Hej alle:o)

Glædelig Hanukkah;o)

Nu blev jeg lidt inspireret af min dialog med Treram andetsteds til at komme med dette spørgsmål til ateisterne herinde (andre må da også gerne svare):

Når vi taler om religionen i samfundet, hvor meget mener du så at det bør fylde (hvis noget overhovedet)?
Hvorfor mener du at religion eventuelt skal fjernes fra det offentlige rum?

Mvh

Hvad så med sandheden?

Er den blevet helt ligegyldig mens vi klør hinanden op og ned af ryggen i vores selvbehagelighed?

Ja hvad med sandheden, et i sandheden godt spørgsmål, er vi alle i besiddelse af sandheden??.

Hvad med debatten, hvis vi alle bare nikker som nikkedukker og siger ja og nå, så dør debatten da helt ud, en debat uden modsætninger hvad kan den bruges til??.

jeg spør også bare.

Ja, sandhed, hvad er det?

Det kan ikke være vores egen personlige mening for vi er alle forskellige personer og vore ønsker og behov er forskellige og derfor har vi dannet os hver vores mening.

Men sandhed er at forstå os selv som dem vi er uden forstillelse og uden at sammenligne os med andre.

Så kan vi diskutere udfra hver vores egen livserfaring og lære af hinanden ved at lytte til hinanden.

Derved deler vi alle ud af hvad vi har og vi bliver alle rigere og klogere ved at blive gjort opmærksomme på, hvad vi ikke selv har tænkt, men hvad andre har tænkt og derved at lytte til andre og lære af det.

Kærlighed til sandheden er en nødvendig forudsætning for at lytte og lære. Kærlighed til sandheden betyder at man lyyter og lærer at det man selv mener er forkert og derfor er det også ydmyghed. Ydmyghed er det modsatte af selviskhed som i og med at den ser sandheden om sin egen fejl også bøjer sig for denne erkendelse. Men sandheden er også at se når man har ret.

At diskutere for at få ret i sin egen overbevisning er barnagtigt. Vi taler og vi lytter og først og fremmest lærer vi derved noget nyt.

Det er sandhed.

Hej Michael.

Citat:

Hvad så med sandheden?

skriver du.

Jeg er lige ved at falde for fristelsen til at svare:

Ja, hvad synes du selv?

For sagen er jo - mener jeg - at ingen kender sandheden.

De religiøse i deres etablerede religioner har deres "eventyr" om sandheden, som vel egentlig ikke er så farligt meget forskellige fra de folkelige eventyr.

Og ateisterne har, mig bekendt, droppet alle eksistentielle ideer om, hvad det er for en verden, vi lever i - og hvorfor? (hvilket naturvidenskaben jo ikke kan fortælle os fyldestgørende om).

Og de, der føler eller oplever hellighed, men ikke hverken kan eller vil tilslutte sig en bestemt etableret religion, de har jo ikke rigtig noget sted at være.

Jeg hører nok mest til den sidste gruppe, og er ude af stand til at tage de religiøse "eventyr" bogstaveligt - enten det så er beretningen om Gud og Noa, Abraham, Moses, profeterne, Helligånden, Jesus, Muhammed og Ærkeenglen Gabriel, Brahma, Shiva, Vishnu, Krishna, Buddha, Zeus, Apollon, Dionysos, Odin, Thor osv.

Men det betyder da ikke, synes jeg, at de mange forestillinger, som mennesker gør sig i de religiøse "verdener", er blottet for sandhed.

Det er kunst jo heller ikke - i hvert fald ikke når den er bedst, vil jeg mene.

Og jeg kan da tilføje, at jeg oplever kærlighed fra noget, som jo i kristendommen kaldes Den Hellige Treenighed (eller trefoldighed) - men som jeg ikke ærligt kan sætte noget navn på.

Så er det, jeg finder det lidt idiotisk af vi bruger kræfterne på at rakke hinanden ned - her hvor vi alle står noget så ubehjælpsomme overfor vores eksistens i en verden , vi (heller) ikke forstår.

Og jeg farer ikke i flint over for nisser, trolde, elverpiger, feer, engle, guder - som jo faktisk eksisterer - i menneskers sind, men jeg ser det alt sammen som menneskelige forsøg på at nærme sig den ukendte sandhed - lidt på samme måde som eventyr og kunst ofte gør.

Så er der nogle, der hævder, at sandhed hér er en illusion - og det samme kan man selvfølgelig sige om den kærlighed fra "noget" i universet, som jeg bilder mig ind, at jeg oplever.

Det er da også meget muligt, men det er der jo bare ingen, der ved !!!

Og så er det, jeg mener, at den ene opfattelse af sandhedens art og eksistens/ikke-eksistens vel kan være lige så god som den anden, altså at alle opfattelser principielt må være ligeværdige.

Jeg er fuldt ud parat, bilder jeg mig ind, til at respektere menneskers forestillinger om Gud og Moses, Jesus, Helligånden og Faderen, Gabriel og Muhammed, reinkarnation - og den totale meningsløshed og tilfældighed.

Det er derfor, jeg synes, den selektive statsstøtte og omklamring af den kristne folkekirke må ophøre - til fordel for at vi mennesker hver især frit kan danne os vores egen mening om tilværelsen.

Og det synes jeg kunne være grundlaget for en god debat her i Trosfrihed.dk - ja, det er vel simpelthen den gunstigste måde at nærme sig den ukendte sandhed på (hvis den eksisterer).

Jeg kan i hvert fald ikke få øje på noget bedre.

Kan du?

M.v.h. Arne

Hej Arne:o)

Nu er jeg lidt ærgelig over at flere ateister ikke har givet deres bud, det var trods alt deres holdning jeg var interesseret i.. Ikke at I andre ikke er interessante nok;o)..

Personligt mener jeg, som dig, at religionen skal have lov til at være synlig.. Jeg mener ikke at alle skal underlægge sig alle religioner, men at en muslim skulle have lov til at vise at han/hun er muslim, en jøde på samme måde, kristen ditto og så videre..

Jeg har hørt det argumenteret at der kommer for meget konfliktstof hvis der er religion i det offentlige rum.. Det mener jeg er forkert, faktisk tværtimod.. Jo mere vi er åbne omkring religionerne, jo mindre misforståelse og uvidenhed og jo mindre konflikt, netop på baggrund af dette..

Dette naturligvis ikke ment som at ting skal presses ned over hovedet på folk, altså at alle skal undervises i alle religioner (eller nogen overhovedet), men misforståelserne og uvidenheden kan umuligt forsvinde af at religionen fjernes fra det offentlige rum.. Det vil bare være et tegn på intolerance vil jeg mene..

Mvh

Hvad angår sandheden, så bør vi nok alle sammen starte med det udgangspunkt der udgør kernen for os alle, nødvendighederne.. Ethvert menneske har behov for mad, drikke, et sted at bo, tryghed og så videre.. Hvad vi fylder på derfra, indikerer vel bare hvad vi forstår ud over den grundlæggende sandhed.. Agtigt.. Bare en tanke:o)

Hej Arne.
Du skrev "vi ser aggresitiviteten i fuldt flor i form af undertrykkelsen af tilhængerne...... børns oplæring til .... ateisme."

Børn oplæres ikke til ateister, de er fødte ateister, vi er alle født uden religion, eller mener du at de der bor i muslimske lande er fødte muslimer og danskerne er fødte protestanter??.

Man kan selfølgelig hjernevaske børn til at forblive ateister, ligesom man jo sædvanligvis hjernevasker børn til at blive troende, de skal ikke have en chance for selv at vælge.

Jeg har altid synes religionen er for dominerende-synlig i det offentlige rum, men på den anden side, var den ikke det, havde vi ingen chancer for at debattere den på samme måde som nu, jeg husker da godt at jeg er blevet meget skoset for mine antireligiøse udtalelser da jeg gik i skole og senere, hvilket har udvirket at jeg blev endnu mere aggresiv overfor de "dumme" troende.

I og med vi kan diskutere religionen gør også at nye opdagelser, kan komme til orde og blive udbredt, mærkeligt nok har alt der opdages en negativ virkning på de troendes bærende grundlag, hvilket få vil erkende.

Helt enig med Arne i, at religion selvfølgelig ikke skal begrænses i det offentlige rum. Vi har jo åndsfrihed, og derfor skal man kunne udtrykke den.

Engang forsøgte jeg at få en debat igang om emnet, Religion og politik, på religion.dk forum, men der var ingen der gad svare. Så véd jeg ikke om alle var enige, eller om emnet var for kedeligt. Men det er da glædeligt at se en livligere debat her på trosfrihed.dk.

Med hensyn til at søge sandheden, så har jeg fundet et citat, som jeg synes peger i den rigtige retning - selv når det tages ud af sammenhængen:
... Jesus sagde til ham: "Jeg er vejen og sandheden og livet; ...." (Joh. 14:6)
Jesu ord om at være vejen og sandheden og livet, hjælper til at se, at man må leve sandheden. Man kan beskrive den eller skrive bøger om den, men ord er ikke tilstrækkelige til at indeholde selve sandheden. Men det er jo interssant at beskrive den, hvilket dette og andre fora vidner om.

Desuden bør der ikke være en konflikt mellem videnskab og religion. Tro og viden supplerer hinanden i livet.

M.v.h. Erik