annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15685097
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2382002
Et andet syn 1991611
Åndelig Føde 1524567
Jesu ord 1523363
Galleri
Symbol
Hvem er online?
0 registrerede 418 gæster og 59 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#621 - 09/05/2008 10:34 Kristendommen gør os "nøgne" og "kønsløse"
ALH Offline
bor her
Registeret: 31/03/2008
Indlæg: 613
Seneste tids debat om de kvindelige præsters fremmarch inden for folkekirken har opvakt nogle skismaer for fremtidens folkekirke, der bl.a. handler om det omsorgsfulde aspekt i kristendommen. Dette er ikke et nyt fænomen, for den ny tids religion og gudsforhold er ikke som tidligere bundet til kirken men derimod til andre spirituelle sammenhænge og alternativer så som afstressende og velværegørende kurser eller klosterophold.

På den baggrund synes det efterhånden nødvendigt med en definition af kristendommens både maskuline og feminine sider. Et bud på dette finder vi hos Peter Béliath fra Kristeligt Dagblads blogunivers, der viser kristendommen tilbage til troens kampbase: http://mail.religionblog.dk/tilbage-til-troens-kampbase-post1404.

Peter Béliaths blogindlæg har ikke at gøre med det krigeriske element i religionernes verden men sigter derimod på kristendommens maskulinitet.

Debatten om folkekirkens fremtid har på det sidste fokuseret på det feminine - det moderlige og omsorgsfulde - hvormed risikoen for at strande ved det kønsrollemønster, som ligestillingen gerne skulle være en løsrivelse af, øges: Manden som Guds mand og kvinden som den moderlige og omsorgsfulde.

Der er naturligvis brug for kvinderne i folkekirken, både som præster og som biskopper, men ikke i den forstand, at folkekirkens fremtid skal bero på det feminine aspekt frem for det maskuline. Der synes derimod at være et behov for en ligestillingsdebat, der ikke deler kønnet op i polære forhold. Kirken er ikke kvindens kirke, ej heller er den kun en instans, der skal favne tidens nye – og feminine – trends så som det mere inderlige, åndelige og omsorgsfulde. Kristendommen handler ikke kun om omsorg men også - som Peter Béliath fremfører det - om kamp, strid og lidelse. Jesus kom netop ikke for de retfærdiges skyld eller for at så fred. Han kom til synderne - for synderes retfærddiggørelses skyld. Dermed er kristendommen heller ikke at forstå som en bjørnetjeneste men derimod som den hjørnesten, der konfronterer os i vores eksistens. Kristendommen er relationel; den lader os ikke alene, spalter os ikke men taler til os, forener os, såvel det kropslige og det åndelige som det maskuline og feminine.

Kristendommen gør os med andre ord ”nøgne” og ”kønsløse". Den ophæver ikke vores køn og dets funktioner men kalder på det menneskelige. Kærligheden, også forstået som det kristne kærlighedsbud, er ikke betinget af køn og er ikke betinget af materiel eller åndelig status men er betingelsesløs.

De kristne forsøger ganske rigtigt at tilpasse sig de sekulære vilkår og lige så gør kirken. Det forhindrer ikke kirkegængerne i at blive væk fra gudstjenester eller de nyreligiøse i at søge deres religiøse fællesskab uden for kirken. Især sidstnævntes gudsforhold nærmer sig en relation, der handler om noget inde i dem selv – den guddommelige forening - frem for at være bundet til teologiens sprog og begreber eller til troens evangeliske udadrettethed mod verden. Vi befinder os i en tid, hvor de menneskelige erfaringer, der kommer til udtryk i menneskers søgen væk fra den fortravlede hverdag, overskygger evangeliets oprindelige funktion: Kaldet. Kaldet til efterfølgelse ind i samfundet med Kristus, hvor livet og døden, smerten og glæden, livskraften og konfrontationen, kampen og freden og ikke mindst det maskuline og feminine - livets korrelerende poler - berører og udruster os.

Det autentiske kristenliv er ikke kun åndeligt for det åndelige livs skyld og ej heller legemligt for det legemlige livs skyld; men ligesom det åndelige liv har brug det kropslige har det kropslige brug for det åndelige. Med andre ord er kristendommen på den ene side tilværelsens kontemplative værdi imens den på den anden side er tilværelsens afgørelsessituation og handlingsbase: Kristendommen er derfor mere end religion og et omsorgsrigt udbud: den er en omkalfatrende og korrelerende begivenhed, der kalder til tro og udholdenhed på trængslernes kampplads.

>>For således elskede Gud verden, at han gav sin Søn, den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes men have evigt liv<<.


Mvh
Anne
_________________________
"Med vor blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden skikkelse". (Løgstrup)
Top Svar Citer
#623 - 10/05/2008 18:12 Re: Kristendommen gør os "nøgne" og "kønsløse" [Re: ALH]
treram Offline
bor her
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 1393
Sted: Sverige/ Thailand
Kære Anne.

Jeg synes du er lidt på vildspor med dit ;kristendommen gør os kønsløse.
Jeg vil nærmere sige tværtimod, den kære gud har gjort kristendommen til en mandschauvinistisk verden ved at skabe netop en Jesus, han kunne jo ligeså godt have skabt en Jesusine, dette fejltrin af den gamle skumle gud var et fejltrin der har kostet kvinderne dyrt i hele verden og ikke alene i kristendommen, men i så at sige alle religioner, herunder også den ateistisk buddhistiske.

Denne fatale fejltagelse gør at kvinderne er at betragte som en slags andenrangs borgere ihvertfald indenfor de troendes rækker, vi ateister har ikke denne diskreminering af kvinderne i vort "program".

For mig at se startede det med "jomfru" Maria, dette var miséren til det hele. Før hendes tid var der bl.a.mange ægyptiske dronninger med stor magt og som indgød stor respekt.

" Jomfru" Maria var bare en fødemaskine der var klar til brug og blev mobbet af gud, kvindelige præster mobbes af de mandlige, nonner mobbes af munkene, hustruer mobbes af deres mænd, her tænker jeg især på muslimer og hinduer, på arbejdspladserne bliver kvinderne mobbet af deres mandlige kolleger og får til gengæld så mindre i løn for samme arbejde, og det værste er, at kvinderne tilsyneladende dem der er mest religiøse, jo verden er underligt skruet sammen.
Kirken har skam arbejdet godt for det omsorgsfulde aspekt i kristendommen, men kun det mandlige.

Kvinderne burde faktisk være dem der bekæmper troen/kristendommen,islamismen, hinduismen o.s.v.istedet for at falde næsegrus på maven fordi de "får lov" til at blive mobbet.

At det går igen i alle religionerne er et fænomen der ikke kan forsvares med biblen/koranen i hånd.
Bag store statsmænd står der tit kvinder, som er dem der styrer trådene, det kan så undre een lidt.


Redigeret af treram (10/05/2008 18:24)
_________________________
mvh.treram
Top Svar Citer
#642 - 13/05/2008 23:18 Re: Kristendommen gør os "nøgne" og "kønsløse" [Re: treram]
jmp
Uregistreret

Nu er der jo indlysende forskelle på mænd og kvinder. Lighed går ikke ud på at vi skal være ens eller at kvinder skal være mere maskuline og mænd mere feminine.

Det går snarere ud på at vi har lige værdi som mennesker selv om vi er forskelligt indrettede. Så kan kvinden udfylde sin rolle som kvinde og manden sin rolle som mand uden at den ene af den grund er mere værd end den anden.

På den måde kan vi komplementere hinanden og være ligeværdige.

Og hvis vi ikke har gjort det indtil nu, så lad os gøre det fremover.
Top Svar Citer
#643 - 13/05/2008 23:23 Re: Kristendommen gør os "nøgne" og "kønsløse" [Re: ]
ALH Offline
bor her
Registeret: 31/03/2008
Indlæg: 613
Kære treram og jmp..

Puha, hvor det kniber med tiden. Jeg har set jeres kommentarer men ikke kommet videre ift min tråd, som jeg finder fuldt ud relevant (henvendt til dig, kære treram).

Jeg er på med mange ting for tiden, eksamener og forbedringer af hjem, forberedelse af fødselsdag osv. Derfor kan jeg ikke sige, om jeg når at samle op på kommentarerne her - vil selvfølgelig forsøge.

God nat herfra..

Kh
Anne
_________________________
"Med vor blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden skikkelse". (Løgstrup)
Top Svar Citer
annonce


Seneste indlæg
Min ”religion”
af Hanskrist
25/04/2024 00:40
Kom op på bjerget...
af ABC
24/04/2024 23:29
Tanker - idéer - visioner.
af Arne Thomsen
24/04/2024 22:52
Vigtige præciseringer
af somo
23/04/2024 14:04
Lad os undersøge islam...
af ABC
23/04/2024 11:48
Nyheder fra DR
I dag skal du punge ud med 5 euro for at..
25/04/2024 06:09
Yderligere fem personer sigtes efter kni..
25/04/2024 04:48
Houthierne hævder at sende droner mod i..
25/04/2024 04:22
Biden mødtes med 4-årig: 'En påmindel..
25/04/2024 02:03
USA kræver svar i sag om 'massegrav' i ..
25/04/2024 00:04
Nyheder fra Religion.dk