Som gammel forhærdet læser af Karl Marx's analyse af det kapitalistiske samfund var jeg da godt klar over, at det ville ske engang, men måske er det nu, det sker, her i min levetid.

En vanvittig fiktiv stigning i ejendomsværdierne er blevet brugt til at finansiere en långivning helt ude af proportioner. Lånene er brugt til forbrug, til støtte af en vanvittig vækstfilosofi. Denne vækstfilosofi er blevet så vanvittig, at man i dag taler om 'faldende vækst'. Hvad er det? Enten stiger det eller også falder det, skulle jeg mene.

Men for den måbende offentlighed har man fået defineret et begreb, man kalder 'faldende vækst', som et problem. Ding dong dynamolygte.

Måske vi skal begynde at investere i konserves og forberede os på en fremtid med en livlig bytteøkonomi i stedet for den kapitalistiske udnyttelse af arbejdskraften som en vare, som er grundlaget for det nuværende samfundssystem?

Under alle omstændigheder skal der nok være nogle der bytter fordærvet konserves. Så må vi prise os lykkelige for at vi har en retsstat.

Kære Michael.

Hvis den økonomiske vækst normalt ligger på 4% om året, og den falder til 3% et år og til 2% året efter, så er der jo tale om en faldende vækst.

Planters vækst falder også i den mørke tid, men de gror stadigvæk.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Jo, men det er dog stadig vækst.