Det var tidligere umuligt her i landet for en afdød muslim, at blive begravet efter islamisk skik og tradition. Men for to år siden lykkedes det, efter 15 års trakasserier mellem myndigheder, muslimske organisationer og politikere at få indviet en mark i Brøndby til muslimsk gravplads.
Og dermed var næsten alle lykkelige: En lang række benspænd i form af borgerprotester, magtkampe mellem muslimske organisationer og en langsommelig sagsbehandling havde halet projektet i langdrag, men det endte med fornem reception og partytelt med arabisk, tyrkisk og pakistansk mad.
»Det er jo dejligt med den gravplads. Nu kan muslimerne virkelig føle, at religionsligheden også gælder dem, som det gælder de andre store trosretninger, der i en årrække har haft deres egne gravpladser«, udtalte den dansk-pakistanske forfatter Rushy Rashid.
Nu har vi rent faktisk ikke religionslighed i Danmark, men religionsfrihed, men sådanne sproglige nuancer kan man vel ikke forvente, at en pakistansk forfatter er opmærksom på.
Til gengæld har man hverken religionsfrihed eller religionslighed i Det Lykkelige Arabien, så der kan det være noget et problem for en dansker først at dø og derefter ikke kunne komme ret i jorden blandt Muhammads efterkommere. Hvis man endelig skal dø, kan det ikke anbefales, at man gør det i Saudi Arabien.
Om sådanne problemer for en hvid mand med at blive begravet i muslimsk jord, kunne allerede den danske opdagelsesrejsende Carsten Niebuhr berette om i 1763, da ekspeditionens botaniker Forsskål opgav ånden på rejsen mellem Mokka og Sana, hovedstaden i Det Lykkelige Arabien.
Beretningen der bygger på Carsten Niebuhrs dagbog lyder:Det er tydeligt, at Forsskål ikke har langt igen. Mod betaling af en voldsom overpris lykkes det Niebuhr at leje et lille hus, hvor Forsskål kan få lov til at dø i fred. Først den 11. juli 1763 opgiver Forsskål kampen imod den frygtelige sygdom og dør i Det Lykkelige Arabien, kun 31 år gammel.
Næste dag sender Niebuhr deres tjener hen til den stedlige dola og kadi (civildommer) for at melde dødsfaldet. Det viser sig næsten umuligt at købe et jordstykke, hvor de kan begrave Forsskål, og først efter at have betalt en uhyre overpris, lykkes det. Herefter bliver Niebuhr kaldt til dolaen, som meddeler ham, at ifølge landets love er han, dolaen, automatisk arving af alle ejendele, som tilhører fremmede, som dør i hans distrikt.
Niebuhr nægter og fremhæver, at da de mistede en anden ekspeditionsdeltager, von Haven, havde dolaen dér ikke rejst et sådan krav. Derefter meddeler dolaen, at han i hvert fald venter en anselig gave i anledning af dødsfaldet, og Niebuhr svarer, at han i så fald som kassemester må insistere på at få en kvittering for beløbet. Da dolaen er klar over, at de agter sig til Sana og formentlig vil indberette sagen til imaman der, afstår han fra yderligere krav.
Næste problem bliver at finde seks mand, som vil bære Forsskål til graven. Først den følgende dag lykkes det at finde seks pjaltede kulier, som kl. 3 om natten, bærer Forsskål til gravstykket, hvor de i hast begraver ham blot nogle få fod nede i jorden.
Nogle dage efter erfarer de, at Forsskåls lig allerede den følgende nat er blevet gravet op igen af gravrøvere, som tror, at Forsskål har fået kostbarheder med i graven. Da dolaen underrettes om det skete, beordrer han en jøde til at begrave liget på ny. Da jøden insisterer på at få betaling for arbejdet, siger dolaen, at han kan beholde kisten for sin ulejlighed.
Mundheldet:
Den enes død, den andens brød, synes at passe selv i Arabien, mens vi godt kan kassere:
"Den evige fred findes kun på kirkegården."Jeg spekulerer på, om ikke det vil være klogest helt at droppe alt begravelseshalløjet og blot testamentere mit afsjælede legeme til Anatomisk Institut. De lægestuderende får noget at more sig over, mens jeg ender i ren alkohol. Vel ikke den værste skæbne for en epikurærer at afslutte med evig vinånd. Forresten er alkohol et arabisk låneord, der betyder
"det fineste", fra dengang Arabien virkelig
var Det Lykkelige Arabien.
Ipso Facto 
-----
En videnskabelig undersøglse for nyligt påviste, at alkohol i moderate mængder forlænger et menneskes liv. Min egen undersøgelse viser, at man ikke blot lever længere, men også lykkeligere. Skål og god weekend.
Svar
Citer