Hvorfor er det at gå i opløsning, at gøre opmærksom på at jeg har nydt at følge ALH’s vej den sidste uge. Desværre synes hun at være betaget af alt dit vrøvl og hvor mange gange har jeg ikke set de svage forsøg på forståelse blive trampet ned af en strøm af ord. Hendes skriverier og oplevelser i den sidste uge er fyldt med en smuk form for erkendelse, desværre sværmer hun for dit hjemmestrikkede vås og snart vil virkelighedens spæde flamme slukkes igen.

Dit sammenrod af Paulus og Freud og, hvad ved jeg, er din egen hjemmestrikkede konstruktion, den eneste virkelighed der er i den, er din egen manglende forståelse af dig selv. Den Kristus du tilbeder er dit eget selvbilledes projektion og har intet med sandheden at gøre.

Hvorfor skulle det være det samme som at gå i opløsning at udtrykke bekymring over at noget smukt skal forsvinde, at det virkelige bliver erstattet af et falsum? Jeg har såmænd set det så mange gange før.

Men der er jo stor tryghed i at dyrke den traditionelle kristendom, at blive en god velbjerget samfundsborger med de rette meninger, accepteret af andre af sin egen slags. Hvad man gik glip af opdager man såmænd aldrig. Når først sindet er stivnet i sin endelige form synes der ikke længere at være noget at gøre.

At jeg skulle være ved at gå i opløsning er igen dit forsøg på at lægge din egen tolkning ind i hvad jeg siger og på den måde har jeg hele tiden, de sidste par år, haft dine kommentarer til at tolke hvad jeg selv siger, men denne fortolkning vil jeg meget gerne være fri for for det er din måde at opfatte på ikke min og du har så tydeligt mange gange vist at du ikke aner hvad jeg taler om. Så lad enhver svare for sig i stedet for hele tiden at tolke en andens ord ind i ens egen kontekst

Men nok om det, Jeg kan konstatere at du er en meget selvoptaget og dominerende person som gerne vil vride din egen opfattelse ind i hovedet på alt og andet samt at det absolutte centrum og kernepunkt for dig er: dig selv, dig selv, dig selv.

Nu nævner du oven i købet dig selv på linje med de filosoffer som du gentager i det uendelige, men man skal selvfølgelig ikke sætte sit lys under en skæppe især ikke hvis man kun har én.

Var det frisk nok?

Hej Michael

Jeg har ikke så mange ord til det, at du endnu en gang akkurat som da jeg debatterede med Thomas udtrykker bekymring over, om jeg er faldet for andres vrøvl. Du er med andre ord bange for, at jeg mister mig selv eller mister det, jeg arbejder på i mine skriverier.

Jeg er efterhånden godt bekendt med Hanskrist's måde at skrive på, polemisere på, hvorfor jeg også startede denne debat med ham ved at råbe op: Så stop dog op, mand.

På en eller anden måde har vi hver vores form for identitet som debattør. Vi har selv været med til at skabe den qua vores skriverier, men måske du også har ret i, at andres opfattelser af os også har en betydning. Og dog - jeg ser, at nogle debattører i høj grad vægter debatten ikke kun som en udveksling men også som det at kunne provokere ved at kridte de forskellige positioner op (tænker her særligt på Ipso Facto og Hanskrist). Det er da en glimrende debatopstart. Men nogle gange bør man også sætte sig i den andens sted for ikke glemme, at der kan være en grænse; en grænse hvor "legen" bliver for nærgående og personlig. Det er svært at sige, om det er sådan, det forholder sig, for vi reagerer forskelligt. For mit eget vedkommende så jeg hellere 10 Ipso Facto og 10 Hanskrist indlæg end det, den anonyme f.eks. har gang i (holder her pb-beskeder udenfor), hvor der på sin vis "kanaliseres" mudder ind i debatten (der skydes efter enkelte personer, der forsøges at splitte og være selvhævdende).

Dette er blot for at sige, at jeg ikke falder for andre i den forstand, som du tror og gør debatten opmæksom om det. Jeg er rimelig forankret i min tro, da den på ingen måde er afhængig af en debat, ej heller er det her, at den tager sit afsæt, det er om noget i det levede liv. Hermed ikke sagt at debatten ikke kan være inspirerende for både tro og faglighed. Det har altid været sådan, at Hanskrist og jeg lå hinanden meget nært, men jeg har da altid været bevidst om, at jeg går længere end ham, fordi jeg har nogle troselementer og en trang til undersøgelse af de forskellige trosforhold, der måske afviger lidt fra Hanskrist. Jeg er nok ikke så hard-core kristen som Hanskrist (giver udtryk for men måske heller ikke er det i virkeligheden) og disciple. Det er jo bla. det, der kommer til udtryk i denne tråd, hvor dansen så at sige kunne blive en bevægelse om på den anden side at de mange ord og begreber. Vi må dog heller ikke glemme, at ord/begreber er vores sproglige redskaber, uden dem ville teksten forsvinde og en debat som denne ville ikke længere eksistere. Så du må nok, kære Michael, vælge mellem pest eller kolera

Mvh
Anne

Det var godt at høre, Anne, at du bliver ved med at være dig selv. Du var tæt på, men valgte så HansKrists vrøvl.

HansKrist og Thomas har det tilfælles at de konstant går ind og drejer mine ord ind i deres egen kontekst og det er meget irriterende hele tiden at blive fortolket af personer der ikke forstår hvad man siger.

Jeg havde ellers det indtryk at der i dag var kristne, der satte deres tro og begreber ind i en forståelse af tilværelsens grundvilkår og derfor kunne give kristedommen et nyt indhold men det ligner nu alligevel den gamle surdejg.

Jeres kristedom har ikke patent på Gud. Gud er Gud for alle mennesker uanset deres tro og ens forhold til Gud foregår mellem én selv og Ham, ligesom forholdet mellem to mennesker foregår mellem de to. Udover det er der det at være flere sammen. Det er noget andet og mere end et personligt forhold.

Når religiøsiteten bliver til en religion forsvinder det personlige forhold og mennesker og deres fortolkninger skubber sig ind og erstatter den personlige opfattelse og oplevelse. Der dannes en konsensus som man optager i sig og opfatter som værende sand, men i virkeligheden har man erstattet den direkte opfattelse med en tænkt overbevisning.

Debatter og diskussioner går ud på at overbevise hinanden og få ret det har ikke så meget at gøre med at samtale og udvikle sig sammen under skyldig hensyntagen til hinandens forskelligheder.

Det farlige ved alle disse ord, om det så er Thomas's eller HansKrist's er, at de meget vel kan erstatte ens egen forståelse.

Det er dette, som er vigtigt, at man selv ser og forstår for på den måde udvikler man sig. Især i Thomas' tilfælde er det farligt for han gentager Jesu ord i det uendelige selvom han ikke har realiseret sandheden i dem. Den evige gentagelse af de samme ord kan godt få én til at tro, at man forstår, men forståelsen ligger ikke i at absorbere en masse ord men i, selv at se en ting, fra de enkle ting til de mere komplicerede.

Først og fremmest at forstå hvad og hvem man selv er.

Men tak for dine ord, hvor mange kristne er det Disciple siger at der er. 2,8 milliarder?

Så vil jeg gentage de vise ord som engang var mit motto:

Om 2.8 milliarder mennesker begår en dumhed, det er dog stadig en dumhed.

Og så vil jeg da tage til genmæle når jeg kan især til HansKrists' fejlagtige udlægning af Kristus. Selvom I kristne tror at I har patent på Gud, kan jeg fortælle dig, at det har i ikke.

Gud findes også udenfor den kristne fold.

Hav det godt.

Altså Michael..!

Der er ingen her, der tager patent på Gud. Vi befinder os på en debat, hvor der både er plads til udveksling/udvikling og opposionel/opponerende tænkning.

Debatten er ikke den konkrete virkelighed, hvorfor vi heller ikke får hele billedet af hinanden som de individer, vi er.

Jeg forstår udmærket godt, hvis det er trættende i længden, at den (eller de?) samme opponerer ift dig, det er da i grunden meget menneskeligt. Havde Kræn-P haft tid var det måske en lidt anden sag, for da kunne i stå to sammen mod den utrættelige Hanskrist. Men det handler vel i bund og grund om, hvordan du har det?

Mvh
Anne

P.S
Der er intet specielt nyt i det, jeg skriver, men hvis der er noget, du er uenig i, så vis det sagligt i stedet for at skyde mig i skoene, at jeg valgte Hanskrist's vrøvl.

P.P.S
Du må også have det godt