annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15453733
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2365629
Et andet syn 1975461
Jesu ord 1515118
Åndelig Føde 1445516
Galleri
Sne, sne og atter sne
Hvem er online?
2 registrerede Arne Thomsen ,(1 usynlig), 251 gæster og 81 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 2 1 2 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#587 - 04/05/2008 23:36 Præstestillinger og folkekirkens jur. konstruktion
ALH Offline
bor her
Registeret: 31/03/2008
Indlæg: 613
Præstestillinger og folkekirkens juridiske konstruktion

Det forekommer mig, at det måske kunne være relevant at spørge til folkekirkens juridiske konstruktion i spørgsmålet om den mere politiske (og etiske) begrundelse for, at præstestillinger er undtaget fra lovens område jfr. indlægget lidt længere nede.

Jeg har endnu ikke fundet noget materiale omkring folkekirkens juridiske konstruktion (hvis noget sådant findes?), så hvis en - evt Kristian Pedersen - kan være behjælpelig med et link el. lign., vil jeg kigge nærmere på det.


Præstestillinger er undtaget fra lovens område

Onsdag d. 23. april 2008 bringer Kristeligt Dagblad to sider om kirkens kønsskifte. Det forlyder bl.a., at kvinder er i overtal på både teologi- og præsteuddannelsen. Det betyder, at tre ud af fire præster i fremtiden vil være kvinder, hvormed diskussionen om præstens nye rolle har vundet indpas. Hvor præsten tidligere, ifølge kønsforsker Karen Sjørup, blev anset for at være Guds repræsentant på jorden og som følge heraf betød, at præsten var en mand, vil præsterollen med kvindernes indpas få en helt anden rolle.

Kirkens kønsskifte er ganske rigtigt ikke uden betydning i og med, at den autoritet manden tidligere blev tillagt er ved at forsvinde, men vejen mod ligestilling synes at være nær ved at gøre et skel mellem på den ene side præsten som en mandlig autoritet og på den anden side den kvindelige præsts ikke-autoritære men derimod formidlende og sjælesørgeriske rolle. Dermed øges risikoen for at fastholde kønsrollemønstret mellem mænd og kvinder inden for kirken frem for at fremhæve vigtigheden af den rolle, præsten i fremtiden vil få uanset, om der er overtal af kvinder eller mænd på teologi- og præsteuddannelserne.

Det er bemærkelsesværdigt, at der på 60 års dagen i den grad fokuseres på kvindens nye rolle i præstestillingen uden at nævne, at præstestillinger rent faktisk er undtaget lovens område. Det betyder, at staten har undladt folkekirken og de præstelige erhverv at være dækket ind under landets diskriminationslov. Det fremgår af kirkeministeriets bekendtgørelse 10. juli 1078:

»Bekendtgørelse om fravigelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. for så vidt angår præstestillinger.

I medfør af § 11, stk. 1, i lov nr. 161 af 12. april 1978 om ligebehandling af mænd og kvinder m.v. fastsættes:

§ 1. Præstestillinger i folkekirken og dertil svarende stillinger inden for trossamfund undtages fra lovens område.

§ 2. Denne bekendtgørelse træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Kirkeministeriet, den 10. juli 1978

Jørgen Peder Hansen

/Niels Holm kontorchef«


For 60 år siden blev de første tre kvindelige præster ordineret, og for 30 år siden blev folkekirken undtaget fra lovens område. Kvindelige præster, der udsættes for kønsdiskrimination ved at blive mødt med diskriminerende forbehold af mandlige kolleger, er altså ikke beskyttet af den lov, som efter demokratiets spilleregler skulle være til alles fælles bedste.

Når Kristeligt Dagblad på 60 års dagen for de tre første kvindelige præster spørger en række yngre kvindelige præster om, hvilken folkekirke de drømmer om, burde spørgsmålet på 30 års dagen for kirkeministeriets bekendtgørelse rette sig mod, om staten Danmark kan være bekendt at undtage præstestillinger fra lovens område.


Mvh
Anne ;)
_________________________
"Med vor blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden skikkelse". (Løgstrup)
Top Svar Citer
#588 - 05/05/2008 00:07 Re: Præstestillinger og folkekirkens jur. konstruktion [Re: ALH]
jmp
Uregistreret

Prøv at læse hvad man i sin tid har sagt:

www.folketinget.dk/Samling/20072/beslutningsforslag/B49/som_fremsat.htm

Selv mener jeg at Grundlovens §70 har større betydning. Det må efterhånden være en menneskeret at kvinder og mænd betragtes som ligestillede.

Men jeg mener jo også i al almindelighed at allle disse snørklede bortforklaringer for ens egen småborgerlighed er noget bøvl. De snakker og de snakker for deres syge moster.
Top Svar Citer
#590 - 05/05/2008 08:11 Re: Præstestillinger og folkekirkens jur. konstruktion [Re: ]
ALH Offline
bor her
Registeret: 31/03/2008
Indlæg: 613
Kære jmp

Tak for dit link, det ser spændende ud.

Vi - eller præsterne - befinder sig i en klemme mellem trosfrihed på den ene side og så almindelige sekulære rettigheder så som ligestilling på den anden side.

Det er i den forstand ikke nok at "hylde" kvindernes frembrusen i folkekirkerne. Jeg finder det derimod nødvendigt med en debat - også uden for Folketinget - om trosfrihedens rum i en statsejet institution som folkekirken.

Jeg vil vende tilbage og granske lovforslaget jfr. dit link lidt nøjere.

Mvh
Anne
_________________________
"Med vor blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden skikkelse". (Løgstrup)
Top Svar Citer
#985 - 14/06/2008 12:31 Re: Præstestillinger og folkekirkens jur. konstruktion [Re: ALH]
Thomas
Uregistreret

Det mandlige og det kvindelige er Guds Hellige Kræfter. I Kristus er manden ikke uden kvinden, ej heller er kvinden uden manden. Begge er ét i den fuldkomne. Kærlighed og visdom er ét til frelse for alle, som går på Guds smalle sti.

Tag Astrid Lindgren, hvis børn handler efter Jesu bud. Er Pippi specielt piget? Er hun specielt drenget? Hun kan både ruske op i løjerne og græde over en død fugl.

Hvad med Jesus? Det ene øjeblik har han en pisk i hånden. Det andet øjeblik vasker han andres fødder. Sværd er han kommet med, men samtidig fuldkommer han loven i kærlighedens navn...

Der er en smuk balance mellem det mandlige og det kvindelige. Ja, de er ét i ham og i enhver, som fuldkommengøres.

Der er således heller intet bryskt eller fimset ved at vidne om sandheden. Det er med ild, og det er med vand. Og salige er de, som ikke bliver forarget!
Top Svar Citer
#988 - 14/06/2008 12:44 Re: Præstestillinger og folkekirkens jur. konstruktion [Re: ]
ALH Offline
bor her
Registeret: 31/03/2008
Indlæg: 613
Ja, det er jeg helt enig i!

Netop derfor, at jeg kan skrive andetsted, at kristendommen gør os "nøgne" og "kønsløse". Forstå det, hvem der vil.

Vi må se, hvordan udviklingen bliver, om folkekirken alligevel ikke et sted i det store hele komplementerer det feminime og det maskuline.

Spørgsmålet ang. folkekirkens juridiske konstruktion er dog en lidt anden sag, idet den for mig at se tager udgangspunkt i religionsfriheden ud fra det præmis, at vi (mand som kvinde) skal have lov til at tro på Gud og de ord, der kan tydes i retning af, at det er manden og ikke kvinden, der kaldes til præstegerningen. At gøre dette til et jurdisk spørgsmål er interessant i sig selv, og jeg gad godt høre en jurists bud på en løsning af den lovgivning, der i 1978 undtog præstestillinger fra ligestillingsloven.


Mvh
Anne
_________________________
"Med vor blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden skikkelse". (Løgstrup)
Top Svar Citer
annonce
Side 1 af 2 1 2 >


Seneste indlæg
ABC-spam
af Arne Thomsen
19/03/2024 00:31
Snyder religionerne?
af Arne Thomsen
18/03/2024 22:20
Ramadan-måneden
af ABC
16/03/2024 12:02
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
11/03/2024 09:54
Er dette videnskab...
af Anonym
10/03/2024 00:49
Nyheder fra DR
Landsby i Slovakiet i alarmberedskab eft..
19/03/2024 01:23
Efter israelsk operation ved hospital i ..
18/03/2024 23:27
Kongeriget Danmark støtter FN-forslag o..
18/03/2024 21:44
Randers bevilger yderligere 150 millione..
18/03/2024 20:25
Banksy giver sløjt kirsebærtræ i Lond..
18/03/2024 19:50
Nyheder fra Religion.dk