Skal vi ikke blande Anne udenom. Jeg synes at hun har klaret det eminent de gange mine følelser er løbet af med mig. Sidste gang, som du overværede var for et par dage siden da jeg sagde at hun havde smidt mig ud, hvilket hun havde idet hun totalt ignorerede mig. Det gjorde mig selvfølgelig ked af det.

Du gør det ikke bedre med dine konstante fejlfortolkninger og udbrud. Jeg har afklaret mit forhold til Anne og hun har afklaret sit forhold til mig.

Al det barnagtige pjat med jalousi og hvad ved jeg, vil jeg gerne være fri for, jeg kan sagtens være både ked af det og glad på samme tid. Jeg bliver nødt til at respektere hvad jeg selv føler ligesom jeg respekterer hvad andre føler.

Måske jeg sagde 'Vig fra mig, satan. Det er min måde at udtrykke mig på når andre blander sig med fejlfortolkninger af mine ord og handlinger.

Du burde selv kunne se hvor vigtigt det er hvis man ikke en gang kan skelne forskellen mellem at være ked af det og være jaloux. Jalousi er besiddertrang, frygt og baggrunden for den er, at man fylder sig op med billedet af en anden i stedet for at lære at være sammen med sig selv.

Kedhed er derimod en ganske naturlig følelse. Uvejret opstår når trediepart blander sig med fortolkninger og farver et billede af én som ikke passer. Men lad nu det ligge.

Med hensyn til din kristendom er jeg udemærket i stand til at lytte og forstå. Jeg siger ikke at ALT hvad du siger er forkert, men du tager fejl på væsentlige punkter. Det er imidlertid umuligt at føre en samtale med dig idet du hele tiden fylder dine indlæg med, ikke mindst, højtråbende personlige uelskværdigheder og du prøver hele tiden at tegne et billede af én, som du selv opfatter én.

Jeg siger ikke forskellige ting, jeg taler med forskellige personer. Det indlæg du reagerede på var rettet til Anne, jeg ville have skrevet noget andet til dig.

Prøv at læse Annes indlæg til Elin Quist på den anden debat.

En uvurderlig juvel midt i menneskenes uvidenhed.

Og så forkynd da dit budskab og tag dine tæv som en mand når du tager fejl. Vi er allesammen kun mennesker. Vi kan ikke have ret hele tiden.

Måske jeg sagde 'Vig fra mig, satan. Det er min måde at udtrykke mig på når andre blander sig med fejlfortolkninger af mine ord og handlinger.

Skriver du Michael.

Første gang jeg så dig optræde jaloux blandede jeg mig overhovedet ikke. Jeg var dybt rystet over de ord du brugte og hvordan du på et øjeblik skiftede kurs i forhold til Anne, nøjagtig som forleden. Det har intet at gøre med at være ked af det, det jeg nu har set 2 - 3 gange. Din jalousi og besiddertrang og overvågning og kontrol er pinligt at se på. Men det er fint og det er også på høje tid, hvis du siger det nu er i orden og forholdet afklaret, tillykke med det!

Du skriver:

Med hensyn til din kristendom er jeg udemærket i stand til at lytte og forstå. Jeg siger ikke at ALT hvad du siger er forkert, men du tager fejl på væsentlige punkter. Citat slut.


Der var ikke noget jeg hellere ville end dersom du eller andre kunne påvise noget, da dette ville gøre mig meget klogere.

På hvilke væsentlige punkter tager jeg fejl?

Du kan da bare skrive det, du behøver da ikke debattere med mig, men blot skrive hvori du mener jeg tager fejl på væsentlige punkter.


"så forkynd da dit budskab og tag dine tæv som en mand når du tager fejl", skriver du, men disse ord giver da overhovedet ingen mening så længe du ingen kritik har fremført og du ej heller har påpeget overfor mig på hvilke væsentlige punkter jeg tager fejl.

Hvis der er noget jeg har brug for så er det tæv, udfordringer og modstand, men jeg har lidt svært ved at se hvordan noget sådant skulle kunne komme fra dig der siger:

Kristus Jesus som en ikke-handlingens Mester. Som ham der ville vise os vejen til Stilheden; Tomheden og det Uendelige Rum som det eneste der var og altid vil være.

Dig der siger at det eneste det kommer an på er at forstå sig selv, hvilket er lige så u-Krist-elig en tankegang som den ovenfor.

Jesu mission ville mislykkes dersom han opfordrede til at mennesket skulle bestræbe sig på at forstå sig selv.


Mange kærlige hilsner Hanskrist.

De tæv jeg talte om er dem du helt naturlig vil få når du engang tager mod til dig og kommer ud af busken. Det er ganske sundt ikke at stivne i sin egen overbevisning.

Du sammenstiller mine ord forkert, de er blevet brugt ved to forskellige lejligheder.

Jeg har ikke kaldt Jesus for ikke-handlingens mester, jeg har udtalt at det han gjorde var den fuldstændige ikke-handling. Det samme gælder Gud. Den fuldstændige ikke-handling.

At Han talte sandhedens ord forstyrrede ikke denne ikke-handling, ligesom den heller ikke blev forstyrret da Krishnamurti afrundede forståelsen af det sagte i sidste århundrede, til de få, som lyttede.

Årsagen til Guds ikke-handling er, at erkendelsen ikke kan meddeles udefra, f.eks. gennem læsning af bøger.

Den dag menneskene forstår sig selv, forstår sandheden, er den dag, da lynet lyner fra Østen og helt om i Vesten.

PS. Selvfølgelig kunne Han da handle hele tiden hvis Han ville og Han gør det sikkert ofte uden, at vi ved det. Men hvad ville det gavne, mennesket må selv forstå sig selv ellers bliver det blot en robot.

Jeg har ikke kaldt Jesus for ikke-handlingens mester, jeg har udtalt at det han gjorde var den fuldstændige ikke-handling. Det samme gælder Gud. Den fuldstændige ikke-handling.

Skriver du,

men du har kaldt Jesus for en ikke-handlingens Mester, det er også rigtig at du har sagt at det han gjorde var den fuldstændige ikke-handling. Men det du siger stikker i øst og har ikke en hujende fis med den Kristne Guds forståelse og Jesus Kristus forståelse at gøre.

Men hvorfor nævner du det?

Skulle du ikke påvise på hvilke væsentlige punkter jeg har taget fejl med min Kristusforkyndelse.

Dog jeg kan godt se hvis det du siger ovenfor holder, så har jeg taget grueligt fejl og min Kristusforkyndelse er helt ved siden af, det vil jeg godt indrømme, men problemet er at så ryger NT og alle dets forfattere også med i samme fald, så ryger Luther, ja så ryger hele kristendommen på gulvet. For der er ikke een eneste kristen teologisk tænker der vil kunne forbinde noget som helst med det du siger.

Det nærmeste du kan komme det, er noget med den "ubevægede bevæger", men dette skyldes en syntese af græsk tænkning og den kristne tro, der førte til en metafysik, der talte om Gud som den ubevægede bevæger, men dette er forladt igen. Og så står der også bevæger, så selv her, hvor vi komme dig nærmest er vi langt, langt fra dine tanker.


Det er ikke nødvendigt at forstå sig selv for at få et godt og lykkeligt liv, ja jeg vil endda sige tværtimod og i kristendommen spiller det forhold ingen afgørende rolle.


Hvis du ikke har i sinde at påvise på hvilke punkter jeg har taget væsentligt fejl i min Kristusforkyndelse tror jeg at jeg vil bruge min tid på noget mere fornuftigt, end dine søforklaringer. Du er allerede begyndt på nattens slingrekurs.

Mange kærlige hilsner Hanskrist.

Sindet er ikke hjertet. Sindet er tanken og tanken er den europæiske filosofi, den er Paulus og Luther og man kan diskutere hvad de har sagt i det uendelige. Men det er ikke hjertets følsomhed.

Ingen filosofier eller religioner eller psykologiske retninger kan erstatte dette selv at leve og at forstå sig selv og sit liv blandt andre.

Her bor sandheden, livet. I det liv man lever. Man kan krydre sine citater med hvad andre har sagt, men de kan ikke erstatte ens egen forståelse af éns eget liv.

Forståelsen er noget helt andet end tankevirksomhed. Den er en uendelig flod som strømmer fra ens indre.

Derfor må tanken være stille, således at forståelsen kan udfolde sig. Forståelsen diskuterer ikke, den samtaler og lytter og bliver til et træ som fylder universet.

Stilheden og det uendelige rum.