Hvad vil det sige at bede?

Vi kan bede om meget. Rigdom og status. Eller måske bare mad på bordet. Og vi kan bede for andre. For deres sundhed og velvære.

Vi kan også bede en ordløs bøn, hvor vi blot retter viljen mod det at leve et retfærdigt og uselvisk liv. Ja, vi kan helt opgive os selv og vort liv af denne verden til fordel for det sande liv i et Rige, der prædiker kærlighed, og som fortsætter i al evighed.

Når vi beder, skal vi bede om de store ting - da vil vi få de små i tilgift. Lad os bede om at Sandhedens Ånd må tage bolig i vores sjæl, og at vi må tale kærlighedens og visdommens ord til alle mennesker verden over. Og lad os bede om at deres ører må åbnes.

Lad os vække sovende hjerter, elske barmhjertighed og øve godt. Lad os i alt søge retfærdigheden og det gode, og de mindre ting skal gives os i tilgift. Et sundt legeme i hvilket vi nu kan virke til gavn for alle.

Jeg vil mene at der er en klar etisk tænkning baseret på næstekærlighed hele vejen tilbage til Torahen

Der er ingen tvivl om, at der før Jesus har været mennesker med visdom, som har forstået, at Guds plan med os er, at vi skal udvikle os i kærlighed og uselviskhed.

Men hvis profeterne er som en lampe, så er Jesus som en sol, fordi han er ét med Gud. Det ses tydeligt af hans tale.

Profeterne kan nok sige, at vi skal holde vores dør åben for de fattige, men Jesus uddyber og skærper. Han siger, at når vi indbyder til frokost, så skal vi ikke invitere vores naboer eller venner, nej end ikke vores egen familie, men derimod de fattige og vanføre. Simpelthen fordi at de ikke har noget at give igen. Ja, vi skal give til dem, af hvem vi ikke forventer at få noget igen. Vi skal elske vores fjender, og gøre godt mod dem der hader os. Ydermere, når vi giver, så skal vi give i det skjulte, så vi ikke viser vores retfærdighed for mennesker.
Og profeterne kan nok sige, at vi ikke må slå ihjel. Men Jesus siger, at vi end ikke må blive vred på vores broder. Ja, vi skal endda velsigne dem der forbander os.

Hele tiden skærper Jesus budene i kærlighedens ånd, således at de ikke kun længere handler om en ydre overholdelse, men om en hjertets og viljens efterlevelse.

Jeg vil mene at der er en klar etisk tænkning baseret på næstekærlighed hele vejen tilbage til Torahen

Der er ingen tvivl om, at der før Jesus har været mennesker med visdom, som har forstået, at Guds plan med os er, at vi skal udvikle os i kærlighed og uselviskhed.

Men hvis profeterne er som en lampe, så er Jesus som en sol, fordi han er ét med Gud. Det ses tydeligt af hans tale.

Profeterne kan nok sige, at vi skal holde vores dør åben for de fattige, men Jesus uddyber og skærper. Han siger, at når vi indbyder til frokost, så skal vi ikke invitere vores naboer eller venner, nej end ikke vores egen familie, men derimod de fattige og vanføre. Simpelthen fordi at de ikke har noget at give igen. Ja, vi skal give til dem, af hvem vi ikke forventer at få noget igen. Vi skal elske vores fjender, og gøre godt mod dem der hader os. Ydermere, når vi giver, så skal vi give i det skjulte, så vi ikke viser vores retfærdighed for mennesker.
Og profeterne kan nok sige, at vi ikke må slå ihjel. Men Jesus siger, at vi end ikke må blive vred på vores broder. Ja, vi skal endda velsigne dem der forbander os.

Hele tiden skærper Jesus budene i kærlighedens ånd, således at de ikke kun længere handler om en ydre overholdelse, men om en hjertets og viljens efterlevelse.

Hvis man er ateist, så er der jo ingen steder udover naturlovene og tilfældighederne, som man kan rette sine følelser imod, og det er en flot præstation, synes jeg, at kunne underkaste sig disse barske vilkår fuldstændigt, og uden at klynke.

Er det ikke snarere mangel på 'præstation'? Der er intet galt med naturlovene, ligesom der heller ikke er noget galt med den enkelte celle, der måtte komme fra et menneske. Dog fortæller den enkelte celle i mikroskopet ikke (f.eks. når dens funktion for det enkelte organ kortlægges), om mennesket er på vej ned for at handle ind til fattige og sultne børn, eller om mennesket står og stryger sine skjorter, fordi det skal til premiere på landets mest stjernespækkede film.

Mennesker hugger op, splitter op, finder dele, isolerer funktioner... de glemmer det hele billede. De undersøger 'mekanikken', men ignorerer ånden.

Nej, det er ingen præstation at lukke øjnene over for livets dimensioner og dybere sandhed.

Desværre indgår ateister og religiøse i et tæt samspil om at skabe nogle diskurser, der spænder ben for sandheden og erkendelsen af den. Diskursen, der brygges, er, at troen på Gud bare handler om tryghed, når livet bliver hårdt.
Men Gud er kærlighed, og lidelse er en vigtig del af livet, som kan lede os hen mod større uselviskhed. Lidelse er en del af de processer, der kan føre os hen mod Gud ved at nedbryde skallen omkring vores hjerte.

Min fornuft giver mig ingen Gud, jeg kan vende mig imod, kun nogle sandsynligheder, men min intuition (er det vel især) siger mig, at der findes noget, som elsker også mig.
Jeg kan ikke komme det nærmere end "Sandheden bag verdens sande væren", og som tillige er totalt hinsides enhver menneskelig fatteevne.

"Sandheden bag verdens sande væren" er både sandhed og liv og kærlighed. Og disse tre er ét. Denne enhed kan dog godt erkendes af menneskets fatteevne; dog ikke hvis man med fatteevne mener noget af det, som de fleste kender til så som sansning, følelser, forestillinger, logik, rationalitet, sprog. Gud - og Guds veje - kan fattes med en erkendeevne, der venter på at blive udviklet.
...visdommen udvikles i uselviskheden. Den uselviskhed vidner Jesus om, og jeg kalder enhver til at drikke af hans ord!

Hej Arne,

Uha, det var ikke min mening at fremstå selvhævdende og påstå, at jeg er uselvisk og fuldkommen. Tværtimod er jeg en rad af værste skuffe. Men jeg forsøger da at åbne mig for ånden i Jesu ord og lade dem virke i mig.

Erkendelsen af sandheden kommer vel heller ikke til at foregå ved den enkeltes evner... på den måde at forstå, at Jesus kom jo og talte faderens ord, og han beder os holde fast i dem. Han siger, at Guds gerning netop er, at vi tror ham. Samtidig siger han også, at vi skal være udholdende i hans ord og kæmpe for at komme gennem den snævre port (og at kun få vil kunne magte dette). Så vi når ligesom et skæringspunkt, dér hvor det ydre og det indre mødes. Vi er ikke alene, men vi har så sandelig et ansvar for at vende om.

Hej Arne.

Jeg håber du har det godt efter din hofteoperation, jeg kunne ikke forstå du var tavs i længere tid, men nu forstår jeg bedre.
Er du så på krykker?.
Jeg har også slemme smerter i min ene hofte, efter jeg skvattede ned fra en stige i efteråret og fik en mindre flække i knoglen og et sprængt korsbånd, så belastede jeg det andet ben for meget, så det raske ben og hoften nu er værre end det beskadigede, men jeg har smidt krykkerne.