Hej Arne.

Det var godt du huskede mig på at det med at se på universet en klar nat, hvilket jeg også ser som en megaoplevelse, før havde jeg en stor stjernekikkert, som jeg har tilbragt mangen en klar nat med i jagt på fremmede stjerner, desværre væltede den for mig så den store linse smadrede, den kunne desværre ikke fås solo, så jeg opgav stjernekiggeriet pr kikkert, det var ellers spændende.

Nu studerer jeg det mere på nettet, hvor der er mange gode sider med universet og dets mange spændende stjerner osv, så fryser man heller ikke så meget, det var nogen gange en kold oplevelse, at stå der i vinternatten og kigge på stjerner.

Kære Anne.

Du er vist en værre drillepind. Nå, men om drømme betyder noget håber jeg ikke, fordi mine fleste drømme er meget dramatiske, men dog ikke mareridt, måske nogle vil opfatte dem som mareridt, men de er "uhyggeligt" virkelige for mig, ikke noget med spøgelser, men for det meste med mennesker som jeg kender.
Jeg har mærkeligt nok ikke drømt den sidste uge, måske det er fordi jeg bevæger mig på krykker pt, efter en trappestige ikke gad understøtte mig og forsvandt under mig, da jeg hjalp en ven med at bygge garage, hvilket resulterede i et kvæstet højre knæ, med et sprængt korsbånd og lidt knoglebrud, så nu har jeg fået sat skinner på benet, så jeg atter er lidt mobil, men har noget uro i benet om natten og måske derfor ingen drømme får tildelt ha ha, det var tredie gang det ben var involveret i noget, første gang en sprængt achilesscene, anden gang meniskenskade grundet badminton og nu 4 uger med skinner, gu ved hvor min guardian angle sidder og drikker øller.

Kære treram.

Du drømmer fortsat hver nat i de såkaldte REM-perioder (Rapid Eye Movements), hvor dine øjne bevæger sig bag de lukkede øjenlåg. Men hvis man ikke vågner under slutningen af en af disse perioder, har man ingen bevidst erindring om drømmene.

Man husker dem heller ikke klart ret længe, for de fleste drømmesyner er blot "mellemregninger" i korttidshukommelsen.

Drømme er ganske enkelt hjernens "problemløsninger" af de uforståede eller ubehandlede erfaringer, som vi ikke nåede at få færdigbehandlet i den vågne periode. Hvis du f.eks. i løbet af dagen har været stresset, og ikke har spist tilstrækkeligt, fordi din sultfornemmelse var undertrykt, så dukker sulten op i drømmen. Hjernen leder efter svaret på dette problem, og svaret er selvfølgelig mad, så derfor drømmer du om mad.

Det var denne funktion, der fik Freud til at tro, at drømme var ønskeopfyldelse, men det forklarer ikke mareridt. Det gør problemløsningsmodellen til gengæld, for hvis man har alvorlige problemer, og hjernen ikke kan finde svaret på dem, prøver den nat efter nat at finde en løsning, og forsøgene opleves som mareridt.

Det skyldes at hjernen arbejder med symboler mere end med ord, og da det ukendte/uløste altid er skræmmende, dukker alle mulige skræmmende symboler op fra underbevidstheden i hjernens forsøg på at finde noget at sammenligne problemet med for at nå til en forståelse.

Nogle af disse symboler er fylogenetiske og arketypiske, d.v.s. nedarvede i vores DNA og fælles for en større gruppe af mennesker, mens andre er ontogenetiske, d.v.s. at de stammer fra vore egne erfaringer i livet. De blandes så i en skøn forvirring, og det er det, der gør drømmetydning så besværligt, for de ontogenetiske symboler er forskellige fra menneske til menneske. Man kan derfor kun tyde indholdet af en drøm, hvis man undersøger, hvad den drømmende anser for væsentligt ved hvert enkelt symbol, og samtidig har et grundigt kendskab til de arketypiske symboler.

Den svejtsiske psykiater og præstesøn Carl Jung nåede muligvis frem til denne erkendelse på sine gamle dage, for efter i årevis at have tumlet rundt i en religøs videreførelse af den freudianske tågesnak, og have "tolket" titusindvis af drømme, nægtede han på sine gamle dage at tolke flere drømme, men kom i stedet med kryptiske bemærkninger, når nogen bad ham tolke en drøm, f.eks. "I skulle bare vide...".

Det ville i hvert fald være en logisk forklaring på hans uvilje, at hans hjerne omsider havde løst problemet med hans drømmetydning, og trukket tæppet væk under hans livslange religiøse opfattelse af drømmene.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Det er derfor, at det er så spændende at begive sig ud på livets landevej.

Man behøver ingen drømmetyder til at hjælpe én, idet drømmen er én selv, og man er derfor selv den bedste autoritet indenfor at tyde den.

Jeg vil tro, at man kan lære meget om sig selv, hvis man lærer at tyde sine egne drømme.