Læs artiklen her: http://www.videnskab.dk/composite-339.htm

Clairvoyante sørger for god underholdning, hjælper os med råd og åbner vores øjne for nye muligheder. Sådan lyder konklusionen fra en forsker, der har fulgt miljøet i næsten et år.

I dag er kontakten til ånderne helt anderledes afslappet og munter. I Daniel Kirken i København forsøger medierne - personer, som påstår, at de kan tale med ånderne - at løse op for stemningen ved at komme med små, skæve bemærkninger. Og mens de kontakter ånder foran publikum, bliver der grinet og kommenteret.

»I starten spillede de endda ABBA for at skabe en god stemning - det skulle trække ånderne til. Lucia-optog er åbenbart også godt,« konstaterer Vibeke Steffen, lektor på Institut for Antropologi på Københavns Universitet. Hun er midt i forskningsprojektet »Ånder og parapsykologiske fænomener« om clairvoyance i Danmark.

Min egen tilgang til emnet er, at jeg tror der findes ånder. Jeg er samtidig af den overbevisning, at det ikke er noget man skal give sig af med, idet jeg selv har oplevet en søster beskæftige sig med clairvoyance.

For ca. 15 år siden, begyndte min storesøster at interessere sig for emnet clairvoyance, og hun læste indtil flere bøger om emnet bla. Vandrer mod lyset, og på et tidspunkt ønskede hun kun at blive en engel i Guds rige.

Hvad mener du? Hvad skulle der evt. til for at overbevise dig om at ånder findes? Og kan clairvoyance måles videnskabeligt?

Kære Peter Arentzen.

Personligt tror jeg ikke på ånder i den gængse forstand, som man ser fænomenet omtalt i TV-udsendelser og i aviserne. Men når dette så er sagt, vil jeg tilføje, at vor bevidsthed rummer muligheder for oplevelser, som vi indtil videre må betegne som uforklarlige.

For at bruge EDB-sprog vil jeg sige, at vor bevidsthed er et interface til noget, der er langt mere omfattende end det, der falder inden for en dagligdags rationel tankegang. Og her kan nogle meget vel have uforklarlige oplevelser, som man sætter etiketten ’ånder’ på. Jeg vil personligt foretrække at tale om, at vort sind har visse frihedsgrader, som kan give sælsomme oplevelser.

En af de frihedsgrader, som sindet for nogle individer synes at have til rådighed, er det såkaldte klarsyn eller clairvoiance, som du nævner i dit oplæg. Der findes en berømt historie om den svenske videnskabsmand og filosof Emmanuel Swedenborg (1688-1772). Denne havde i 1759 i Göteborg en vision af en brand i Stockhom, der ligger flere hundrede kilometer borte:

Swedenborg deltog en lørdag i en middag hos den velhavende købmand William Castel i Göteborg. Under middagen blev han bleg og utilpas, hvorfor han gik ud i haven. Da han kom tilbage, berettede han om en storbrand i Stockholm, om hvilken han fortalte yderst detaljeret. Han frygtede, at hans eget hjem ville brænde, og at hans mange manuskripter derfor ville gå op i luer. Lidt senere fortalte han med en vis lettelse, at ilden var blevet standset ved den tredje dør fra hans hus. Om søndagen aflagde Swedenborg beretning over for den lokale amtmand, der rygtevis havde hørt om hans oplevelse. Mandag aften nåede en kurér fra Stockholm frem til Göteborg medbringende en rapport, der i enkeltheder bekræftede Swedenborgs beretning om hans klarsynsoplevelse.

Den danske folkemindeforsker H. P. Hansen, der var museumsinspektør i Herning, har indsamlet en lang række historier – i alt 811 – fra den jyske folklore om syner og varsler. Det er typisk for disse beretninger, at de handler om sansninger af overvejende visuel karakter, som de pågældende har haft i vågen tilstand. Typisk har man set gårdbrande, ligtog og strandinger forud for det tidspunkt, hvor de pågældende begivenheder fandt sted.

HPH (nr. 583): »Indtil 1894 lå der en stor verjmølle, Navlholm, nord for den nuværende Rask mølle; den var bygget i 1847. I marts 1894 gik tre unge mennesker, gymnastiklærer Niels Daugaard, murersvend P. Chr. Jørgensen og fortælleren, P. Hasselsteen, hjem fra gymnastik. På Fruens Vej standsede ND og PH pludselig og begge udbrød: Nu brænder møllen! Synet varede kun et par sekunder, og PCJ, der intet havde set, gjorde tykt nar af de to, der tydeligvis havde set, at røg og ild slog ud fra hatten; men der var én ting, de ikke kunne forstå: Efter røgen var vinden vestlig, men hin aften var den i virkeligheden østlig! – Den 25. juli samme år var ND og PH på Hørring skydebane, og da de på hjemvejen ved sekstidene kom til det sted, hvor de havde set varslet, brændte møllen. PCJ arbejdede dengang et andet sted.«

HPH (nr. 21): »Lærerinde frk. Jensine Jensen i Vildbjerg fortalte mig blandt andre oplevelser følgende: En morgen, hun som ung pige hjemme i Fasterholt skole var ved at fyre, kom hun til at se gennem vinduet, og da blev hun meget overrasket ved at se en vogn med en sort ligkiste køre vesten om deres udhus, hvor der ingen vej var. Hun gik ud og rundt om huset, men der var intet at se. Hun fortalte sin moder om synet; men moderen svarede blot: Tænk ikke over det, der er så mange ting, vi ikke forstår! – Faderen havde haft det uheld at slå sin albue, der gik betændelse i armen og han lå syg. Anelse om faderens død kunne vel i fantasien have skabt billedet af en vogn med en ligkiste; men det var aldeles urimeligt, at vognen skulle køre vesten om udhuset, da vejen gik ved den modsatte side. – Imidlertid døde faderen, lærer Chr. Jemsen, d. 22.12.1891, og da han nytårsdag skulle begraves, kom omegnens beboere kørende, og der holdt 17 vogne udenfor. – Vognen med ligkisten skulle køre først, og da den ikke kunne komme frem for de andre, måtte den køre bag om huset, en situation som pigen i hvert fald ingen anelse kunne have haft om i forvejen.«

Strandfogedkonen Ane Bjerre i Fjand var synsk og så af og til varsler om strandinger, før disse fandt sted. HPH (537): »(…) Blandt andre træk fortalte Svenning mig, at Ane Bjerre forud for en stranding havde sagt, hvormange der ville blive reddet. Da nu bjergningsfolkene kom med de skibbrudne, hævdede Ane bestemt, at der manglede to! medens folkene bedyrede, at der ikke var flere. Men Ane blev ved, og så måtte de ud til skibet igen, og da de kom ud til dette, hørte de en svag banken. Det viste sig da, at kokken og skibsdrengen var spærret inde ved, at døren var gået i baglås. (…)«

Jeg véd ikke, om du husker en serie artikler i Kristeligt Dagblad i sommeren 2005, der handlede om sælsomme historier. Mange af dem var af samme type, som dem der er beskrevet ovenfor, og jeg fandt ikke grund til at tvivle om, at der var tale om sandfærdige beretninger.

Men om man kan møde ånder, som Hamlet gjorde det, skal jeg ikke kunne sige, men jeg giver under alle omstændigheder Shakespeare ret, når han lader Hamlet sige:

»There are more things in heaven and earth, Horatio,
Than are dreamt of in your philosophy.«


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen

Troen på ånder, sjæle, engle og dæmoner indgår i praktisk taget alle verdens mere end 5.000 religioner og trosretninger. Verdenslitteraturen vrimler med "vidnefaste" beretninger om deres virke. Alligevel er det aldrig lykkedes at påvise deres tilstedeværelse med følsomme videnskabelige måleinstrumenter.

Det virker besynderligt, at ånderne på den ene side synes at ville gøre os opmærksomme på deres eksistens gennem materialisering af "ektoplasma", svævende borde, faldende billeder og kolde vinde, der puster lys ud, og tågede budskaber fra afdøde slægtninge, i stedet for at benytte sig af den langt lettere demonstration at flytte viserne på følsomme måleinstrumenter. Dette ville nemlig også overbevise videnskabelige skeptikere om, at der var noget om snakken.

Men dette ville selvfølgelig tage brødet ud af munden på alverdens åndemanere og psykiske medier, som hævder at være bindeleddet mellem os dødelige og åndeverdenen. Så kan man jo efter behag fortolke det som, at det er åndemanerne, der i brødnid "forbyder" ånderne at kontakte videnskabsmænd og deres instrumenter.

Men at der er mere mellem himmel og jord o.s.v., som Kristian gør opmærksom på, er et videnskabeligt faktum. Det er nu mere end 80 år siden at Joseph B. Rhine og hans kone Louisa på Duke University i North Carolina indførte videnskabelig systematik i studiet af paranormale fænomener, og med et overvældende statistisk materiale påviste eksistensen af ekstrasensorisk perception (ESP), d.v.s. modtagelse af information udenom de såkaldte 5 kendte sanser.

Dette er stadig uforklaret, men kvanteteorien og superstreng teorierne har dog åbnet nye muligheder for en videnskabelig forklaring på ESP, og også for en forklaring på "sjælevandring" og andre postulerede fænomener.

Rhine's forskning led af den hæmsko, at den ikke var en egentlig grundforskning, men en undersøgelse af fænomener opdelt efter et traditionelt skema omfattende telepati, clairvoyance, præcognition, telekinese og teleportation. Denne opdeling er kunstig al den stund, at vi ikke ved om der er tale om en eller flere forskellige evner, eller hvor det ene fænomen slutter og det andet begynder.

Under alle omstændigheder er de pågældende evner, på trods af signifikante statistiske afvigelser fra en kalkuleret sandsynlighed, for det meste så minimale, at det har bevaret skepticismen hos størstedelen af den videnskabelige verden, uanset at det af Rhine og hans instituts dokumenterede materiale er af et sådant omfang, at det i andre videnskaber ville blive betragtet som noget nær et eksakt bevis.

Jeg vil mene, at alle mennesker har været udsat for paranormale oplevelser, men mange har måske afskrevet dem som tilfældigheder uden at tænke nærmere over dem. På den anden side er skepticismen på dette område hos de fleste mennesker ikke-eksisterende, så ganske almindelige tilfældige statistisk forklarlige begivenheder eller fup og svindel bliver udskreget som beviser for det overnaturlige.

Fremtidens forskning vil give os svaret på disse fænomener.

Mvh

Ole Bjørn ;)

.

Kære Kristian

Jeg husker godt, at KD havde en serie 'sælsomme historier' tilbage i 2005. Jeg mindes også der på på den gamle debat blev oprettet et forum med samme navn, som sidenhen blev ændret. Jeg husker ikke til hvad.

Det der her og nu vakte min interesse i forhold til ånder, var en videnskabelig tilgang til emnet. Jeg troede ikke videnskaben havde interesse i den slags, så derfor var det interessant at læse artiklen fra videnskab.dk. Det kunne være interessant, hvis videnskaben en dag kunne finde en måleenhed, eks. ånd pr. m2, ligesom måleenheden for hastighed er meter pr. sekund. Alligevel virker forskerne noget tøvende idet fænoment ånder tilsyneladende ikke er håndgribeligt nok.

For ca. et par år siden, kørte der på TV2 en programrække der hed 'Åndernes magt'. Jeg så nogle af dem, men synes at spøgelsesjægere og andet godtfolk der skulle jage spøgelser væk, virkede for sværmerisk. Man kunne kun tro på det alene ved at tage folks ord for gode varer.

Alligevel var der i en af udesendelserne en mand, Roger Petersen, som blev helbredt for dobbeltsyn ved et helbredelsesmøde i en pinsekirke. Forinden havde man konsulteret en øjenlæge og fået dokumenteret, at manden vitterligt havde synsforstyrrelser, og efter helbredelsen konsulterede man igen den sammen øjenlæge, som kunne dokumentere at manden nu havde et perfekt syn. Læs mere her.

TV-udesendelsen med helbredelsen af Roger Petersen gjorde et stærkt indtryk på mig, fordi jeg som kristen fik bekræftet, at Gud gør mirakler idag, uanset om videnskaben tror på det eller ej. For objektivitetens skyld skal det tilføjes, at det ikke er alle kristne der deler samme opfattelse som mig. Læs evt. denne artikel Mirakler – Guds kraft eller trosmagi?

Hej Peter.

For ikke så mange år siden fik min voksne datter konstateret knuder i skjoldbruskkirtlen.
En prøveudtagning konkluderede, at disse knuder "ikke kunne betegnes som godartede".

Med patientforenigens hjælp fandt vi frem til at insistere på at få operationen til fjernelse af knuderne foretaget det absolut bedste sted i Danmark.

Inden operationen var der tid for mig til en forlængst bestilt og betalt rejse til min elskede græske ferieø.

Her besøgte jeg, som så ofte før, et større kloster, berømt for sin store Ikón af ærkeenglen Mikael.

Han står på en døende, i en rustning af sølv, med den døendes sjæl i venstre hånd, og med det mest magtfulde af alle sværd i højre - og samtidig er hans ansigt ufattelig blidt - Mikael, englenes hærfører i kristen tro.

Mange falder på knæ og ber til ham i deres nød, brænder røgelse, synger og ofrer små sølvgaver.

Det ku' jeg ikke.

Jeg satte min gamle krop i en af "oldingestolene" (beregnet for dem, der har svært ved at stå længe) - og sad der bare.

Hvordan kunne jeg elske Gud, hvis Han tog min datter fra mig - og fra hendes to mindreårige børn?

"Din vilje ske", som det hedder i kristen bøn, var nu umulig for mig - men til sidst nåede jeg alligevel dér til (hvordan ved jeg ikke).

Det var begyndt at regne, men jeg opdagede jo snart, at det ikke var regn, men mine tårer.

Jeg havde underkastet mig, hvad nogle kalder: Gud - andre: Skæbnen - og atter andre: Tilfældighedernes spil.

Hjemkommet til Danmark - kort før operationen - forlød det nu, at der ikke var noget alarmerende ved knuderne.
Operationen blev vellykket, og min datter har ikke fejlet noget alvorligt siden.

Var det blot tilfældighedernes spil - eller?

Det ved jeg ikke, men hver gang, jeg hilser Ikónen af Mikael, mindes jeg, at det var her, jeg lærte noget afgørende vigtigt om min situation som menneske.

Og hvis jeg skulle lægge hovedet på blokken - med øksen hævet over min hals - til hug, hvis jeg svarede forkert - så ville jeg ikke turde nægte, at det var et mirakel

M.v.h. Arne

Kære Arne

Tak for dit vidnesbyrd. Jeg tror bestemt at der her er tale om et mirakel.

I forlængelse af mit forrige indlæg om miraklet med Roger Petersen, kom jeg til at tænke på, at prædikanten Charles Ndifon der helbredte ham, også var i pinsekirken i Rønne. Jeg havde desværre ikke mulighed for at møde ham, pga. arbejde, men jeg ved at en masse mennesker valfartede til møderne med ham for at blive helbredt.

Efterfølgende sagde nogle, at de blev helbredt, men mange fortalte at de [b]ikke[b] blev helbredt, og deres udtalte skuffelse derfor var til at få øje på.

Jeg har tænkt på hvad man siger til mennesker der brændende ønsker og forventer helbredelse, men så alligevel ikke oplever noget mirakel?

Er det Guds skyld? Er det deres egen skyld? Er det prædikantens skyld?.... Jeg ved det ikke. Men nogle af dem der ikke blev helbredt forbandede og spottede Gud.

Min holdning er, at det centrale i evangeliet er troen på kristus og ikke troen på mirakler i kristi navn!

Hej Peter.

Tak for svar.

Ja - om det var et mirakel, ved jeg jo ikke, men det er sådan, jeg oplever det - og derfor føler dyb taknemmelighed.

Men forinden lærte jeg jo - foran den kæmpestore Ikón af ærkeenglen Mikael - fra ordene i den kristne bøn: "Din vilje ske.", at mirakler ikke er noget, vi kan kræve.

Og jeg forstår da godt dem, der forbander Gud - Skæbnen - Tilfældet - i deres sorg og fortvivlelse.

Det er ikke nemt at bøje sig for livsbetingelserne - også selv om vi gør alt, hvad vi kan selv - og det gælder vel både den religiøse, agnostikeren og ateisten.

Jeg er enig med dig i "at det centrale i evangeliet er troen på Kristus" - og ikke mirakler - men vil nok udtrykke det lidt anderledes, som:

Oplevelsen af Faderen (Skaberen eller Sandheden bag verdens væren), Sønnen (både Gud, Menneske og Frelser) og Helligånden (der kan fylde vores sind) - og af den gensidige kærlighed.

Et ufatteligt mysterium, der for mange er meget mere end blot en ønskedrøm

M.v.h. Arne

Kære Peter m.fl (Arne, Kristian..)

Uden at have fulgt 100 % med i tråden vil jeg blot her fra sidelinien medgive dig, Peter, i, at det ikke handler om troen på mirakler men derimod om troen på Kristus.

Dit eksempel fra Rønne pinsemenighed (hvor jeg har været med som "gæst" to gange) om folks skuffelse over ikke at blive helbredt på et møde gør mig simpelthen så harm inden i - måske er harm ikke det rette udtryk, men noget har disse mennesker fået ind den gale vej. Det er en af grundene til, at jeg ikke føler mig tilpas i pinsekirken og ej heller forstår deres næsten eksplicitte krav om tungetale. På samme måde kan man heller ikke tvinge Bibelen ned over hovedet på folk som om denne er troens udgangspunkt/startssted. Troen er noget, der opstår mellem Gud og den enkelte; et kald, en ny vej, en erkendelse etc. Man kan måske sige, at det er troen, der giver frugt og gør miraklerne mulige men alt afhænger vel for den troende om det, der er (i sandhed) er bedst og ikke mindst muligt - altså om den Guds kærlighed, der handler med os (her nærmer vi os teodicéproblemet). Det kræver i og for sig en form for overgivelse, en tillid og ikke mindst, at man er villig til at ville arbejde med sig selv.

Noget helt andet er spørgsmålet om, hvordan vi definerer 'mirakler', for en ikke-troende/eller ateist kan også opleve mirakler i deres liv men uden at give det en religiøs betydning.

For mit eget vedkommende hedder det: Din vijle ske!

---------------------------------------------------

For mange år siden holdt jeg af at høre Abba. Erindrer at jeg sad der på bagsædet i fars og mors bil på vej hjem fra Djurs Sommerland og lyttede til Abba i min røde walkmann Om ånderne kan lide Abba er sikkert meget muligt - men hvilke ånder? Ånden i glasset?

Der er mere mellem himmel og jord; et udsagn der ofte kan forene den troende med den ikke-troende. Men Ånder er for mig at se ikke noget at tro på (velvidende om, at det er de for nogle). Guds væsen er treenigt men består ikke af ånder. Vi kan derimod erkende, at der er energier omkring os, dårlige som gode, og ville det ikke være langt mere konstruktivt om vi arbejdede for at holde god energi frem for en svævende idé om ånder, der kan lide at lytte til Abba?

Nu skal det ikke forstås sådan, at jeg ikke tror på, at der kan eksistere noget åndeligt. Men Ånden (med stort) er for mig at se Helligånden. Helligånden er kristendommens drivkraft og nyskabende kilde; det er her den kristne bør holde sit fokus for igennem bøn og udholdenhed at komme dybere ind i Guds væsen, som ikke er noget, der skal søges derude blandt ånderne eller uden for denne verdens grænser men derimod i livet og i relationerne. Livet med alle dets relationer forstår jeg som noget, der hele tiden fordrer noget af os i 'virkelighedens verden'. Gud i Jesus Kristus kalder os til at samarbejde med Helligånden, ja, kalder os til at ånde i Helligånden ud fra de vilkår, der nu en gang omgiver os.

Mine egne oplevelser med det vi nu kunne kalde for "åndernes verden" handler om sansning af energier. Det har tidligere været i forbindelse med en proces med en afdød person, hvor jeg kunne vågne om natten og føle vedkommende i samme rum, indtil jeg fik manifesteret min kraft i troen og korsets tegn. Jeg har sågar også oplevet lidt heftige energier i forbindelse med visse debattører på den gamle debat. Èn ting lærte jeg dér, nemlig kunsten ikke at gå i kamp med kampen men i stedet holde sit rum. Det er ikke alt, der skal have opmærksomhed, for det er det samme som at give dårlig energi plads.

Det var, hvad der på en lidt frembrusende måde (sådan føltes det i hvert fald) slap ud i denne stund efter have læst et par indlæg her i tråden. Nu må jeg tilbage til opgaven.

Mvh
Anne

Hej Kræn-P og Ole Bjørn!

"Ånderne kan god lide" - og det så være Abba eller jeres måske det mest fortæskede, naive, håbende udsagn man kan støde på, at 'der er mere mellem himmel og jord'.

Tænk, at netop I dyrker dette koncept!

(Skal lige først afklare dette naive udsagn fra Arentzen: "Min egen tilgang til emnet er, at jeg tror der findes ånder.")

Tror I på dette?

Nåh, så naive tror jeg ikke I er:

Men lad os så gå videre;

Når du, Kristian, fortæller om forne tiders fremtidssyner som en slags bevis for interface med fremtiden med dine 'beviser' ved diverse vídners syner, så kan jeg kun tænke på, at vi alle, gang på gang ser for os mulige fremtidige tildragelser.

Og når de IKKE sker, så glider de ud i glemselens tilgivende mørke.

Men hvis de af og til tilfældigt er gættet rigtigt, så har man noget at prale med.

(Swedenborgfortællingen! Er du sikker på, Kristian, at det ikke er en efterrationalisering.)

Ole Bjørn:



Ja, det har vi da haft megen glæde af siden.

Fortæl! Fortæl! Ole Bjørn! Om hvad denne 'ekstrasensoriske perception' har bidraget til menneskehedens forståelse af den verden vi lever i?

Om overvældende statistisk materiale følgende betragtning:

Kast med en mønt hundrede gange: fx 46 gange plat, 54 gange krone. Og næste gang måske 52 gange plat og 48 gange krone.

Gentag dette hundrede gange, Så vil der formentlig på et tidspunkt være et resultat med 30 gange plat og 70 gange krone.

Bevis for ... øøhhh!

Jerry

--------------------

Fremtiden eksisterer IKKE. Kan ikke forudses. Men kommer!

--------------------------
--------------------------
"nu mere end 80 år siden at Joseph B. Rhine og hans kone Louisa på Duke University i North Carolina indførte videnskabelig systematik i studiet af paranormale fænomener, og med et overvældende statistisk materiale påviste eksistensen af ekstrasensorisk perception (ESP), d.v.s. modtagelse af information udenom de såkaldte 5 kendte sanser.
"

Ak. og ve, Ole Bjørn, du som jeg ellers har set som nærmest et orakel af viden, falder for den slags ESP-overtro.

Nå, må men vel bare tro på sig selv. Nok en gang faldt en guru for virkelighedens klare lys.

Kære Jerry

Du overreagerer som så ofte

Når der findes en holdning til, at der er/kan være mere mellem himmel og jord, er det ikke ensbetydende med det, du kalder for 'overtro'. Læs du blot ole bjørn og Kræn-P's indlæg - ikke at du skal mene det samme - men man kan vel altid få noget ud af at læse om andres oplevelser. Mit indlæg kan du vælge at kalde overtro, men inde i mig udsprang det af et ærligt forsøg på at beskrive en del af mit trosliv i relief till Peters indlæg om 'ånderne', som jeg personlig ikke selv tiltrækkes af.

Vores oplevelser er mangeartede, men ofte er de alligevel tættere på hinanden end som så. Det handler nemlig om, hvordan vi definerer og sanser "åndernes verden" eller lad os blot kalde det denne "verden" for det, der er mellem himmel og jord - og hvad befinder sig egentlig ikke dér?

Mvh
Anne