Da jeg i mine yngre dage studerede sammenlignende religion, var min fokus på trosindholdet og de underliggende myter. Det var fascinerende at opdage, hvormange elementer der gik igen fra religion til religion, og om hvordan de inspirerede hinanden.

Slangen, træet, syndfloden, adskillelsen af land og vand, skabelsen af solen/lyset, sjælebegrebet, gudernes rige foroven og dødsriget forneden, dødens evighed, synden og straffen og gudernes indgriben var typisk en del af alle større kulturers mytologi, og en stor del af dem gik igen i naturreligionerne.

Den større eller mindre udbredelse af de enkelte religoner anså jeg for at være et resultat af deres appel til det herskende hieraki og kulturmønster. Kristendommen repræsenterede i begyndelsen en undtagelse fra denne regel, men det mente jeg skyldtes styrken i kærlighedsbudet kombineret med løftet om den ubetingede frelse.

Debatten på KD og her har ændret min opfattelse, primært på grund af Hanskrists intensive argumentation. Med den viden, som mange års forskning i kommunikation og idéers udbredelse har givet mig, har jeg foretaget en ny analyse. Jeg er kommet til det resultat, at uden Paulus ville kun et fåtal af os her have hørt om Jesus (Borad, Ole, mig selv plus et par stykker).

Hvis ikke ildsjælen Paulus havde lavet sit fremragende marketingarbejde i romerriget, ville de få urkristne sikkert være blevet udryddede af romerne og jøderne i fællesskab. De var jo kættere i begge religioner, men takket være Paulus voksede deres antal, så de til sidst havde styrke til at stå på egne ben.

Kunne memet/myten Jesus ikke have gjort det alene? Næppe. En tilsvarende idé var jo forlængst formuleret af Konfucius og hans efterfølgere, og den slog ikke de øvrige religioner ud.

Hvilken religion ville vi så have haft i dag, hvis nogen overhovedet? Den nordiske gudetro ligger lige for, men den græske/romerske gudeverden med sin fremragende spejling af underbevidsthedens drifter er også et godt bud. De ville nok formodentlig i tidens løb være blevet sublimeret med elementer fra wicca, zoroastrianismen, buddhismen og naturreligionerne.

Men mest sandsynligt er dog, at oplysningstiden havde gjort ateismen til vinder af det ledige livsgrundlag, og det havde så også befriet os fra bibelbæltets fanatikere.

Islam havde næppe haft en chance. Dels er den tilpasset en mellemøstlig kultur, og dels kom islam til Europa som erobrere, og man antager ikke frivilligt en fjendes tro, hverken dengang eller i vore dage.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Hej Ole Bjørn.

Nu kender jeg ikke selv meget til ham der Paulus, men da så mange taler om ham, besluttede jeg at kigge ham lidt efter, jeg gik ind på : Paulus som historisk vidne, der kom en masse gode historier frem om Paulus, biblen, Martin Luther m.fl og alle de gamle skrifter, desværre kunne jeg ikke se hvem der havde sat det på nettet, men det var meget interessant.

Iflg. det skrevne der kendte Paulus ikke meget til Jesus, hans gerninger og liv i det hele taget.

Kære treram.

Paulus hed oprindelig Saulus, og jagtede faktisk de første kristne for at udrydde kristendommen. Så fik han et syn på vejen til Damaskus, hvor "Jesus åbenbarede sig" for ham, og det fik ham til at vende på en tallerken og kæmpe for udbredelsen af kristendommen.

Som romersk statsborger havde han bedre muligheder end de øvrige 12 apostle, som han dog mødtes med, og han bragte kristendommen til Grækenland og andre steder i romerriget. Han var så effektiv, at romerne til sidst henrettede ham, men da havde han allerede spredt og organiseret troen på Jesus så mange steder, at den kunne køre videre af sig selv. Ellers var den nok forblevet et lokalt jødisk kætteri, som var afgået ved døden i stilhed.

Men alt det kan Hanskrist og Anne langt bedre forklare dig.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Kære Ole Bjørn.

Ja man kan så prøve at tænke på hvordan verden i dag havde set ud hvis han ikke havde levet - fandens også at romerne var så længe om at henrette ham, tænk hvilken en masse elendighed han er skyld i.

Jeg har prøvet at læse Hanskrist's Paulanske udgydelser, men uden større held, det er meget for kryptisk for mig, jeg kan godt lide at have begge ben på jorden.

Efter hvad jeg har læst andre steder om Paulus, var han en meget usympatisk figur, der tilføjede kristendommen en masse forbud.

Hvad angår Islam, så er spørgsmålet hvordan den havde udformet sig uden kristendommens eksistens.. Muhammad var meget inspireret af både jødedommen og kristendommen, men hvor jøderne generelt tog afstand, havde Muhammad en del positive oplevelser med kristne..

Hvor meget indflydelse kristendommen så reelt har på eksistensen af Islam, er jeg lidt i tvivl om.. De sura der er om Jesus, betyder egentlig hverken fra eller til i forhold til Islams budskab og udformning.. Muhammad vinder ikke noget som sådan af at stille sig i forhold til kristendommen, hans berettigelse som profet, finder han via sin slægtslinje (om den så er reel, er jeg usikker på) tilbage til Ishmael og Avraham..

Mvh

Muhammed skabte sin religion ud af det forhåndenværende materiale. Om der ikke havde været indslag i den om kristendommen, havde det næppe gjort nogen forskel. Det var hans eget ego, der drev ham og udviklede ham.

Som med kristendommen blev islam først for alvor formuleret som religion efter stifterens død. Hvor meget, der er myte, og hvor meget, der er historisk belæg for, er uafklarede spørgsmål. Der findes ingen skrifter fra hverken Jesus eller Muhammeds hånd, og der er efterfølgende foretaget en politisk udvælgelse af hvilke skrifter og fortolkninger fra vidner eller andenhåndsberettere, der skal lægges til grund for religionen.

Masseomvendelsen/udbredelsen finder dog først sted, når religionen har fået kontrol over de civile magthavere, som enten frygter de religiøse ledere eller selv er blevet omvendt. På det tidspunkt ændrer religionen karaktér fra at være en personlig tro til at blive et magtmiddel til kontrol af befolkningen.

Mvh

Ole Bjørn ;)