Lad os slå fast en gang for alle at Gud ikke er kristen.

han er heller ikke afhængigt af en eller anden trosretning. Alle disse trosretninger er kun et udtryk for vores uvidenhed.

Men det betyder ikke, at det er forkert at være kristen, buddhist eller hindu, det betyder bare, at når vi beskæftiger os med tilværelsen har vi brug for en forståelsesramme.

Men forståelsesrammen er ikke det væsentlige. Det er ikke væsentligt hvilke ord og fortællinger vi bruger.

Det væsentlige er, at være menneske. Alle vore trosformer er bare ord, ord som er nødvendige for at vi kan leve.

Det er ikke ordene, som er væsentlige, det er derimod væsentligt med hvilken intensistet vi giver udtryk for det, som er inden i os.

Denne kærlighed er uden ord, men den behøver ord og handlinger for at give udtryk for sig selv.

Derfor er enhver religion ok, i og med, at den giver udtryk for hvad vi er. Men den er ikke sandheden.

Foretag et tankeeksperiment, at du satte dig på månen og kiggede ned på menneskene og Jorden.

Her løber en milliard kristne, en milliard muslimer og en milliard ateister rundt og bekriger hinanden, men de er alle mennesker og den forskellige opfattelse, som adskiller dem eksisterer kun i deres hovede i og med at de tror på forskellige ting.

Men når du så har siddet på månen og kigget ned, så sæt dig igen ned hos dig selv og forstå at det er hjertets egenskab der betyder noget, ikke de mange ord.

Forstå at det er dit hjertes udtryk som finder sin vej gennem de ord du kender og, at det ikke er udtrykket, men det, du ønsker at udtrykke, som betyder noget.

Livet er vanskeligt, javist, men hvis man tør, at leve det vil man finde at det ikke har sin lige.