Kære Ole Bjørn.
Den tiltagende vold i samfundet er ved at vokse myndighederne over hovedet, det ser ud til at man helt har opgivet at gøre noget ved den, det er et problem der findes i hele verden på forskellige trin.
Megen af volden begås af ganske unge, velsagtens mest af muslimer, ikke for at generalisere, det er bare fakta, men også megen vold i skolen begås af etniske danskere, der ikke har nogen respekt for deres lærere og gør fuldstændigt som det passer dem.
At fratage forældremyndiheden til disse børn, flytter bare problemet til andre der skal slås med det.
At finde en løsnig på problemet er ikke bare en enkel løsning, fordi det jo er forskellige former af vold vi ser.
Fodboldhooligans er vel for det meste unge der er myndige, så at fratage forældremyndigheden her hjælper ikke meget. Men de der forvolder hærværk som vi lige har set, skal dømmes til at betale for skaderne, og hvis de ikke kan findes bør regningen sendes til deres klubber, så kan det være de kan opdrage deres supportere.
Politiet prøver på bedste måde at dæmme op for volden på gaden, men det er et utaknemligt job de har, de bliver jaget af medierne der håber på, at de kan gribe dem i noget ulovligt, mens der tilsyneladende ingen begrænsninger er i hvor voldeligt man må optræde overfor politiet.
Når volden kan betale sig, hvilket giver sig udslag i at man får stillet et hus kvit og frit til rådighed, opmuntrer det bare andre til at prøve samme metode.
De store regninger for skader på andres ejendom, samt oprydning bør sendes til de umyndiges forældre, dette vil kræve at der er rigeligt med kamerafolk med i politistyrken, så de kan få vægtige
beviser for hvem der deltog i løjerne.
Men at det er forældrerne der i første omgang ikke har formået at opdrage deres børn, kan der vel næppe være tvivl om, så måske forældrer skal sendes på opdragelsekursus inden de får børn.
_________________________
mvh.treram