Hej tros!Det er jo ikke særligt overraskende, at forskellige jurister og andre
"politiske eksperter" anlægger en forskellig fortolkning af, om en given lov eller lovforslag er i overensstemmelse med Grundloven eller internationale konventioner som Danmark har tiltrådt. Sådan bør det ganske enkelt være i et velfungerende demokrati.
I første instans er det imidlertid Folketingets medlemmer der helt suverænt, ud fra deres overbevisning og politiske holdning, afgør, om de vil vil stemme for eller imod en given lov.
Lovforslaget (også kaldet
”tuneserloven”) er endnu ikke vedtaget i Folketinget, så indtil videre befinder sagen sig på det lovforberedende stade, hvor udvalgsbehandlingen er afsluttet hvorefter lovforslaget skal anden og tredjebehandles før der endeligt stemmes om det i folketingssalen. Og i den fase bør enhver borger selvfølgelig tage del i den politiske debat, således som det blandt andet sker her i denne tråd.
Om lovforslaget krænker Grundloven eller traktaterne kan enhver således have en mening om, uanset om man har særlige forudsætning udi jura og statforfatningsret. Netop fordi vort folkestyre bygger på det grundlæggende princip om politisk ligeværdighed.
Den argumentation tros her har lagt op til er fokuseret på det rent juridiske, mens det jo dybest set er et politisk og et etisk spørgsmål, hvor man i et demokrati bør trække grænserne mellem hensynet til den nationale sikkerhed og den offentlige orden og hensynet til afviste asylansøgere, som af justitsmyndighederne vurderes at udgøre en trussel mod folkestyret og dets retsorden, samt mod borgernes liv og helbred, men hvor sagen beror på oplysninger tilvejebragt af efterretningstjenesten, som i sagens natur ikke fuldt ud kan fremlægges for offentligheden, og således heller ikke for en dommer, da retsmøder er offentlige. Derved kan staten havne i den situation, at man må opgive strafferetlig forfølgning og fængsling, og i stedet iværksætte en eller anden form for administrativ frihedsberøvelse eller kontrol og overvågning inden for loven rammer. Sådanne foranstaltninger bør ikke være mere restriktive end det er nødvendigt ud fra en proportionalitetsbetragtning. Det er administrativt besluttet, at udvise den omtalte tuneser for bestandigt, men af humanitære grunde har myndighederne indrømmet tålt ophold i landet, fordi tuneseren nægter at udrejse til sit hjemland og man afstår fra at anvende tvang. Disse beslutninger er ikke af tuneseren blevet indbragt til domstolsprøvelse – det er alene spørgsmålet, om der var tilstrækkeligt grundlag for at varetægtsfængsle, og her har Højesteret underkendt by- og landsretten idet vurderingen var, at fængslingsgrundlaget ikke var fuldt tilstrækkeligt.
Af hensyn til retssikkerheden og retsfølelsen i befolkningen har regeringen besluttet at skærpe omfanget og karakteren af de foranstaltninger som administrativt kan besluttes inden for rammerne af den eksisterende lovgivning, primært antiterrorlovene og udlændingeloven, idet man anser den pågældende tuneser som så farlig, at en udvidelse af de administrative beføjelser er påkrævede, hvilket selvfølgelig bør ske gennem vedtagelsen af en generel lov der dækker den type tilfælde.
Om tuneserloven er i modstrid med Grundloven eller konventionerne afgøres ikke af diverse
”eksperter” som deltager i den offentlige debat, men alene af Højesteret, såfremt sagen indbrynges for domstolene. Herefter kan sagen evt. indbringes for Den Europæiske Menneskeretsdomstol, hvis domme står over den danske Grundlov.
De argumenter tros henviser til og som er fremsat af tre danske jurister er jo velkendte og har allerede været behandlet under udvalgsarbejdet. Juristerne i Justitsministeriets lovkontor, der er eksperter på dette område, har allerede med henvisning til den juriske litteratur på området samt en dom fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol, vurderet, at loven hverken er i modstrid med Grundloven eller Danmarks internationale traktatlige forpligtelser.
Vurderingen og dermed diskussionen af denne sag kompliceres af, at hverken de domstole der tidligere har truffet afgørelser i sagen om varetægtsfængsling af tuneseren eller offentligheden, har haft adgang til det fulde materiale på grundlag af hvilket der i sin tid af justitsministeriet og anklagemyndigheden (der som de eneste havde fuld adgang til hele materialet) blev truffet afgørelse om anholdelse og varetægtsfængsling af tuneseren, der sammen med en medsammensvoren var sigtet for at planlægge terror, i form af overlagt drab på en dansk borger, angiveligt for at have anvendt sin legitime ytringsfrihed på en måde, der af mange muslimer blev opfattet som krænkende for deres religion.
Egentlig har jeg vanskeligt ved overhovedet at se noget demokratisk eller juridisk problem i tunesersagen og den skærpelse af lovgivningen denne sag har udløst i regeringen. Bedst ville det selvfølgelig have været, om tuneseren kunne tvangshjensendes til sit hjemland med livsvarigt indrejseforbud, men humanitære hensyn – tortur, dødsstraf - har her vejet tungere end hensynet til folkestyret, statens sikkerhed og de danske borgere.
Da folketinget i sin tid vedtog anti-terrorlovgivningen i 2002 stemte både DF, S og R for at give PET de nødvendige redskaber til at sikre borgerne mod både terrorister og terror. Socialdemokratiet og det Radikale Venstre – som nu kritiserer
”tuneserloven” for at være ulovlig – var dengang enige med regeringen i, at ikke-danske statsborgere uden videre kan udvises af landet, såfremt PET finder dem til fare for statens sikkerhed, og såfremt justitsministeren og integrationsministeren kan godkende PET’s materiale.
Den opstramning der sker med
”tuneserloven” bryder ikke principielt med de principper som den eksisterende lovgivning fastlægger på området, så derfor opfatter jeg oppositionens skarpe kritik af loven med beskyldninger om grundlovs- og traktatbrud som et rent politisk taktisk spil for galleriet, hvorved oppositionen atter prøver at fremstå som de gode, mens DF og regeringen repræsenterer de onde inhumane kræfter. Det spil har Socialdemokratiet, det radikale venstre og venstrefløjen drevet siden vedtagelsen af
”verdens bedste udlændingelov” i 1983, hvorved de politisk korrekte og godhedsindustrien fik skabt en permanent intern trussel mod vort folkestyre og befolkningen, som gennem årene blot er blevet skærpet, især efter de mange andre terroranslag islamister har foranstaltet globalt efter terrorangrebet mod USA i 2001.
Hilsen
Ipso Facto 
Svar
Citer
