|
0
registrerede
364
gæster og
41
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#6599 - 16/02/2009 15:56
Re: Paven ER århundredets største joke.
[Re: treram]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7185
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Treram - og Borad.
Jo, der kan da være uro i rækkerne i det romersk katolske præste-hieraki, men generelt er det jo opbygget efter samme mønster som oldtidens romerske kejserdømme - i modsætning til urkirken i det første årtusind, hvor en synode (forsamling) af kristne ledende præster i fællesskab og ligeværdighed søgte at finde frem til, hvad de mente, var det rigtige.
Der var så en af dem, biskoppen af Rom, der ca. år 1000 brød ud og skabte sit "kejserrige" - og det fungerer jo stort set uændret den dag i dag - og har langt over halvdelen af alle kristne som tilhængere.
Du mener, at det er "troen", der skaber underkastelse.
Jeg har nu mistanke om, at det meget ofte er trangen til underkastelsen, "at være som de andre", der tvinger mennesker ind i en bestemt tro ("religiøs jantelov").
Selvom grundloven gi'r os religionsfrihed, synes det fortsat ikke at være bredt accepteret, at den enkelte vælger sin egen individuelle eksistentielle holdning - enten den så er traditionelt religiøs, en form for fri og ubunden religiøsitet, agnosticisme eller ateisme.
Det må vel så betyde, at ateister, agnostikere og frit religiøse må se at få gjort sådanne holdninger mere kendte og respekterede.
Efter min mening er det ikke særlig velvalgt at rakke ned på etablerede religioners organiserede tryghed.
Snarere mener jeg, det gøres bedst ved at kræve respekt om også de øvrige eksistentielle holdninger - altså ægte trosfrihed - i gensidig accept - og respekt.
Hvad der virkelig kunne gøre en forskel her, ville være, om danske pc-brugere fik en chance for at opdage, at et sådant forum findes - øh - jah - HER! 
M.v.h. Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (16/02/2009 15:56)
|
|
Top
|
 Svar
 Citer
|
|
|
|
#6603 - 17/02/2009 17:30
Re: Paven ER århundredets største joke.
[Re: Borad]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7185
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Borad.
Dine ord er lidt kryptiske for mig.
Jeg gætter, at det egentlig er modsætninger mellem fornuft på den ene side og på den anden side tro (følelser, intuitioner, fornemmelser - er det vel), du tænker på.
Vi mennesker styres jo meget af vore følelser og af vores ubevidste sind, vil jeg mene - og fornuftens rækkevidde er jo dertil ret så begrænset (egner sig mere til de nære og praktiske ting).
I mit liv er der sket ting, som ikke synes at være styret af tilfældighedernes spil alene - jeg kan i hvert fald ikke opfatte det anderledes - og det kan jeg overhovedet ikke håndtere med min fornuft
M.v.h. Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (17/02/2009 17:30)
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#6604 - 17/02/2009 20:08
Re: Paven ER århundredets største joke.
[Re: Arne Thomsen]
|
bor her
|
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 1393
Sted: Sverige/ Thailand
|
|
Hej Arne.
Nogle lader sig mere styre af deres følelser, istedet for at bruge fornuften, vi er jo ikke alle ens, heldigvis vil jeg sige.
Nogle lader sig styre af det ubevidste sind, hvad er det i grunden for en dims??
Nogle vil lade sig styre af følelserne og gør måske mere for at fremmane et syn, som andre ikke kan se.
Mange ting der sker med os er dog ikke tilfældigt, mange ting har en årsag, selvom det nogle gange kan være svært at se, jeg måtte for ti år siden have lavet nogle bypass på mit hjerte, jeg har røget ganske lidt som ung, dog uden at indhalere og har ikke haft problemer med alkohol, har aldrig drukket øl, men lidt god vin, så derfor kan det undre mig at jeg havde et så dårligt hjerte at jeg var ved at død af det, nu jeg havde "opført" mig så pænt rent ryge og drikkemæssigt.
Var det tilfældigt eller hvad? senere måtte jeg, som nok tidligere fortalt gennemgå en mega stor tarmoperation, hvor jeg nåede at krepere, her kunne jeg bedre forstå at der måske var en grund til min sygdom, idet jeg har været lidt for tæt på radioaktive elementer og meget kraftige microbølgeapparater ( militære kæmperadarer).
At disse ting er sket for mig kan jeg sagtens håndtere med min fornuft, måske fordi de er mere håndfaste end dine oplevelser.
_________________________
mvh.treram
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#6606 - 18/02/2009 10:15
Re: Paven ER århundredets største joke.
[Re: treram]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7185
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Treram.
Bedst som jeg troede, at emnet var ved at være uddebatteret, kommer der nye perspektiver frem, og det er, synes jeg, en af de meget positive sider ved debat, når den foregår i en god tone præget af vilje til gensidig forståelse (blot ærgerligt, at så få mennesker får chancen for at opdage, at et website som Trosfrihed.dk eksisterer).
Selvfølgelig må jeg give dig ret i, at nogle hændelser har en klar årsag (som f.eks. de militære radioaktive påvirkninger, du på urimelig vis har været udsat for), mens andre ser ud til at være rent tilfældige.
Og på den måde kan vi så få et fornuftigt overblik over livets gang
Men det er så her, jeg mener at have haft oplevelser, der i det mindste giver mig en kraftig mistanke om, at der også er andet og mere end alene årsager og tilfældigheder, der styrer.
For snart en del år siden fik min nu voksne datter knuder i sin skjoldbruskkirtel, og en udtaget vævsprøve sagde, at prøvens celler "ikke kunne betegnes som godartede".
Inden operationen var jeg på en for længst planlagt tur til min elskede græske ø, og en af dagene fandt jeg mig selv i et ortodoks kristent kirkerum foran en kæmpestor Ikón af ærkeenglem Mikael (herskeren over liv og død i dén religion).
Bevidstheden om min datters kræftdiagnose (sådan opfattede jeg det) fik det til at regne i kirken, men det var jo selvfølgelig tårer - opdagede jeg senere.
Sætningen fra Fadervor: Ske din vilje, var lige nu fuldstændig ubærlig, og jeg var ved at gå totalt i opløsning.
Hvordan kunne jeg nogensinde acceptere, at denne almægtige Fader og hans ærkeengel tog min datters liv.
Hvordan det lykkedes mig alligevel til sidst at bøje mig for Guds vilje (eller skæbnens vilje - kald det, hvad du vil), fatter jeg stadig ikke, og da jeg forlod kirken, var jeg totalt knust.
Hjemkommet til Danmark gik det stærkt, vi havde selvfølge gjort alt, hvad der var menneskeligt og fornuftmæssigt muligt, for at få de bedst mulige chancer, og det endte med at operationen skulle foregå på Rigshospitalet.
Forinden blev vævsprøven undersøgt igen, og nu var svaret, at der ikke var noget mistænkeligt.
Min datter blev vellykket opereret og har ikke fejlet noget siden.
Jeg ved selvfølgelig godt at forløbet kan være tilfældigt og kan have en naturlig forklaring, men det er jeg ikke rigtig overbevist om.
Inderst inde siger det i mig, at jeg blev bønhørt - selvom jeg aldrig nåede frem til at bede.
Jeg har også haft andre lykkebringende oplevelser, men den her nævnte er den mest konkrete.
Og jeg skynder mig at tilføje, at jeg ikke tilslutter mig nogen bestemt religion, og at jeg heller ikke har et gudsbillede.
Jeg tror, det var C.G. Jung, der sammenfattede menneskets psykiske evner i fire: Fornuft kontra følelse og intuition kontra fornemmelse - og han ligestillede dem!
Hertil kommer jo så, hvad han, Sigmund Freud, Alice Miller og andre mener at have opdaget om fortrængte traumer (ubærlige hændelser, som vi fortrænger fra vores bevidsthed og derfor ikke længere kan huske): neuroser, som ofte styrer os - stik mod al fornuft.
Alt det, synes jeg, fører til, at mennesket både er uhyre skrøbeligt og samtidig har fantastiske evner.
En af dem er fornuften - men intuition, følelser og fornemmelser skal nok ikke undervurderes i den menneskelige tilværelse.
At det så kan bringe os vidt omkring, lige fra ateisme og agnosticisme til fri religiøsitet og traditionsbundet religion, synes jeg er meget forståeligt.
Det triste er blot, synes jeg, at de etablerede religioner har en kraftig tendens til at "rådne indefra" og udarte i religiøs undertrykkelse af værgeløse mennesker.
M.v.h. Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (18/02/2009 10:19)
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|
