Hej tros

Citat:
Og så hr. disciplicus: om "drab " på ufødte fostre!

Dit anførselstegn omkring drab kan ikke afhjælpe din forstokkethed!

Man kan dræbe selvstændige individer.

Et foster inden for rammen af legale aborter er ikke et selvstændigt væsen
Citat slut.

Kommentar:
Du skriver om forstokkethed, men du er jo selv en forstokket rad, når du kan påstå, at man kan dræbe selvstændige individer og jo, et foster er et levende liv. Et foster kan fra ca. 2 mdr. høre lyde og reagere på lyde og forslaget om udvidelse af tidsrammen for
fosterdiagnostik efter den gældende ramme er også stats drab for fulde gardiner.

Du har vist aldrig forstået hvad liv er og du har heller ikke talt med et forældrepar, som valgte at føde et barn med handicap.
Du har tilsyneladende heller ikke særlig stor tillid til af et forældrepars styrke og udholdenhed.
Der findes mange forældrepar som netop kan og gør det.

Livet er ikke det værste vi har !

mvh
disciple

Et foster er først et levende liv, når det kan leve fuldt ud og helt uafhængigt af fostertilstanden, dvs. efter fødselen.

Disciple skriver i et svar til tros:


Han fortsætter; Du har vist aldrig forstået hvad liv er ..., og det må jo siges at være en overbevisende argumentation, al den stund at det fortsat verden over blandt biologer, filosoffer, lovgivere har vist sig umuligt at nå til enighed om en definition på liv.

Disciples eget "bevis" for, at et foster er et selvstændigt liv, er heller ikke brugbar i praksis, da en kombination af en mikrofon og et voltmeter udviser den samme reaktion. Vi må så nok for konsekvensens skyld have en lov om, hvornår det er lovligt at fjerne batteriet fra denne selvstændige livsform, der kunne leve i lige så mange år som batteriet rækker.

Den religiøse floskel om det individuelle livs hellighed og ukrænkelighed er aldrig blevet fuldt respekteret af homo sapiens eller nogen anden livsform for den sags skyld, og skulle verden beslutte sig for at følge dette idiotiske religiøse påbud, ville livet hurtigt udvikle sig til "det værste, vi har".

Hvad abortdiskussionen reelt drejer sig om er, hvorvidt en ufærdig, uselvstændig, umælende, ubevidst celleklumps fortsatte uønskede udvikling er vigtigere end de menneskers tilværelse, som et fuldbårent (muligvis stærkt defekt) barn ville påvirke. Et tvivlsomt fremtidigt liv kontra en række levende mennesker med bevidsthed og følelser, der ville få deres egen udvikling hæmmet med dette bidrag til jordens overbefolkning. Set i det lys er religiøse holdninger til problemet det rene vanvid.

Livets alsidighed overlever kun i kraft af en regulering af væksten. Fordelt på arterne dræbes hvert sekund hundreder af milliarder af livsanlæg på forskellige stadier, og disse drab er en tvingende nødvendighed. En enkelt bakterie har et vækstpotentiale, der, hvis den fik tilført ubegrænset næring, på få dage ville vokse til en klump større end solsystemet.

Mere komplekse organismer som f.eks. bananfluen drosophilia er mere beherskede. En enkelt flue bliver højst til knap 3.000 på 3 uger, så deres formering vil vi med glæde begrænse. Der er heller ingen religiøse tabuer mod, at vi udsætter dem for radioaktiv bestråling for at studere mutationer i deres DNA.

Ovenstående eksempler understreger vist tydeligt nødvendigheden af en vækstregulering, uanset hvilke arter det drejer sig om, og lige nu viser den menneskelige vækst sig at være den farligste for klodens liv som helhed. Vi har ikke råd til at lade os dirigere af middelalderlige pavelige dekreter.

Disciples rørende beretninger om selvopofrende forældre er et hyklerisk argument, al den stund at det ikke medtager de endnu flere ødelagte tilværelser, som uønskede graviditeter har medført. Det er også et billigt argument, da Disciple jo ikke selv skal bære byrderne for sin religiøse holdning.

For en 30-40 år siden bølgede diskussionen i et populært amerikansk magasin om, hvornår begynder livet? Der kom masser af velargumenterede bidrag fra både læger, præster, sagførere, politikere og filosoffer, indtil datidens "Joe, the plummer" skar igennem hele diskussionen med følgende definition: Livet begynder, når børnene er flyttet hjemmefra og hunden er død.

Dette synspunkt er mindst lige så velbegrundet som religiøse postulater om livets hellighed.

Mvh

Ole Bjørn ;)


P.S. Jeg har tilladt mig at ændre overskriften til noget mere dækkende for kristendemokraternes formandsskifte.

Hej disciple.
"du har vist aldrig forstået hvad liv er og du har heller ikke talt med et forældrepar,som valgte at føde et barn med handicap"
Nu kan der jo være at disse forældrepar valgte ikke at abortere fordi de tænkte på sig selv og dette at få et barn, men havde de tænkt det ordentligt igennem, ville de måske have spekuleret på hvordan deres handicappede barn skulle klare sig når de ikke var her mer og så havde valgt en abort, jeg tror ikke de tænkte på barnet for så ville en abort været mere menneskelig.
Jeg havde en gang noget tilknytning til en instution for multihandicappede børn i København, det var nogle uhyggelige skæbner disse børn gik imøde, jeg tænkte tit på at disse ikke burde have været født og jeg tror at hvis forældrerne havde vist deres børn skulle have et så dårligt liv, ville de nok have foretrukket abort.
Men du mener at fostre under alle omstændigheder skal have et liv, om de kan klare sig selv eller ej, om de ved hvad der foregår eller ej, jo det er "næstekærlighed" fra et kristent synspunkt.

Hej treram

Jeg skal undlade at kommentere Ole Bjørn udover dette:
Citat:
Disciples rørende beretninger om selvopofrende forældre er et hyklerisk argument, al den stund at det ikke medtager de endnu flere ødelagte tilværelser, som uønskede graviditeter har medført. Det er også et billigt argument, da Disciple jo ikke selv skal bære byrderne for sin religiøse holdning.
Citat slut.

Kommentar:
Hyklerisk- du aner ikke hvad du skriver om !
Ole Bjørns fokus er på forældrene og ikke på fostret. Og hvem i den "oplyste" vestlige verden ved ikke, at en kvinde kan blive gravid ved et samleje, så hvem taler så om "uønskede" graviditeter Ole Bjørn. Du gør jo velunddannede mennesker til dumme og uvidende med din argumentation.
Og om din uforskammede sidste sætning vil jeg blot sige, at du intet ved og intet fatter, når jeg skriver som jeg gør.
Skam dig !

Og til dig treram:
Citat:
Nu kan der jo være at disse forældrepar valgte ikke at abortere fordi de tænkte på sig selv og dette at få et barn, men havde de tænkt det ordentligt igennem, ville de måske have spekuleret på hvordan deres handicappede barn skulle klare sig når de ikke var her mer og så havde valgt en abort, jeg tror ikke de tænkte på barnet for så ville en abort været mere menneskelig.
Citat slut.

Kommentar:
Ja, det er jo netop det jeg forsøger at påpege. Denne egoisme- at tænke på sig selv-er så udpræget en narcissistisk trend i vor "senmoderne tid" og herunder eksperimenterer man med det dyrebareste af alt- nemlig livet.
En abort kan ALDRIG være menneskelig- spørg dem som har været igennem en sådan.
En af mine venner har været handicappet fra fødslen, og jeg kan garantere dig, at han er højt intelligent- datalog- en glad gut med masser af humor og gå på mod.
Jeg ville nødig undvære ham og andre, som har handicaps, for de holder mig til ilden, at være taknemmelig over, at jeg fik lov til at leve og også at opleve, at livet ikke er det værste vi har.

Gud spiller ikke terningespil om os, men mange mennesker gør sig til Gud, når de gennem den teknologiske udvikling spiller terningespil med kommende generationer.

Som Barack Obama siger det, mod til at håbe !
Det er derfor vidunderligt, at antallet af aborter er for nedadgående og at det at påtage sig sit ansvar for resultatet af et kærlighedsforhold- et foster i udvikling- er stigende.

Mod til at håbe- ja, på at antallet i fremtiden er udtryk for den sidste udvej og ikke en generel tendens.

mvh
disciple

Skam dig selv, Disciple. Din hykleriske attitude viser med al tydelighed, at du ikke har nogen følelser for de kvinder, der får en uønsket graviditet. At man deltager i et samleje er ikke ensbetydende med, at man ønsker at få børn.

Der kan være mange andre grunde til at graviditeten opstår. Voldtægt, svigt af præventionsmidlerne, fejlberegning at perioderne, psykologisk tvang, overtalelse til at tage chansen, nymfomani, uvidenhed om fertilitetsspørgsmål, en mand der påstår at have fået vasektomi, fuldskab for at nævne nogle stykker. Men i din optik er kvinden åbenbart en synder, der må bære ansvaret for sit "fejltrin" uanset årsagen.

Dit erfaringsområde synes også at være begrænset til de få lykkelige tilfælde af handicappede, der er blevet til glæde og lykke for dem selv og andre. Jeg kender til gengæld til stribevis af ødelagte tilværelser på grund af fravalg af abort, ofte efter pres fra omgivelser, som dog ikke har udvist nogen vilje til at deltage i byrderne.

Dit mandschauvinistiske, hykleriske religiøse synspunkt på abort kan du stikke op, hvor det kom fra. Jeg er helt på kvindernes side i dette spørgsmål. Hvadenten de vælger den ene eller anden løsning, skal vi støtte dem i beslutningen, og ikke prøve at overtale dem til at følge moralske forskrifter. Det er deres liv, det drejer sig om, og det er dem som skal leve med beslutningen resten af deres liv. Vi andre skal blot vise dem hvilke alternativer de har, og de praktiske konsekvenser af dem.

Din indremissionske holdning til abort viser tydeligt, at du har haft meget lidt eller ingen kontakt til kvinder, som ufrivilligt kommer i den situation, at de må foretage et valg. For dem er det både et praktisk og følelsesmæssigt dilemma, som åbenbart ligger langt udenfor din religiøse/moralske forståelsesramme. Valget er alene deres ansvar, og din moralske befamling af deres motiver er ikke fem potter pis værd.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Hej Ole Bjørn

Selvfølgelig ligner dit indlæg din sædvanlige nedgøring af andres holdning.
Og dit hykleri omkring kvinder kan jeg blot smile af, for du er til trods for al din "store" viden så ynkelig i din argumentation.
Hele din opremsning af " tilfælde" og grunde er jo blot en gentagelse af argumenter fra tiden da loven blev vedtaget.
Så du fremkommer ikke med noget nyt.

Citat:
Dit erfaringsområde synes også at være begrænset til de få lykkelige tilfælde af handicappede, der er blevet til glæde og lykke for dem selv og andre. Jeg kender til gengæld til stribevis af ødelagte tilværelser på grund af fravalg af abort, ofte efter pres fra omgivelser, som dog ikke har udvist nogen vilje til at deltage i byrderne.

Citat slut.

Kommentar: Retorik Ole Bjørn ikke andet. Du kender altid masser af alting- stribevis- og postulerer noget som ingen kan verificere.
Desuden kender du heller ikke til min viden, men jeg postulerer ikke noget, jeg skriver blot hvad jeg ved og mener.

Citat:
Din indremissionske holdning til abort viser tydeligt, at du har haft meget lidt eller ingen kontakt til kvinder, som ufrivilligt kommer i den situation, at de må foretage et valg. For dem er det både et praktisk og følelsesmæssigt dilemma, som åbenbart ligger langt udenfor din religiøse/moralske forståelsesramme. Valget er alene deres ansvar, og din moralske befamling af deres motiver er ikke fem potter pis værd.

Citat slut.

Kommentar:
Her udstiller du igen din uvidenhed !
For det første tilhører jeg ikke Indre Mission, for det andet har jeg været tættere på kvinder i den svære situation end du nogensinde kommer til.
Samt også tættere på efter aborten, hvor det psykologiske pres er ved at tage livsmodet fra dem.
Så al din uvidenhed og retorik er ikke engang 1 potte pis værd, Ole Bjørn.

Bliv du blot i din lille kravlegård, så skal vi andre nok tage os af ofrene.

mvh
disciple

Din udenomssnak imponerer mig ikke, disciple. Det er blot dit sædvanlige udokumenterede ordskvalder. Det, det handler om her, er den indstilling til abort, som du bringer til torvs.

Med hensyn til at at være tæt på, så kan man næppe som mand komme tættere på aborten, end når det er ens kone/kæreste, der får foretaget den, og man selv er far til den. Det lyder ikke som om dine erfaringer kan matche mine, med den indstilling du har.

Jeg ved skam godt, at du ikke tilhører Indremission, men dit syn på abort er som deres. Progressive kristne har forlængst indset, at spørgsmålet er alt for kompliceret til, at religiøse dogmer kan lægges til grund for en afgørelse, og da slet ikke til en fordømmelse af de kvinder, der vælger aborten.

Alene det, at du omtaler kvinderne som "ofrene", viser din manglende forståelse. Det eneste, de er ofre for, er de religiøse moralister, der søger at give dem dårlig samvittighed over deres handling i stedet for at forsikre dem om, at de gjorde det rigtige.

Dine indlæg er lige så farisæiske som sædvanligt. Du er åbenbart ude af stand til at fatte, at en provokeret abort kan være den bedste løsning for alle - inklusive aborten selv. Du kan næppe finde tilhængere af dit snæversyn udenfor de fanatisk troendes rækker. Alene det, at du omtaler abortloven som "statsdrab", viser hvor langt du er fra virkeligheden i din selvglade gudsdyrkelse.

"Gud nåde" de stakkels kvinder, som bliver udsat for din påvirkning. Man kan unde dem en bedre skæbne.

Mvh

Ole Bjørn ;)