|
0
registrerede
364
gæster og
41
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#6558 - 06/02/2009 17:42
DYREVELFÆRD
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7185
Sted: Sydsjælland
|
|
Bladet Dyrevennen fra Dyrenes Beskyttelse meddeler nu, at de 113.287 underskrifter, som foreningen indsamlede i 2008 med det formål at forbyde fiksering af farende og diegivende søer, har ført til et lovforslag fremsat af Enhedslisten, og som uden om regeringen har vundet flertal i folketinget, hvorfor det i fremtiden vil blive forbudt, at spærre søer (modersvin) inde i snævre bure, når de skal fare (føde) og give mælk til de nyfødte grise.
Effekten af indespærringen er ofte, at søerne får farefeber: feber, manglende ædelyst og manglende mælk til de nyfødte.
Dette overkommes imidlertid med hormoner og antibiotika - det sidste dog med fare for at søernes bakterier bliver resistente (modstandsdygige) mod antibiotika - og med en vis fare for at denne resistens overføres til menneskers bakterier.
En anden effekt er skuldersår, der opstår, når de fikserede søer ligger længe på siden og huden klemmes mellem skulderknoglen og den bare cement.
I Sverige har fiksering været forbudt i mange år, men i Damark har man fortsat med fikseringen, da der er flere penge i den produktionsform.
Som rådgivningsdyrlæge anbefalede jeg ofte stier til fritgående faresøer, men jeg kunne ikke gøre det økonomisk attraktivt, fordi farestier til fritgående søer er dyrere, og fordi der kun blev forsket meget lidt i udvikling af den type farestier.
Nu bliver det forbudt, og så skal forskning og udvikling nok komme i gang - til gavn for de godt 1 million søer, vi har i Danmark - og til lettelse af den dårlige samvittighed hos mange so-holdere - og hos mange af os, der også kender til det.
Fryd, fryd 
M.v.h. Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (06/02/2009 17:45)
|
|
Top
|
 Svar
 Citer
|
|
|
#6559 - 06/02/2009 22:01
Re: DYREVELFÆRD
[Re: Arne Thomsen]
|
ny
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 20
|
|
Rart at læse et indlæg fra et helt andet område.Min efterhånden gamle erfaring med farende søer (hvorfra stammer mon udtrykket 'farende') går tilbage til min svigerfars svinestald. Han var bonde af en gammel dyreetisk oprindelse. Hos ham gik søerne frit omkring, og når de skulle fare, kom de i en sti, som var udstyret med en bjælke, der var anbragt ca. 25 cm over gulvet og i omtrent i samme afstand fra væggen til nærmeste sti. Kastrering af hangrisene foregik vist ikke efter de nugældende regler. Jeg har holdt mange smågrise, mens de blev kastreret med et barberblad, som var sat i en holder – ingen lokalbedøvelse, kun lidt jod før indgrebet. Jeg mindes ikke nogen komplikationer efter 'udnævnelsen' til galt. Posegrisene var dyrlægens gebet. Jeg fandt denne artikel: http://www.information.dk/158571. Du er vist deltager. Mine ungdomserfaringer med dyr er ellers mest fra omgang med hunde (jeg har en livlig Jack Russel terrier, en fremragende ræveudsmider). Derudover tyre (i 1953 var jeg tyretrækker – 3 mand om 2 tyre) på et jubilæumsdyrskue(?) på Bellahøj, og 2 gange har jeg været med på Brahetrolleborgskuet med oldenborgheste. Min respekt for og kærlig til dyr er usvækket. Jeg synes dog engang imellem, at der er nogen, som tilsyneladende uden personlige erfaringer med dyr giver udtryk for en såkaldt dyreetik, der mest er noget, som ligner misforstået humanisme. Lad mig som eksempel nævne forbuddet mod at halekupere hunde. Jeg er jæger – mest har været – og når jeg på ikke kuperede hunde (mine var F. T. Spaniels) efter jagt har set de blodige halespidser, har jeg ikke meget til overs for de åh så velmenende dyreværnsforkæmpere.
Redigeret af oscar (06/02/2009 22:03)
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#6560 - 07/02/2009 15:33
Re: DYREVELFÆRD
[Re: oscar]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7185
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Oscar.
Poltikens Nudansk Leksikon, siger om ordet "fare" i dets tredje betydning:
fare3 [ —fŒ‹ƒ ] verb. -r, -de, -t
1. føde grise.
! af fællesgermansk *far´an afl. af *far´az 'gris' af indoeuropæisk *porkjos 'svin' (jf. porcelæn)
Din svigerfars farestier med fritgående søer og beskyttelse af pattegrisene - og med halmstrøelse - var jo det almindelige frem til godt og vel midten af 1900-tallet, men de kunne ikke økonomisk klare sig overfor de mindre stier med fikserede søer og spaltegulv ("kloakstalde", som nogle ældre landmænd kaldte dem).
Kastrationsmetoden genkender jeg også.
Nogle klarede sig med at sætte barberbladet i en korkprop, og andre brugte en dengang almindelig type skarpsleben lommekniv, men jodsprit var vist en luksus, som i øvrigt ikke syntes at gøre det store udslag m.h.t. vellykket resultat.
(En landmand bad mig en dag om at kastrere hans grise, fordi der gik betændelse i sårene, når han selv kastrerede, og jeg demonstrede så brugen af hospitalssprit. Resultat: Ingen forskel - fortsat betændelse i sårene. Efter nogen tid gik det op for mig, at det ikke var operationen, men sti-hygiejnen, der "haltede". Dengang brugte man jo halmstrøelse, men stibunden under halmen skulle jo også være ren)
Grisene skreg, når de blev holdt fast. De skreg ikke højere, når de "fik kniven" - og de holdt straks op med at skrige, når de blev sluppet løs i stien igen - og en kastration tager kun få sekunder.
På et tidspunkt udviklede danske svineholdere opdræt af ukastrerede slagtesvin.
Det gik godt, men her var det forbrugerne, så vidt jeg husker især de tyske, der ikke ville købe dem (Om det så skyldtes dårlig markedsføring eller "dårlige" forbrugere - eller begge dele).
Det understreger, synes jeg, at vi forbrugere også har et ansvar for dyrenes velfærd.
Vælger vi det absolut billigste? - eller frilandsgrise? - eller økologiske grise?
Landmændene mener, at vi danskere (der spiser ca. 5 millioner af de i alt ca. 25 millioner slagtesvin), samt forbrugerne i de øvrige lande, foretrækker det billigste.
Og så kan man jo spørge, om de skal have ret i dét
Jeg er i øvrigt enig med dig i at dyreetikken kan gå over gevind.
På en to-dages konference om netop dyreetik på det, der dengang hed Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole for nu snart mange år siden, var der nogle unge idealister, der påstod, at de "ikke ville spise kød af dyr, der var slået ihjel".
Om de så foretrak selvdøde dyr eller levende dyr, eller de var vegetarer, det blev ikke opklaret
M.v.h. Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (07/02/2009 15:37)
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#6561 - 07/02/2009 16:11
Re: DYREVELFÆRD
[Re: oscar]
|
bor her
|
Registeret: 06/07/2008
Indlæg: 604
Sted: Costa Tropical, Spanien
|
|
Hej Oscar!Oscar der har praktisk erfaring med landmandslivet fra svinestalde stiller spørgsmålet: "... hvorfra stammer mon udtrykket 'farende'.." Udtrykket "farende" om en drægtig so der snart skal føde grise, stammer fra "fare" eller "farre" på ældre nydansk. Ordbog over Det Danske Sprog har følgende: "fare, v. ['fa·r∂] (ogs. farre ['fAr∂] AndNx.PE.I.186. LandmB.II.326). -ede. vbs. -ing (LandbO.II.330), jf. II. Far. (ænyd. d. s., sv. dial. fara, fär(j)a, eng. farrow, føde grise; jf. Farken og jy. farrig, drægtig (om so); landbr.) om so: føde grise. Grundtv. PS.I.528. Junge.377. MDL. Den store So har faret inat. Pont.FL.173. VilhAnd.HS. 250. Feilb. jf. Esp.67." Tænk hvis lige så mange personer var bekymrede over og optaget af menneskevelfærd som dyrevelfærd. Måske burde man starte en organisation efter de samme høje etiske principper kaldet "Menneskenes Beskyttelse." Vi er givetvis en udryddelsestruet art, men i vort tilfælde kommer truslen fra os selv.  Hilsen Ipso Facto :fløjter:
_________________________
"Lad dig ikke forvirre af andre - kom først til mig." - Ipso Facto
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|
