Det korte svar fra min side på om Store Bededag skal afskaffes for i stedet at gøre dagen for den muslimske Eid-fest til officiel helligdag i Danmark er et klart NEJ.

Min begrundelse for at svare NEJ er ikke, at jeg ikke ønsker at tage hensyn til andre menneskers vigtigste religiøse helligdage - jeg finder det helt naturligt, at offentlige institutioner og private virksomheder så vidt det er muligt tager hensyn til medarbejdere eller elever/lærlinge med muslimsk, jødisk, hinduistisk m.m.m. religion, herunder også så vidt muligt giver dem mulighed for at holde fri på de vigtigste af deres respektive religioners helligdage - jeg svarer NEJ til "islamiseringen" af Store Bededag fordi dette forslag helt åbenlyst er inspireret af forestillingen (eller kravet) om "RELIGIONSLIGHED", og dermed kun er endnu et skridt på vejen henimod afviklingen af Danmark som et grundlæggende set kristent land.
(Eller i hvert fald et land, som i alt væsentligt bygger på kristendommen, og den mere eller mindre af kristendommen afledte humanisme, hvorfor kristendommen jo også har en i nogles øjne "politisk ukorrekt" fortrinsstilling her i landet, som endda er garanteret i vor Grundlov).


LIGHEDSTANKEN er efter min opfattelse en på mange måder sympatisk tanke; men "med måde er alting godt", som man siger.
Et krav om "religionslighed" er et både konfiktskabende og uopnåeligt krav at stille, og det er derfor - og ikke for at ringeagte anderledestroende - at jeg afviser kravet og dets implikationer, både i stort som småt.

KONFLIKTSKABENDE er "religionsligheds"-kravet indlysende nok, fordi det uundgåeligt vil støde på indædt og ofte meget følelsesladet modstand blandt mange af de mennesker, som tilhører den hidtil dominerende religion, og som med rette (set ud fra deres perspektiv) oplever, at DE hele tiden må give "indrømmelse efter indrømmelse efter indrømmelse" i "religionslighedens" navn.

UOPNÅELIGT (samt yderligere konfliktskabende) er forestillingen om "religionslighed", fordi det i højeste grad altid kan diskuteres, hvad der egentlig skal til, før end religionerne og deres tilhængere "står lige": Mange rettroende muslimer vil således hævde, at islam ikke er fuldt ligestillet med kristendommen her i Danmark (og Vesteuropa i øvrigt) så længe "blot den mindste smule af det, som Allah har tilladt eller påbudt muslimer at gøre, ikke fuldt ud respekteres af de verdslige love".
(Eksempelvis er det forbud mod flerkoneri, som eksisterer i dansk og øvrig vesteuropæisk lovgivning, klart inspireret af kristendommens ægteskabslære, hvorimod Allah utvetydigt giver muslimske mænd ret ril at gifte sig med op til fire koner. Derfor kan der ikke være tale om ægte "religionslighed", før loven giver muslimer - og tilhængere af alle andre religioner - mulighed for at følge egne religiøse love, f.eks. på ægteskabsområdet).

Ønsker vi i den konsekvente "religionsligheds" navn at give herboende muslimer mulighed for at leve 100% efter sharia i et parallelt retssamfund (den vej, som man har betrådt i England)?

Gør vi os klart, at vi i givet fald senere hen vil kunne blive mødt med krav fra tilhængere af andre religioner om at vise deres religiøse helligdage og traditioner samme respekt, som vi viser over for muslimerne, således at f.eks. hinduer kan forvente hensynstagen til hinduernes religiøst begrundede kastesystem, deres opfattelse af koen som et helligt dyr, officiel anerkendelse af hinduistiske helligdage o.s.v.?

Eller er det måske kun muslimerne som vi skal vise officiel anerkendelse og respekt? (Det "multikulturelle samfund" som det "mustimuslimske samfund").

-----------------------------------------------------------

Forestillingen om "religionslighed" er efter min mening en både naiv, konfliktskabende og uopnåelig post-marxistisk myte (af samme grund bruger jeg citationstegn), som jeg derfor konsekvent må afvise.

("Religionslighedstanken" er paradoksalt nok også i direkte modstrid med - ja UMULIG inden for - islam, fordi der ifølge den altid strengt logiske islamiske tankegang aldrig kan være lighed mellem Sandheden (islam) og løgnen (alt andet)).

På den anden side er vi også nødt til at erkende, at Danmark ER blevet et flerreligiøs samfund, og at vi indlysende nok må forholde os til denne kendsgerning.
Spørgsmålet er blot HVORDAN?

Som jeg førhen har gjort opmærksom på, mener jeg vi som svar på det spørgsmål med fordel kunne lade os inspirere af ISLAM...! (Egentlig pudsigt, at det er mig som tænker således, og ikke nogle af de mange multikulturalister, der ellers altid har så travlt med at udbasunere, at "vi kan lære så meget af vore indvandrere"...):

ISLAM er - eller har i hvert fald i tidligere og bedre tider altid været - kendt for at udvise en betydelig grad af TOLERANCE over for tilhængere af ikke-islamiske religioner, FORUDSAT NATURLIGVIS, at disse ikke-muslimer anerkender ISLAMS FORRANGSSTILLING i lande som tilhører den islamiske civilisation!

Jeg siger naturligvis ikke, at "vi skal her hos os gøre nøjagtigt lige som muslimerne gør i deres lande" - det ville være en mindst lige så tåbelig fremgangsmåde som "religionsligheds"-tankegangen - for selvfølgelig skal det da ikke gøres til en strafbar handling at konvertere fra kristendommen til en anden religion, selvfølgelig skal muslimer have ret til at missionere i Danmark, selvfølgelig skal en ikke-kristens vidneudsagn i en Retssal gælde lige så meget som en ikke-kristens o.s.v., o.s.v. - men selve PRINCIPPET om, at den talmæssigt dominerende religion i et givent land har en helt naturlig forrangsstilling, som de religiøse minoriteter er nødt til at respektere, til gengæld for selv at blive tolereret og respekteret, er efter min mening en sund og rigtig tankegang, som vi med stor fordel kan tage til os, ikke mindst fordi den i den muslimske del af verden gennem århundreder har stået sin prøve, og i det store og hele med godt resultat.

Rationalet er, at så længe der kun er én af alle anerkendt "hane på møddingen" er der nogenlunde fred og ro; men hvis to eller flere "haner" gør deres entré (f.eks. i "religionslighedens" navn) så bliver der øjeblikkeligt ballade...

(Jeg er naturligvis udmærket klar over, at forestillingen om det "tolerante islam" i nogen grad er en myte, skabt af 1700-tallets oplysningsfilosoffer, som havde brug for et mod-ideal at sætte op imod datidens intolerante katolske kirke med dens inkvisition m.m.; men det er ikke KUN en myte: Spørg f.eks. jøderne, eller sammenlign den i det store og hele (der var perioder med undtagelser) tolerante behandling af jøder og kristne i det mauriske Andalusien med det kristne Spaniens yderst hårdhændede behandling af jøderne (i 1492 FORBUD imod jødedommen i Spanien) og fordrivelsen af de muslimske maurere).

-----------------------------------------------------------

Spørgsmålet om, hvorvidt Store Bededag skal, eller ikke skal, afskaffes til fordel for en officiel fridag på dagen for den muslimske Eid-fest, som afslutter ramadanen, kan vel siges at høre til i "småtingsafdelingen"; men for mennesker med sans for SYMBOLERS betydning er der alligevel tale om et klart "tidens tegn" - og mange muslimer er, som de kulturmennesker de er, langt mere bevidste om symbolbetydninger end flertallet af os danske ikke-muslimer...

(En parallel er den lejlighedsvis opblussende diskussion om hvorvidt gamle kirkebygninger, som ikke mere benyttes som kirker, skal kunne omdannes til moskeer).

Derfor mit NEJ til Store Bededags-afskaffelsen (eller "flytningen"), og de ikke-muslimer blandt jer læsere, som måske ikke er blevet overbevist af ovenstående argumenter, vil jeg bede overveje følgende kendsgerning:

Som bekendt flytter ramadanen sig hen over året, fordi det muslimske år er et måneår, og derfor er kortere end et almindeligt solår.

Dette betyder, at Eid-festen i perioder vil falde sammen med sommer-, vinter- eller efterårsferie, hvortil kommer de tilfælde, hvor Eid-festen falder sammen med andre helligdage som f.eks. jul, påske eller pinse.

Afskaffes Store Bededag til fordel for Eid, går den almindelige ikke-muslimske dansker derfor i en del tilfælde glip af en fridag, som han eller hun ellers ville have haft...

Vil I yde det offer i "religionslighedens" navn...?

Tror I at flertallet af danskere vil...?


Henrik Ilskov-Jensen

Hej Ilskov-Jensen

Du er tydeligvis ramt af det værst tænkelige: En kombination af islamofobi og Eurabia-fobi. Du underminerer med dine fordomme og fobier det store fredens og tolerancens multikulturelle projekt, som alle visionære og anstændige personer i Europa og den arabiske verden har arbejdet på at opbygge gennem årtier trods modstand fra snævertsynede nationalister, facister, racister og andre åndsformørkelser.

Dit slemme tilfælde er lige en sag for EUs Center for Overvågning af Racisme og Fremmedhad, og hvis det ikke hjælper så skal beslutningerne fra Durban2 nok få lukket munden på dig.

Hvad ligner det at såre muslimske medborgeres religiøse følelser med ævlet om St. Bededag? Kristendommen er en grov forvanskning af islam, et faktum som du ikke skal forsøge at lyve bort. Du må fuldstændig have mistet fornemmelsen af tid og sted når du kan sammenligne EID med fubnummeret St. Bededag.

Hører du overhovedet ikke radio? Fremtiden er allerede begyndt. I april i år transmitterede P1 fra en muslimsk fredagsbøn på den såkaldte "St. Bededag", så den dag kan du godt rive ud af din mentale kalender og i stedet underkaste dig Allahs befalinger, eller opføre dig som det tilkommer en god underdanig dhimmi af gøre.

Det skulle ikke undre mig, om en sådan kristen-fascistisk provokatør som dig endog ville klamre sig til den religiøse forskelsbehandling Grundloven giver med præferencen for den evangeliske kristendom.

En sådan grundlov er et nationalistisk fascistisk fortidslevn som overhovedet ikke opfylder kravene om anti-diskrimination, tollerance og fred som Eurabia bygger på. Når vi med hjælp fra de arabiske lande og Europas mange millioner fredelige og tolerante muslimer får gennemført den nye EU forfatningstraktat, som nu hedder Dublin-traktaten - for at narre den fascistiske fjende - så ender Grundloven på Nationalmuseet hvor kristne grødbønder og andre klaphatte kan mindes gamle dage, dengang da Danmark var et fascistisk og racistisk land med grov religiøs diskrimination og undertykkelse.

Hvorfor dog fejre islams tredjesidste profet Johannes Døberen, i stedet for at fejre den eneste sande og sidste profet Muhmamad, der indstiftede EID, så de sande troende kunne fejre afslutningen på Ramadanmåneden. Og I kan også godt snart droppe Julen, for der er ingen grund til at fejre en muslimsk profet som netop IKKE døde på korset og som IKKE havde forstået det sande budskab fra den eneste sande gud, Allah, korrekt.

Alt det uvæsen vil blive rettet i den kommende tid, for som enhver ved betyder islam fred og tolerance, men vi vil ikke længere aqcceptere forvanskede versioner af islam - det er en forhånelse af vor religion og de sande troende. Heldigvis er eurokraterne enige i vore synspunkter, så jeg er sikker på, at vi sammen kan skabe det fredens og tolerancens rige alle ordentlige mennesker tørster så stærkt efter.

Insallah

Ipso Facto