Når du nævner Kræn-P, må det være fordi han har skrevet om hinduismen og buddhismen hvorfor du antyder at jeg skulle være østligt orienteret, hvilket jeg ikke er. Det lyder igen som en af HansKrists tvangs- undskyld kongstanker, at der skulle findes noget sådant som en speciel østlig eller vestlig bevidsthed. Det mener jeg ikke. Derimod mener jeg at vi som moderne kosmopolitiske mennesker må sætte os ud over vores specielle kulturelle og religiøse begrænsninger og opfatte hinanden som mennesker. Alle sammen.
Forståelsen af en selv er ikke noget frit i luften svævende, man er nødt til at forstå sin egen begrænsning. Hvis kristendommen er en fold, kan man også betegne buddhismen som en anden fold, hinduismen som en tredje og f.eks. taoismen eller jødedommen som en fjerde og femte.
Man kan opfatte sin begrænsning som om man stod nede i en brønd og kiggede ud.
Foruden vores sprog, vores historie, kultur og vores nationalitet er vi også begrænset af den religion vi bekender os til. Disse er brøndens sider. Men uanset den forskellige terminologi og begrebsverden, de forskellige historier, har vi alle det tilfældes, at vi er mennesker og beskæftiger os med vore vilkår for at være mennesker. Den Gud som er udenfor brøndene omfatter alle brøndene.
Når vi gør en religion til trossætninger skiller vi os ud fra andre religioner og vi skaber dermed skel mellem mennesker, men i virkeligheden er der meget sandt indenfor enhver religion og mange smukke historier man kan få forstand af, som menneske.
For at forstå sig selv er man også nødt til at forstå at man er begrænset af sin religion. Det betyder ikke at man reagerer modsat og afsværger religionen, men derimod at man forstår den sammenhæng hvori den optræder i ens liv. Den er en forståelsesramme, ikke en hammer man kan slå andre oven i hovedet med fordi man har mere ret end dem. Man må forstå sin religion, som f.eks. kristendommen, som en del af ens begrænsning, en del af det som er en selv, men ultimativt er alle religioner tankevirksomhed.
En gang om tusind år, når det religiøse menneske har etableret et forhold til sin tro eller Gud, vil det kigge ud i universet i stedet for i gamle bøger.
Denne Gud vil ikke sidde på en trone men, som det siges i en gammel bog: Når jernet smedes til plovjern i stedet for sværd, så er det, at Tao hersker i verden. (Frit oversat)