annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15540585
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372635
Et andet syn 1981099
Jesu ord 1518507
Åndelig Føde 1466783
Galleri
Kærlighed
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 508 gæster og 262 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 3 1 2 3 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#6243 - 05/12/2008 02:05 HVAD ER ET AKSIOM?
Ipso Facto Offline
bor her
Registeret: 06/07/2008
Indlæg: 604
Sted: Costa Tropical, Spanien
Flere debattører har det vanskeligt med de begreber som anvendes i naturvidenskaben og filosofien. Selv om jeg for godt en uge siden forklarede en opponent, at den analytiske transcendentale filosofi (sprog- eller begrebsfilosofien) ikke bygger på aksiomatiske grundantagelser, så chatter debattører som burde vide bedre stadig løs i baggrunden med den samme vrangopfattelse af, hvad aksiomer er.

Så af hensyn til højnelsen af det almindelige oplysningsniveua på debatten gengiver jeg nedenfor et uddrag fra et tidligere indlæg, som netop ganske kort sætter begrebet aksiom i relation til naturvidenskab og filosofi:

Lad mig starte med at rette hvad jeg tror er en misforståelse hos min opponent. Sørlanders absolutte transcendentalfilosofi bygger ikke på aksiomer, således som dette begreb defineres og anvendes i erfaringsvidenskaben. Hvis opponenten med ”aksiom” blot mener ”grundantagelse” så er det klart, at enhver teori hvad enten den er filosofisk eller naturvidenskabelig bygger på nogle grundantagelser.

Aksiomer er i naturvidenskaben nogle antagelser eller grundsætninger om grundlæggende træk ved verden (virkeligheden), som accepteres uden logisk tvingende bevis. Det som i filosofien kaldes ”grundbegreber for virkelighedsbeskrivelse”. De antagges at gælde per konvention eller anses for selvindlysende sande. Det afgørende er, at aksiomer i naturvidenskaben må vælges (defineres) ved et valg, som ikke er strengt rationelt.

Aksiomer er begreber som tid, rum, bevægelse, kausalitet etc. Eksempelvis ændrer og præciserer relativitetsteorien den klassiske mekaniks tidsbegreb og i kvanteteorien indføres som nævnt et nyt tidsbegreb – imaginærtiden - der er defineret anderledes end det tidsbegreb relativitetsteorien bygger på. Disse ændringer er en konsekvens af nye observationer (anomalier) som en eksisterende teori ikke kan forklare, hvilket tvinger videnskabsmændene til at opstlle en ny teori der bedre formår at forklare observationerne og giver mere præcise og sikre forudsigelser. Således bevæger den videnskabelige teoridannelse sig fremad mod stadig større ydeevne ved en proces der er analog med trial-and-error, netop fordi det er umuligt endegyldigt at fastlægge aksiomerne. Af samme grund er alle videnskabelige teorier foreløbige, for de må tage højde for, at nye observationer, f.eks. muliggjort gennem ydviklingen af nye og mere præcise måleinstrumenter, kan falsificere teorien og dermed også de aksiomatiske antagelser som teorien hviler på.

I den transcendentale analytiske filosofi er situationen en helt anden. Dens teorier bygger ikke på observationer af den fysiske verden (emperi), men alene på hvad der ikke konsistent kunne være anderledes i nogen mulig verden. Det uomgængelige eller det som under ingen tænkelige omstændigheder kan benægtes. Så hvis modsigelsesprincippet og dets implicitte betydningsteori er en sådan absolut sandhed i enhver mulig verden, så er det som kan deduceres i konsistens hermed også absolutte sandheder. Filosofien betjener sig således alene af den logiske tanke og sproget og det krav dens teorier skal opfylde, er kravet om konsistens.

Opgaven for kritikere af Sørlanders teori er således at påvise inkonsistenser i deduktionerne eller påvise at modsigelsesprincippet ikke er en endegyldig sandhed i enhver mulig verden.

Her går min egen kritik af teorien på en betænkelighed ved hævdelsen af gyldighed for alle mulige verdener. Mit kendskab til moderne filosofisk logik er imidlertid ikke tilstrækkelig til, at jeg rent logisk kan påvise en inkonsistens på dette område. Så jeg vil begrænse mig til at sige, at Sørlanders teori er den hidtil bedste og mest konsistente for denne verden. Af samme grund er jeg agnostiker, mens Sørlander er ateist.

Min opponent stillede følgende spørgsmål:

Citat:
Hvis vi nu accepterer dette aksiom (det etiske konsistenskrav), hvilke ændringer måtte det da skulle medføre i et påstået demokratisk styret samfund, f.eks. det danske?


Som det fremgår af min redegørelse ovenfor er det etiske konsistenskrav ikke et aksiom således som dette begreb anvendes i erfaringsvidenskab, men en absolut sandhed som kan deduceres rent logisk på grundlag af modsigelsesprincippet og dets implicitte betydningsteori. Det har jeg lagt til grund i min diskussion i denne tråd (se: Slip religionen fri) hvor jeg har skitseret forskellen mellem et demokrati der opfattes som et rent formelt system der skal sikre størst mulig frihed - juristen Alf Ross’ opfattelse – og et som bygger på den etiske fordring om politisk ligeværdighed som kan udledes af det etiske konsistenskrav.

Hilsen

Ipso Facto pifter

Top Svar Citer
#6246 - 05/12/2008 17:36 Re: HVAD ER ET AKSIOM? [Re: Ipso Facto]
Ransom Offline
godt igang
Registeret: 06/04/2008
Indlæg: 115
Lidt mere om aksiomer

Et aksiom er en grundantagelse, der antages at være sand og som ligger til grund for et større system af sætninger. Aksiomer kan ikke bevises da de i så fald ville være afledt af noget mere fundamentalt (http://da.wikipedia.org/wiki/Aksiom)


aksiom (gr. aksioma værdi(ansættelse), vurdering, bestemmelse, dom, grundsætning'), system af grundsætninger, som benyttes til at karakterisere et bestemt fagområde. Aksiomerne, dvs. grundsætningerne, antages at gælde for området uden nærmere bevis; andre påstande om området søges bevist ud fra aksiomerne. Det første eksempel på et aksiomsystem i matematikken udviklede den græske matematiker Euklid ca. 300 f.Kr. i sine Elementer. Euklids aksiomer blev betragtet som indlysende sande sætninger om rummets geometri, og man mente, at alle andre geometriske sætninger kunne udledes logisk fra dem. Et par tusinde år senere viste det sig imidlertid, at Euklids aksiomer var mangelfulde, og et af dem, parallelpostulatet, kan betvivles; i 1800-t. viste man, at det var muligt at udvikle mange forskellige geometrier med eller uden parallelpostulatet. Hermed mistede geometriens aksiomer deres karakter af selvindlysende sandheder. I hvilken forstand matematiske aksiomer er gyldige eller sande, er stadigvæk et meget omdiskuteret spørgsmål i moderne filosofi. Den tyske matematiker David Hilbert stillede i forbindelse med sin aksiomatisering af geometrien følgende krav til et aksiomsystem: Aksiomerne skal være uafhængige, de skal være modsigelsesfrie, og de skal karakterisere området fuldstændigt. I moderne matematisk logik diskuteres det fortsat, hvordan disse krav skal fortolkes, og i hvilken udstrækning de kan opfyldes. (DSDE)

Citat:
"antages at gælde for området uden nærmere bevis"


Er det denne del af definitionen i Den Store Danske Encyklopædi, som støder an mod 'det etiske konsistenskrav' som et aksiom - eller er det bekræftet, at dette krav er et aksiom?
Top Svar Citer
#6247 - 05/12/2008 19:32 Re: HVAD ER ET AKSIOM? [Re: Ransom]
Ipso Facto Offline
bor her
Registeret: 06/07/2008
Indlæg: 604
Sted: Costa Tropical, Spanien
Hej Ransom!

På trods af, at du har haft gang i diverse leksika, har du åbenbart stadig ikke fattet, at aksiomer ikke anvendes i den transcendentale analytiske begrebsfilosofi, blandt andet fordi denne ikke bygger på emperi. Derimod bygger alle videnskabelige teorier på aksiomer af den simple grund, at man ikke ved EMPIRISK observation kan bestemme (abstrakte metafysiske) (grund)begreber som for eksempel "tid" og "rum". Og uden sådanne grundbegreber kan man ikke beskrive virkeligheden på en konsistent måde. Når man opstiller teorier om hvad der er tilfældet må man derfor gøre sig nogle antagelser om, hvordan disse grundbegreber skal forstås og defineres. Netop fordi aksiomerne vælges ved et ikke strengt rationelt valg, men blot efter hvad der forekommer mest sandsynligt eller indlysende sandt, kan definitionen af aksiomerne ændres i naturvidenskaben. Det sker i takt med at teorier falsificeres óg erstattes af andre teorier med større forklaringskraft og konsistens. Newtons aksiom for tid er ikke identisk med relativitetsteoriens tidsbegreb (der i teorien udledes implicit ud fra to andre grundantagelser eller aksiomer) og kvanteteorien, der operer med hele to meget forskellige tidsbegreber.

Derudover indgår der aksiomatiske antagelser i geometrien og i den formalistiske matematik (David Hilbert/Guiseppe Peano), og hvis mængdelæren anses for et formelt logisk system, hvad nogle gør, så bygger også denne del af logikken på aksiomer. Dette giver nogle særlige problemer for matematikken hvilket blandt andet er påvist af Kurt Gödel i hans ufuldstændigheds-teorem.

Såfremt du er interesseret i de særlige problemer det giver for den formalistiske skoles matematik at den er baseret på aksiomsystemer skal jeg henvise til mit indlæg "Vejen til tallene" der handler om matematikkens grundlagsproblemer:

http://debat.ateist.net/printthread.php?t=3963

Intet i sprogfilosofien antages selvfølgelig at gælde uden et tvingende rationelt bevis som er uigendriveligt sandt. Hvis det ikke var tilfældet ville der jo være tale om rene spekulationer som ikke var til at skelne fra religiøse åbenbaringer eller dogmer.

Grundlaget for Sørlanders filosofi består i en konsistent argumentation for at modsigelsesprincippet er en endegyldig sandhed. Hans tese er, at de i streng forstand endegyldige sandheder må udgøre et system, som kan deduceres fra modsigelsesprincippet og dets implicitte betydningsteori - for nu at sige det ultrakort.

Hvis du søger en dybere forståelse og begrundelse for den nævnte filosofiske position og dens resultater skal jeg henvise til mit indlæg fra i dag under filosofi, med overskriften: "SPROG OG ERKENDELSE", hvor der nærmere redegøres og argumenteres for hvordan relationen mellem sprog og erkendelse er. Herunder en analytisk afdækning af spørgsmålet, om vi gennem sproget kan beskrive virkeligheden som den er i sig selv, eller kun som den er relatativt til det sprog vi anvender.

Der er således intet i dine leksikale citater der støder an mod det som ved logisk implikation kan udledes af modsigelsesprincippet og dets implicitte betydningsteori, herunder "det etiske konsistenskrav" - for nu helt entydigt at besvare dit afsluttende spørgsmål.

Hilsen

Ipso Facto pifter


-------
"Hypotesis non fingo" (Jeg opdigter ingen hypoteser) - Newtons berømte udtalelse fra "Principia", 1687, hvori han pointerer, at i den eksperimentelle naturvidenskab må man afstå fra metafysiske, religiøse eller andre spekulative fortolkninger af fænomenerne og alene begrænse sig til at fremsætte udsagn, der INDUKTIVT kan udledes af de givne data. Induktionsprincippet, også kaldet "videnskabelig intuition", er netop en ikke strengt logisk metode som anvendes, når et aksiom skal vælges og defineres som grundlag for en videnskabelig hypotese eller teori.

Induktionsprincippet fører ikke til logisk gyldige gyldige slutninger, det vil sige slutninger, hvor det er selvmodsigende at hævde præmisserne og benægte konklusionen.

Top Svar Citer
#6248 - 05/12/2008 22:41 Re: HVAD ER ET AKSIOM? [Re: Ipso Facto]
Ransom Offline
godt igang
Registeret: 06/04/2008
Indlæg: 115
Citat:
Der er således intet i dine leksikale citater der støder an mod det som ved logisk implikation kan udledes af modsigelsesprincippet og dets implicitte betydningsteori, herunder "det etiske konsistenskrav" - for nu helt entydigt at besvare dit afsluttende spørgsmål.

'som ved logisk implikation kan udledes af modsigelsesprincippet og dets implicitte betydningsteori'


Fra min lidt fjerne fortid udi logisk implikation kender jeg følgende:

ikke: ¬
og: ٨
eller: ٧
lighed: =

'Enten eller', 'både og': xor ≠ (?)

Implikation: Hvis så: =>

Biimplikation: <=> (den reversible implikation)

Og hvad så nu, kære Ipso Facto, hvilken logisk implikation er det så for et DET, som ved logisk implikation kan udledes af modsigelsesprincippet?

Allerede Aristoteles betegnede 'modsigelsesprincippet' som det fundamentale princip aksiom for al filosofi: 'Det er umuligt for et væsen pa samme tid at besidde en egenskab og ikke besidde denne egenskab.'

Og hvad så nu, kære Ipso Facto?

Citat:
Sørlanders tese er, at de i streng forstand endegyldige sandheder må udgøre et system, som kan deduceres fra modsigelsesprincippet og dets implicitte betydningsteori - for nu at sige det ultrakort.


Det er sgu da noget himmelråbende vrøvl.

De endegyldige sandheder!

Sandheder om hvad?

Hvad er en deduktion fra modsigelsesprincippet og dets implicitte betydningsteori?

Det er filosofisk bragesnak!

PS: Jeg har forgæves forsøgt at få mig bekendte, kyndige udi det filosofiske (2 lektorer ved vore universiteter) til at udlægge og kommentere dine indlæg, men begge tilkendegiver, at de ikke kan beskæftige sig med slig middelmådighed i det filosofiske gebet.

Men nu, kære Ipso Facto, så gør du en opskrift på El Estado De La Teoria Democratica med forståelig hensyntagen til dit engagement i det noget tågede begrebsunivers, din guru mener at have beskrevet.
Top Svar Citer
#6249 - 06/12/2008 02:09 Re: HVAD ER ET AKSIOM? [Re: Ransom]
Ipso Facto Offline
bor her
Registeret: 06/07/2008
Indlæg: 604
Sted: Costa Tropical, Spanien
Hej Ransom!

Tak for din interesse for Sørlanders filosofi. Da du ikke stiller flere afklarende spørgsmål til hvad begrebet aksiom betyder eller implicerer, antager jeg, at du langt om længe har forstået de rimeligt udførlige begrundede forklaringer jeg er fremkommet med. Det betragter jeg som et væsentligt fremskridt.

Desværre er du endnu ikke rent forståelsesmæssigt kommet på omgangshøjde med Sørlanders filosofi. Her kniber det åbenbart både med forståelsen og selvbeherskelsen.

Du bør vide, at som udgangspunkt anser jeg det ikke for fremmende for den gode saglige debat at karakterisere en opponents ultrakorte beskrivelse af grundlaget for en filosofisk teori med rene forhånelser som ”himmelråbende vrøvl”, ”filosofisk bragesnak” samt en henvisning til ukendte ”eksperter” der angiveligt netop ikke har sat sig ind i tingene, men alligevel udtaler den opfattelse at der er tale om ”middelmådighed”.

Til beroligelse kan jeg oplyse, at jeg ikke har vist dine indlæg til ”eksperter”, da jeg ikke har fundet nogen som helst anledning til at spilde kompetente personers tid med rent retoriske våserier og provokationer.

Jeg foretrækker at opponenter samarbejder således at de ved fælles anstrengelser måske kan nå til en dybere forståelse af hvad det er som giver anledning til, at man vurderer tingene forskelligt samt at dette sker gennem en gensidig respektfuld dialog. Dette er åbenbart ikke en opfattelse som du deler.

Hvis man er uenig i hvad der hævdes i en fremlagt filosofisk teori, så må man, hvis man ønsker at blive taget alvorligt, basere sig på saglige argumenter der påviser inkonsistenser i teorien, eller henvise til en alternativ filosofisk teori, som man støtter sine holdninger på. Det har du desværre undlagt at gøre. I stedet har du støttet dig på nogle ukendte eksperter som måske slet ikke har sat sig ind i Sørlanders filosofiske teori. Hvis Sørlander virkelig er så ”middelmådig” som dine eksperter hævder, så må det jo være en let sag at påvise, hvor Sørlander går fejl og er inkonsistent. Kunne du ikke oplyse mig om de pågældende filosoffers navne samt om, hvor de står rent filosofisk og erkendelsesteoretisk samt hvilket emne de har skrevet speciale om. Her kan jeg oplyse, at Sørlander ved afslutningen af sit filosofistudim på Københavns Universitet skrev guldmedaljeafhandling om Wittgensteins filosofi. Har de pågældende eksperter også fået guldmedalje for deres filosofiske afhandlinger? Hvad har de i øvrigt publiceret inden for moderne logik eller filosofi? Det ville være både rart og betryggende med et par referencer til deres arbejder.

Og kunne du ikke gøre mig den tjeneste, nu du har koblet sagkundskaben på vor lille diskussion, at spørge dem, hvordan de bedømmer Wittgensteins, Zinkernagels og Favrholdts filosofiske arbejder, idet de to sidstnævnte ikke står særlig langt fra Sørlander rent filosofisk, idet de alle tilhører den transcendentale analytiske tradition og alle bygger deres filosofi på modsigelsesprincippet?

Uden et nærmere kendskab til dine eksperters baggrund og filosofiske position, kan jeg ikke tillægge deres bedømmelse af tingene større vægt, end hvad ”Maren i Kjæret” mener om Sørlanders filosofi.

Og det skal stort hjælpe på en afklarende dialog, at min opponent demonstrerer sin egen manglende forståelse af implikationsbegret ved fuldstændig ude af enhver kontekst blot at opremse nogle af de logiske konstanter for sandhedsfunktionelle konnektiver, i stedet for at bede mig om at specificere og kvalificere det implikationsbegreb jeg har anvendt i den ultrakorte beskrivelse.

Så lad mig forklare tingene lidt mere udførligt, så kan det jo være, at der opstår en gryende forståelse hos min opponent og hans eksperter:

Kravet om, at der skal begyndes med modsigelsesprincippet, er naturligvis et krav om, at der skal begyndes med en konkret formulering af dette princip. Men da det i sig selv er kontroversielt, hvorledes modsigelsesprincippet skal formuleres, så er det vigtigt, at vi begynder med så simpel en formulering som muligt, således at også min opponent kan følge med.

Eller måske er det endnu bedre at begynde med forskellige simple formuleringer. Når der er flere, og når det ikke umiddelbart er klart, at den ene er bedre eller simplere end den anden, så er der ingen grund til at foretage et eller andet vilkårligt valg. (Det her handler jo ikke om at definere aksiomer). Så er der snarere grund til at tro, at det bedste vi kan gøre, er at finde vor begrundelse ud fra det fælles indhold i de forskellige formuleringer.

En simpel formulering af modsigelsesprincippet lyder: En påstand er uforenelig med sin egen negation. Det kan også udtrykkes således, at en påstand og den samme påstands negation ikke begge kan være sande. I en anden formulering lyder den samme tanke: Konjunktionen af en påstand og dens egen negation (p&-p) kan ikke være sand. Endvidere kan princippet udtrykkes ved hjælp af implikationsbegrebet: Hvis en påstand er sand, så kan dens negation ikke også være sand. Disse forskellige formuleringer af modsigelsesprincippet har en fælles kerne. Derfor er det korrekt at tale om forskellige formuleringer af det samme princip.

Hvad lærer modsigelsesprincippet os så? Et umiddelbart svar er, at det lærer betydningen af ordet ”ikke". Eller sagt på en anden måde: Modsigelsesprincippet udtrykker en definition af negationsbegrebet. Det fastlægger rent definitionsmæssigt det mulige forhold mellem det, at en påstand er sand, og det, at den selvsamme påstands negation er sand. Det næste som må påpeges, er så, at dette forhold også er et IMPLIKATIONSFORHOLD: Det er impliceret i betydningen af ordet ”ikke” (og altså i negationsbegrebet), at hvis en påstand er sand, så er dens negation ikke sand.

Hvis vi således accepterer, at modsigelsesprincippet definerer betydningen af ordet ”ikke”, og at det specielt fastlægger denne betydning ved at angive, hvorledes negationen af en påstand forholder sig implikationsmæssigt til påstanden selv, så har vi også forudsat en betydningsteori: en teori om, hvori et ords betydning består. Vi har forudsat, at der i selve modsigelsesprincippet er impliceret en sådan betydningsteori. Når vi siger, at ordet ”ikke” defineres ved det, at hvis en påstand er sand, så kan dens egen negation ikke være sand (og omvendt: hvis påstandens negation er sand, så kan påstanden ikke selv være sand), så forudsætter vi her ikke blot en bestemt sammenhæng mellem betydningen af ordet ”ikke” og et bestemt implikationsforhold mellem en påstand og dens negation. Vi forudsætter samtidig, at der her er tale om et særtilfælde af en almen sammenhæng mellem betydningen af betegnelser og implikationsforhold mellem påstande. Det eneste, som vi må og skal tage som et særtilfælde ved ordet ”ikke”, er, at dets betydning netop fastlægges i det implikationsforhold, der udtrykkes i modsigelsesprincippet. Dette anfægter ikke, at betydningen af andre ord så også må fastlægges ved andre mulige implikationsforhold mellem påstande.

Således giver modsigelsesprincippet – og den betydningsteori, som det forudsætter – os et reelt grundlag, hvorfra vi objektivt kan tænke os frem til, hvilken begrebsstruktur et muligt sprog nødvendigvis må indeholde. Det er et krav, at vi sætter alt andet (og altså al empirisk viden) til side, og at vi alene tænker os videre på basis af modsigelsesprincippet og dets betydningsteori.

Hermed har jeg givet en lidt mere fyldestgørende forklaring som burde sætte min opponent og hans eksperter i stand til at forstå grundlaget for Sørlanders filosofi lidt bedre. At denne forklaring selvfølgelig langt fra er udtømmende siger sig selv. Men hvis der er noget i forklaringen som min opponent ikke forstår, står jeg selvfølgelig til tjeneste med yderligere uddybende forklaringer. God debat forudsætter som bekendt at man kan forklare og begrunde sin stillingtagen i stedet for at forfalde til at fyre retoriske skældsord af når der er noget man ikke har forstået.

Min opponent stiller dog et konkret relevant spørgsmål, men da han selv besvarer det ved at beskrive sit eget spørgsmål som ”Det er filosofisk bragesnak!”, kan man jo let komme i tvivl om, hvorvidt opponenten reelt ønsker et uddybet svar eller blot at lukke lidt mere retorisk varm luft ud.

Det selvbesvarende spørgsmål lød:

Citat:
Hvad er en deduktion fra modsigelsesprincippet og dets implicitte betydningsteori?


Efter at jeg ovenfor lidt mere udførligt har redegjort for og begrundet hvad der gemmer sig bag udtrykket ”modsigelsesprincippet og dets implicitte betydningsteori”, skylder jeg selvfølgelig en forklaring på, hvad der menes med ”en deduktion” på dette grundlag.

For at undgå nye misforståelser eller flere uhæmmede følelsesudbrud må jeg hellere indlede med at forklare, hvad en deduktion er for en kamel i den moderne logik.

I formel logik er en deduktion identisk med at udlede et udsagn (en dom i domslogikken) fra andre udsagn (domme) i overensstemmelse med logiske slutningsregler.

Derudover skal jeg henvise min opponent til at læse en kortfattet redegørelse for betingelserne for gyldigheden af logiske deduktioner med udgangspunkt i den analytiske transcendentale filosofi, som jeg nyligt skrev her på debatten, således at han kan komme på omgangshøjde med situationen. Link:

http://www.trosfrihed.dk/debat/ubbthreads.php/ubb/printthread/Board/22/main/495/type/thread.html

Det korte svar på spørgsmålet er: De betegnelser som abstrakt kan defineres (ved logisk deduktion) ud fra den betydningsteori der er impliceret i modsigelsesprincippet har selv status af endegyldige sandheder.

Problemet for opponenten kan tænkes at være, at han principielt afviser, at der findes endegyldige sandheder. Hvis dette skulle være tilfældet, skal jeg venligst anmode om, at opponenten eller hans eksperter fremlægger en konsistent argumentation for, at vi ikke kan erkende endegyldige sandheder eller at sådanne umuligt kan eksistere.

Med dette svar håber jeg at tågerne i min opponents mentale univers er begyndt at lette, således at han, om ikke forstår, så dog begynder at kunne se konturene af den filosofiske teori jeg har prøvet at forklare på en letfattelig måde, således at alle kan deltage i den videre diskussion uden krav om besiddelse af særlige forudsætninger. I modsat fald skal jeg henvise opponenten til at læse op på Zinkernagels og Favrholdts filosofiske teorier, idet springet herfra til Sørlanders filosofi som nævnt ikke er voldsom stort, selv om den er dyb og enkel. Faktisk lader forskellen sig forklare i ganske kort form:

Forskellen består i, at Sørlander sætter vort givne sprog i parentes (for at holde det ude af begrundelsessammenhængen) og i stedet anvender modsigelsesprincippet og dets implicitte betydningsteori til at foretage en transcendental deduktion – i Kants forstand – af det system af grundbegreber, som må være forudsat enhver mulig virkelighedsbeskrivelse.

Derfor kan Sørlander besvare et spørgsmål, som ligger uden for både Zinkernagels og Favrholdts rækkevidde; Spørgsmålet om, hvorfor strukturen af grundbegreber for virkelighedsbeskrivelse er, som den er, og ikke anderledes. Hvorfor det er logisk udelukket, at den kunne være anderledes.

Således forstået har modsætningen mellem de to bestræbelser en genklang i Kants værk – i modsætningen mellem det, som han gør i ”Prolegomena” og det, som han gør i ”Kritik der reinen Vernunft”. Hvor Zinkernagel og Favrholdt argumenterer i analogi med den analytiske metode i det første værk, forsøger Sørlander at argumentere i analogi med den egentlige transcendentale metode i det andet værk.

Blot er Sørlanders projekt anderledes og dybere end Kants, eftersom han udgår fra selvbevidsthedens mulighed (og derfor forudsætter modsigelsesprincippet), mens Sørlander alene bygger på modsigelsesprincippet og dets implicitte betydningsteori.

At mine svar langtfra er udtømmende skal jeg være den første til at indrømme og beklage, men man er jo nødt til at begynde et eller andet sted og så bevæge sig videre fremad i en dialogisk proces hvor opponenten bidrager med seriøs kritik og stiller afklarende spørgsmål til det som stadig er dunkelt for ham.

Herefter imødeser jeg min opponents begavede og seriøse kommentarer og skal venligt anmode ham om, at friholde debatten for mere retorisk vås, flere uhæmmede følelsesudbrud samt undlade at krydre kommentarene med skældsord og forhånelser. Det er jeg sikker på at de fleste seriøse debattører også vil sætte stor pris på.

I modsat fald må jeg henvise opponenten til chatten eller Arenaen der egner sig fortrinligt til hundeslagsmål, mudderkastning og deslige.

Hilsen

Ipso Facto pifter

Top Svar Citer
annonce
Side 1 af 3 1 2 3 >


Seneste indlæg
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
29/03/2024 08:41
Ramadan-måneden
af ABC
29/03/2024 08:40
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
'Oppenheimer' har haft forsinket premier..
29/03/2024 12:30
Storebæltsbroen er lukket i retning mod..
29/03/2024 12:13
Rumænien efterforsker dronelignende fra..
29/03/2024 10:53
Israel reagerer på ICJ's ordre om nødh..
29/03/2024 10:23
Problemer giver op til 40 minutters læn..
29/03/2024 09:53
Nyheder fra Religion.dk