Hej begge:o)

Treram:



Umiddelbart lyder det mere som om der er for mange kedelige skæbner i kølvandet på ateismen:oP.. Det er slet ikke fordi I ikke tror på noget større, I er bare kedeligere;o)..

Nej, pjat:o)

Jeg har selv færdes en del i techno-miljøet for en ti års tid siden, da det virkelig var på sit højeste, men jeg har aldrig haft trang til at røre stoffer (jeg tillader mig at skelne mellem hash og hårde stoffer).. Jeg har simpelthen ikke kunnet se det smarte i det, slet ikke efter jeg oplevede en dø af skidtet..

Hash ser jeg nok mere i stil med alkohol, men jeg har ikke trang til det.. Har såmænd heller ikke trang til alkohol, i hvert fald ikke som rusmiddel.. Jeg holder meget af en cognac, whiskey (ikke fortyndet, det kan man altså ikke tillade sig Treram:o(, skam dig), en øl eller et godt glas vin, men ikke i mængder hvor jeg ikke har styr på hvad jeg laver..

Peter:

Du har naturligvis en pointe som jeg ikke er uenig med.. Dog er det umiddelbart min erfaring at alkohol i omfang er mere skadeligt end hash, men det kan naturligvis have noget gøre med alkohols status i samfundet.. Og man bør nok hellere gøre noget ved det end at lempe hashens rolle.. Trods alt er Danmark ret afslappede omkring begge dele..

Mvh

Jeg er enig med Peter og Treram i, at hash ikke bør gøres lovligt. Hash er efter sigende ret vanedannende Og det er skidt for skadelige stoffer.

Når man sammenligner med alkohol, så kan alkohols påvirkning af hjernen måles i timer, mens hjernen - har jeg læst - er påvirket med sløvhed i dagevis efter indtagelsen af hash. Og det ville jo medføre, at en hashbruger ikke ville kunne udføre et arbejde på betryggende vis. Jeg har svært ved at forestille mig nogen stillingsbetegnelse, som det ville være ønskeligt at have på "positivlisten" over jobs, som kan udføres i påvirket tilstand.

En fortaler for lovliggørelse af hash fremførte det tvivlsomme argument, at hash ikke er farligt, fordi det er naturligt. Men det er jo helt irrelevant. Skarntydesaft er da også naturligt, men ikke ufarligt.

Og i forlængelse af Borads bemærkning om kedelige ateister:
Egentlig burde alle rusmidler være unødvendige. Al den glæde man nogensinde kunne ønske sig, kan man opleve i forbindelse med Gud. Det er nu også vanedannende, men ikke skadeligt.

Den letteste måde at åbne for Guds kærlighed er ved at hjælpe andre. Et visdomsord siger endda, at den hurtigste måde, man kan overvinde depression på, er ved at finde én, som har det værre end én selv, og så hjælpe vedkommende.

M.v.h. Erik

Hej Arne.

Jeg må sige at jeg undres noget over at du har været hashbruger, her troede jeg du var et sådant fornuftig menneske med en god uddannelse, der ikke kunne finde på sådan noget.

Da du så nævnede morfin kom jeg pludselig i tanker om at jeg havde fået morfin i ret så store mængder, selvom jeg skrev til Borad at jeg aldrig havde været på stoffer.

Nu var det i forbindelse med en extrem stor operation, hvor jeg lå på hospital i 5 uger at jeg fik morfinen,i starten flere gange om dagen, for at dæmpe mine megasmerter, jeg husker at det var en befrielse at få morfinen, den virkede med det samme og jeg sov sødeligt, jeg blev gradvis nedtrappet og har aldrig siden følt behov for at prøve det igen.

Man hører dog om mennesker der bliver afhængige af stoffer efter at have fået morfin på hospital, det næsten eneste jeg er afhængig af er lakrids, er også vanedannende og muligvis lidt farligt hvis det er salt lakrids.

Jeg har røget som ganske ung, men kunne aldrig inhalere, og opgav at ryge, jeg røg cigaretter og prøvede også at ryge pibe, det duftede så godt når andre røg pibe, men jeg fik bare pibesovs i munden hele tiden, så det blev en kort fornøjelse.

Hvad angår at drikke, kan jeg ikke fordrage øl, men en god rødvin til maden og en Baume de Venise til desserten og som sagt en tynd whiskeysjus, måske fordi jeg tilbragte nogen tid i USA som ganske ung, der drak man mere whiskey end øl dengang, men er heller ikke afhængig af dette fludium, har Julesnaps og gode whiskey flasker tilbage fra 1986, da jeg rejste meget og fik fyldt vinkælderen godt op.

I de glade tredser halvfjerdser, havde jeg/vi godt nok et større forbrug, idet jeg købte denatureret sprit hjem i 60 ltr. dunke, som jeg behandlede med et meget specielt kulfilter 2 meter langt, hvilket gav en meget ren sprit, der blev tilsat forskellige smagsstoffer, så folk troede de fik mærkevarer, der kunne vi godt fire mennesker til kaffe konsummere en liter spiritus uha da da.

Jeg er meget glad for at jeg ikke er blevet afhængig af nogle af disse forfærdelige vanedannende stoffer, lige bortset fra lakrids og skønne kvinder.