Før du svarer, så læs først her

Og hvad mener du så ???

Der er let at undgå udvisning, det er bare at følge loven og undgå kriminalitet, vi ønsker ikke at have udlændinge der kommer til vort land og udfører mere og mere kriminalitet, så må de tage konsekvenserne af deres handlinger.

I mange muslimske lande er der dødsstraf for at være i besiddelse af narkotika, så strenge er lovene ikke her, men megen narkotika kommer fra netop muslimske lande importeret af bl.a.muslimer, måske vi skulle indføre dødsstraffen igen.

Den øgede kriminalitet, der for det meste beror på kriminalitet udført af indvandrere og flygtninge, skal vi tillivs, så kan man ikke indordne sig under de danske gældende love (retssystem) så må man finde sig i at blive deporteret, vi skal have sat et stop for øllebrødsbarmhjerteligheden.

Der er mange grupper af indvandrere du aldrig hører om hvad angår kriminalitet, de har indordnet sig under det danske retssystem, desværre er der mange muslimer der ikke kan dette, så derfor bør det udbygges.

Hej Canto!

Danmark er ikke fuldt ud en retsstat, hvis en sådan defineres som en demokratisk stat hvor det alene er befolkningens valgte repræsentanter der fastsætter landets love ud fra hvad et flertal i parlamentet beslutter, inden for de rammer der sættes af princippet om politisk ligeværdighed og de etiske værdier som demokratiet forudsætter. Dette svarer stort set til det som kommer til udtryk i vor Grundlov.

I det omfang landet afgiver suverænitet til mellemfolkelige organisationer og især hvis afgivelsen ikke sker i nærmere bestemt omfang og efter en folkeafstemning, så overlader vi det til udenlandske politiske eller juridiske organer, der ikke direkte står til ansvar over for den danske befolkning, at bestemme landets retspolitik og fastsætte lovene i landet.

Dermed undergraves både demokratiet og retsstaten, da den danske befolkning er sat delvis uden for indflydelse på retspolitikken. Dermed er der ikke længere tale om et frit folk , men om et som andre bestemmer over. Den frihed Danmark genvandt i 1945 har vi siden soldet op ved at afgive stadig større suverænitet til ikke demokratiske organer som FN, EU og den europæiske menneskerettighedsdomstol (EMD). FN er et sammenrendt af diktaturstater og nogle demokratier, EU har som målsætning at skabe en forbundsstat i stedet for et statsforbund af selvstændige nationalstater og dommerne i EMD er udpegede, ikke demokratisk valgte og uanset hvad de beslutter, kan de ikke fyres. Det samme gælder for EU kommissionen der alene har lovgivningskompetance frem for parlamentet, der således er reduceret til en diskussionsklub - et pseudoparlament.

Så den demokratiske retsstat er kommet under svære angreb fra flere sider og er vel efterhånden blot en myte eller en joke.

Gad vist hvornår befolkningen vågner op og kræver den suverænitet tilbage som er forudsætningen for en velfungerende demokratisk retstat. Princippet er: Ingen over og ingen ved siden af Folketinget, andet end de suveræne vælgere, som bestemmer dets sammensætning.

Hilsen

Ipso Facto

Jeg henviste til en klar og begavet skrevet kronik af Preben Wilhjelm. En kronik hvis indhold jeg stort set er enig i.

Treram skriver det sædvanlige floskelvrøvl om 'øllebrødsbarmhjertighed', og Ipso Facto vil hellere dyrke sin velkendte animositet over for EU!

Men hvad med Preben Wihjelms synspunkter?

Hej Canto!

Det er fair nok, at du kræver en specifik kritisk analyse af de synspunkter Preben Wilhjelm fremfører i sin kronik.

Faktisk er Preben Wilhjelm landets mest begavede socialist og den eneste socialist jeg nogen sinde har stemt på ved et folketingsvalg. Det var da han stillede op for Venstresocialisterne engang i begyndelsen af 1970erne.

Jeg har læst flere af Wilhjelms bøger, artikler og kronikker og selv om jeg ikke er enig med manden respekterer jeg hans objektivitet, store viden og ikke mindst, at han altid underbygger sine holdninger med saglige argumenter. Noget som ellers er stort set ukendt på den fløj.

Derudover har jeg mødt Wilhjelm en enkelt gang midt i 1990erne, i hans egenskab af chef for DRs dokumentargruppe, for at få hans vurdering af en sag, der muligvis kunne være interessant rent retspolitisk/journalistisk.

Særligt begejstret blev jeg for Wilhjelm, da han i en overordentligt grundig kronik i Information systematisk gennemgik og kritiserede Danmarks beslutning om at yde et militært bidrag til Irakkrigen i 2003.

Her blev jeg overbevist om, at Wilhjelm virkelig tilstræbte objektivitet og ikke blot var en af de tumpede efterplaprende dogmatikere som venstrefløjen er så rig på. Den fornuftige socialist skrev nemlig, at en hvilken som helst anden supermagt ville have handlet på samme måde som USA, og så var det jo heldigt, at det var det demokratiske USA og ikke en diktaturstat, der her anvendte magt. Wilhelms politiske og juridiske vurdering var dog, at krigen ikke var legitim efter folkeretten. Den vurdering var jeg uenig i, men på folkeretsområdet hersker der stor usikkerhed, så derfor kan Wilhjelm godt have ret i sin vurdering. Typisk for Information, har man i en efterfølgende version af kronikken, tilgængelig på internettet, fjernet den positive bemærkning om USA. Man er åbenbart dogmatiske socialister på bladet.

Så nu vil jeg nærlæse Wilhjelms kronik som du har linket til og senere vende tilbage med mine begrundede kommentarer. Hvis der er nogen som fortjener at blive taget alvorligt og lyttet nøje til, så er det netop Preben Wilhjelm.

Hilsen

Ipso Facto