Hvad vil det sige at bede?

Vi kan bede om meget. Rigdom og status. Eller måske bare mad på bordet. Og vi kan bede for andre. For deres sundhed og velvære.

Vi kan også bede en ordløs bøn, hvor vi blot retter viljen mod det at leve et retfærdigt og uselvisk liv. Ja, vi kan helt opgive os selv og vort liv af denne verden til fordel for det sande liv i et Rige, der prædiker kærlighed, og som fortsætter i al evighed.

Når vi beder, skal vi bede om de store ting - da vil vi få de små i tilgift. Lad os bede om at Sandhedens Ånd må tage bolig i vores sjæl, og at vi må tale kærlighedens og visdommens ord til alle mennesker verden over. Og lad os bede om at deres ører må åbnes.

Lad os vække sovende hjerter, elske barmhjertighed og øve godt. Lad os i alt søge retfærdigheden og det gode, og de mindre ting skal gives os i tilgift. Et sundt legeme i hvilket vi nu kan virke til gavn for alle.

Jeg vil mene at der er en klar etisk tænkning baseret på næstekærlighed hele vejen tilbage til Torahen

Der er ingen tvivl om, at der før Jesus har været mennesker med visdom, som har forstået, at Guds plan med os er, at vi skal udvikle os i kærlighed og uselviskhed.

Men hvis profeterne er som en lampe, så er Jesus som en sol, fordi han er ét med Gud. Det ses tydeligt af hans tale.

Profeterne kan nok sige, at vi skal holde vores dør åben for de fattige, men Jesus uddyber og skærper. Han siger, at når vi indbyder til frokost, så skal vi ikke invitere vores naboer eller venner, nej end ikke vores egen familie, men derimod de fattige og vanføre. Simpelthen fordi at de ikke har noget at give igen. Ja, vi skal give til dem, af hvem vi ikke forventer at få noget igen. Vi skal elske vores fjender, og gøre godt mod dem der hader os. Ydermere, når vi giver, så skal vi give i det skjulte, så vi ikke viser vores retfærdighed for mennesker.
Og profeterne kan nok sige, at vi ikke må slå ihjel. Men Jesus siger, at vi end ikke må blive vred på vores broder. Ja, vi skal endda velsigne dem der forbander os.

Hele tiden skærper Jesus budene i kærlighedens ånd, således at de ikke kun længere handler om en ydre overholdelse, men om en hjertets og viljens efterlevelse.

Jeg vil mene at der er en klar etisk tænkning baseret på næstekærlighed hele vejen tilbage til Torahen

Der er ingen tvivl om, at der før Jesus har været mennesker med visdom, som har forstået, at Guds plan med os er, at vi skal udvikle os i kærlighed og uselviskhed.

Men hvis profeterne er som en lampe, så er Jesus som en sol, fordi han er ét med Gud. Det ses tydeligt af hans tale.

Profeterne kan nok sige, at vi skal holde vores dør åben for de fattige, men Jesus uddyber og skærper. Han siger, at når vi indbyder til frokost, så skal vi ikke invitere vores naboer eller venner, nej end ikke vores egen familie, men derimod de fattige og vanføre. Simpelthen fordi at de ikke har noget at give igen. Ja, vi skal give til dem, af hvem vi ikke forventer at få noget igen. Vi skal elske vores fjender, og gøre godt mod dem der hader os. Ydermere, når vi giver, så skal vi give i det skjulte, så vi ikke viser vores retfærdighed for mennesker.
Og profeterne kan nok sige, at vi ikke må slå ihjel. Men Jesus siger, at vi end ikke må blive vred på vores broder. Ja, vi skal endda velsigne dem der forbander os.

Hele tiden skærper Jesus budene i kærlighedens ånd, således at de ikke kun længere handler om en ydre overholdelse, men om en hjertets og viljens efterlevelse.

Hvis man er ateist, så er der jo ingen steder udover naturlovene og tilfældighederne, som man kan rette sine følelser imod, og det er en flot præstation, synes jeg, at kunne underkaste sig disse barske vilkår fuldstændigt, og uden at klynke.

Er det ikke snarere mangel på 'præstation'? Der er intet galt med naturlovene, ligesom der heller ikke er noget galt med den enkelte celle, der måtte komme fra et menneske. Dog fortæller den enkelte celle i mikroskopet ikke (f.eks. når dens funktion for det enkelte organ kortlægges), om mennesket er på vej ned for at handle ind til fattige og sultne børn, eller om mennesket står og stryger sine skjorter, fordi det skal til premiere på landets mest stjernespækkede film.

Mennesker hugger op, splitter op, finder dele, isolerer funktioner... de glemmer det hele billede. De undersøger 'mekanikken', men ignorerer ånden.

Nej, det er ingen præstation at lukke øjnene over for livets dimensioner og dybere sandhed.

Desværre indgår ateister og religiøse i et tæt samspil om at skabe nogle diskurser, der spænder ben for sandheden og erkendelsen af den. Diskursen, der brygges, er, at troen på Gud bare handler om tryghed, når livet bliver hårdt.
Men Gud er kærlighed, og lidelse er en vigtig del af livet, som kan lede os hen mod større uselviskhed. Lidelse er en del af de processer, der kan føre os hen mod Gud ved at nedbryde skallen omkring vores hjerte.

Min fornuft giver mig ingen Gud, jeg kan vende mig imod, kun nogle sandsynligheder, men min intuition (er det vel især) siger mig, at der findes noget, som elsker også mig.
Jeg kan ikke komme det nærmere end "Sandheden bag verdens sande væren", og som tillige er totalt hinsides enhver menneskelig fatteevne.

"Sandheden bag verdens sande væren" er både sandhed og liv og kærlighed. Og disse tre er ét. Denne enhed kan dog godt erkendes af menneskets fatteevne; dog ikke hvis man med fatteevne mener noget af det, som de fleste kender til så som sansning, følelser, forestillinger, logik, rationalitet, sprog. Gud - og Guds veje - kan fattes med en erkendeevne, der venter på at blive udviklet.
...visdommen udvikles i uselviskheden. Den uselviskhed vidner Jesus om, og jeg kalder enhver til at drikke af hans ord!

Hej Arne,

Uha, det var ikke min mening at fremstå selvhævdende og påstå, at jeg er uselvisk og fuldkommen. Tværtimod er jeg en rad af værste skuffe. Men jeg forsøger da at åbne mig for ånden i Jesu ord og lade dem virke i mig.

Erkendelsen af sandheden kommer vel heller ikke til at foregå ved den enkeltes evner... på den måde at forstå, at Jesus kom jo og talte faderens ord, og han beder os holde fast i dem. Han siger, at Guds gerning netop er, at vi tror ham. Samtidig siger han også, at vi skal være udholdende i hans ord og kæmpe for at komme gennem den snævre port (og at kun få vil kunne magte dette). Så vi når ligesom et skæringspunkt, dér hvor det ydre og det indre mødes. Vi er ikke alene, men vi har så sandelig et ansvar for at vende om.

Hej Arne.

Jeg håber du har det godt efter din hofteoperation, jeg kunne ikke forstå du var tavs i længere tid, men nu forstår jeg bedre.
Er du så på krykker?.
Jeg har også slemme smerter i min ene hofte, efter jeg skvattede ned fra en stige i efteråret og fik en mindre flække i knoglen og et sprængt korsbånd, så belastede jeg det andet ben for meget, så det raske ben og hoften nu er værre end det beskadigede, men jeg har smidt krykkerne.

Hej Arne

Det er pæne ord, du taler om mig. Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg er bange for mit eget hykleri. Hvis jeg dog bare kunne kaste min ondskab af mig. Nogle gange føler jeg, at den er ved at kvæle mig. Jeg tror ikke, at jeg er så ydmyg, som du giver mig kredit for at være. Uden tvivl varmer dine ord dog :-)

Derfor er det også så vigtigt for mig at pege på Jesus' ord. Her er jeg sikker på, at man ikke går galt. Mine ord, jo da kan man sagtens gå galt i byen, men ikke Jesus' ord. Derfor peger jeg på dem. Vælg ham, siger jeg. Og jeg håber ikke, at jeg gør ham uret.

Det er da pokkers med din hofte. Er der gode udsigter? Ja, det siger du jo. Gud ske tak og lov. Er du bange, når du skal på operationsbordet? Åh altså, jeg håber, at du har en masse gode mennesker omkring dig. Dejlig familie, gode venner, kaffe og natur!

Venlig hilsen
Thomas

Hej Arne.

Ja det er godt der er nogle der kan gå "skaberen" i bedene og forbedre og ændre lidt på stativet der bær os, så vi er i stand til at fortsætte livet på nye "kuglelejer".

Det var ikke længe du fik lov at rekreere dig på hospitalet, men hvad, man har det også bedre hjemme, hvis man ellers kan klare sig med krykker.

Du er heldigvis optimist, så du har købt billet til din drømme ø til efteråret, så er du jo nok også ved at være hurtigløbende igen.

Uden optimisme til livet, kan det være svært at klare livet, uden optimisme går man istå.

Hej Arne,

Jeg slår ikke hårdt på Jesu ord, fordi jeg er ked af at opdage min egen egoisme. Det er faktisk lidt omvendt. Jeg elsker Jesus, fordi han så tydeligt vidner om Gud, som er kærlighed.

Men netop ved at gemme ordene i sit hjerte opdager man, hvor vigtigt det er at være et menneske, der søger at blive mere uselvisk. Det er en fryd!

...men samtidig opdager man jo netop sit ego... og sådan er det: Man må vende om og kæmpe for at komme gennem den snævre port.

Det er en tilfredsstillende rejse, og samtidig er det lidt 'uhyggeligt' at opdage, hvor bundet man kan føle sig til egne begær, når man burde være mere medfølende over for andre, der har det sværere.

Thomas

Gomoren Arne.

Du skrev til Thomas: Det er lidt ærgeligt synes jeg, at vi ikke her på Trosfrihed.dk har debatører, der vil fremføre det bedste fra de forskellige religioner og livsindstillinger.

Hvis vi var så heldige at have disse debatører, ville de sikkert fremhæve at netop deres religion er den eneste rigtige, jeg vil så være bange for at vi igen vil få denne nedrakning af andres form for tro-ikke tro, thi alle religioner har noget imod hinanden og ateister noget imod dem alle.
Vi mener jo alle at vores tro - ikke tro er den bedste, men lad det komme an på en prøve så må vi ser om der er nogen respons.

I buddhismen er der ingen gud at elske, hvordan elsker man en gud, guden (r) viser ingen tegn på forelskelse overhovedet, den gensidige kærlighed mellem mennesker og gud er ren ønsketænkning.
Kærlighed mellem mennesker er ikke ønsketænkning men noget realistisk, man kan leve godt med, hvorfor man ikke har nok i denne form for kærlighed, forstår jeg ikke, det andet er en form for polygami.

Vi ser for tiden hvordan kærligheden mellem gud og mennesker, udarter sig i at børn i religiøse miljøer bliver straffet på den mest bestialske måde i "herrens" navn, de bliver sat ind i mørke rum uden lys, bliver truet med dæmonuddrivelse, truet med geværer, truet med at satan kommer og tager dem o.s.v.

Disse mennesker der truer børn, er lige så religiøse eller mere end den "normale" folkekirkelige dansker er, så de må da gøre det rigtige, de har jo sikkert en lige linie til himmerige.

Når man så går ind og ser på folkekirkedanskerens måde at behandle børn på, er det selfølgeligt knapt så dramatisk, men alligevel noget umenneskeligt, med tvungen dåb og måske endog tvungen konfirmation og minikonfirmation,i nogle skoler tvungen morgenbøn, bare fordi de tilhører en gruppe af mennesker der ikke er i stand til at løsrive sig fra en gudetro, der er totalt ubeviseligt.

Går vi videre til islam er det endnu mere groteske metoder man benytter mod børn, for at vise dem en "kærlig" allah.

Heldivis ser det ud til, at bl.a.danske børn efterhånden er begyndt at frasige sig den "kærlige" undertrykkelse fra religionen, hvilket det faldende antal af børn der ønsker at blive konfirmeret viser, de tror simpelthen ikke på ammestuehistorierne, hvilket jeg ser som en sejr for intelligensen.

At størstedelen af jordens befolkning er troende, er ikke et tegn på, at der er noget at tro på.

Gu ved om dette kan opfattes som en nedrakning af troende-sikkert nok.

Hej Arne

Jeg mener bestemt også, at buddhismen har noget godt at byde på. Jeg opfatter Buddha som en meget viis mand. Men jeg opfatter Jesus som det højeste - langt over samtlige profeter og viise mennesker, der har forkyndt på jorden.

Hvis man sammenligner det, som de forskellige siger, så ser jeg især to ting ved Jesus:

1) Han ord og bud er ufatteligt radikale og flyttes indefter. Totalt uselviskhed.

2) Han koordinerer og samstemmer... sender sine disciple ud... når ud over verden. Han samler det, som de tidligere profeter har forkyndt, og giver det indre ånd - nemlig gennem sine ord, som så tydeligt kommer fra Gud. Jeg ser klare forskelle på hans krav og formuleringer og andre profeters tale.

Buddhismen og hinduismen bruger meditation, men alene det at holde fast i Jesu ord, forvandler sjælen på et endnu dybere plan.

Men uanset hvad - når disse sandhedens forkyndere bliver spundet ind i folkereligion, så overtager dogmerne og persontilbedelsen. Så mener jeg bestemt ikke, at det når ind til hjertet. Både Buddha og Jesus sagde, at det er meget få, der vil nå friheden. Jeg tror på deres ord; da især når jeg ser folkereligionernes manifestation af deres profeters ord. Der går simpelthen bare for meget ritualisering i det.

Thomas

Hej Treram.

Jo, jeg er enig med dig i, at du nok er lige lovlig hård ved synspunkter, der er anderledes end dine egne.

Religiøst magtmisbrug og religiøs trang til tryghed har jo konsekvenser, som meget vel kan kritiseres - hvad du jo også gør.

Men det er ikke dét, jeg efterlyser.

Det, jeg gerne vil sidestille, er ateisternes "tro" på naturlovene og tilfældighedernes spil, agnostikerenes erkendte ikke-viden og de religiøses idéer.

Menneskenes religiøse idéer er jo mangfoldige og fantastiske, men det er f.eks. billedkunst jo også.
Tag "det skæve" i den manio-depressive Vincent van Gogh's billeder.
Det kan ikke videnskabeligt eftervises - alligevel (gen)kender de fleste af os det vist på en eller anden ubevidst måde.
Skal det så kasseres?

Eller tag den jødiske tro's belønnende og straffende Gud, der styrer det jødiske folks skæbne.
Det er jo noget, som nogle oplever, og som de derfor ikke har mulighed for at kassere.

Eller tag den ortodoks kristnes religiøse liv, hvis mål er guddommeliggørelse - startende allerede her og nu.

Eller tag den muslimskes kærlige og tilgivende Gud, som er absolut hinsides og alligevel fuldt ud nærværende (jo, der er også andre muslimske gudsforestillinger, men lad lige dem ligge et øjeblik - det er jo altid dem vi hører om).

Vi 6-7 milliarder mennesker står på denne klode, og mange af os søger at forstå vores eksistens.

Thomas finder guddommelig sandhed, liv og kærlighed, der inspirerer ham til at leve sit liv på en særlig måde.
Noget af det synes jeg, jeg genkender i min oplevelse af en kærlighed fra [color:#FF9900]?, der kommer til mig og som inspirerer mig til at elske verden og livet, og som giver mig en lykkefølelse, som min forstand absolut intet kan stille op med.

Det buddhistisk/hinduistiske Nirvana skal jo også nævnes - omend ubeskrivelig.

Ligesom den hvide flade ikke alene er forbeholdt konstruktørens lineal og vinkelmåler, men også er der for van Gogh, sådan er eksistensen efter min mening ikke alene forbeholdt naturlovene, men har også plads til en rigdom af religiøse idéer.

Og ingen af os kender sandheden.
Overfor den ukendte sandheden kender jeg kun én passende holdning: Ydmyghed.

I den ånd kunne Trosfrihed.dk blomstre, synes jeg - hvis ellers eksistentielt orienterede mennesker havde en jordisk chance for at opdage, at denne hjemmeside eksisterer.

M.v.h. Arne.[/color]

Hej Arne,

Nej, jeg tror heller ikke, at det er nemt - på den måde at forstå, at jeg virkelig tror, at mange bliver stødt af hans ord. Selv sagde han, at den, der ikke forarges på ham, er salig. Ligeledes taler han om verdens had; han taler dens onde gerninger imod. Han taler om, at disciplene vil blive pisket og hængt ud, men at de ikke skal frygte dem, der kun kan slå kroppen ihjel for så ikke at kunne gøre mere.

Han siger, at kun få vil finde vejen. Han taler "veråb". Han taler om at være kommet med sværd og skabe splid (uddybet i urevangeliet således at de uretfærdige ikke kan være sammen med de retfærdige (en splid der rækker helt ind i familierne!)).

Ja, han spørger, om han mon overhovedet vil finde troen på jorden, når han kommer igen.

Han kan være ganske "skrap". Han giver bud og krav, der ikke bare består i at få vand i håret og synge salmer.

Men havde han ikke talt sådan, så havde han udvandet Guds Ord. Og videregives hans ånd og ord ikke af disciplene, så fejler de.

...men det gør de ikke, for han er med dem til verdens ende...

Sandelig: Folk VIL blive stødt.

Hej Arne.

Jeg kunne ikke lige dy mig men du skrev:, de fattige i ånden, som teologerne ikke rigtigt ved hvem der hentydes til.

Jeg mener at det er ateisterne der hentydes til, men hvis nu denne Jesus havde sagt det på dette tidspunkt, ville størstedelen af jordens befolkning vel være ateister eller troende på noget helt andet end en gud, kristendommen var endnu ikke opstået, så der er noget der er rav ruskende forkert, eller også er det den sædvanlige udspreden af ord der ingen mening har, og som kun troende mener at se en mening i.

Håber din hofte er i bedring, pas nu på ikke at falde her i sneen, hvis I ellers har sne, som vi har her i Skåne.

Hej Arne.
Så en dag om mange år når det kommer så vidt og du står ved porten, skal du bare sige du kender mig , så får du lov at slippe ind.

Jeg har lige lavet Boef Stroganoff efter en gammel russisk opskrift, retten er faktisk opfundet af en russisk jøde, den dufter godt, håber mine svenske gæster kan lide den.

Hej Arne.

Ja min Boef Stroganoff blev en succes, jeg modificerede den godt nok lidt med lidt chilipulver, så den kunne føles på tungen.

Jeg mener nu ikke vi står så langt fra hinanden som du skriver, vi opskatter begge livet og bekymrer os for vor lille klodes fremtid og med den lige afsluttede klimakonference i København sidste uge ser det ikke videre godt ud, alle er ved at være enige om at der virkeligt er store problemer forude, muligvis ikke for os men for vore børn og børnebørn.

Når havet stiger 1 meter, kan jeg se store problemer hele verden over, nu kender jeg meget til Bangkok, der allerede ligger med en vis del i vandskorpen, nogle steder i Bangkok, står havvandet allerede ca.10-20 cm. over terrænet ved højvande, hele Bangkok er bygget i et floddelta og ligger derfor meget lavt, den nye lufthavn ligger desuden i et sumpområde, hvorfor man har store pumpestationer, der prøver at holde grundvandsstanden nede, lufthavnsterrænet ligger kun 1,45 mtr. over normal havvandsstand.
Mange øer/lande vil forsvinde helt i havet. Man skal vel allerede til at tænk på at evakuere folk til højere liggende byer, hvis det er muligt.

I Bangkok taler man om at bygge en dæmning rundt om hele byen på min. 2 meter, en muligvis håbløs opgave og nytteløs opgave.

Det er lidt blasfemisk at jeg skulle prises af en Jesus, men det må jeg så finde mig i, hvis du har ret i din udlægning af orderne. Men som jeg skrev var størstedelen af datidens befolkning jo at betragte som ateister, nærmest fordi "kristendommen" vel først opstod mange år efter Jesus´ens død.

For mig er biblen og de andre religioners skrifter, ikke poetiske eventyr om sandheden ( hvilken sandhed) men tegn på nogle forvirrede menneskers mareridt, om en straffende gud med sværd i hånd, der voldtog en stakkels fremmed mands kone for at redde menneskeheden fra sig selv, under foregivende at være godheden selv.

Men det kommer nok ikke som en overraskelse for dig, vi kender hinanden efterhånden.

Og nu vil jeg gå ud og skifte støddæmpere på min kæmpemæssige benzinsluger af en Cadillac, elsker at rode med biler, har lige fået reservedele hjem fra USA til en trediedel af prisen i Sverige/Danmark.

Hej Arne,

Jeg holder også meget af ordene om den barmhjertige samaritaner - og ordene: "Gå du hen og gør ligeså!".

Sikken en verden og et fællesskab hvis bare en tredjedel af alle mennesker gjorde sådan. Ofrede sin egen tid og sine egne goder i så høj en grad! Ja tænk hvis bare en tiendedel gjorde sådan!!

Angående at være fattig i ånden så forstår jeg det sådan, at man ikke behøver at være fattig materielt, men at man skal være det i ånden (hvilket jo også betyder at vi ikke forsøger at berige os selv). Som jeg tidligere har sagt, så flytter Jesus budene fra ydre overholdelse til indre efterlevelse. Hjertet skal være med så at sige. Hvad er da "fattig i ånden". Jo, jeg kan ikke lade være med at tænke på Astrid Lindgren, der trods solgte bøger verden over blev boende i en lille lejlighed. Vi skal føle med de fattige (og hjælpe dem!), og vi skal ikke ville have og have og have.

Fra wikipedia om Astrid Lindgren:
"I 1941 flyttede familien til en lejlighed i Dalagatan 46, hvor de havde udsigt over Vasaparken. I tråd med sit beskedne og uhøjtidlige væsen boede hun resten af sit liv i den treværelses lejlighed."

Sådan er det at være fattig - ...i ånden!

Thomas

Hej Arne,

Jesus gav os lovens fylde - han fuldkommede den. Og han bad os holde sine bud. Men det fantastiske ved disse bud er jo netop, at de handler om den indre vilje, hensigten med handlingen, hjertet.

Der er derfor ikke tale om "golde lovgerninger", men om at lægge hele sit hjerte i det, man gør. Gør man dette, så er man tro i det store, om end man er tro i det små. Den, der er uretfærdig i det små, er uretfærdig i det store. Den, der er retfærdig i det små, er også retfærdig i det store. Ligesom enken der kun kunne lægge nogle få småmønter - dog gav hun alt, hvad hun ejede. Husker du den historie?

Så jo, vi skal selvfølgelig holde budene, men det kan ikke være en "sur pligt", ej heller kan det være "goldt", for det handler om at have hjertet på rette sted; kærlighed er lovens opfyldelse.

...kravet er derfor ikke blevet mindre - fokus er blot flyttet kraftigt indad...

At vi skal tilgive, og at Jesus gjorde det samme, bryder jo ikke med alle de bud, som han gav menneskene. Ej heller bryder det med hans formaninger om at overholde dem. At tilgive ER jo netop et af budene! (Så der er ingen modsætning, tværimod).

Jeg synes, at det er fantastisk, at du har det sådan med træerne og naturen, som du beskriver. Jeg overvældes også af skønhed og fred, når jeg er i naturen. Og Gud er åbenbaret i den, for de øjne som kan se.

Venlig hilsen
Thomas