annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15533515
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372112
Et andet syn 1980614
Jesu ord 1518211
Åndelig Føde 1465023
Galleri
Kærlighed
Hvem er online?
1 registreret somo 363 gæster og 123 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#5526 - 26/10/2008 16:54 På opfordring
Michael Offline
bor her
Registeret: 23/06/2008
Indlæg: 1142
Hej HansKrist og selvfølgelig også andre..

Du bebrejder mig jo både det ene og det andet, men da du selv lystigt citerer,vil jeg her bringe et citat (jeg håber så ikke at jeg får vanskeligheder med copyrightloven). Du bringer jo tit Krishnamurti ind i billedet, selvom du ikke har læst ham, så jeg vil bringe et citat, som du sikkert alligevel ikke gider at læse. Selvom jeg selv foretrækker skønhed, kærlighed og følsomhed har jeg valgt et lidt mere omstændeligt citat, netop fordi det handler om din kæphest. God læselyst.

78. Stilhed og vilje. (Fra bogen . Om at Leve, af Jiddu Krishnamurti, s. 236 – 240)

Der var næsten ingen mennesker på den lange buede strandbred. Nogle få fiskere var på vej tilbage til deres landsby mellem de høje palmetræer. Mens de gik flettede de tråd idet de rullede en tot bomuld ud på deres nøgne lår hvorefter de vandt den om trådspolen; det var en meget fin tråd, og den var stærk. Nogle af dem bevægede sig ubesværet og yndefuldt, og andre slæbte med fødderne. De var underernærede, tynde, og brændt næsten sorte af den stærke sol. En dreng gik syngende forbi, med lange muntre skridt; og havet slog brusende indover stranden. Vinden var ikke stærk, men havet havde tyngde, og bølgerne tordnede. Månen, der omtrent var fuld, var ved at stige op af det blågrønne vand, og brændingen tegnede sig hvidt mod det gule sand.

Hvor er livet i alt væsentligt enkelt, og hvor indviklet vi dog gør det! Livet er sammensat, men vi véd ikke hvordan vi skal leve det på en enkel måde. Vi må nærme os det sammensatte på enkel måde, for ellers vil vi aldrig forstå det. Vi véd for meget, og derfor er det at livet slipper fra os; og det som er for meget er så lidt. Med dette lidet møder vi det umådelige; og hvordan kan vi måle det, der ikke kan måles? Hvor forfængelighed sløver os, erfaring og viden binder os, og livets vande strømmer forbi os. At synge med denne dreng, at slæbe fødderne efter sig som disse fiskere, at rulle bomuld ud på sit lår, at være disse landsbyboere og dette par i bilen – at være alt dette, ikke ved et identificeringstrick, kræver kærlighed. Kærligheden er ikke sammensat. Vi rådfører os alt for meget med sindet, og kærlighedens væsen kender vi ikke. Vi kender begærets væsen og begærets vilje, men kærligheden kender vi ikke. Kærligheden er flammen uden røg. Røgen kender vi alt for godt; den fylder vore hoveder og hjerter, og vi ser kun dunkelt. Hvort forhold til flammens skønhed er ikke enkelt; vi piner os selv med den. Vi lever ikke med flammen, følger den ikke hurtigt hvorhen den fører hen. Vi véd for meget, hvilket altid er meget lidt, og vi baner en vej for kærligheden. Kærligheden slipper fra os, men vi står tilbage med den tomme form. De som véd at de intet véd er de enkle; de når langt, for de slæber ikke på en byrde af viden.

Han var sannyasi og var temmelig anset; han var iført den safranfarvede kutte og havde sannyasiens fjerne blik. Han sagde at han havde forsaget verden for mange år siden og at han nu nærmede sig det stadium hvor hverken denne eller den anden verden interesserede ham. Han havde gennemført en streng askese, disciplineret sit legeme så det var hårdt og stærkt, og han havde en usædvanlig kontrol over åndedræt og nervesystem. Dette havde forlenet ham med en vældig magt, skønt han ikke havde søgt det.

Er ikke denne magt lige så ugunstig for forståelsen som ærgerrighedens og forfængelighedens magt? Begærlighed giver, ligesom frygt, handlekraft. Enhver følelse af magt, af at man behersker noget, styrker selvet, ’’jeg’’et og det som er ’’mit’’; og er ikke selvet en hindring for virkeligheden?

’’Det lavere må undertrykkes eller tvinges til at indrette sig efter det højere. Den konflikt som hersker mellem sindets og legemets forskellige begær, må bringes til ro; rytteren, som forsøger at beherske dette dyr, mærker sin magt vokse, men magt bliver brugt til at stige endnu højere eller søge endnu dybere. Magt er kun skadelig når man bruger den til at fremme selvet, ikke når den bruges til at rydde vejen for det højeste. Viljen er magt, det er den der viser vejen; når den bruges til at fremme personlige formål, er den destruktiv, men anvendt på den rette måde er de til gavn. Medmindre der er vilje, kan der ingen handling være.’’

Enhver leder bruger magt som et middel til at nå et mål, og det samme gælder det almindelige menneske; men lederen siger at han anvender magt til gavn for helheden, mens undersåtten kun tænker på sig selv. Diktatoren, magtmennesket, lederen, har samme mål som de der ledes; målene ligner hinanden, det ene er en udvidelse af det andet; og begge mål er selvprojicerede. Vi fordømmer det ene og roser det andet; men er ikke alle mål et produkt af éns egne fordomme, tilbøjeligheder, frygtforestillinger og forhåbninger? De bruger viljen, anspændelsen, magten, for at bane vej til det højeste; dette højeste har fået form efter begæret, som er viljen. Viljen skaber sit eget mål og ofrer eller undertrykker alt som står det i vejen. Målet er viljen selv, kun kaldes den nu det højeste, eller staten, eller ideologien.

’’Kan konflikten bringes til ophør uden viljens magt?’’

Hvilken betydning har det blot at undertrykke eller sublimere konflikten, eller finde en erstatning for den, når man ikke forstår dens væsen, hvordan den er opstået? De kan måske undertrykke en sygdom, men den vil uvægerligt dukke op igen under en anden form. Viljen selv er konflikten, den er et resultat af en kamp; viljen er forsætligt, ledet begær. Blot at kontrollere begærets proces, uden at forstå denne proces, er at fremkalde mere svie og smerte. At kontrollere er at undgå. De kan kontrollere et barn eller et problem, men derved har de hverken forstået barnet eller problemet. Det er af langt større betydning at forstå end at nå frem til et mål. Viljeshandlingen er ødelæggende, for den handling som tager sigte på et mål er selvomsluttende, afsondrende, isolerende. De kan ikke bringe konflikten, begæret, til tavshed, for den som bestræber sig på at gøre det, er selv et produkt af konflikten, af begæret. Den som tænker og hans tanker er skabt af begæret; og medmindre der er forståelse af begæret, som er selvet anbragt på et hvilket som helst plan, højt eller lavt, vil sindet hele tiden blive et bytte for sin uvidenhed. Vejen til det højeste går ikke gennem viljen, gennem begæret. Det højeste kan kun blive til når den som stræber ikke er til. Det er viljen der avler konflikt, begæret efter at blive noget eller bane vej for det højeste. Når sindet som er stykket sammen af begæret, hører op, ikke gennem viljens indsats, da vil i denne stilhed, som ikke er et mål, virkeligheden åbenbares.

’’Jamen er enkelheden ikke nødvendig for denne stilhed?’’

Hvad forstå de ved enkelhed? Mener de identificering med det enkle, eller at være enkel?

’’Man kan ikke være enkel uden at identificere sig med det som er enkelt, udadtil såvel som indadtil.’’

Man bliver enkel, er det hvad De mener? De er sammensat, men de bliver enkel gennem en identificering, ved at identificere dem med bonden eller munkekutten. Dette er hvad jeg er, og jeg bliver det andet. Men fører dette, at blive noget andet, til enkelhed, eller blot til en idé om enkelheden? Er identificeringen med en idé som kaldes det enkle, det samme som enkelhed? Er jeg enkel fordi jeg til stadighed hævder at jeg er det, eller vedblivende identificerer mig med enkelhedens mønster? Enkelheden ligger i forståelse af det som ér, ikke i at prøve at forandre det som ér til enkelhed. Kan man forandre det som ér til noget det ikke er? Kan begærlighed, enten efter Gud, penge eller stærke drikke, nogensinde blive til ikke-begærlighed? Det vi identificerer os med er altid det selvprojicerede, hvad enten det er det højeste, staten eller familien. Identificeringen er, uanset på hvilket plan den finder sted, en selvets proces.

Enkelheden er forståelsen af det som ér, om også dette kan forekomme kompliceret. Det som ér er ikke vanskeligt at forstå, men så snart den positive eller negative sammenligning, fordømmelse eller fordom afleder opmærksomheden, forhindres forståelsen. Det er dette som gør forholdet indviklet. Det som ér er aldrig i sig selv indviklet, det er altid enkelt. Det er ganske enkelt at forstå hvad De er, men deres holdning til spørgsmålet gør det indviklet; derfor må der være en forståelse af holdningens hele proces, thi derfra hidrører problemets indviklede beskaffenhed. Hvis de ikke fordømmer barnet, så er barnet hvad det er, og muligheden for at handle er tilstede. Men den fordømmende handling gør problemet indviklet; de værendes handling er enkelhed.

Intet er nødvendigt for stilheden undtagen stilheden selv; den er sin egen begyndelse og slutning. Den fremkaldes ikke af ubetingede nødvendigheder, thi den er. Intet middel kan nogensinde føre til stilhed. Det er kun når stilheden er noget der skal vindes, opnås, at et middel bliver nødvendigt. Hvis stilheden skal købes, bliver mønten vi betaler med betydningsfuld; men mønten, og det vi får for den, er ikke stilhed. Midler er støjende, voldsomme, eller på en spidsfindig måde bjærgsomme, og målet er af samme natur, for målet er midlet. Hvis begyndelsen er stilhed, er slutningen også stilhed. Der er intet middel til at opnå stilhed; stilheden er når der ikke er støj. Støj kan ikke bringes til ophør ved en bevidst anstrengelse, gennem disciplin, gennem askese eller ved en viljeshandling, for alt dette er overordentlig støjende. Se sandheden i dette og der er stilhed.

Og så en kommentar fra lille ubetydelige mig
Se, dette var et eksempel på sand meditation. Det er i virkeligheden den glemte dimension som vi går så let henover nemlig os selv og vores forhold til hinanden. Det er så uendelig meget lettere, at læse bøger og diskutere deres indhold indbyrdes men vi trænger aldrig dybt ned i hvad vi selv egentlig er.

Teorierne om jeget og selvet har medført mange misforståelser og forestillinger. Nogle tror at man kan opgive sit selv (sig selv) og dermed blive en del af noget større. Men den religiøse bestræbelse på at opgive sit selv er netop selvets virksomhed.

Enhver kan glemme sig selv. Prøv bare at spille fodbold et par timer med børnene, det er at glemme sig selv. Og så kan man også se hvem og hvad man er. Resultatet af fortidens hændelser, forventningen om fremtiden, tilskyndelsen til at være en rolle, ikke at tabe ansigt, at være noget. Det er den personlige identitet, jeget, selvet som bliver stille når man glemmer sig selv.

Den store enhed som nogle taler om er ikke noget storslået og mystisk (i hvert fald ikke mere end livet selv er storslået). Det betyder blot den hele og udelte opmærksomhed som ikke bliver forstyrre af fortidens konstante bevægelse der som bekendt er tankevirksomhed.

Det er klart, at der i denne udelte opmærksomhed ikke er noget der kan defineres som værende udenfor eller indenfor. Det er en af de opdelinger vi foretager, opdelinger der alle medvirker til at vi ikke er hele.

At være stille betyder ikke at vi opløser os selv, det betyder snarere at vi hører op med at sammenligne os selv og spille en rolle. Livet vil altid foregå i forhold til omverdenen, der vil altid være udfordring og reaktion. At leve er at leve med i livet.

Men hvis forstår os selv, som vi lever blandt andre mennesker, så vil vores reaktion ikke være fortidens reaktion, så vil den være det, man kan kalde spontanitet. I spontaniteten afslører vi os for os selv som vi er, og hvis vi ikke sammenligner (fordømmer eller retfærdiggør), så er vi blot hvad vi er uden modsætning.

Så må jeg hellere vende tilbage til mine korte bemækninger. smiler
Top Svar Citer
#5528 - 26/10/2008 18:04 Re: På opfordring [Re: Michael]
serotonin Offline
godt igang
Registeret: 07/04/2008
Indlæg: 416
smiler
Top Svar Citer
annonce


Seneste indlæg
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 10:05
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Ramadan-måneden
af ABC
26/03/2024 19:13
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
24/03/2024 17:18
Nyheder fra DR
Holland vil bruge 18,6 milliarder kroner..
28/03/2024 16:05
Frankrig genoptager støtte til palæsti..
28/03/2024 15:25
Letlands udenrigsminister trækker sig e..
28/03/2024 14:45
FN: Flere end 1.500 dræbt under bandevo..
28/03/2024 13:27
Efter sygdom: Paven prædiker igen til p..
28/03/2024 13:19
Nyheder fra Religion.dk