Hej Arne,

Jesus gav os lovens fylde - han fuldkommede den. Og han bad os holde sine bud. Men det fantastiske ved disse bud er jo netop, at de handler om den indre vilje, hensigten med handlingen, hjertet.

Der er derfor ikke tale om "golde lovgerninger", men om at lægge hele sit hjerte i det, man gør. Gør man dette, så er man tro i det store, om end man er tro i det små. Den, der er uretfærdig i det små, er uretfærdig i det store. Den, der er retfærdig i det små, er også retfærdig i det store. Ligesom enken der kun kunne lægge nogle få småmønter - dog gav hun alt, hvad hun ejede. Husker du den historie?

Så jo, vi skal selvfølgelig holde budene, men det kan ikke være en "sur pligt", ej heller kan det være "goldt", for det handler om at have hjertet på rette sted; kærlighed er lovens opfyldelse.

...kravet er derfor ikke blevet mindre - fokus er blot flyttet kraftigt indad...

At vi skal tilgive, og at Jesus gjorde det samme, bryder jo ikke med alle de bud, som han gav menneskene. Ej heller bryder det med hans formaninger om at overholde dem. At tilgive ER jo netop et af budene! (Så der er ingen modsætning, tværimod).

Jeg synes, at det er fantastisk, at du har det sådan med træerne og naturen, som du beskriver. Jeg overvældes også af skønhed og fred, når jeg er i naturen. Og Gud er åbenbaret i den, for de øjne som kan se.

Venlig hilsen
Thomas