På vej hjem i bussen så jeg en mand. Jeg så da også alle de andre, som ikke noterede sig min tilstedeværelse, men mit blik fangede ham, som han stod der og kiggede ned i gulvet ude af stand til at leve selv.

Måske jeg er blevet miljøskadet af at deltage på religionsdebatten, men jeg kom straks til at tænke på saltet som har mistet sin kraft.

Hvordan kan det være at vi hele tiden venter på noget udefra, der skal aktivere os? Hvorfor har vi ikke liv i os selv?

Joh, vi kan da have en passioneret hobby som fylder os og som får os til at leve vores liv, men mens vi er optaget af den lukker vi helt af for den verden som er omkring os lige nu.

Har du aldrig undret dig, når du ser en amerikansk film hvor helten, forfulgt af en skurk, flygter ind på en banegård? Hele handlingen sker i det rum som er mellem skurken og helten og den historie som de repræsenterer. Alle de andre på bangården går videre, optændt af, hvad de kalder deres egen virkelighed..

På caféen sidder menneskene i hver deres virkelighed og man spørger sig selv om hvordan de opfatter virkeligheden. Tænk hvis du var i nuet, hvad ville du så se?

Du ville se det store altomfattende rum som omfatter alle de små rum, som er disse mennesker som sidder i hver deres virkelighed. Er det ikke besynderligt?

Jeg har siddet i en taxi og set på menneskene som gik rundt udenfor Jeg har følt det rum, som jeg var i i denne taxi. Jeg har også set nogle mennesker sætte sig ind i denne taxi og set det rum de skabte mellem sig som lukkede alle, inklusive mig, ude.

Jeg har siddet i min lejlighed og følt det rum jeg var i og jeg er gået udenfor og har kigget på alle disse lejligheder, kasser ovenpå hinanden hvor menneskene lever deres liv i deres eget rum, i deres egen virkelighed.

Der inde i deres kasser.

Udenfor står man og kigger på alle kasserne og det liv der udspiller sig i hver enkelt kasse. Der i den store virkelighed, som er stilheden og det uendelige rum, lever vi mennesker i vores selvskabte kasser og med vore små selvskabte rum.

Ikke fordi jeg selv er bedre, men efter en dag med tusind mennesker som ikke var tilstede, er det rart at træde ind i sit eget rum og være sammen med en som er nærværende.

Hvad har dette med Kristus at gøre kunne du måske spørge? Jo ordet er ikke virkeligheden, det troede man i gamle dage, da man ikke vidste bedre. Virkeligheden er levende, ikke et ord.

Er det ikke smukt, at man kan finde sandheden hvis man virkelig søger den?

Arne, du skriver:

"Jo, der er mange mennesker og andre levende væsener rundt om på kloden, der er i fortvivlende nød, men vi er jo også mange, der har grund til at juble over, hvor god vores skæbne er - i hvert fald lige nu - som om vi er elsket af denne klode - af verden - af ?"

Jeg har hørt, at hvis vi alle levede som vegetarer, så ville der være mad nok til hele jordens befolkning. Vegetarmaden ville kunne gå direkte til mennesker, frem for at mange kilo af dette vegetarføde går til lave få kilo dyrekød.

Hvis vi så samtidig lagde al krig på hylden - og al forberedelse til krig - og i stedet fokuserede på f.eks. skoler og lægevæsen...! Hold da op, nærmest Paradis på jord. Men sådan har menneskene åbenbart ikke tænkt sig, at det skal være.

Jeg synes, at vi skal lære at se indefter og ikke rose os selv alt for meget (ikke at du har gjort det, jeg siger det bare).

Hvis det var meningen at vi skulle være vegetarer, var vi nok blevet forsynet med tandsæt for ren vegetar mad, nu er vi forsynet med tænder til lidt af hvert.

Hvis vi afskaffede krig og forberedelse til krig, samt alle de åndsvage religioner som koster uhyre summer,der kunne hjælpe betydeligt bedre hvis de blev givet til lægevidenskaben og hospitalerne, så ville det være et virkeligt paradis her på jorden.

Det er korrekt, at vi har mulighed for lidt af hvert. Så kan vi overleve i de fleste situationer. Selv når en spurv falder til jorden, er Gud med den. Men på os er selv vores hovedhår talte.

Ikke desto mindre viser stort set alle nyere undersøgelser, at vegetarer får mange sundhedsfordele, fordi kød (især fra de firbenede dyr) ligger lang tid i tarmen (vi har et langt tarmsystem, dvs. primært vegetarorienterede) og endda øger risikoen markant for kræft.



Ja, væk med de åndssvage religioner. Lad os holde fast i Jesu ord, ikke kirkens dogmer.

Hvilke "nyere" undersøgelser?

Kikuyuerne i Kenya er rene vegetarer og har en ringere sundhedstilstand end masaierne, der lever næsten udelukkende af animalsk føde fra firbenede dyr.

Hej Arne.

Jeg synes at dit svar følger fint op på mit indlæg. Jeg er godt klar over, at vores liv først og fremmest foregår mellem os selv og vores nærmeste, familie, venner og arbejdskolleger og jeg ved også godt at det nogle gange er afhængigt af mit humør hvordan jeg opfatter de ting jeg ser.

Det er ikke min opgave at gå ind i andre menneskers hoveder for at prøve at begribe hvordan de opfatter, men jeg kan nu alligevel ikke lade være med at undre mig når jeg står ved busstoppestedet overfor en pige, som taler i mobiltelefon. Jeg, som står lige overfor hende, i virkeligheden, eksisterer ikke for hende, men det gør de, som hun taler med i telefonen. Nogle gange tror jeg at mobiltelefonen er den værste opfindelse der nogensinde er gjort.

Da jeg var yngre drømte jeg nogle gange om at alle mennesker en dag vågnede op og forholdt sig til det nuværende. Det ville være enden på al krig, vold og fattigdom. Mennesket ville være tvungent til af forholde sig til sig selv og de mennesker som omgiver dem lige nu.

I stedet fastholder vi vores tilknytning til de som udgør vores omgangskreds og ignorerer den person, som står overfor os, i virkelighedens her og nu.

Jeg oplever at de unge som vokser op i vores nuværende samfund kommer til at mangle de mest grundlæggende sociale færdigheder, måske ikke indenfor deres egen kreds men i høj grad med hensyn til at forholde sig til andre mennesker. Dem vi kalder fremmede. Ikke alene det. Det er klart at vi lever i en social sammenhæng med andre mennesker men når vi bliver afhængige af denne sammenhæng bliver vi ude af stand til også at være alene. Vi folder os ud når vi føler os trygge sammen med dem vi kender men ellers lukker vi af og dermed risikerer vi også at lukke af for virkeligheden.

Vi er måske så fordybede i det vi kalder vores liv, at vi ikke engang lægger mærke til træerne som rækker deres grene op mod himlen. Vi er så optagne af vores tanker, ideer og meninger at vi ikke lægger mærke til det som sker rundt om os. I vore sind er vi altid på vej fra det ene sted til det andet, men livet er altid her og nu.

Tiden er vores erindring om det liv vi har levet og vores forventning om fremtiden og i denne bevægelse lægger vi aldrig mærke til evighedens rolige bølgeskvulp. Jeg synes ikke at det er sørgeligt at erkende at nuet er evigheden, jeg synes at det er helt aldeles vidunderligt.

Min oplevelse med manden i bussen fik mig til at tænke på Jesu ord om at vi mennesker er Jordens salt og hvis saltet mister sin kraft med hvad skal det da saltes.

Jeg så for nogle år siden en udsendelse, jeg tror fra Thailand, om nogle mennesker som levede under kummerlige forhold i rod og snavs. De havde ikke råd til at flytte et andet sted hen, sagde de. Man kunne ikke lade være med at tænke på, at de kunne da i det mindste rydde op, der hvor de var.

Man kan ikke nærme sig Gud medmindre man forstår sig selv. Den eneste forhindring er éns egen forståelse af sig selv. Det er en del af denne forståelse at se, at vi lever i forbindelse med andre mennesker. Hvis vi vil være hele mennesker må vi forstå denne sammenhæng. Hvis vi er selviske så isolerer vi os inden i os selv og og lukker derfor af for at opleve livet i sin helhed. Helheden er selvfølgelig verden som den er omkring os, livet som det sker, de indviklede menneskelige forhold samt accepten af os selv som vi er.

Når man forstår at livet leves i forbindelse med andre mennesker forstår man også sandheden i Jesu ord om at vi bør gøre mod andre hvad vi vil, at de skal gøre mod os. Vi kan selv konstatere det i vores hverdag i og med hvordan vi handler overfor andre, at vi dermed skaber det forhold som de etablerer til os. Ultimativt ved vi hvordan et smil kan forvandle hele vores dag.

Så forstår vi også hvad Jesus mente da Han sagde at Han er vintræet og vi er dets grene. I dag ville man sige ‘’No man's an Island’’. Mennesket kan ikke leve i isolation, hverken psykologisk eller socialt. Man må gå ud og leve blandt andre mennesker, åbne sit sind for både glæden og smerten og blive jordens salt med sin egen kraft.

Eller med andre ord: spørg ikke om hvad andre kan gøre for dig. Spørg hvad du kan gøre for dem. Thi jo mere du gør for andre desto rigere bliver du og desto mere du tager desto fattigere bliver du. Som en lille underfundighed kan man nævne, at det er klogt, ikke at tage, men at give andre lov til at give. En af de mere uhåndterlige psykologiske love er den, at vi hader dem vi har gjort uret, mens vi elsker dem vi har hjulpet.

Nu skal jeg nok tie stille, men jeg var glad for dit svar.

Når jeg kaldte mit indlæg for Kristus var det en lille henvisning til vintræet, virkeligheden uden ord, i modsætning til den, for mig, temmelig uinteressante Paulus version, som man finder på den anden debat.

Der publiceres hundredvis af sådanne undersøgelser hver uge, og resultaterne er meget forskellige. Det drejer sig om statistiske konklusioner som meget ofte er fejlbehæftede i fortolkningen.

Det "markante" er din egen fantasifulde udlægning i bedste Ouseley stil. Det står der ikke noget om i linket.

De mættede fedtsyrer er en naturlig del af kosten, og deres virkning på LDL-kolesteroltallet er kendt, men det kan afbalanceres gennem en varieret kost. 1-2 glas rødvin om dagen har den modsatte effekt af kødet, og det samme har en række vitaminer og flerumættede fedtsyrer.

En undersøgelse bestilt og betalt af en kræftorganisation skal selvfølgelig vise en sammenhæng, så i den slags undersøgelser skal konklusionerne altid tages med et gran salt.

Uden at se selve forskningsrapporten, kan man ikke afgøre, hvilke fejlmuligheder der er i undersøgelsen, og der er altid flere.

Hvis din udlægning af undersøgelsen var sand, så ville masaierne være uddøde for årtusinder siden. De lever dog i bedste velgående i dag.