annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15540585
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372635
Et andet syn 1981099
Jesu ord 1518507
Åndelig Føde 1466783
Galleri
at rejse er at leve
Hvem er online?
0 registrerede 458 gæster og 143 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 3 af 3 < 1 2 3
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#6262 - 09/12/2008 00:21 Re: HVAD ER ET AKSIOM? [Re: Ransom]
Ipso Facto Offline
bor her
Registeret: 06/07/2008
Indlæg: 604
Sted: Costa Tropical, Spanien
Hej Ransom!

Pust og støn:

Citat:
"Advarselen var bestemt velanbragt.

Det ville måske have været mere overskueligt, om Sørlander kunne have udtrykt sig i boolsk algebra/logik med dets symbolsprog.

Jeg er ikke i stand til at afgøre, om dette ville være en mulighed."


Så vidt jeg kan bedømme har Sørlander bestræbt sig på at udtykke deduktionerne så kortfattet og entydigt som overhovedet muligt. Derudover giver han løbende supplerende forklaringer for at hjælpe og holde ens tanke på rette vej. Faktisk er Sørlander langt lettere at læse og forstå end Immanuel Kant, hvis knudrede sprog og sætninger med indskutte sætninger nogle steder er så lange, at en enkelt sætning fylder mere end en side.

Problemet med at følge med ligger nok to steder. For det første skal man lære at tænke på en helt ny måde, idet man skal ”glemme” al erfaring, alt det man tror man ved, og alene forholde sig til de rent logiske og mulige relationer mellem begreber – som er helt abstrakt definerede - og intet som helst andet. For det andet kræver det simpelthen stor koncentrationsevne og tankekraft at følge med i argumentationen.

Der er absolut intet tåget ved Sørlanders absolutiske filosofi og dine overvejelser over, om han ”kun ønsker at blive betragtet som et geni i det filosofiske univers” er skudt helt ved siden af. Sørlander en en yderst beskeden mand som efter at han afsluttede sit filosofistudium på Københavns Universitet skrev guldmedaljeafhandling om en af de helt store sprogfilosoffer: Wittgenstein. Gennem omtrent en snes år arbejdede Sørlander næsten helt alene i sit studererkammer og totalt ukendt af omverdenen på at udvikle sin banebrydende nye filosofiske teori. Den eneste filosofiske ”sparingspartner” Sørlander havde var den engelsk/finske filosof Georg Henrik von Wright (1916-2003), som Sørlander løbende korresponderede med og modtog vejledning og kritik fra under teoriens udvikling. Von Wright er ikke en hvem som helst i det filosofiske univers. Han er logiker, og overtog efter Wittgensteins død i 1948 hans professorat i filosofi i Cambridge. Derudover regnes han for grundlægger af ”deontisk logik” (værdilæren) (med ”Mind”, 1951), og har ydet væsentlige bidrag til udvikling af områder som: preference-logik, tidslogik og modallogik. Von Wright var siden 1961 professor ved det Finske Akademi.

I 1978 sendte Sørlander en filosofisk afhandling til Von Wright og bad om professorens kommentarer og kritik. I forordet til ”Det Uomgængelige” skriver Von Wright bl.a. følgende om hans første indtryk af Kai Sørlander:

Citat:
”Jeg læste den langsomt og blev under læsningen overbevist om, at der her forelå et arbejde af en ægte filosofisk begavelse. Efter ca. et halvt år kunne jeg meddele forfatteren mine kritiske synspunkter på afhandlingen. Dette var optakten til en filosofisk korrespondence , som nu har stået på i 15 år (skrevet 1993), og som omfatter flere hundrede brevsider. ... Læsningen af Sørlanders arbejder og brevvekslingen med ham har for mig været både lærerig og stimulerende. Jeg er gradvist blevet bestyrket i min opfattelse af hans analytiske stringens og argumentationsevne samt alvoren og dybden i hans indsats. ... Givet er det, at Sørlander har et omfattende kendskab til moderne filosofisk logik, videnskabsteori, kognitionsforskning samt etik og politisk filosofi. Lærdommen tynger ikke hans fremstilling, men er nærværende bag den. ... Jeg vil her især nævne to spørgsmål, hvor Sørlanders ideer har påvirket min egen tænkning. Det ene spørgsmål angår begrebet ”behov”. ... Her har Sørlander gjort en original indsats, som jeg tror også vil kunne finde frugtbar anvendelse i psykologi og samfundsvidenskab. Udgangspunktet er meget enkelt: en distinktion mellem behov og ønsker. Alt hvad vi behøver, ønsker vi ikke – og vi ønsker noget, som vi ikke behøver. Disse distinktioner bliver derefter udgangspunkt for en indtrængen i etikkens og værdilærens begrebsverden. Der slås bro mellem ikke-ønskede behov og forestillingen om, hvad en person BØR gøre. ... En bog som ”Det Uomgængelige” bliver ikke en bestseller. Men den har forudsætninger for engang at blive betragtet som en klassiker i dansk filosofi fra dette århundrede.”


Sørlander indså selvfølgelig snart, at hans hovedværk ”Det Uomgængelige” var alt for vanskelig tilgængelige for almindelige læsere uden særlige forusætninger inden for filosofi og logik. Da det filosofiske miljø tillige totalt ignorerede Sørlanders teori forsøgte han at nå et noget bredere publikum med bogen ”Under evighedens synsvinkel” (1997), der er rimelig let at læse for enhver med interesse for filosofi. Først med sin tredje bog ”Om Menneskerettigheder” (2000), blev Sørlander lidt bedre kendt i offentligheden. I ”Den Endegyldige Sandhed” fra 2002 forsøger Sørlander at forklare tingene på en ny og noget lettere tilgængelig måde. Den bog vakte en del omtale og diskussion i offentligheden, men det var dog først med den seneste bog ”Forsvar For Rationaliteten – Religion og politik i filosofisk perspektiv” fra foråret 2008, at Sørlander blev kendt i en større offentlighed og bogen modtog særdeles gode og positive anmeldelser, selv fra Politikens anmelder Lars Sandbeck.

Så mit råd til Ransom og alle andre som måske er blevet interesseret i Sørlanders filosofi er, at de bør begynde bagfra med den seneste bog og så bevæge sig baglæns for evt. at slutte af med hovedværket, der indeholder de grundlæggende deduktioner.

Jeg har ganske kort omtalt Sørlanders seneste bog her på debatten:

http://www.trosfrihed.dk/debat/ubbthreads.php/ubb/printthread/Board/5/main/400/type/thread.html

Så fortvivl ej – det tog mig omkring to år før jeg blot nogenlunde havde forstået det ganske særlige ved Sørlanders måde at tænke og deducere alt op fra grunden på. Jeg er kritisk over for visse dele af Sørlanders teori, men det kan vi evt. vende tilbage til efter at du har læst og tænkt nærmere over deduktionerne om tid. Faktisk var det Sørlanders behandling af tidsbegrebet der slog mig med forundring og forbavselse for hans klare rene logiske tanke. Her kunne jeg følge med, mens det stadig kniber lidt med de yderst vanskelige deduktioner for rum.

Hilsen

Ipso Facto pifter

Top Svar Citer
#6263 - 09/12/2008 00:48 Re: HVAD ER ET AKSIOM? [Re: Ipso Facto]
Ransom Offline
godt igang
Registeret: 06/04/2008
Indlæg: 115
Til Ipso Facto

Tak for belæringen - jeg mener det oprigtigt.

Når jeg nu engang i 2009 har prøvet at 'fordøje' Kai Sørlanders filosofi endnu engang, da vender jeg nok tilbage med nogle spørgsmål!
Top Svar Citer
#6264 - 09/12/2008 01:00 Re: HVAD ER ET AKSIOM? [Re: Ransom]
Ipso Facto Offline
bor her
Registeret: 06/07/2008
Indlæg: 604
Sted: Costa Tropical, Spanien
Hej Ransom!

Jeg menet det skam også alvorligt, men 2009? Gad vist om debatten er døende? Jeg synes, jeg kan høre en svag dødsrallen i baggrunden fra en tusindkunstner. ler

Hilsen

Ipso Facto pifter

Top Svar Citer
#6265 - 09/12/2008 01:22 Re: HVAD ER ET AKSIOM? [Re: Ipso Facto]
Ransom Offline
godt igang
Registeret: 06/04/2008
Indlæg: 115
Citat:
Gad vist om debatten er døende?

Maybe, but debate shall never die!
Top Svar Citer
annonce
Side 3 af 3 < 1 2 3


Seneste indlæg
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
29/03/2024 08:41
Ramadan-måneden
af ABC
29/03/2024 08:40
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
Israel reagerer på ICJ's ordre om nødh..
29/03/2024 10:23
Problemer giver op til 40 minutters læn..
29/03/2024 09:53
Endnu en busulykke i Tyskland - 21 perso..
29/03/2024 09:27
Støtteforening til overvægtige: 'Børn..
29/03/2024 09:05
Grønland har inviteret dansk sundhedsmi..
29/03/2024 09:04
Nyheder fra Religion.dk