Kære Ole Bjørn
Det er et udmærket emne, du rejser, men jeg synes nok, at der er gået lidt for meget "Simon2" i dig. ;)
Du skriver så, at det var Hanskrist's svar til mig i går i en anden tråd, der blev anledningen til denne debat. Netop det indlæg fremkaldte også en reaktion hos mig, men samtidig deler jeg både tro med dertilhørende tanker, begreber og erkendelser med Hanskrist.
Derfor kan jeg heller ikke erklære mig enig med din konklusion, som bl.a. lyder:
"Hos nogle mennesker afføder manglen på en forklaring en usikkerhedsfølelse, som de har svært ved at leve med. De nødsages derfor til at konstruere en forklaring, der kan dulme denne usikkerhed og tilfredsstille behovet for en forklaring."
Du begår den samme fejl som Simon2 ved at placere alle troende i kassen: troen som manglen på forklaring.
Ifølge jeres forståelse kan tilstrækkelig viden om vores verden opfylde den usikkerhed, den troende ifølge dit oplæg skulle rumme. Jeg er bare ikke enig i, at denne viden er det, der giver os vores livsfylde, en fornemmelse af vores essens. Troen er en gave, den bygger jf. Luther på nåde og på forbillede. Men allerede her skilles vores veje jo i og med, at jeg bevæger mig ind i troens sprog..
Eftersom jeg lige har måttet bruge lidt tid på at skrive et indlæg til Hanskrist som svar på det samme indlæg, som blev anledningen til dit oplæg her, vil jeg nøjes med at henvise til det i håbet om, at jeg bidrager med en lille forståelse for det, troende oplever og grundfæster deres tro i (hvis det da er mennesket selv, der grundfæster sin tro).
http://www.trosfrihed.dk/debat/ubbthreads.php/posts/5148.htmlMvh
Anne
Svar
Citer
