Kære alle,

Jeg ser mange mennesker, som føler afsky for religionens forskellige aspekter, f.eks.:

- Vatikanets rigdom. Når der i stedet herfra burde udgå en tale om og en efterlevelse af næstekærligheden og uselviskheden.

- Diverse overnaturlige historier om at kunne gå på vandet og trylle vand om til vin.

- Den katolske kirkes sanktioner mod en mor, der ville redde sin voldtagedes datters liv (idet denne unge pige kun kunne overleve, hvis hun fik en abort, hvilket var den katolske kirke imod).

- Trosbekendelser hvis indhold aldrig uddybes, og som derfor kommer til at fremstå overfladiske og essentielt set som 'blind tro', der påduttes andre. F.eks. vores børn.

Det, der smerter mig, er, at de mennesker, som repræsenterer ovenstående, også foregiver at repræsentere Jesus. De synger jo hans navn i kirkerne! Og fortæller de os ikke også, at hvad DE gerne vil have, at vi skal gøre, i virkeligheden også er, hvad Jesus vil have?

Til enhver, som hører, siger jeg: Vær kritiske! Læs for jer selv de ord, som tilskrives Jesus i Det Nye Testamente. Han frabad sig tom persontilbedelse. Han frabad sig ikondyrkelse. Han frabad sig, at nogle kaldte ham 'herre' uden at handle efter de ord, han talte.

...Dog er det netop det, som vi ser i dag. Vi ser f.eks. et stenrigt pavevælde, om end Jesus tog afstand fra jordiske rigdomme. - Dog hylder de ham med læberne.

Jeg håber, at jeg er klar i mæglet, og at I kan høre, hvad jeg siger. Lad jer ikke forlede af de mennesker, der i dag tilbeder Jesus som et ikon, men som fører en lære i eget navn - fjernt fra Jesu budskab og lære.

Elsk jeres fjender. Gør godt mod dem der hader jer. Velsign dem der forbander jer. Bed for dem der mishandler jer. Slår nogen dig på den ene kind så vend også den anden til. Tager nogen din kappe så lad ham tage kjortlen med. Giv enhver som beder dig, og tager nogen, hvad der er dit, så kræv det ikke tilbage. Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem.

Gør dette og jeres hjertes ører vil åbne sig. Bliv således åndeligt modne og en ny forståelse vil bryde frem fra jeres indre. En forståelse af livets hemmeligheder.

For som en matematiker kan forstå og anvende matematik, sådan kan den åndeligt modne forstå livets dybere hemmeligheder og gavne mennesker, der lytter til livet med hjertet, og som er villige til at bade deres hjertes prisme i uselviskhedens klare vand.

Men som en nyfødt, der endnu ikke har lært at tænke logisk, heller ikke kan forstå og anvende matematik, sådan kan den åndeligt umodne heller ikke forstå talen om de højere anliggender eller være til gavn for sine medmenneskers sjæl.

...Jeg taler her om to forskellige måder at erkende på. Den ene af jorden, den anden af himlen. Den ene erkender et aspekt af jordelivet, den anden erkender livets dybde...

For til den, som har, vil mere blive givet. Sørg derfor for at handle med det, som I har, og gem det ikke af vejen! Stræb efter fuldkommenheden så I bliver i stand til at være af god vilje mod enhver, der måtte modarbejde jer. Og giv til dem af hvem I ikke vil få igen.

Vi er alle skabt af Den Samme - og den, der føler ligegyldighed over for sine fæller, vil vandre omkring med et blindt hjerte. Men den, der elsker, skal modtage Livets Krone.

Venlig hilsen
Thomas

Hej Arne,

Tak for komplimentet :-)

Når jeg taler om ikondyrkelse, så mente jeg i den specifikke sammenhæng at kalde ham "herre, herre" og ære ham ved at gentage navnet i salmer osv. UDEN at lægge vægt på at handle, som han bad os gøre. Selv siger han:

"Hvorfor siger I: Herre, Herre! til mig, når I ikke gør, hvad jeg siger? Enhver, som kommer til mig og hører mine ord og handler efter dem – hvem han ligner, vil jeg vise jer: Han ligner et menneske, der byggede et hus, gravede dybt ned og lagde soklen på klippen. Da der blev oversvømmelse, væltede floden ind imod huset, men den kunne ikke rokke det, fordi det var bygget godt. Men den, der hører og ikke handler derefter, ligner et menneske, der byggede et hus lige på jorden uden sokkel. Floden væltede imod det, og straks faldt det sammen, og ødelæggelsen af det hus blev stor."
(Lukas 6, 46-49)

Mht. det du skriver om ikke at kunne bestemme, hvad vi selv føler, så mener jeg, at det netop tager lang tid at lade Jesu ord bære frø i hjertet - forvandle viljen - øge medfølelsen over for livets skabninger osv. Jeg giver endnu et Jesusord i den forbindelse:

Jesus - "Sæden er Guds ord. De på vejen er dem, der har hørt ordet; derefter kommer Djævelen og tager ordet bort fra deres hjerte, for at de ikke skal tro og blive frelst. De på klippen er dem, som med glæde tager imod ordet, når de har hørt det; men de har ikke rod, de tror kun til en tid og falder fra, når prøvelser sætter ind. Det, som faldt mellem tidslerne, det er dem, der har hørt ordet, men kvæles af livets bekymringer og rigdomme og nydelser, så de ikke bærer moden frugt. Men det i den gode jord, det er dem, der hører ordet og bevarer det i et smukt og godt hjerte, er udholdende og bærer frugt." (Lukas 8, 11-15)

Venlig hilsen
Thomas