Kære Ole Bjørn.

Én af min svigerdatters veninder, der er psykolog, blev oprindeligt uddannet som zoneterapeut. Jeg har forstået, at behandlingen går ud på at arbejde med patienternes fødder ved at trykke og presse på bestemte steder på tæerne og fodsålerne.

Zoneterapi skulle angiveligt arbejde med nogle af de triggerpunkter på meridianerne, som du nævner i forbindelse med akupunktur. Kunne du sige noget nærmere herom?

På forhånd tak.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen

Kære Kristian.

Zoneterapi, eller mere korrekt fodzoneterapi, er en af de mange meridianbaserede gamle holistiske helbredelsesmetoder. Den stammer oprindelig fra nordamerikanske indianeres hånd- og fodmassage, som en amerikansk øre- næse- halslæge W.H. Fitzgerald fattede interesse for i starten af 1900-tallet.

Han konstaterede, at der var områder af huden, specielt på fødder, hænder og i mundhulen, der reaktionsmæssigt afspejlede hele kroppen og dens organer, og kortlagde disse områder gennem forsøg med sine patienter. Han udviklede også en behandlingsmetode til stimulering af disse områder, og skrev en bog (Zone-therapy) om metoden, som han selvfølgelig fik på puklen for af mange læger, der anså den for kvaksalveri.

Ikke desto mindre blev den hurtigt populær, ikke mindst fordi en massøse, Eunice Ingham, simplificerede behandlingen til kun at omfatte fodmassage. I en dansk lærebog i reflekszoneterapi omtales teknikken som "indiansk akupunktur", men det vil nok være mere relevant at sammenligne den med den japanske akupressur.

Alle disse gamle holistiske terapier og diagnoseteknikker arbejder ud fra den forudsætning, at hele kroppen er genspejlet på mindre områder af huden og det underliggende væv. Det kan være foden, hånden, maveskindet, mundhulen, ansigtet, øret, øjets iris o.s.v. og de handler allesammen om, at få "energier" til at flyde frit og være i indbyrdes balance. Men teorierne bag kan være vidt forskellige.

I fodzoneterapi mener man, at affaldsstoffer på grund af ubalancer ophober sig i fødderne i krystallinsk form i nerveenderne, og ved at knuse og massere dem væk genskabes kroppens naturlige balance. Man bruger fodzoneterapi som både symptombehandling og årsagsbehandling.

Populariteten bliver ikke mindre af, at patienterne føler sig mærkbart bedre tilpas efter en behandling, og at zoneterapeuter angiveligt i visse tilfælde har haft bedre resultater end lægelig behandling. Det gælder f.eks. barnløshed, hvor patienter efter forgæves lægelig behandling har forsøgt sig med zoneterapi og er blevet gravide.

Lægerne hævder naturligvis, at det blot er et forsinket resultat af deres foregående behandling, men der savnes dokumentation for, at patienter, som ikke har fået zoneterapi, har et tilsvarende antal "spontane" helbredelser.

De fleste mennesker kan finde ømme punkter i deres fødder, oftest i svangen, ved tæernes rod eller fodbalde. Ved efterfølgende sammenligning med et reflekszonekort finder man ofte en sammenhæng mellem de lidelser andetsteds i kroppen, som man er besværet af og/eller modtager lægelig behandling for.

Indtil nu er det dog ikke lykkedes at føre et videnskabeligt bevis for den fysiske sammenhæng mellem reflekszoner og deres tilsvarende organer.

Mvh

Ole Bjørn ;)