Anledningen til denne tråd er de "Hanskristelige" fantasier i en anden tråd (dette indlæg).

Som ung brugte jeg en hel del tid gennem flere år på at studere sammenlignende religion. For mig bestod troens mystik i, at nogle mennesker åbenbart var i stand til tankemæssigt at lukke øjnene for åbenlyse kendsgerninger og erstatte dem med en fantasifuld forklaring om overnaturlige væsener. At der fandtes mere end 5.000 forskellige af disse fantasier, gjorde ikke mysteriet mindre.

Det pirrede min nysgerrighed at menneskehjernen kunne suggerere sig selv til at benægte logiske sammenhænge og erstatte dem med indbildte årsager og tro på illusioner. Jeg holdt da meget af eventyr, og elskede som barn at fantasere, men jeg var da meget bevidst om, at det var fantasier. Hvordan kunne voksne mennesker ignorere det?

Det ledte mig selvfølgelig til at studere psykologi, og her ventede der en ny overraskelse. De forskellige psykologiske teorier bar umiskendelige lighedstegn med religionerne. Anført af freudianske troende digtede de på samme måde forklaringer om fiktive "væsener" som jeg'er, overjeg'er og id'er, der skulle befolke vore tankeprocesser og kæmpe om magten, ligesom kampen mellem de religiøses guder og djævle.

Begge slags fantasier var milevidt fra de naturvidenskabelige fag, der havde min store interesse, og som metodisk arbejdede sig frem mod en større forståelse af de begivenheder, der både lod sig registrere af vore sanser og vore instrumenter. I en årrække forblev den religiøse tro derfor et mysterium for mig. Jeg måtte dengang nøjes med at konstatere, at den eksisterede, at den måtte skyldes defekter i tankeprocesserne, og jeg kaldte i mit stille sind de troende for "benægterne".

Ved et tilfælde kom jeg senere i forbindelse med nogle psykologer, der ligesom jeg fandt det nødvendigt at bruge videnskabelig metodik i udforskningen af psyken og sindet. Disse kætterske psykologer var selvfølgelig uglesete blandt deres "troende" kolleger, og måtte derfor forske privat i ubemærkethed. Til gengæld opnåede de holdbare resultater, der nu mange år efter så småt er ved at vinde indpas i psykologien i specialet kognitiv psykologi. Der er dog stadig lang vej igen før psykologien som helhed kan betragtes som videnskab.

Nogle års fornyede studier i psykologi som privatelev gav mig så omsider svaret på troens gåde. At opdage den logiske sammenhæng i vore tankeprocesser, der kan forklare de troendes fornægtelse af virkeligheden, kan fuldt ud sammenlignes med en åbenbaring. Man oplever den samme euforiske glæde og følelse af afklaring. Forskellen er kun, at den videnskabelige åbenbaring ikke nødvendiggør benægtelse af nogen som helst konstaterbare fakta. Det vil alle ophavsmænd til banebrydende teorier kunne bekræfte.

En detaljeret forklaring på den videnskabelige psykologi vil i sagens natur kræve en længere afhandling, som der ikke er plads til her, men konklusionerne vedrørende "troens gave" kan udtrykkes ret kort.

Tro er en blanding af et medfødt behov for forståelse af verden, kombineret med en kulturel indoktrinering. Man kan også udtrykke det således: Hos nogle mennesker afføder manglen på en forklaring en usikkerhedsfølelse, som de har svært ved at leve med. De nødsages derfor til at konstruere en forklaring, der kan dulme denne usikkerhed og tilfredsstille behovet for en forklaring. At dette nødvendiggør vold på den medfødte logiske sans er et mindre onde end angsten for det ukendte.

De autoriserede religiøse forklaringer er en stor hjælp i denne proces, men ikke tilstrækkelige. Derfor fortolker alle troende de religiøse fantasier efter deres individuelle behov.

I sagens natur vil de troende ikke være enige i ovenstående konstateringer.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Kære Ole Bjørn

Du gør dig nogle betragtninger omkring tro:



Ole Bjørn kommer ikke nærmere ind på hvem disse: "overnaturlige væsener," ér. Er det monstro alfer, nisser, trolde, enhjørninger eller andet, Ole Bjørn har i tankerne? Kun Ole Bjørns´ fantasier sætter tilsyneladende grænserne!

Nu er Ole Bjørn jo - alt andet lige - en gentleman, så han siger det selvfølgelig ikke direkte, men lur mig; han tænker overordnet på, at Skaberen Gud Jehova, udelukkende er et fantasi-produkt i de troendes sind, og altså ikke eksisterende
i den virkelige verden, hvor alting - i den videnskabelige Ole Bjørn´ske optik - kun kan accepteres som eksisterende, hvis det kan måles eller vejes.

Her har han imidlertid gjort regning uden vært [læs:uden Gud].
Gud er nemlig - hvis man studerer Bibelen - ikke umiddelbart tilgængelig for hvem som helst, og det er der mange gode grunde til.

Jesus og Bibelen peger på, at man må iføre sig de rigtige motiver, og gøre sig nogle seriøse initiativer, hvis man ønsker at finde Gud, som i øvrigt er usynlig, og hvis kraft er så stor, at mennesket ikke kan se direkte på Gud - og leve:

Romerbrevet 1:20: For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning.

P.S. Der er ellers nok af dem - altså undskyldningerne.

Anden Mosebog 33:20: Men han sagde: »Du får ikke lov at se mit ansigt, for intet menneske kan se mig og beholde livet.«

Så er der Jesus - og ´indgangen´ til Gud:

Matthæusevg. 7:7: Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer.

Hvis Gud var umiddelbart tilgængelig, så var der ingen grund til at søge, vel?

Hvilket også fremgår af følgende:

Matthæusevg. 11:25: På den tid tog Jesus til orde og sagde: Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige...

Og, så er der jo dét med indstillingen eller motiverne, i forhold til Gud:

Første Korintherbrev: 1:20,21 Hvor er de vise henne, hvor er de skriftkloge, hvor er denne verdens kloge hoveder? Har Gud ikke gjort verdens visdom til dårskab? v21 For da Gud i sin visdom ikke ville, at verden skulle kende ham gennem sin egen visdom,[ Vi kan selv - og vi vil selv - uden Gud ] besluttede Gud at frelse dem, som tror, ved den dårskab, der prædikes om. [I Bibelen]

Frem med ´mikroskopet´, Ole Bjørn!

Kære Oncemoreforthosewhodidnotunderstanditthefirsttime.

Du bekræfter til fulde mit udsagn om de troendes fantasiforestillinger. I din fantasifulde virkelighed bliver den virkelige virkelighed derfor nødvendigvis opfattet som fantasi.

Forskellen på vore synspunkter giver sig udtryk i, at mit bekræftes af konstaterbare fakta, mens du kun har fantasien at hænge din hat på.


Mvh

Ole Bjørn ;)

Kære Ole Bjørn

Det er bare noget du tror!

Kære Oncemoreforthosewhodidnotunderstanditthefirsttime.

Det er bare noget du tror!

Mvh

Ole Bjørn ;)