Jeg erfarer denne aften, at et flertal (90 mod 89) i Folketinget har til hensigt at vedtage en lov, som de facto er ensbetydende med, at de, der bliver omfattet af loven, kan frihedsberøves i et omfang, der svarer til fængselsophold i et åbent fængsel - og så sker det uden nogen uvildig domstolsprøvelse.
Overholder de pågældende ikke kravet om tilstedeværelse i Sandholmlejren efter forskrifterne, kan de fængsles - stadig uden domstolsprøvelse!

GRUNDLOVEN:
§ 71
Stk. 1.
Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse.
Stk. 2.
Frihedsberøvelse kan kun finde sted med hjemmel i loven.
Stk. 3.
Enhver der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvis den anholdte ikke straks sættes på fri fod, skal dommeren ved en af grunde ledsaget kendelse, der afsiges snarest muligt og senest inden tre dage, afgøre, om han skal fængsles, og hvis han kan løslades mod sikkerhed, bestemmes dennes art og størrelse. Denne bestemmelse kan for Grønlands vedkommende fraviges ved lov, for så vidt dette efter de stedlige forhold må anses for påkrævet.
Stk. 4.
Den kendelse, som dommeren afsiger, kan af vedkommende straks særskilt indbringes for højere ret.
Stk. 5.
Ingen kan underkastes varetægtsfængsel for en forseelse, som kun kan medføre straf af bøde eller hæfte.
Stk. 6.
Udenfor strafferetsplejen skal lovligheden af en frihedsberøvelse, der ikke er besluttet i en dømmende myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, forelægges de almindelige domstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse.
Stk. 7.
Behandlingen af de i stk. 6. nævnte personer undergives et af folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældende skal have adgang til at rette henvendelse.

For fanden hvor er det uskønt!
Især når det er resultatet af en beskæmmende aftale med DF, som skal have lidt juleguf til deres skinhellighed - for nu at bruge et udtryk fra Søren Krarup i dagens udgave af Kristeligt Dagblad.
DF skal have denne modbydelighed som tak for at stemme for finansloven

Hej tros!

Jura synes ikke just at være din stærke side.

Som det klart fremfår af Grundlovens paragraf 71 stk. 2, gælder der den begrænsning, at frihedsberøvelse kun kan finde sted, hvis den har hjemmel i loven.

Det er således overladt til lovgiver (parlamentet) at vedtage love som specificerer de nærmere betingelser hvorunder der kan ske frihedsberøvelse. Det eneste generelle krav og begrænsning lovgiver er pålagt er, at loven ikke må være i strid mod Grundloven. Man kan således ikke som en socialdemokratisk undervisningsminister for nogle år siden bildte sig ind, og fik flertal for i Folketinget, vedtage love, der specifikt fratager statstilskud til navngivne skoler. Dels skal love være generelle og i dette tilfælde fandt Højesteret, der også kan optræde som forfatningsdomstol, at Tvind sær-loven var Grundlovsstridig, idet den krænkede grundprincippet om magtens tredeling. Loven var "stridende mod grundlovens § 3,", fordi den, som Højesteret skrev, "ved at opremse en stribe Tvind-skoler med navns nævnelse reelt (var) en endelig afgørelse af en konkret retstvist", hvilket ikke er Folketingets, men alene domstolenes opgave.

Når Grundlovens paragraf 71 taler om, at den "personlige frihed er ukrænkelig" er der sikkert nogle, som f.eks. tros, der kunne foranlediges til at tro, at man så ikke kunne straffes med fængsel eller lignende frihedsberøvende eller begrænsende foranstaltninger. Det er dog selvfølgelig ikke tankegangen. Det man har forsøgt med bestemmelsen er derimod, at opstille et værn mod frihedsberøvelse og andre lignende retsfølger.

Hvis du vil anfægte Folketingsflertallets legitime ret til at vedtage den lov du her bringer til debat, så må du argumentere overbevisende for, at grundlæggende demokratiske principper eller Grundlovsbestemmelser er overtrådt, i stedet for at fyre det sædvanlige parti-politiserende retoriske ævl af.

Hilsen

Ipso Facto

Til Ipso Facto

Jeg kan replicere: 'Jura synes ikke just at være din stærke side.'

Du har vist ikke læst omhyggeligt, hvad jeg skrev.

Min anke er kort, at den påtænkte lov er i strid med Grundloven, fordi den vil hjemle frihedsberøvelse uden en domstolsprøvelse af frihedsberøvelsen.

Selv statsministeren erklærer flot, at sådan gør man ikke i en retsstat.

Så det er vist dig, der skal argumentere 'i stedet for at fyre det sædvanlige parti-politiserende retoriske ævl af.'

Hej Tros!

I forlængelse af min første kommentar, der alene forholdt sig til de rent principielle lovgivningsmæssige aspekter omkring frihedsberøvelse og Grundlovens krav til lovgivningsmagten, følger her en supplerende substantiel gennemgang af den konkrete sag centreret om den kritik tros rejser.

Baggrunden:

Lovforslaget har til formål at gennemføre de ændringer af udlændingeloven, der er nødvendige for inden for det gældende kompetence- og prøvelsessystem at foretage en øjeblikkelig opstramning af kontrolforanstaltningerne for udlændinge på tålt ophold, samt for at forhøje strafferammen for overtrædelse af en pålagt meldepligt eller et påbud om at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted, hvis der foreligger skærpende omstændigheder.

Regeringen har fundet, at der er behov for en markant opstramning af kontrolforanstaltningerne og strafferammen, og regeringen har indgået aftale med Dansk Folkeparti herom den 11. november 2008.

Under udvalgsbehandlingen blev der stillet mere end 150 spørgsmål til ministeren. Nedenfor citeres de spørgsmål og svar som har særlig relevans til troels påstand om, at lovforslaget strider imod Grundloven.

Spørgsmål:



Svar:

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra justitsministeren, som har oplyst følgende:



Spørgsmål:



Svar:

Justitsministeriet har oplyst følgende:



Hvis tros fastholder sin kritik og påstanden om grundlovsbrud, må han kunne påvise konkrete fejl i svarene fra Justitsministeriet. Det ser jeg frem til, så vi kan få en kvalificeret debat.

Hilsen

Ipso Facto

Her følger kommentarer fra tre personer, som har mere end almindelig indsigt i denn relevante jura:

Den omdiskuterede tuneserlov om skærpet meldepligt for personer på tålt ophold strider mod den danske grundlov.

Det synspunkt præsenterede professor i forfatningsret ved Københavns Universitet Henning Koch ved en høring om lovforslaget på Christiansborg i dag.

»Min konklusion er, at administrationen vil handle grundlovsstridigt, hvis den udøvende magt konkret måtte følge den retsanvendelse, som lovforslagets bemærkninger giver udtryk for, at den skal«,
sagde Danmarks førende grundlovsekspert.

Strider mod retsstatslige principper
Problemet består ifølge professoren i, at lovforslagets stramninger resulterer i frihedsberøvelse, hvilket strider mod grundlovens paragraf 71.

»Det vil være i strid med mindst én af de retsstatslige principper, der bærer grundlovens paragraf 71. Nemlig at frihedsberøvelse på grundlag af abstrakt fare eller risiko ikke kan finde sted i en retsstat«, sagde Henning Koch.

Og faren ved flere af personerne på tålt ophold er netop mere abstrakt end reel, sandsynlig eller nærliggende fare, lød argumentet.

Stramninger er frihedsberøvelse
Samtidig vurderer grundlovseksperten på baggrund af en række tidligere afgørelser i Højesteret, at stramninger i tuneserloven er frihedsberøvelse.

»Lovforslaget opfylder samlede de kriterier for frihedsberøvelse«, sagde Henning Koch.

Han fremhævede seks forhold i lovforslaget, der til sammen fører til konklusionen, at stramningerne berøver personerne på tålt ophold deres frihed.

»Der er opholdspåbud.
Det er på et afgrænset, indhegnet område.
Der er politi til stede i dagtimerne.
Der er daglig meldepligt.
Der er effektiv eftersøgning, hvis personerne ikke overholder meldepligten.
Og endelig er der en strafferamme på et år«, opremsede professoren.

Fogh: Vi skal følge dansk lov
Den endelige konklusion var, at det i sidste instans kan medføre et embedsansvar og ministeransvar i en eventuel rigsretssag.

Men så vidt når det ikke, fastslog statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) på sit pressemøde i går.

Der sagde han nemlig, at forvaltningen af den såkaldte tuneserlov skal overholde dansk og international ret.
(Politiken)

I Deadline 22:30 den 10.12.08 vurderede Henrik Rothe fra Advokatsamfundet, at der næppe var nogen synlig forskel på afsoning i et åbent fængsel (det sker efter en domstolskendelse) og den begrænsning i friheden, som vil blive pålagt personer, der bliver omfattet af den såkaldte tuneserlov.


Koret af juridiske eksperter, der kritiserer regeringens tuneserlov, vokser. I går kritiserede landets førende ekspert i forfatning, Henning Koch, regeringens hastestramning af loven om tålt ophold, og i dag er det så lektor og ekspert i forfatningsret ved Københavns Universitet, Jens Elo Rytter, der kritiserer regeringen for at bryde de internationale menneskerettigheder.
- Tuneserloven rejser nogle meget alvorlige problemer i forhold til de internationale menneskerettigheder. Det svært at se proportionerne i det indgreb, man gør i folks bevægelighed. Man rammer en gruppe som er meget forskellig, og det er svært at se, at det er et nødvendigt indgreb over for alle, siger Jens Elo Rytter.
Frustrerende politikere
Men også de vilkår, regeringen lægger op til for tålt ophold kritiseres: - I konkrete tilfælde vil de vilkår, man stiller for tålt ophold kunne få karakter af egentlig frihedsberøvelse. Det er i strid med de europæiske menneskerettighedskonventioner. På længere sigt vil vilkårene meget nemt kunne betegnes som umenneskelig behandling. Jens Elo Rytter medgivere, at det af og til er ”frustrerende”, at politikerne blot siger, at der ikke er noget at komme efter. Men han sporer også nye toner fra regeringens jurister i Justitsministeriet:
- Jeg synes, jeg kan se, at Justitsministeriet nu er begyndt at komme med nogle svar på nogle Folketingsspørgsmål, hvor de begynder at sige, at der er problemer i forhold til retten til at have et familieliv, siger Jens Elo Rytter.

Både integrationsminister Birthe Rønn Hornbech og statsminister Anders Fogh Rasmussen sagde i går, at behandlingen af loven vil fortsætte, og at loven ikke bryder hverken Grundloven eller Menneskerettighedskonventionerne.
(Berlingske Tidende)