annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15696883
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2383021
Et andet syn 1992443
Åndelig Føde 1527744
Jesu ord 1523947
Galleri
treram på vej i luften over  Mississippi 1952, uheld i Mexico
Hvem er online?
2 registrerede Arne Thomsen ,(1 usynlig), 436 gæster og 142 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 5 1 2 3 4 5 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#6285 - 10/12/2008 23:54 Er Grundloven kun til pynt?
tros Offline
godt igang
Registeret: 01/04/2008
Indlæg: 92
Jeg erfarer denne aften, at et flertal (90 mod 89) i Folketinget har til hensigt at vedtage en lov, som de facto er ensbetydende med, at de, der bliver omfattet af loven, kan frihedsberøves i et omfang, der svarer til fængselsophold i et åbent fængsel - og så sker det uden nogen uvildig domstolsprøvelse.
Overholder de pågældende ikke kravet om tilstedeværelse i Sandholmlejren efter forskrifterne, kan de fængsles - stadig uden domstolsprøvelse!

GRUNDLOVEN:
§ 71
Stk. 1.
Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse.
Stk. 2.
Frihedsberøvelse kan kun finde sted med hjemmel i loven.
Stk. 3.
Enhver der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvis den anholdte ikke straks sættes på fri fod, skal dommeren ved en af grunde ledsaget kendelse, der afsiges snarest muligt og senest inden tre dage, afgøre, om han skal fængsles, og hvis han kan løslades mod sikkerhed, bestemmes dennes art og størrelse. Denne bestemmelse kan for Grønlands vedkommende fraviges ved lov, for så vidt dette efter de stedlige forhold må anses for påkrævet.
Stk. 4.
Den kendelse, som dommeren afsiger, kan af vedkommende straks særskilt indbringes for højere ret.
Stk. 5.
Ingen kan underkastes varetægtsfængsel for en forseelse, som kun kan medføre straf af bøde eller hæfte.
Stk. 6.
Udenfor strafferetsplejen skal lovligheden af en frihedsberøvelse, der ikke er besluttet i en dømmende myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, forelægges de almindelige domstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse.
Stk. 7.
Behandlingen af de i stk. 6. nævnte personer undergives et af folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældende skal have adgang til at rette henvendelse.

For fanden hvor er det uskønt!
Især når det er resultatet af en beskæmmende aftale med DF, som skal have lidt juleguf til deres skinhellighed - for nu at bruge et udtryk fra Søren Krarup i dagens udgave af Kristeligt Dagblad.
DF skal have denne modbydelighed som tak for at stemme for finansloven




Redigeret af tros (10/12/2008 23:57)
Top Svar Citer
#6287 - 11/12/2008 01:55 Re: Er Grundloven kun til pynt? [Re: tros]
Ipso Facto Offline
bor her
Registeret: 06/07/2008
Indlæg: 604
Sted: Costa Tropical, Spanien
Hej tros!

Jura synes ikke just at være din stærke side.

Som det klart fremfår af Grundlovens paragraf 71 stk. 2, gælder der den begrænsning, at frihedsberøvelse kun kan finde sted, hvis den har hjemmel i loven.

Det er således overladt til lovgiver (parlamentet) at vedtage love som specificerer de nærmere betingelser hvorunder der kan ske frihedsberøvelse. Det eneste generelle krav og begrænsning lovgiver er pålagt er, at loven ikke må være i strid mod Grundloven. Man kan således ikke som en socialdemokratisk undervisningsminister for nogle år siden bildte sig ind, og fik flertal for i Folketinget, vedtage love, der specifikt fratager statstilskud til navngivne skoler. Dels skal love være generelle og i dette tilfælde fandt Højesteret, der også kan optræde som forfatningsdomstol, at Tvind sær-loven var Grundlovsstridig, idet den krænkede grundprincippet om magtens tredeling. Loven var "stridende mod grundlovens § 3,", fordi den, som Højesteret skrev, "ved at opremse en stribe Tvind-skoler med navns nævnelse reelt (var) en endelig afgørelse af en konkret retstvist", hvilket ikke er Folketingets, men alene domstolenes opgave.

Når Grundlovens paragraf 71 taler om, at den "personlige frihed er ukrænkelig" er der sikkert nogle, som f.eks. tros, der kunne foranlediges til at tro, at man så ikke kunne straffes med fængsel eller lignende frihedsberøvende eller begrænsende foranstaltninger. Det er dog selvfølgelig ikke tankegangen. Det man har forsøgt med bestemmelsen er derimod, at opstille et værn mod frihedsberøvelse og andre lignende retsfølger.

Hvis du vil anfægte Folketingsflertallets legitime ret til at vedtage den lov du her bringer til debat, så må du argumentere overbevisende for, at grundlæggende demokratiske principper eller Grundlovsbestemmelser er overtrådt, i stedet for at fyre det sædvanlige parti-politiserende retoriske ævl af.

Hilsen

Ipso Facto pifter

Top Svar Citer
#6290 - 11/12/2008 09:54 Re: Er Grundloven kun til pynt? [Re: Ipso Facto]
tros Offline
godt igang
Registeret: 01/04/2008
Indlæg: 92
Til Ipso Facto

Jeg kan replicere: 'Jura synes ikke just at være din stærke side.'

Du har vist ikke læst omhyggeligt, hvad jeg skrev.

Min anke er kort, at den påtænkte lov er i strid med Grundloven, fordi den vil hjemle frihedsberøvelse uden en domstolsprøvelse af frihedsberøvelsen.

Selv statsministeren erklærer flot, at sådan gør man ikke i en retsstat.

Så det er vist dig, der skal argumentere 'i stedet for at fyre det sædvanlige parti-politiserende retoriske ævl af.'
Top Svar Citer
#6291 - 11/12/2008 12:31 Re: Er Grundloven kun til pynt? [Re: Ipso Facto]
Ipso Facto Offline
bor her
Registeret: 06/07/2008
Indlæg: 604
Sted: Costa Tropical, Spanien
Hej Tros!

I forlængelse af min første kommentar, der alene forholdt sig til de rent principielle lovgivningsmæssige aspekter omkring frihedsberøvelse og Grundlovens krav til lovgivningsmagten, følger her en supplerende substantiel gennemgang af den konkrete sag centreret om den kritik tros rejser.

Baggrunden:

Lovforslaget har til formål at gennemføre de ændringer af udlændingeloven, der er nødvendige for inden for det gældende kompetence- og prøvelsessystem at foretage en øjeblikkelig opstramning af kontrolforanstaltningerne for udlændinge på tålt ophold, samt for at forhøje strafferammen for overtrædelse af en pålagt meldepligt eller et påbud om at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted, hvis der foreligger skærpende omstændigheder.

Regeringen har fundet, at der er behov for en markant opstramning af kontrolforanstaltningerne og strafferammen, og regeringen har indgået aftale med Dansk Folkeparti herom den 11. november 2008.

Under udvalgsbehandlingen blev der stillet mere end 150 spørgsmål til ministeren. Nedenfor citeres de spørgsmål og svar som har særlig relevans til troels påstand om, at lovforslaget strider imod Grundloven.

Spørgsmål:

Citat:
”Vil ministeren redegøre for forslagets forhold til grundlovens § 71?”


Svar:

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra justitsministeren, som har oplyst følgende:

Citat:
"1. Grundlovens § 71 er sålydende:

"§ 71. Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse.

Stk. 2. Frihedsberøvelse kan kun finde sted med hjemmel i loven.

Stk. 3. Enhver, der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvis den anholdte ikke straks kan sættes på fri fod, skal dommeren ved en af grunde ledsaget kendelse, der afsiges snarest muligt og senest inden tre dage, afgøre, om han skal fængsles, og, hvis han kan løslades mod sikkerhed, bestemme dennes art og størrelse. Denne bestemmelse kan for Grønlands vedkommende fraviges ved lov, forsåvidt dette efter de stedlige forhold må anses for påkrævet.

Stk. 4. Den kendelse, som dommeren afsiger, kan af vedkommende straks særskilt indbringes for højere ret.

Stk. 5. Ingen kan underkastes varetægtsfængsel for en forseelse, som kun kan medføre straf af bøde eller hæfte.

Stk. 6. Udenfor strafferetsplejen skal lovligheden af en frihedsberøvelse, der ikke er besluttet af en dømmende myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, forelægges de almindelige domstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse. Nærmere regler herom fastsættes ved lov.

Stk. 7. Behandlingen af de i stk. 6 nævnte personer undergives et af folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældende skal have adgang til at rette henvendelse."

2. Som det fremgår, er grundlovens § 71 opbygget således, at bestemmelserne i stk. 1-2 vedrører enhver form for frihedsberøvelse, stk. 3-5 vedrører frihedsberøvelse inden for strafferetsplejen, og stk. 6-7 vedrører ad ministrativ frihedsberøvelse.

Det fremsatte lovforslag nr. L 69 om ændring af udlændingeloven indeholder regler om skærpet meldepligt for udlændinge på tålt ophold, styrket kontrol med overholdelse af påbud om at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted samt forhøjelse af strafferammen for overtrædelse af en pålagt meldepligt eller et påbud om at tage ophold på et bestemt ind kvarteringssted.

3. De foranstaltninger, som foreslås indført med lovforslaget, giver efter Justitsministeriets opfattelse ikke anledning til overvejelser i forhold til bestemmelserne i grundlovens § 71, stk. 3-5, idet disse bestemmelser alene vedrører frihedsberøvelse (i form af anholdelse og varetægtsfængsling), som finder sted som led i en strafforfølgning, jf. bl.a. Henrik Zahle, Dansk Forfatningsret 3 (2003), side 234 ff.

4. Efter Justitsministeriets opfattelse rejser lovforslaget heller ikke spørgsmål i forhold til bestemmelserne i grundlovens § 71, stk. 1 og 2.

Det bemærkes i den forbindelse, at det er den almindelige opfattelse i den statsretlige litteratur, at den indledende bestemmelse i grundlovens § 71, stk. 1, 1. pkt., om den personlige friheds ukrænkelighed ikke kan tillægges nogen selvstændig praktisk betydning, jf. bl.a. Henrik Zahle, a.st., side 231 f., Peter Germer, Statsforfatningsret, 4. udg. (2007), side 243 f., Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udg. ved Peter Germer (1973), side 340, samt Gorm Toftegaard Nielsen, a.st., side 433 ff., hvor der bl.a. også er en beskrivelse af begrebet frihedsberøvelse.

5. Hvad endelig angår bestemmelserne i grundlovens § 71, stk. 6 og 7, bemærkes det, at disse bestemmelser ikke omfatter frihedsberøvelse, der har hjemmel i lovgivningen om udlændinge.

Der kan i den forbindelse henvises til bl.a. Henrik Zahle, a.st., side 240 ff., og Gorm Toftegaard Nielsen, a.st., side 449.

6. Sammenfattende er det på den anførte baggrund Justitsministeriets opfattelse, at lovforslag nr. L 69 om ændring af udlændingeloven ikke rejser spørgsmål i forhold til grundlovens § 71."


Spørgsmål:

Citat:
”Ministeren bedes indhente et notat fra Justitsministeriet, der belyser hvorvidt melde- og opholdspligten efter lovforslaget - og konsekvent administreret efter en vedtagelse af lovforslaget - vil være en frihedsberøvelse, der strider mod grundloven og konventionerne.”


Svar:

Justitsministeriet har oplyst følgende:

Citat:
” 1. Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis vedrørende Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5 om ret til frihed og sikkerhed, at der ved vurderingen af, om der foreligger frihedsberøvelse i artikel 5’s forstand, skal tages udgangspunkt i sagens konkrete omstændigheder, og at en række kriterier, såsom type, varighed, virkning og måden hvorpå foranstaltningen bliver gennemført, skal tages i betragtning, jf. herved Guzzardi mod Italien, dom af 6. november 1980, præmis 92.

Det følger af den nævnte doms præmis 94, at særlig overvågning ledsaget af krav om tvungen bopæl i et bestemt område ikke i sig selv udgør frihedsberøvelse i artikel 5’s forstand. Det anføres dog samtidig, at det ikke følger heraf, at implementeringen af en sådan foranstaltning aldrig vil kunne medføre, at der foreligger frihedsberøvelse.

Som det fremgår af afsnit 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, indebærer de foreslåede bestemmelser om at skærpe meldepligten samt styrke kontrollen med, at påbuddet om at tage ophold i Center Sandholm overholdes, indgreb, der er omfattet af artikel 2 (om frihed til valg af opholdssted) i 4. Tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det følger af den nævnte bestemmelse, at enhver, der lovligt befinder sig på en stats område, inden for dette skal have ret til at færdes frit og til frit at vælge sit opholdssted. Beskyttelsen omfatter også udlændinge, herunder udlændinge, der er på tålt ophold. Retten er dog ikke absolut, idet der kan gøres indgreb i denne ret, hvis det er i »overensstemmelse med loven« og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til bl.a. den nationale sikkerhed og den offentlige orden. Det indebærer bl.a., at indgrebet skal være proportionalt i hvert enkelt tilfælde.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, at det forudsættes, at politiet som udgangspunkt pålægger de udlændinge på tålt ophold, som er pålagt at tage ophold i Center Sandholm, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 8, daglig meldepligt hos politiet i centret, og at politiet således kun vil kunne undlade at pålægge daglig meldepligt, hvis det vil være uproportionalt i forhold til Danmarks internationale forpligtelser, eller hvis der foreligger særlige grunde, f.eks. sygdom.

Derudover fremgår det af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, vedrørende forslaget om en styrket kontrol med overholdelse af påbud om at tage ophold i Center Sandholm, at et sådant påbud indebærer, at den pågældende skal bo i centret og som udgangspunkt overnatte dér. En udlænding, som er pålagt at tage ophold i Center Sandholm, må således alene overnatte uden for centret, hvis der er en særlig begrundelse herfor, f.eks. at udlændingen er blevet indlagt på hospital, eller der er alvorlig sygdom i udlændingens nærmeste familie eller lignende. Det er i den forbindelse anført, at der altid skal foretages en konkret vurdering af, om indgrebet er proportionalt, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 4.

2. Justitsministeriet har oplyst, at proportionalitetsbetragtninger indebærer, at de pågældende – uanset påbud om opholds- og meldepligt – i det daglige vil skulle have en bevægelsesfrihed i et sådant omfang, at der ikke pålægges uproportionale restriktioner med hensyn til de pågældendes ret til at færdes uden for Center Sandholm. F.eks. vil meldepligt ikke kunne pålægges kl. 12 midt på dagen eller på skiftende tidspunkter alle ugens dage. Derimod vil meldepligten f.eks. kunne pålægges hver morgen, eksempelvis kl. 9.

Endvidere indebærer de nævnte proportionalitetsbetragtninger og artikel 8 om retten til respekt for familielivet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at der skal være mulighed for jævnlig kontakt til en eventuel herværende familie. I den forbindelse skal de foreslåede regler administreres således, at hvis f.eks. familien bor i Jylland, skal der være mulighed for i rimeligt omfang at tage på weekendophold hos familien. Derudover skal de foreslåede regler administreres således, at der – hvis der herudover er rimelig anledning til yderligere besøg hos familien, f.eks. i forbindelse med vigtige familiebegivenheder – gives tilladelse hertil. I den forbindelse pålægges der meldepligt hos det lokale politi.

Lovforslaget vil således ikke indebære, at den pågældende udlænding hele tiden skal opholde sig på Center Sandholm eller i umiddelbar nærhed heraf, og meldepligt skal pålægges på en sådan måde, at den pågældende også reelt har mulighed for at færdes uden for centret. Lovforslaget er heller ikke til hinder for, at den pågældende kan opretholde kontakt med det omgivende samfund.

På den baggrund finder Justitsministeriet ikke, at der vil være tale om indgreb af en sådan intensitet, at der vil foreligge frihedsberøvelse i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5’s forstand, således som denne bestemmelse er blevet fortolket af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

3. Om spørgsmålet om lovforslagets forhold til grundloven kan der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 29 vedrørende lovforslag nr. L 69. Som det fremgår af denne besvarelse, er det Justitsministeriets opfattelse, at lovforslaget ikke rejser spørgsmål i forhold til grundlovens § 71.”


Hvis tros fastholder sin kritik og påstanden om grundlovsbrud, må han kunne påvise konkrete fejl i svarene fra Justitsministeriet. Det ser jeg frem til, så vi kan få en kvalificeret debat.

Hilsen

Ipso Facto pifter

Top Svar Citer
#6293 - 11/12/2008 15:33 Re: Er Grundloven kun til pynt? [Re: Ipso Facto]
tros Offline
godt igang
Registeret: 01/04/2008
Indlæg: 92
Her følger kommentarer fra tre personer, som har mere end almindelig indsigt i denn relevante jura:

Den omdiskuterede tuneserlov om skærpet meldepligt for personer på tålt ophold strider mod den danske grundlov.

Det synspunkt præsenterede professor i forfatningsret ved Københavns Universitet Henning Koch ved en høring om lovforslaget på Christiansborg i dag.

»Min konklusion er, at administrationen vil handle grundlovsstridigt, hvis den udøvende magt konkret måtte følge den retsanvendelse, som lovforslagets bemærkninger giver udtryk for, at den skal«,
sagde Danmarks førende grundlovsekspert.

Strider mod retsstatslige principper
Problemet består ifølge professoren i, at lovforslagets stramninger resulterer i frihedsberøvelse, hvilket strider mod grundlovens paragraf 71.

»Det vil være i strid med mindst én af de retsstatslige principper, der bærer grundlovens paragraf 71. Nemlig at frihedsberøvelse på grundlag af abstrakt fare eller risiko ikke kan finde sted i en retsstat«, sagde Henning Koch.

Og faren ved flere af personerne på tålt ophold er netop mere abstrakt end reel, sandsynlig eller nærliggende fare, lød argumentet.

Stramninger er frihedsberøvelse
Samtidig vurderer grundlovseksperten på baggrund af en række tidligere afgørelser i Højesteret, at stramninger i tuneserloven er frihedsberøvelse.

»Lovforslaget opfylder samlede de kriterier for frihedsberøvelse«, sagde Henning Koch.

Han fremhævede seks forhold i lovforslaget, der til sammen fører til konklusionen, at stramningerne berøver personerne på tålt ophold deres frihed.

»Der er opholdspåbud.
Det er på et afgrænset, indhegnet område.
Der er politi til stede i dagtimerne.
Der er daglig meldepligt.
Der er effektiv eftersøgning, hvis personerne ikke overholder meldepligten.
Og endelig er der en strafferamme på et år«, opremsede professoren.

Fogh: Vi skal følge dansk lov
Den endelige konklusion var, at det i sidste instans kan medføre et embedsansvar og ministeransvar i en eventuel rigsretssag.

Men så vidt når det ikke, fastslog statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) på sit pressemøde i går.

Der sagde han nemlig, at forvaltningen af den såkaldte tuneserlov skal overholde dansk og international ret.
(Politiken)

I Deadline 22:30 den 10.12.08 vurderede Henrik Rothe fra Advokatsamfundet, at der næppe var nogen synlig forskel på afsoning i et åbent fængsel (det sker efter en domstolskendelse) og den begrænsning i friheden, som vil blive pålagt personer, der bliver omfattet af den såkaldte tuneserlov.


Koret af juridiske eksperter, der kritiserer regeringens tuneserlov, vokser. I går kritiserede landets førende ekspert i forfatning, Henning Koch, regeringens hastestramning af loven om tålt ophold, og i dag er det så lektor og ekspert i forfatningsret ved Københavns Universitet, Jens Elo Rytter, der kritiserer regeringen for at bryde de internationale menneskerettigheder.
- Tuneserloven rejser nogle meget alvorlige problemer i forhold til de internationale menneskerettigheder. Det svært at se proportionerne i det indgreb, man gør i folks bevægelighed. Man rammer en gruppe som er meget forskellig, og det er svært at se, at det er et nødvendigt indgreb over for alle, siger Jens Elo Rytter.
Frustrerende politikere
Men også de vilkår, regeringen lægger op til for tålt ophold kritiseres: - I konkrete tilfælde vil de vilkår, man stiller for tålt ophold kunne få karakter af egentlig frihedsberøvelse. Det er i strid med de europæiske menneskerettighedskonventioner. På længere sigt vil vilkårene meget nemt kunne betegnes som umenneskelig behandling. Jens Elo Rytter medgivere, at det af og til er ”frustrerende”, at politikerne blot siger, at der ikke er noget at komme efter. Men han sporer også nye toner fra regeringens jurister i Justitsministeriet:
- Jeg synes, jeg kan se, at Justitsministeriet nu er begyndt at komme med nogle svar på nogle Folketingsspørgsmål, hvor de begynder at sige, at der er problemer i forhold til retten til at have et familieliv, siger Jens Elo Rytter.

Både integrationsminister Birthe Rønn Hornbech og statsminister Anders Fogh Rasmussen sagde i går, at behandlingen af loven vil fortsætte, og at loven ikke bryder hverken Grundloven eller Menneskerettighedskonventionerne.
(Berlingske Tidende)
Top Svar Citer
#6295 - 11/12/2008 21:28 Re: Er Grundloven kun til pynt? [Re: tros]
ole Offline
ny
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 46
Grundloven kan bruges eller IKKE bruges paa mange forskellige maader. Feks. proever EU-modstandere nu i landsretten om det var grundlovsstridigt da Fogh-regeringen afstod suveraenitet uden folkeafstemning. Set fra et perspektiv af almindelig sund fornuft,er det klart som kildevand ,at regeringen og store dele af folketinget har handlet ulovligt og derfor er en ULOVLIG regering og et ulovligt folketing .
Men mon ikke det vil lykkes for landsretten at finde " en grimase der ka' passe ?
Top Svar Citer
#6296 - 11/12/2008 21:29 Re: Er Grundloven kun til pynt? [Re: tros]
ole Offline
ny
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 46
Grundloven kan bruges eller IKKE bruges paa mange forskellige maader. Feks. proever EU-modstandere nu i landsretten om det var grundlovsstridigt da Fogh-regeringen afstod suveraenitet uden folkeafstemning. Set fra et perspektiv af almindelig sund fornuft,er det klart som kildevand ,at regeringen og store dele af folketinget har handlet ulovligt og derfor er en ULOVLIG regering og et ulovligt folketing .
Men mon ikke det vil lykkes for landsretten at finde " en grimase der ka' passe ?
Top Svar Citer
#6297 - 12/12/2008 00:55 Re: Er Grundloven kun til pynt? [Re: ole]
tros Offline
godt igang
Registeret: 01/04/2008
Indlæg: 92
Citat:
Grundloven kan bruges eller IKKE bruges paa mange forskellige maader.

Ja, men ikke misbruges
Top Svar Citer
#6298 - 12/12/2008 02:00 Re: Er Grundloven kun til pynt? [Re: tros]
lobus Offline
ny
Registeret: 17/09/2008
Indlæg: 13
Der forekommer mig, at især Venstre er indstillet på at give en belønning til DF.

Dansk Folkeparti skulle have en ordentlig luns, fordi partiet sikrede regeringens finanslov. Det er muligt, at der handles sådan på 'politisk vis'; men tiltalende er det sgu ikke.

Den finansaftale (tuneserlovgivningen) bringer helt sikkert snavs og lede ind i den politiske verden. Og der lurer måske en rigsretssag i kulissen til integrationsministeren og til justitsministeren.

Det er plat umuligt at forstå, hvordan disse regeringsfolk så medgørligt falder til DF-patten og giver køb på retsstatens fundament.

Hvordan kan ellers fornuftige og liberale helt glemme deres arv og grundlæggende ideer i deres programmer?

Top Svar Citer
#6299 - 12/12/2008 02:34 Re: Er Grundloven kun til pynt? [Re: tros]
Ipso Facto Offline
bor her
Registeret: 06/07/2008
Indlæg: 604
Sted: Costa Tropical, Spanien
Hej tros!

Det er jo ikke særligt overraskende, at forskellige jurister og andre "politiske eksperter" anlægger en forskellig fortolkning af, om en given lov eller lovforslag er i overensstemmelse med Grundloven eller internationale konventioner som Danmark har tiltrådt. Sådan bør det ganske enkelt være i et velfungerende demokrati.

I første instans er det imidlertid Folketingets medlemmer der helt suverænt, ud fra deres overbevisning og politiske holdning, afgør, om de vil vil stemme for eller imod en given lov.

Lovforslaget (også kaldet ”tuneserloven”) er endnu ikke vedtaget i Folketinget, så indtil videre befinder sagen sig på det lovforberedende stade, hvor udvalgsbehandlingen er afsluttet hvorefter lovforslaget skal anden og tredjebehandles før der endeligt stemmes om det i folketingssalen. Og i den fase bør enhver borger selvfølgelig tage del i den politiske debat, således som det blandt andet sker her i denne tråd.

Om lovforslaget krænker Grundloven eller traktaterne kan enhver således have en mening om, uanset om man har særlige forudsætning udi jura og statforfatningsret. Netop fordi vort folkestyre bygger på det grundlæggende princip om politisk ligeværdighed.

Den argumentation tros her har lagt op til er fokuseret på det rent juridiske, mens det jo dybest set er et politisk og et etisk spørgsmål, hvor man i et demokrati bør trække grænserne mellem hensynet til den nationale sikkerhed og den offentlige orden og hensynet til afviste asylansøgere, som af justitsmyndighederne vurderes at udgøre en trussel mod folkestyret og dets retsorden, samt mod borgernes liv og helbred, men hvor sagen beror på oplysninger tilvejebragt af efterretningstjenesten, som i sagens natur ikke fuldt ud kan fremlægges for offentligheden, og således heller ikke for en dommer, da retsmøder er offentlige. Derved kan staten havne i den situation, at man må opgive strafferetlig forfølgning og fængsling, og i stedet iværksætte en eller anden form for administrativ frihedsberøvelse eller kontrol og overvågning inden for loven rammer. Sådanne foranstaltninger bør ikke være mere restriktive end det er nødvendigt ud fra en proportionalitetsbetragtning. Det er administrativt besluttet, at udvise den omtalte tuneser for bestandigt, men af humanitære grunde har myndighederne indrømmet tålt ophold i landet, fordi tuneseren nægter at udrejse til sit hjemland og man afstår fra at anvende tvang. Disse beslutninger er ikke af tuneseren blevet indbragt til domstolsprøvelse – det er alene spørgsmålet, om der var tilstrækkeligt grundlag for at varetægtsfængsle, og her har Højesteret underkendt by- og landsretten idet vurderingen var, at fængslingsgrundlaget ikke var fuldt tilstrækkeligt.

Af hensyn til retssikkerheden og retsfølelsen i befolkningen har regeringen besluttet at skærpe omfanget og karakteren af de foranstaltninger som administrativt kan besluttes inden for rammerne af den eksisterende lovgivning, primært antiterrorlovene og udlændingeloven, idet man anser den pågældende tuneser som så farlig, at en udvidelse af de administrative beføjelser er påkrævede, hvilket selvfølgelig bør ske gennem vedtagelsen af en generel lov der dækker den type tilfælde.

Om tuneserloven er i modstrid med Grundloven eller konventionerne afgøres ikke af diverse ”eksperter” som deltager i den offentlige debat, men alene af Højesteret, såfremt sagen indbrynges for domstolene. Herefter kan sagen evt. indbringes for Den Europæiske Menneskeretsdomstol, hvis domme står over den danske Grundlov.

De argumenter tros henviser til og som er fremsat af tre danske jurister er jo velkendte og har allerede været behandlet under udvalgsarbejdet. Juristerne i Justitsministeriets lovkontor, der er eksperter på dette område, har allerede med henvisning til den juriske litteratur på området samt en dom fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol, vurderet, at loven hverken er i modstrid med Grundloven eller Danmarks internationale traktatlige forpligtelser.

Vurderingen og dermed diskussionen af denne sag kompliceres af, at hverken de domstole der tidligere har truffet afgørelser i sagen om varetægtsfængsling af tuneseren eller offentligheden, har haft adgang til det fulde materiale på grundlag af hvilket der i sin tid af justitsministeriet og anklagemyndigheden (der som de eneste havde fuld adgang til hele materialet) blev truffet afgørelse om anholdelse og varetægtsfængsling af tuneseren, der sammen med en medsammensvoren var sigtet for at planlægge terror, i form af overlagt drab på en dansk borger, angiveligt for at have anvendt sin legitime ytringsfrihed på en måde, der af mange muslimer blev opfattet som krænkende for deres religion.

Egentlig har jeg vanskeligt ved overhovedet at se noget demokratisk eller juridisk problem i tunesersagen og den skærpelse af lovgivningen denne sag har udløst i regeringen. Bedst ville det selvfølgelig have været, om tuneseren kunne tvangshjensendes til sit hjemland med livsvarigt indrejseforbud, men humanitære hensyn – tortur, dødsstraf - har her vejet tungere end hensynet til folkestyret, statens sikkerhed og de danske borgere.

Da folketinget i sin tid vedtog anti-terrorlovgivningen i 2002 stemte både DF, S og R for at give PET de nødvendige redskaber til at sikre borgerne mod både terrorister og terror. Socialdemokratiet og det Radikale Venstre – som nu kritiserer ”tuneserloven” for at være ulovlig – var dengang enige med regeringen i, at ikke-danske statsborgere uden videre kan udvises af landet, såfremt PET finder dem til fare for statens sikkerhed, og såfremt justitsministeren og integrationsministeren kan godkende PET’s materiale.

Den opstramning der sker med ”tuneserloven” bryder ikke principielt med de principper som den eksisterende lovgivning fastlægger på området, så derfor opfatter jeg oppositionens skarpe kritik af loven med beskyldninger om grundlovs- og traktatbrud som et rent politisk taktisk spil for galleriet, hvorved oppositionen atter prøver at fremstå som de gode, mens DF og regeringen repræsenterer de onde inhumane kræfter. Det spil har Socialdemokratiet, det radikale venstre og venstrefløjen drevet siden vedtagelsen af ”verdens bedste udlændingelov” i 1983, hvorved de politisk korrekte og godhedsindustrien fik skabt en permanent intern trussel mod vort folkestyre og befolkningen, som gennem årene blot er blevet skærpet, især efter de mange andre terroranslag islamister har foranstaltet globalt efter terrorangrebet mod USA i 2001.

Hilsen

Ipso Facto pifter

Top Svar Citer
#6300 - 12/12/2008 15:24 Re: Er Grundloven kun til pynt? [Re: Ipso Facto]
Ipso Facto Offline
bor her
Registeret: 06/07/2008
Indlæg: 604
Sted: Costa Tropical, Spanien
HYSTERISK BENSPÆND

Det er såmænd helt legitimt at en opposition på mindst 1/5 af medlemmerne i folketinget kan forsinke vedtagelsen af en ny lov med 12 hverdage.

Og for at demonstrere egen godhed og den onde regering og DFs anslag mod de friheds-rettigheder oppositionen mener bør tilkomme yderst farlige terrormistænkte udlændinge på tålt ophold, som ikke kan udsendes, er de politisk korrekte parate til at anvende grundlovensbestemmelsen om udsættelse for at vise, hvor meget terrormistænktes rettigheder ligger dem på sinde. Atter en gang tomhjernet og tåbelig signal-politik fra den fløj befolkningen har sat uden for politisk indflydelse siden 2001.

Folkestyret og befolkningens sikkerhed kommer i anden række, i hvert fald når der er mulighed for at profilere sig selv som de gode og regeringen og DF som onde inhumane bæster. En gratis omgang og et spil for galleriet fra den opposition som i sin tid fik gennemtunget verdens mest liberale udlændingelov i 1983, uden hvilken vi slet ikke ville stå midt i problemet med demografisk muslimsk underminering af vort folkestyre af en hoben anti-demokratiske muslimer der alene drømmer om at få indført sharia-lovgivning så formastelige personer som tegneren Kurt Westergaard kan blive straffet efter Guds lov for at anvende sin garanterede ytringsfrihed til at udstille modtageren af Guds lov som den terrorist han var og som mange af profetens efterfølgere derfor er.

Vi står midt i et voldeligt civilisationssammenstød med islam, eller i hvert fald store dele af islam, og Gud hjælpe mig om ikke de politisk korrekte fejltænkninger anvender deres politiske magt til at spænde ben for det flertal i folketinget som med "tuneserloven" vægter beskyttelsen af folkestyret og befolkningen højere end en terrormistænkt islamist der ingen ret har til at være her i landet.

Man hyler op om at "tuneserloven" er Grundlovsstridig eller i hvert fald krænker den terrormistænktes menneskerettigheder, selv om samme opposition ved vedtagelsen af anti-terrorlovgivningen i 2002 og de implicitte stramninger af udlændingeloven, accepterede de principper hvorefter udlændinge rent administrativt enten kan udvises med indrejseforbud eller pålægges restriktioner der er proportionale med den farlighed som justitsministeren og integrationsministeren mener de pågældende udgør for samfundet og befolkningen.

Det minder om tidligere politiske kovendinger foretaget af samme politiske fløj, ud fra hvad de mener kan genere regeringen mest muligt og være opportunt for deres egen sag.

I 1973 besluttede et stort flertal i Folketinget, at Danmark ikke er et indvandrerland. Ti år senere spændte venstrefløjen Socialdemokratiet og de radikale - det alternative politiske flertal - ben for Schlüterregeringen ved at få vedtaget verdens mest liberale udlændingelovgivning, hvorefter landet hurtigt blev oversvømmet med anti-demokratiske fremmede, muslimer og fub-assylanter fra mislykkede muslimske samfund, som de facto viste sig utroligt integrationsresistente.

Næste kovending med benspænd fra det selvgode og selvfede alternative politiske flertal viste sig, da denne politiske fløj satte de kommunististiske diktaturstaters interesser højere end opretholdelsen af det danske folkestyre. NATOs dobbeltbeslutning fra 1979 om stationering af atombevæbnede missiler i en række Vesteurpæiske NATO-lande hvis ikke Sovjetunionen fjernede tilsvarende atommissiler fra deres østeuropæiske vasalstater var blevet tiltrådt af Socialdemokratiet. Da S kom i opposition skiftede man holdning 180 grader og generede regeringen med den såkaldte fodnotepolitik der svækkede sammenholdet i NATO ved at så tvivl om forsvarspolitikken over for den kommunistiske militære og politiske trussel mod demokratierne.

I 1998 gik S/R-regeringen ind for umiddelbart at støtte et amerikansk militært angreb på Irak, med grundlag i de da eksisterende sikkerhedsråds-resolutioner, der gang på gang konstaterede Iraks manglende overholdelse af våbenhvilebetingelserne efter den første Golfkrig. I 2003 da de politisk korrekte var kommet i opposition indtog man den stik modsatte holdning. Nu fandt man ikke, at det langt stærkede grundlag der siden var etableret i nye skrappere resolutioner var tilstrækkeligt til umiddelbart at iværksætte et militært angreb mod det afskyelige terroristiske Saddam-styre som udførte genocide med giftgas mod egen befolkning og destabiliserede hele regionen.

Man hylede dengang op om, at USA ikke havde kunnet opnå et klart FN-mandat, hvorfor man kaldte krigen ulovlig, mens de politisk korrekte selv i 1999 støttede op bag NATOS bombning af serberne, for at få standset overgrebene på muslimerne og bidrog med fire F-16 fly. Dette skete vel at mærke uden så meget som at forsøge at opnå et FN-mandat til den militære aktion.

Og nu har de politisk korrekte og frelste fra godhedsindustrien så fundet et nyt halmstå med "tuneserloven" hvormed de kan genere regeringen og demonstrere, hvor store og stuerene humanister de selv er - hvis altså befolkningen stadig er så naiv og uoplyst, at de ikke kan gennemskue det politiske narrespil og bedrageri som de politisk korrekte atter fører sig frem med, for at score lidt politisk goodwill og et par billige stemmer fra historieløse danskere uden politisk hukommelse.

Her kommer historien om det seneste forsøg på benspænd og selvforherligelse fra de alternative:

Citat:
"Underskrifter klar til at forsinke lovforslag

(Offentliggjort 12.12.08 kl. 13:55)

I striden om tuneserlovens strammere vilkår for udlændinge på tålt ophold har oppositionen allerede samlet, men ikke afsendt, det antal underskrifter, som kan tvinge regeringen til at udsætte den tredje og endelige behandling af lovforslaget.

Den endelige vedtagelse, som er planlagt til fredag i næste uge, kan udsættes med 12 hverdage af to femtedele af Folketinget. Sandsynligvis bliver udsættelsen reelt til midt i januar på grund af juleferien. Det oplyser den socialdemokratiske gruppeformand, Carsten Hansen.

Når lovforslaget skal til anden behandling på tirsdag, vil gruppeformændene fra oppositionspartierne afgøre, om de vil udløse kravet. Det sker, hvis partierne finder, at forslaget bliver hastet så hurtigt igennem, at det bliver sjusk uden sikkerhed for, at grundloven er overholdt i spørgsmålet om frihedsberøvelse.

I 1994, da Venstre var i opposition, var partiet med til på samme måde at udsætte et lovforslag med underskrifter. Det var også i december og på udlændingeområdet. Det handlede om at give bosniske flygtninge mulighed for at søge asyl efter to et halvt års midlertidig opholdstilladelse.

Ritzau"


- Og så har jeg helt glemt, at omtale den særlov som kaldes "palæstinenserloven", der gav positiv særbehandling til en gruppe afviste arabiske asylanter, som havde opdaget fidusen med at demonstrere højlydt for deres menneskerettigheder og søge beskyttelse i kristne kirker. Den lov var efter min opfattelse grundlovsstridig, stort set af samme grund som den socialdemokratiske Tvind-særlov var det.

Og sådan er der jo så meget man kunne diskutere med relation til denne sag om den stakkels tunesers frygtelige lidelser.

Hilsen

Ipso Facto pifter

Top Svar Citer
#6301 - 12/12/2008 16:15 Re: Er Grundloven kun til pynt? [Re: Ipso Facto]
lobus Offline
ny
Registeret: 17/09/2008
Indlæg: 13
Jeg synes, du skal stoppe nu, hr. disinfo Facto:

Dette lovforslags juridiske kvalitet kan alene afgøres derved, Højesteret vil give flere og flere juridiske kommentatorer ret i, at loven vil hjemle frihedsberøvelse ud over 24 timer uden om en domstolsprøvelse!

KISS – keep it simple stupid!

Top Svar Citer
#6302 - 12/12/2008 16:29 Re: Er Grundloven kun til pynt? [Re: lobus]
Ipso Facto Offline
bor her
Registeret: 06/07/2008
Indlæg: 604
Sted: Costa Tropical, Spanien
ET ANTIDEMOKRATISK INDLÆG?

Vil fejltænkningen Lobus nu også begrænse min ytringsfrihed og dermed kortslutte den frie politiske debat, som er rygraden i ethvert sundt velfungerende demokrati?

- Men selvfølgelig, hvis man ikke selv er demokratisk sindet, hvorfor skulle man så tolerere andres ret til at ytre sig.

Så jeg siger tak for en selvafsløring der er til at tage og føle på!

Ipso Facto pifter


---------
"Den aktive intolerance var en fuldstændig integreret komponent af det iværksatte program. Erklærede den store leder af de sovjetiske fagforeninger, Tomskij, måske ikke den 13. november 1927 i Trud: "Der kan også eksistere andre partier hos os. Men læg nu mærke til det grundlæggende princip, der gør os forskellige fra Vesten; følgende situation er mulig hos os: Et parti regerer, de andre sidder i fængsel." - Citeret fra Kostas Papaionannou: "Les Marixtes", 1965.

Top Svar Citer
#6304 - 12/12/2008 17:49 Re: Er Grundloven kun til pynt? [Re: lobus]
lobus Offline
ny
Registeret: 17/09/2008
Indlæg: 13
Til den skinhellige debattør. Jeg ved nu mere om hans skinhellighed, hans fortid som 'storsindet hjælper for Vesten*.

Citat:
må du argumentere overbevisende for, at grundlæggende demokratiske principper eller Grundlovsbestemmelser er overtrådt, i stedet for at fyre det sædvanlige parti-politiserende retoriske ævl af.

E
Citat:
gentlig har jeg vanskeligt ved overhovedet at se noget demokratisk eller juridisk problem i tunesersagen og den skærpelse af lovgivningen denne sag har udløst i regeringen.

Og for at demonstrere egen godhed og den onde regering og DF's anslag mod de friheds-rettigheder oppositionen mener bør tilkomme yderst farlige terrormistænkte udlændinge på tålt ophold, som ikke kan udsendes, er de politisk korrekte parate til at anvende grundlovens bestemmelsen om udsættelse for at vise, hvor meget terrormistænktes rettigheder ligger dem på sinde. Atter en gang tomhjernet og tåbelig signal-politik fra den fløj befolkningen har sat uden for politisk indflydelse siden 2001.

En gratis omgang og et spil for galleriet

Man hyler op om at "tuneserloven" er Grundlovsstridig eller i hvert fald krænker den terrormistænktes menneskerettigheder

Og nu har de politisk korrekte og frelste fra godhedsindustrien så fundet et nyt halmstå med "tuneserloven" hvormed de kan genere regeringen og demonstrere, hvor store og stuerene humanister de selv er - hvis altså befolkningen stadig er så naiv og uoplyst, at de ikke kan gennemskue det politiske narrespil og bedrageri som de politisk korrekte atter fører sig frem med, for at score lidt politisk goodwill og et par billige stemmer fra historieløse danskere uden politisk hukommelse.


Gud hjælpe os alle sammen! Debatgeniet (IF) fremturer!

Nu får vi, alle vi dumme, der ikke kan tænke selvstændigt, et rap og nogle verbale tærsk, af den i egne øjne så vidunderligt rationelt argumenterende Ipso Facto (Jan Aage Jeppesen – også med en vis ironi betegnet 'Jeppe' af Ole Bjørn).

Ved en hurtig gennemgang af Ipso Facto's seneste såkaldte bidrag til denne debat kan vi (dvs. delvis fraværende lærer + 9 journaliststuderende) stille nogle spørgsmål til den påståede rationelle, saglige og veldokumenterede tilgang til et emne, som vi - gennem søgning på diverse debatter - har erfaret, at Ipso Facto har som 'debatledestjerne'.

A: i stedet for at fyre det sædvanlige parti-politiserende retoriske ævl af.

Hvori findes der noget 'parti-politiserende' i indlægget?
Hvor er der tale om retorisk ævl (tale)?
Vi går ud fra, at du kender til begrebet 'retorisk tale'?



B: Egentlig har jeg vanskeligt ved overhovedet at se noget demokratisk eller juridisk problem i tunesersagen og den skærpelse af lovgivningen denne sag har udløst i regeringen.

Betyder det, at du ikke har nogen som helst betænkelighed ved, at der kan ske fængslinger ud over 24 timer uden dommerkendelse?

C: Og for at demonstrere egen godhed og den onde regering og DF's anslag mod de friheds-rettigheder oppositionen mener bør tilkomme yderst farlige terrormistænkte udlændinge på tålt ophold, som ikke kan udsendes, er de politisk korrekte parate til at anvende grundlovens bestemmelsen om udsættelse for at vise, hvor meget terrormistænktes rettigheder ligger dem på sinde. Atter en gang tomhjernet og tåbelig signal-politik fra den fløj befolkningen har sat uden for politisk indflydelse siden 2001.

D: Er udtryk som 'egen godhed', den 'onde regering', 'de politisk korrekte' og ' en gang tomhjernet og tåbelig signal-politik fra den fløj befolkningen har sat uden for politisk indflydelse siden 2001.'

Så nåede vi ikke videre. Men du er da et pragteksemplar på den type, vi absolut ikke vil kunne bruge til andet end 'bad example'. Som en af vore udenlandske kolleger sagde med en vaklen: The public have an insatiable curiosity to know everything. Except what is worth knowing. Journalism, conscious of this, and having tradesman-like habits, supplies their demands.

Vi ville ellers gerne have haft rationelle og velbegrundede tilkendegivelser om f.eks.:

de politisk korrekte og frelste fra godhedsindustrien

demonstrere, hvor store og stuerene humanister de selv er

Nuvel, denne åbenlyse mangel i vores research lærer vi alle af!

Lige nu kommer en af vore medstuderende løbende tilbage og fortæller, at denne Jan Aage Jeppesen har en fortid som spion for DDR mod Vesten.
Umiddelbart kan det måske forklare kun lidt. Men Jan Aage Jeppesens tilbøjelighed over for det totalitære er måske nær en forkla
rin
g

Top Svar Citer
#6305 - 12/12/2008 18:03 Re: Er Grundloven kun til pynt? [Re: Ipso Facto]
lobus Offline
ny
Registeret: 17/09/2008
Indlæg: 13
Nu må du sgu stoppe Ipso, misinfactor

Hvis du kan læse min opfordring som en censurerende opfordring, da bør du gå til en hjælper udi oplevelsesforvanskning.

Jeg synes, det er pragtfuldt at have en velskrivende tomhed som dig med på denne debat!

Top Svar Citer
#6306 - 12/12/2008 18:18 Re: Er Grundloven kun til pynt? [Re: Ipso Facto]
tros Offline
godt igang
Registeret: 01/04/2008
Indlæg: 92
Citat:
Vil fejltænkningen Lobus nu også begrænse min ytringsfrihed og dermed kortslutte den frie politiske debat, som er rygraden i ethvert sundt velfungerende demokrati?

Din uforskammethed kender da ingen grænser.
Du fik et velment råd - og herefter går du helt 'agurk'!

Hvad med at tænke, inden du gør dig selv til en nar sans comparaison?


Redigeret af tros (12/12/2008 19:00)
Top Svar Citer
#6307 - 12/12/2008 20:13 Re: Er Grundloven kun til pynt? [Re: tros]
Ipso Facto Offline
bor her
Registeret: 06/07/2008
Indlæg: 604
Sted: Costa Tropical, Spanien
EN, TO, MANGE...

Tros burde tage demokratiet i forsvar og ikke en debattumpe som Lobos, der angriber opponenters person i stedet for at argumentere for egne holdninger, som det er hans ret. Og så får han selvfølgelig lidt igen af samme mønt.

Det er vel den samme mangel på sund fornuft og proportionssans der ligger bag de vanvittige angreb på "tuneserloven" og det samme hysteri, blindhed og moralske bedreviden som lå bag "palæstinenserloven" og Tvind-særloven.

Hvad kan man ellers forvente sig fra den socialistiske fløj? Nogen gange bilder jeg mig ligefrem ind, at vi har en slags demokrati i Danmark og at præsident Lincoln havde ret.

Ipso Facto pifter


-------
"Man kan narre hele folket en del af tiden,
og man kan narre en del af folket hele tiden,
men man kan ikke narre hele folket hele tiden!"
- Abraham Lincoln, Amerikas præsident 1861-65. Død som offer for en antidemokratisk terrorists kugle.

Top Svar Citer
#6310 - 12/12/2008 23:04 Re: Er Grundloven kun til pynt? [Re: Ipso Facto]
lobus Offline
ny
Registeret: 17/09/2008
Indlæg: 13
Error


Redigeret af lobus (12/12/2008 23:07)
Top Svar Citer
#6311 - 12/12/2008 23:29 Re: Er Grundloven kun til pynt? [Re: Ipso Facto]
lobus Offline
ny
Registeret: 17/09/2008
Indlæg: 13
Citat:
Det er vel den samme mangel på sund fornuft og proportionssans der ligger bag de vanvittige angreb på "tuneserloven" og det samme hysteri, blindhed og moralske bedreviden som lå bag "palæstinenserloven" og Tvind-særloven.

Citat:
Hvad kan man ellers forvente sig fra den socialistiske fløj? Nogen gange bilder jeg mig ligefrem ind, at vi har en slags demokrati i Danmark og at præsident Lincoln havde ret.


Halleluja,
hvor får vi dog en belæring om en rationel, konstruktiv og i særdeleshed konsistent argumentation
fra Konsistenspaven, Hans Højusalighed, Ipso Factorikus.

Du er til grin!

Hvordan vil du mon forsvare frihedsberøvelse uden dom?

Kan det mon lade sig gøre ved 'sund fornuft og proportionssans', ved manglende, søvngængeragtige 'vanvittige angreb på "tuneserloven" og ved kvælningen af 'det samme hysteri, blindhed og moralske bedreviden som lå bag "palæstinenserloven" og Tvind-særloven.'?

Du er en demokratisk set en sjuft, Jan Aage Jeppesen!

Top Svar Citer
#6315 - 13/12/2008 21:52 Re: Er Grundloven kun til pynt? [Re: lobus]
ole Offline
ny
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 46
" Hvordan vil du forsvare frihedsberoevelse uden dom?"
Paa stort set den samme maade , som man kan forsvare grundlovsstridig suveraenitetsafgivelse til en fremmed magt(EU)uden folkeafstaemning.
Den eneste forskel er HVEM det er, der er uenig med regeringen i dens mis-fortolkning af grundloven.
Gundloven er et POLITISK dokument , og juridiske spidsfindigheder kan derfor ikke vaere altafgoerenede. Det interresante ved situationen er, at SF og DF faktisk har en faelles interresse i at modarbejde nogle af de maader hvorpaa grundloven blir misbrugt og eller ignoreret
Top Svar Citer
#6331 - 20/12/2008 21:31 Re: Er Grundloven kun til pynt? [Re: Ipso Facto]
canto Offline
ny
Registeret: 14/09/2008
Indlæg: 20
Sted: Danmark
Citat:
Det er såmænd helt legitimt at en opposition på mindst 1/5 af medlemmerne i folketinget kan forsinke vedtagelsen af en ny lov med 12 hverdage.

Og for at demonstrere egen godhed og den onde regering og DFs anslag mod de friheds-rettigheder oppositionen mener bør tilkomme yderst farlige terrormistænkte udlændinge på tålt ophold, som ikke kan udsendes, er de politisk korrekte parate til at anvende grundlovensbestemmelsen om udsættelse for at vise, hvor meget terrormistænktes rettigheder ligger dem på sinde. Atter en gang tomhjernet og tåbelig signal-politik fra den fløj befolkningen har sat uden for politisk indflydelse siden 2001.

Folkestyret og befolkningens sikkerhed kommer i anden række, i hvert fald når der er mulighed for at profilere sig selv som de gode og regeringen og DF som onde inhumane bæster.



Nu brugte oppositionen ikke den omtalte mulighed.

Ipso Facto's indlæg er i den grad selektiv i indgangen til problemet. Det oser af forudindtagethed (demonstrere egen godhed og den onde regering - de politisk korrekte - Atter en gang tomhjernet og tåbelig signal-politik - Man hyler op om at "tuneserloven" er Grundlovsstridig) – og det skal den kære debattør da være velkommen til.

Den såkaldte 'tuneserlov' blev vedtaget den 19.12.08 med det mindste flertal, Folketinget kunne opvise.
Det gør naturligvis i sig selv ikke loven dubiøs.
Men det havde været klædeligt om flere medlemmer af det høje ting havde overvejet følgende: Dubito ergo cogito (jeg tvivler, altså tænker jeg).

Der er vist for mange juridiske meget kyndige personer, der har udtalt deres på flere områder baserede kritik af denne lov.

Men bortset fra Venstres utrolige dårligdom med hensyn til valg af politiske ordførere siden den festlige Jens Rohde (Troels Lund Poulsen og Inger Støjbjerg – som lever fint op til efternavnet – og ja, så var der den pinlige periode Irene Simonsen) er den stakkels dobbeltminister, Birthe Johanne Sparrevohn Rønn Hornbech, født 18. okt. 1943, blevet et helt, helt andet politikermenneske.

Parlamentarisk karriere
Minister for flygtninge, indvandrere og integration og kirkeminister fra 23. nov. 2007
Partiets retspolitiske og kirkepolitiske ordfører 1994-2007. Formand for Kirkeudvalget 1990-2007 og næstformand for Retsudvalget 2001-05. Formand for Folketingets Udvalg vedrørende Grundloven.
Folketingsmedlem for Venstre i Sjællands Storkreds fra 13. nov. 2007 og i Roskilde Amtskreds 12. dec. 1990 - 13. nov. 2007 og 10. jan. 1984 - 8. sept. 1987.
Venstres kandidat i Køgekredsen fra 1976.


Hvordan er det dog gået til at dette jern, denne jættekvinde for:

Fællesskabet i det danske samfund bygger på værdier, der har deres baggrund i det kristne livssyn samt en række rettigheder og principper som f.eks. den individuelle frihed, omsorg for de svageste medlemmer i samfundet, lighed for loven, lighed mellem kønnene, begrænset statsmagt, folkestyre, uafhængige domstole, retten til at ytre sig frit samt skelnen mellem religion politik (citat fra Venstres principprogram)

er blevet en slatten klud for det DF'ske umenneskelighedskrav blot for at sikre egen ministerpost og for de nødvendige stemmer for årets finanslov.

Det er da en mulighed, at denne lov ikke er i konflikt med Grundloven. Det mener nogen, fordi den kun skulle gælde for danske statsborgere, og det er jeg ikke kyndig nok til at afgøre.

Men hvis det skulle være tilfældet, så skulle vi danskere også berettiget til at tilbageholde og frihedsindskrænke mulighederne på ubestemt tid for en fuld svensker i Helsingør med den forklaring, at han jo ikke var dansk statsborger. Det er da slet ikke sikkert, at Sverige ville have sådan et element tilbage i det Per Albin Hansson'ske folkehjem.

Når vi har fordøjet hele denne grimme seance, hvor den ukristelige hestehov har været synlig (læs f.eks. Ypperstepræst Søren Krarups kronik i Jyllands-Posten)

http://jp.dk/meninger/kronik/article1544576.ece

da bør vi nok spørge os selv, hinanden og ikke mindst vores valgte på tinge (Folketinget), hvad var det egentlig som foregik?

Kan vi være os selv bekendt – også i denne søde juletid?

Har vi opført os anstændigt?

For mig synes det, som om der i den danske verden er forskellige mennesker, der er os rigtige danskere og så er der nogle andre mærkværdigheder, som nok går rundt på 2 ben og taler udmærket dansk uden at være danskere – i vores, de rigtiges optik!

Glædelig jul - ikke mindst til Birthe, som har brug for alles ønske om en sådan jul!

_________________________
canto
Top Svar Citer
annonce
Side 1 af 5 1 2 3 4 5 >


Seneste indlæg
Min ”religion”
af Hanskrist
26/04/2024 12:57
Kommunikation på Trosfrihed.dk
af Admin
26/04/2024 08:08
Tanker - idéer - visioner.
af Tikka
25/04/2024 21:42
Vigtige præciseringer
af somo
23/04/2024 14:04
Lad os undersøge islam...
af ABC
23/04/2024 11:48
Nyheder fra DR
Tidligere landsholdsspiller Stig Tøftin..
26/04/2024 14:38
Beboer på Christiania tjente 20 million..
26/04/2024 14:32
Brasiliansk fodboldlegende stopper lands..
26/04/2024 14:19
Politiet ophæver afspærringer ved Øst..
26/04/2024 13:31
Kinesiske Temu er den tredjemest populæ..
26/04/2024 13:00
Nyheder fra Religion.dk