Hejsa kære venner.

Jesus fortæller i EKIM:

At være bange synes at være ufrivilligt; noget som er udenfor din kontrol. Men jeg har allerede sagt, at kun konstruktive handlinger bør være ufrivillige. Min kontrol kan overtage alt hvad der ikke betyder noget, imens min vejledning kan lede alt hvad der gør, hvis du vælger dette. Frygt kan ikke kontrolleres af mig, men den kan selv-kontrolleres. Frygt forhindrer mig i at give dig min kontrol. Tilstedeværelsen af frygt viser, at du har hævet kropstanker til sindets plan. Dette fjerner dem fra min kontrol, og får dig til at føle dig personligt ansvarlig for dem. Dette er en åbenbar forveksling af planer.
Jeg støtter ikke forveksling af planer, men du er nødt til at vælge at korrigere den. Du ville ikke undskylde sindsyg opførsel fra din side, ved at sige du ikke kunne gøre for det. Hvorfor skulle du undskylde en sindsyg tankegang? Der er en forveksling her, som du gør vel i at se klart på. Du tror muligvis du er ansvarlig for det du gør, men ikke for det du tænker. Sandheden er, at du er ansvarlig for det du tænker, fordi det kun er på dette plan du kan træffe valg. Det du gør udspringer af det du tænker. Du kan ikke adskillle dig fra sandheden ved at >>give<< adfærden uafhængighed. Den kontrolleres automatisk af mig, så snart du stiller det du tænker under min vejledning. Når som helst du er bange, er det et sikkert tegn på at du har tilladt dit sind at misskabe, og ikke har tilladt mig at vejlede det.
Det har ingen mening at tro, at kontrol af udfaldet af fejltænkning kan resultere i helbredelse. Når du er bange har du valgt forkert. Det er derfor du føler dig ansvarlig for det. Du må ændre tænkemåde, ikke adfærd, og dette ER et spørgsmål om villighed. Du har ikke brug for vejledning, undtagen på sindsplanet. Korrektion hører kun til på det plan hvor forandring er mulig. Forandring har ingen mening på symptomplanet, hvor den ikke kan virke.
Korrektion af frygt ER dit ansvar. Når du beder om befrielse fra frygt, siger du underforstået at det er det ikke. I stedet burde du bede om hjælp til de omstændigheder der har frembragt frygten. Disse omstændigheder indebærer altid en villighed til at være adskilt. På det plan KAN du gøre for det. Du er alt for tolerant overfor sindets ustadighed, og undskylder passivt dit sinds misskabninger. Det enkelte resultat betyder ikke noget, men den fundamentale fejltagelse gør. Korrektionen er altid den samme. Før du vælger at gøre noget, så spørg mig om dit valg er i overenstemmelse med mit. Hvis du er sikker på at det er tilfældet, vil der ingen frygt være.
Frygt er altid et tegn på anspændelse, der opstår når som helst det du ønsker er i konflikt med det du gør. Denne situation opstår på to måder. For det første kan du vælge at gøre modstridende ting, enten samtidigt eller efter hinanden. Dette frembringer konfliktfyldt adfærd, som er utålelig for dig, fordi den del af sindet som ønsker at gøre noget andet er krænket. For det andet kan du opføre dig som du synes du bør, men uden helt at ønske det. Det frembringer sammenhægende adfærd, men medfører stor anspændelse. I begge tilfælde er sindet og adfærden ude af harmoni, hvilket resulterer i en situation, hvor du gør noget du ikke helhjertet ønsker at gøre. Dette vækker en følelse af tvang, som sædvanligvis frembringer raseri, hvilket sandsynligvis efterfølges af projektion. Så snart der er frygt, er det fordi du ikke har besluttet dig. Derfor er dit sind splittet, og din adfærd bliver uundgåeligt uberegnelig. Korrektion på adfærdsplanet kan ændre fejltagelsen fra den første til den anden type, men vil ikke fjerne frygten.
Det er muligt at nå en tilstand, hvor du bringer dit sind under min vejledning uden bevidst anstregelse, men det indebærer en villighed du endnu ikke har udviklet. Helligånden kan ikke bede dig om mere du er villig til at gøre. Styrken til det kommer fra din udelte beslutning. Der er ingen anstrengelse i at gøre Guds Vilje, så snart du erkender at den også er din egen. Lektionen her er meget enkel, men særlig tilbøjelig til at blive overset. Jeg vil derfor gentage den, og stærkt opfordre dig til at høre efter. Kun dit sind kan frembringe frygt. Det gør det, når som helst det er i konflikt om hvad det ønsker, hvilket uundgåeligt medfører anspændelse, fordi ønsker og adfærd ikke stemmer overens. Dette kan kun korrigeres ved at acceptere et forenet mål.
Det første korrigerende trin i ophævelsen af fejltagelsen er først at vide, at konflikt er et udtryk for frygt. Sig til dig selv, at du på en eller anden måde må have valgt ikke at elske, ellers ville frygten ikke være opstået. Så bliver hele korrektionsprocessen ikke andet end en række praktiske trin i en større proces med at acceptere Soningen som lægemidlet. Disse trin kan sammenfattes på denne måde:

Gør dig først klar at dette er frygt.
Frygt opstår af mangel på kærlighed.
Det eneste lægemiddel imod manglende kærlighed er fuldkommen kærlighed.
Fuldkommen kærlighed er Soningen.

Jeg har understreget at miraklet, eller Soningens udtryk, altid er et tegn på respekt FRA de værdige TIL de værdige. Erkendelsen af denne værdighed genoprettes af Soningen. Derfor er det klart, at du, når du er bange, har bragt dig selv i en position hvor du har brug for Soning. Du har gjort noget kærlighedsløst ved at have valgt uden kærlighed. Det er præcist til den situation Soningen blev tilbudt. Behovet for lægemidlet inspirerede til udformningen af det. Så længe du kun erkender behovet for lægemidlet, vil du forblive fuld af frygt. Men i samme øjeblik du accepterer midlet, har du udslettet frygten. Det er sådan sand helbredelse finder sted.
Alle oplever frygt. Og dog skal der meget lidt ret-tænkning til, for at forstå hvorfor frygt opstår. Kun få værdsætter sindets virkelige magt, og ingen forbliver fuldstændigt bevidst om den hele tiden. Men hvis du håber at forskåne dig selv for frygt, er der nogle ting du er nødt til at forstå, og forstå fuldstændigt. Sindet er meget magtfuldt, og mister aldrig sin skabende kraft. Det sover aldrig. Hvert eneste øjeblik skaber det. Det er vanskeligt at erkende, at tanke og tro forbinder sig til en kraftbølge, der bogstaveligt talt kan flytte bjerge. Det ser ved første øjekast ud som om det er arrogant at tro at du besidder sådanne kræfter, men det er ikke den virkelige grund til at du ikke tror det. Du foretrækker at tro, at dine tanker ikke kan have nogen virkelig indvirkning, fordi du faktisk er bange for dem. Dette lindrer muligvis bevidstheden om skyld, men på bekostning af at du opfatter sindet som magtesløst. Hvis du tror at det du tænker er virkningsløst, holder du måske op med at være bange for det, men det er næppe sandsynligt du vil respektere det. Der ER ingen uvirksomme tanker. Al tankevirksomhed frembringer form på et eller andet plan.

Egne ord:

Meget ofte er vi ikke os bevidste om hvad vi egentligt tænker, og ja, hvad vi føler, hvilket resultere i en adfærd som meget ofte fører til konflikt med andre mennesker. Når årsagen er ubevidst(vores måde at tænke på, sindet), så leder vi meget ofte efter årsagen hos andre menneskers adfærd eller opførsel, hvilket gør at vi faktisk vildleder os selv.
Den indre konflikt som sindet befinder sig i, når der ikke er forståelse for hvordan årsag og virkning hænger sammen, den projiceres ud som det vi kalder den objektive verden, og selvom vores oplevelse af den objektive verden fremtræder som noget lineært, så er det vi møder i den verden som tilsyneladende skulle være objektiv, faktisk blot det vi tænker på sindetsplan(udenfor tid og rum). Videnskabeligt arbejder mennesket også med ideen om, at det fysiske univers er holografisk og at adskillelse faktisk er umuligt, og hvis dette bliver undersøgt og sat i forhold til hvordan man tænker og oplever ens forhold til både sig selv og andre mennesker, så bliver det faktisk muligt at kunne se de sammenhænge som gør at man føler vrede, had, skyld, frygt, utilstrækkelighed osv.

Det er ikke nødvendigt at tro på hverken Gud eller Jesus eller what ever, for at komme til en forståelse og erkendelse af hvad der egentligt er sandt og virkeligt, og hvad der blot er ens egne illusioner. Det er et spørgsmål om helt oprigtig at se klart på hvad det er man tænker, og se om ens tanker nu også er i overenstemmelse med det man ønsker. Og nej, virkeligheden er ikke et ønske, men så længe der er uoverenstemmelse imellem virkeligheden og det man ønsker, ja, så længe vil virkeligheden være skjult bag de illusioner som konflikt uundgåeligt bringer med sig.

Virkeligheden er ikke i konflikt med sig selv, det er kun illusioner som kan være i konflikt med sig selv. Et ønske om indre fred er et ønske som er i overenstemmelse med virkeligheden, og når dette ønske bliver praktiseret i ethvert aspekt af det vi kalder livet, så vil det være uundgåeligt at ens oplevelse og opfattelse vil ændre sig, fordi at ens tankegang har ændret sig.

Hvad tænker du om dig selv og verden? Og er der overenstemmelse imellem det du ønsker og det du opfatter?

Kærligst Jan.

Seretoninen: "Hejsa kære venner.

Jesus fortæller i EKIM:"

Nåh! Og hvad så?

Det er altså trættende og uinteressant med disse endeløse downloadinger af diverse fanatiske religiøses onanering af deres religiøse fantasier.

Seretoninen: "Egne ord:

Meget ofte er vi ikke os bevidste om hvad vi egentligt tænker"

Sådan opfatter jeg dig også!

Jerry

Hej min sympatiske ven, Jerry.

Jeg forstår da godt det kan være trættende og uinteressant med, ja, religiøses onanering osv. Men kære Jerry, jeg kan fortælle dig at onani faktisk kan være ret så interessant og inspirende, og ja, så kan det vel være ligegyldigt hvilket begreb man fletter ind i sin onani.

Glad for at du opfatter mig, Jerry. Det er vel altid en start, og så er det vel kun op til dig at bestemme og erkende hvorledes du har det med din opfattelse af mig, ik...

Kærligst Jan.

Ps. Nu håber jeg ikke at det du kalder for religiøst onani fra min side, skulle ha krænket dig. Men hvis du virkelig føler du har brug for at få noget snakket ud, så vil jeg oprigtigt gerne lytte til dig.

"sympatiske ven"

"Men kære"

"Glad for"

"så vil jeg oprigtigt gerne lytte til dig."

Religiøs, 'kærlig' omfavnelse af den slags giver mig kvalme - kære - kære - kære - kære seretonin.

Ekim-masturbering - opfundet af nogle amerikanske nørder - kan da kun nullerter (dig inklusive) - sådan tænkemæssigt set - bruge til noget.

Har vi ikke set det gang på gang; personer, der hævder, at deres Gud - deres (DERES) Gud - har udvalgt netop dem som talerør for gudens budskaber til verden.

Det er sgu' da en labil guddom, der ikke tør åbenbare sig for menneskeheden, men i stedet betjener sig af diverse nørder (sjovt nok flest fra USA) God's own ...

Alle har de deres den ægte sandheden i eje.

Og disse gudens oversættere af gudsbudskabet er legio:

Jehovas Vidner, Pinsemissionen, Frelsens Hær, Faderhuset (bestyret af en matrone ), mormoner osv osv + her i foraet naive Ekim-troende, som fremfører budskaber med "Men kære".

Og selvfølgelig 'de store'; katolicismen, protestancismen, islamismen, hinduismen.

Alle ejer de SANDHEDEN! Deres sandhed!

Jerry

---------------------
Nå, men måske bliver menneskeheden en gang voksen, og frigører sig fra overtroen.

Man kan da håbe!

Hej igen Jerry.

At være venlig behøves vel ikke at have noget som helst med religiøsitet at gøre, eller hvordan opfatter du det?

Sandheden eller sandhed som vi "normalt" opfatter her i verden, har jo i og for sig ikke virkeligt noget at gøre med sandheden eller sandhed, og det er så uanset om vi definere os selv med begrebet religiøs eller ateist.

Både videnskabeligt og logisk set kan vi ikke komme udenom, at sandhed eller sandheden ikke kan ændre sig, for ellers ville sandhed eller sandheden ikke være sand. Om vi tror på det ene eller det andet, eller om vi antager at vi ved noget, ja, så ændre det ikke på hvad der virkeligt er sandt. Den "normale" opfattelse som vi mennesker benytter os af - eller den tankegang vi antager som sand -, den ser kun små fragmenter af helheden, og det udspringer fra vores ide om adskillelse. Kvantefysikken fortæller os at adskillelse ikke er i overenstemmelse med hvordan virkeligheden virkelig er, og når man tænker sig logisk om, så må det som er virkeligt og være det som er sandt.

Jo, vi mennesker tror der findes forskellige sandheder, og vi forsvare den sandhed vi tror på med næb og klør, men det vidner blot om den forvrængede opfattelse vi har af os selv. Logisk set giver det ingen mening at ville forsvare det man tror på er sandt, for hvis det virkeligt er sandt, ja, så behøves det intet forsvar, fordi det ikke kan ændre sig uanset hvad. Sandheden er ens for alle, men vejen til erkendelsen af den er forskellig.

Jeg siger ikke at alle skal gå den samme vej som mig, men jeg siger at sandheden er ens for alle, og hvordan andre mennesker kommer til en erkendelse af sandheden, ja, det betyder ikke noget for mig.

Det er meget enkelt at skelne imellem hvad der er sandt og hvad der er falsk, for det som er sandt er fuldkommen ikke-dualistisk og det som er falsk er dualistisk. Så kære Jerry, hvis du benytter dig af den rettesnor vil du meget hurtig lære at skelne imellem det sande og det falske. Og hvis du virkelig praktisere den ikke-dualistiske tankegang, så vil du også komme til at opleve en dyb fred i dit indre, og ikke mindst vil du komme til at opleve dine forhold til andre mennesker på en helt anden måde.

Du kan jo undersøge om det ikke giver mening, at hvis vi videnskabeligt set ved at det er umuligt, at antage en position som iagttager og samtidig være i en adskilt position som det der iagttages, så ikke er meget logisk at det du tænker er det du vil opleve i forbindelse med dit forhold til andre mennesker og verden. Godt nok er de fleste af menneskets tanker ubevidste, men hvis det virkelig er en kendsgerning at adskillelse blot er en illusion, så ville det vel være en meget god ide at undersøge de tanker som krydser ens bevidsthed, og ikke mindst få erkendt hvilke der afspejler sandheden og hvilke der godt kan skrottes.

Og jo, det har i sin enkelthed meget at gøre med hvad man tror på, uanset om man bruger begrebet ateist eller what ever om sig selv. For i din bevidsthed reagere du på det du tror på er sandt, og din reaktion vil være det som præger din bevidste sindstilstand, og dermed også din adfærd overfor andre mennesker. Hvis du ønsker fred i dit sind, så tro kun på at fredelige tanker afspejler det som er sandt. Og tilgive så de tanker som afspejler det falske, og dit sind vil igen kunne opleve den frihed det er skabt i og som.

Det er meget enkelt, men ikke så nemt at praktisere.

Og jo kære Jerry, der findes mange religioner, filosofier og andet om Gud, men igen, hvis du vil være sikker på at det er sandheden som afspejles, så må du undersøge om ideerne bygger på ikke-dualitet. Ideerne i EKIM er fuldkommen ikke-dualistiske, og alt hvad videnskaben finder frem til er helt i overenstemmelse med de ideer som EKIM præsentere verden for.

Virkeligheden er fuldstændig ikke-dualistisk, og det er fordi den afspejler det som er evigt, og det er det som er sandheden om hvem vi virkelig er. Vi kan fornægte det og fortsætte med at vikle os ind i illusioner, men det ændre ikke virkeligt på noget, andet end at det blot forlænger vores smerte og lidelse.

Der har været mange store tænkere i vores verden, og nogle er fremkommet med ideer som afspejler sandheden, men de er alle gået på kompromi og indført dualitet i deres samlede anskuelse. At gå på kompromi med sandheden er det samme som at fornægte sig selv, og så vil man ikke kunne se hele billedet, men kun nogle fragmenter.

Hvis nogen siger de virkelig har erkendt sandheden, så vil deres sind også være i en tilstand af fuldkommen fred, og det vil så også kunne ses på deres adfærd og deres måde at reagere på. Meget enkelt igen min ven.

Håber du kan bruge mit svar til noget.

Kærligst Jan.