annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15536443
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372315
Et andet syn 1980797
Jesu ord 1518396
Åndelig Føde 1465686
Galleri
Symbol
Hvem er online?
1 registreret ABC 323 gæster og 331 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 2 1 2 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#4866 - 30/09/2008 14:43 DEN KAPITALISTISKE TILLIDSKRISE
Ipso Facto Offline
bor her
Registeret: 06/07/2008
Indlæg: 604
Sted: Costa Tropical, Spanien

DEN KAPITALISTISKE TILLIDSKRISE

Det seneste eksempel på fødevaresvindel, nu fra Kina med tilsætning af melanin i mælkeprodukter og den amerikanske finanskrise indeholder nogle fælles elementer, symptomer, som peger på nogle dybtliggende etiske problemer i den kapitalistiske tænkning omkring fri markedsøkonomi.

I begge tilfælde er der tale om, at aktører på et frit marked misbruger den tillid som forbrugere af kapital og fødevarer som udgangspunkt nærer til markedernes selvreguleringsmekanisme, der ifølge den klassiske teori fører til en harmonisk afvejning af befolkningens interesser og behov, samt at den frie konkurrence derfor har en harmoniskabende virkning på samfundet som helhed.

Det er denne liberalistiske tænkning, hvorefter staten skal blande sig så lidt som muligt (laissez-faire) i den frie konkurrance der kommer til udtryk i sentensen: Hvad der er godt for General Motors er godt for USA.

Men helt grundlæggende gælder, at markedet er ETISK INDIFFERENT. Liberalismens grundantagelse om, at det vil være til alles fordel, hvis mennesket fik mulighed for uhindret at følge sin egeninteresse, hvorved der ville ske en naturlig afvejning af tilsyneladende modstridende interesser, fører ikke til det gode samfund, men er udtryk for jungleloven hvor den stærke overlever og den svage bukker under. Hvor den kloge narer den mindre kloge for når hensigten og målet alene er profitmaksimering og intet andet, og menneskene nu engang er som det er, hvorfra skulle motivationen til at udvise altruisme da komme fra?

Adam Smith vender tingene på hovedet, med påstanden om, at det at arbejde for at realisere sin egeninteresse ikke alene er en naturlig ret, men også en pligt for samfundet. Heraf fulgte, at statsindblanding i det økonomiske liv ikke alene måtte betragtes som uklogt, men også som MORALSK FORKASTELIGT.

Karl Marxs' teoretiske forudsigelser om stadig tilbagevendende kriser i den kapitalistiske frie markeds økonomi har i vidt omfang vist sig at holde stik. Dog har den planstyrede statskapitalisme de marxistiske økonomiske teorier gennemtvang i Sovjetunionen, vist sig at være umulig at styre og langt underlegen i forhold til det frie marked med en større eller mindre demokratisk styring - indblanding fra statsmagtens side.

Verdenskrisen i tredvierne, udløst af børskrakket på Wall Street i 1929, fik betydning for en selvkritisk moderering og videreudvikling af liberalismen. Indtil da havde liberalisternes tænkning været præget af en stærk tro på en ubegrænset økonomisk vækst gennem den frie markedsøkonomi og den kapitalistiske produktionsform. Kriser betragtedes som forbigående begivenheder, som var nødvendige for at rense "usunde" elementer ud af det økonomiske liv.

Den dybtgående krise der spredte sig som en steppebrand skabte imidlertid frygt for totalt sammenbrud i verdensøkonomien, nøjagtig som vi ser det i dag, hvor den amerikanske finanskrise på grund af globaliseringen truer ikke blot USAs økonomi, men alle de industrialiserede nationers økonomiske overlevelse.

Den historiske krise, var også en tillidskrise i relation til om det kapitalistiske system kunne skabe den velstand til alle som teoretikerne hævdede. Derfor kom også den demokratiske styreform under pres, idet konkurrerende ideologier som kommunismen, fascismen og nazismen - i konsekvens af massearbejdsløshed, utryghed og nød - for mange fremstod som attraktive alternativer til den herskende kapitalistiske samfundsideologi.

Liberalister gik derfor nødtvungent ind på keynesianismens anbefaling af at lade staten gribe regulerende ind i samfundsøkonomien. Allerede i 1926 gjorde den engelske nationaløkonom John Maynard Keynes (1883-1946) op med de metafysiske og almene teorier, på hvilke laissez-faire er blevet bygget op den ene gang efter den anden. Keynes skriver blandt andet:

Citat:
"Det er IKKE sandt, at hvert individ ejer en foreskreven "naturlig frihed" i sin økonomiske aktivitet. Der findes ingen "kontrakt", som overfører evige rettigheder til dem, som har eller er i gang med af skaffe sig ejendom. Verden styres IKKE ovenfra således, at private og almene interesser altid er sammenfaldende. Her på Jorden går det ikke altid sådan, at disse to interesser i praksis er i overensstemmelse med hinanden. Det følger IKKE af nationaløkonomiens principper, at den oplyste egoisme altid virker til det fælles bedste. Det er heller ikke sandt, at egoismen i almindelighed ER oplyst; ofte er de individer, som forfølger deres egoistiske interesser, alt for uvidende eller alt for svage til at nå dem.

Erfaringen lærer os IKKE, at de individer, som slutter sig sammen i en gruppe, er mindre klartsynede end de der handler hver for sig ... Man kommer sandsynligvis i fremtiden til halvt at socialisere mange store virksomheder, især de der er af mere almennyttig art og endog også andre virksomheder, som har stort behov for kapital. Men vi må være smidige, når det drejer sig om formerne for denne halvsocialisme. Vi må fuldt ud udnytte tidens naturlige btendenserog formodentlig foretrække halvauttonome kooperationer fremfor direkte, statslige organer, for hvilke en minister er direkte ansvarlig.

Jeg kritiserer ikke denne doktrinære statssocialisme for at den stiller menneskets altruistiske drifter i samfundets tjeneste, eller fordei den vender sig bort fra laissez-faire, eller fordi den berøver mennesket friheden til at tjene en million, eller fordi den har mod til at gøre et dristigt eksperiment. Alt dette kan jeg kun rose. Jeg kritiserer den for, at den misforstår den aktuelle udvikling, idet den i virkeligheden ikke er andet end en tåget rest af en plan, som formedes for at løse problemer, som var aktuelle for 50 år siden, og som bygger på en misforståelse af, hvad nogen sagde for 100 år siden ...

Statens vigtigste virkeområder er ikke dem, som allerede varetages af privatpersoner, men derimod de funktioner, som strækker sig ud over individernes virkeområde, de beslutninger som INGEN tager, hvis ikke staten gør det. Det vigtigste for staten er ikke at udføre de ting, som enkeltpersoner allerede gør lidt bedre eller lidt værre, men at gøre det, som slet ikke gøres ..."


Krisen i 1930erne blev i USA overvundet ved at præsident Roosevelt og kredsen omkring ham indledte en reformpolitik inspireret af Keynes ideer. I en valgtale i 1932 lovede Roosevelt nordamerikanerne en new deal («en ny aftale»), hvis han blev valgt. Udtrykket er siden blevet synonym for hans politik - særligt i perioden før 2. verdenskrig. Roosevelt blev genvalgt i 1936, 1940 og 1944, men havde kun tilstrækkelig politisk opbakning bag større reformer i årene 1933-38. I snævrere forstand er New Deal derfor afgrænset til denne periode.

To konkrete politiske udspil fra Rooseveltadministrationens side fik i denne sammenhæng stor betydning. For det første gik Roosevelt umiddelbart efter sin store valgsejr i 1936 til kraftigt angreb på USA's højesteret, der midt i årtiet havde erklæret flere vigtige New Deallove for grundlovsstridige. Præsidentens udfald mod højesteret i 1937 blev forklaret med behovet for hurtigere justits i USA, men blev opfattet som et forsøg på at tvinge dommerne ind på en mere progressiv kurs.

Konflikten førte til, at Roosevelt udskiftede én modstander - domstolen - med en anden: kongressen. For mens dommerflertallet midt under krisen slog ind på en mere socialprogressiv linie, som viste sig at være mere eller mindre permanent, kom kongressen derefter i stigende opposition til præsidentens politik. Med andre ord opstod der en situation, hvor højesteret nok fik en mere positiv fortolkning af New Deallovene, men hvor der blev langt mellem sådanne progressive love, fordi kongressen ganske enkelt ikke ville vedtage dem.

Republikaneren Bush er havnet i samme dilemma som demokraten Roosevelt i form af modstand fra kongessen, endog fra næsten 100 demokrater i repræsentanternes hus som stemte sammen med et stor flertal af republikanere med en "New Deal" om at overvinde kapitalmanglen og tillidskrisen ved at opkøbe "syge" aktiver i banker og kreditinstitutioner med indtil 700 milliarder dollars, for at undgå en total nedsmeltning af økonomien grundet kapitalmangel og uvillighed til at låne ud.

Vil en fastholde af “The American Dream” – enhver er sin egen lykkes smed – med vægtning af egeninteressen og økonomisk frihed over ligheden og statsindblanding føre til et amerikansk og globalt mareridt hvor den kapitalistiske økonomi bryder lige så totalt sammen som den sovjetiske statskapitalisme gjorde i 1991?

Og kan en sådan global finans- og tillidskrise forventes også at true selve det demokratiske samfundssystem, således som det gjorde i Europa i 1930erne med de florerende fascistiske anti-demokratiske ideologier.

Måske er Europa allerede slået ind på den vej ved de facto at sætte væsentlige dele af demokratiet ud af funktion i forsøget på at etablere en ny overnational superstat – kaldet Eurabia – der siden 1973 og især efter dannelsen af den Europæiske Unionen for mig at se udvikler sig i en stadig mere fascistisk retning hvor superstaten kontrollerer stadig større dele af borgernes liv?

Borgernes politiske frihedsrettigheder, som er forudsætning for et ordentligt demokrati, bliver stadig mere indskrænkede mens der gælder laissez-farie når det drejer sig om økonomisk frihed - ophævelse af toldskranker, fri bevægelighed af kapital og arbejdskraft og en fuldstændig ignorering af etniske- kulturelle og nationale forskelle.

Med retsaktivismen og retspluralismen samt et ministerråd som ikke står til demokratisk ansvar for deres beslutninger i form af et parlament, der kan udbalance statsmagten og den dømmende magt, styrer EU en sikker kurs mod en fascistisk statsdannelse som ikke primært trues af kapitalmangel, men af en tillidskrise som giver sig udslag i erodering af social kapital, hvor borgerkrigens spøgelse lurer forude.

Hilsen

Ipso Facto pifter


--------
Den økonomiske filosof Al Capone var en succesrig amerikansk forretningsmand, en ægte laissez-faire liberalist, der anså sig selv for en god amerikaner, hvilket fremgår af de følgende citater:

"Capitalism is the legitimate racket of the ruling class.
I am like any other man. All I do is supply a demand.
My rackets are run on strictly American lines and they're going to stay that way."


I et interview med journalisten Claude Cockburn i 1930 videreudviklede Capone sine økonomisk-filosofiske teorier:

'Listen,' he said, 'don't get the idea I'm one of these goddam radicals. Don't get the idea I'm knocking the American system. The American system . . .' As though an invisible chairman had called upon him for a few words, he broke into an oration upon the theme. He praised freedom, enterprise and the pioneers. He spoke of 'our heritage'. He referred with contemptuous disgust to Socialism and Anarchism. 'My rackets,' he repeated several times, 'are run on strictly American lines and they're going to stay that way.'

His vision of the American system began to excite him profoundly and now he was on his feet again, leaning across the desk like the chairman of a board meeting, his fingers plunged in the rose bowls.

'This American system of ours,' he shouted, 'call it Americanism, call it Capitalism, call it what you like, gives to each and every one of us a great opportunity if we only seize it with both hands and make the most of it.' He held out his hand towards me, the fingers dripping a little, and stared at me sternly for a few seconds before reseating himself. ..."

_________________________
"Lad dig ikke forvirre af andre - kom først til mig." - Ipso Facto

Top Svar Citer
#4868 - 30/09/2008 17:00 Re: DEN KAPITALISTISKE TILLIDSKRISE [Re: Ipso Facto]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Hej Ipso Facto.

Det er prisværdigt, synes jeg, at du tager tilliden til kapitalismen og liberalismen op til debat.

Der bliver i disse dage sagt mange (forhåbentlig) kloge ord om finanskrisen i USA, som jo breder sig til resten af verden.

I går var der en dansk økonomisk ekspert på TV, der sagde, at amerikanerne har levet over evne de sidste mange år, og at det især har været belåningen af de konstant stigende huspriser, der har finansierede (over)forbruget - både hos låntagerne, men også hos långiverne - indtil boligernes prisboble nu er bristet, og det hele er ved at brase sammen - globalt.

Dertil kommer - så vidt jeg har forstået - at USA har anskaffet sig en enorm udlandsgæld - bl.a. til Kina.

Kan markedet ikke regulere sig selv (som Karl Marx jo påstod, men ikke rigtig kunne finde en løsning på), hvad gør vi så?

Jo - så indfører vi selvfølgelig et bedre økonomisk system.

En fantastisk mulighed for en bedre verden, vi her får foræret!

Men hvor finder vi dét bedre økonomiske system, som vi nu alle her på kloden har brug for?

Et sådant bedre økonomisk system skulle tillige meget, meget gerne fritage os fra det evige krav om vedvarende økonomisk vækst.
For økonomisk vækst er lig med stærkere udplyndring af den klode, vi bor på - og samtidig en større tilsvining af den.
Det kan selv et barn regne ud.

Så vi skal altså have et økonomisk system, der er mindst lige så effektivt fungerende som den nuværende kapitalisme, som er fritaget fra kravet om vækst, men som tværtimod evner at opretholde en økologisk balance med kloden - og som enten er selvregulerende - eller reguleret på anden måde.

Er det ikke nogenlunde dét, vi har brug for?

Og skulle dét være umuligt? smiler

M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (30/09/2008 17:03)
Top Svar Citer
#4875 - 30/09/2008 23:07 Re: DEN KAPITALISTISKE TILLIDSKRISE [Re: Ipso Facto]
ole Offline
ny
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 46
Tingene er ikke altid det de ser ud til.
Det gigantiske amerikanske underskud paa betalingsbalancen er den dynamo som driver "globaliseringen" fremad i et stadig mer hektisk tempo.
Verden har brug for en "international" valuta.
KUN amerikanerne er villige risikere deres oekonomiske fremtid ved at spille hoejt spil med dollaren.
Ellers var euro'en forlaengst begyndt at erstatte den.
Derfor kan USA bare trykke flere pengesedler
USA spiller rutinemaessigt"chicken" med de andre oekonomiske stormagter,og det ender altid med at de koerer i groeften.
Den saakaldte tillideskrise er kun en mindre lokal krusning paa overfladen af det system ,som muligoer industrialisering af 1 milliard mennesker pr generation.
Saa laenge det virker , er det bedst ikke at pille for meget ved det..
Top Svar Citer
#4891 - 01/10/2008 16:16 Re: DEN KAPITALISTISKE TILLIDSKRISE [Re: Arne Thomsen]
Ipso Facto Offline
bor her
Registeret: 06/07/2008
Indlæg: 604
Sted: Costa Tropical, Spanien

Hej Arne!

Tak for dine spændende overvejelser og inspirerende spørgsmål.

Både kapitalismen og liberalismen har været grebet af sejrsrus og kørt på frihjul siden kommunismens kollaps i 1991. Derfor har jeg besluttet at kigge dem lidt efter i sømmene.

I bogen ”Historiens afslutning og det sidste menneske” fra 1992 spørger historikeren Francis Fukuyama, om det liberale demokrati er den endegyldige samfundsform. Den ydre anledning er selvfølgelig kommunismens fald, som synes at efterlade det liberale demokrati uden noget levedygtigt alternativ. Men er det kun en temporær kendsgerning? Vil der i fremtiden opstå andre og bedre samfundsformer? Eller er man offer for urealistiske drømmerier, såfremt man tror noget sådant? Er udviklingen af mulige politiske systemer i princippet ført til ende med det liberale demokrati?

Året efter, i sommeren 1993, publicerede politologen Samuel P. Huntington en artikel i det indflydelsesrige tidsskrift ”Foreign Affairs” med titlen: ”The clash of civilizations – and the Remaking of a New World Order.” Heri fremsætter Huntington den tese, at kilden til fremtidens konflikter ikke primært vil være ideologiske eller økonomiske, men at de afgørende konflikter vil finde sted mellem nationer og grupper tilhørende forskellige civilisationer.

Efter islamisternes terrorangreb mod USA 11. september 2001 og erklæringen om ”krig mod terror” spurgte mange, om Osama bin Laden mon havde læst Huntingtons bog. Bin Laden behøvede selvfølgelig ikke at lade sig inspirere af Vestens tænkere – her er Koranen alt nok.

Også en dansk dansk teolog, Viggo Mortensen, stillede spørgsmålet om bin Laden havde læst Huntington, og skrev i 2002 en artikel, der indledtes med to ”apokalyptiske” citater om Vesterlandets undergang:

Citat:
”The growing Muslim communities in Europe and North America are creating the first real alternative society in the history of the West since the enlightenment”. (Irwin Hexham: Evangelical illusions”, 2001).

“Den europeiske kulturs sammenbrudd har lenge vært forutsagt. Den ser ud til å være kommet hurtigere og voldsommere enn vi noensinde trodde mulig.” (Sigrid Undset: Sten på Sten, Oslo 1947).


”Det kunne se ud som den tyske filosof og kulturteoretiker Oswald Spengler har fået ret i sin dystre forudsigelse om, at Vesten er en kultur der har nået "støvets alder" og står umiddelbart foran sin undergang. I hvert fald her i den gamle verden, mens den nye verden med Amerika, Canada og Australien fortsat udviser livstegn, kampgejst og en vis optimisme, selv om også træthedstegn dér er begyndt at melde sig efter den stadig mere udsigtsløse "krig mod terror" har drænet supermagten for mange unge liv samt økonomiske, moralske og psykiske ressourcer, og sået voksende tvivl og usikkerhed om fremtiden.” Således beskrev jeg selv situationen i et indlæg på religionsdebatten for et par år siden.

I vestens kultur kommer forestillingen om verdens undergang, apokalypsen, ind i kulturen med Kristendommens forestillinger om dommedag og visionerne i Johannes Åbenbaring. Men hvor kommer forestillingerne om evig vækst og fremskridt fra?

Næsten samtidig med at Oswald Spengler skrev ”Der Untergang des Abenlandes” i en af den vestlige civilisations mørkeste stunder, første verdenskrig, satte den britiske professor i historie, J. B. Bury, sig i 1920 for at undersøge, hvor den vestlige ide om fremskridtet stammede fra, og om den stadig dominerede.

Bury mente at kunne tidsfæste tanken om oplysningens stadige fremgang til franske intellektuelle miljøer i perioden mellem 1690 og 1740, hvor ideer om menneskehedens uafvendelige fremskridt mod stadig større grader af fornuft blev drøftet i parisiske saloner.

En af deltagerne i disse diskussioner Abbé de Saint-Pierre, udvidede det åndelige og intellektuelle fremskridtsperspektiv til en teori om menneskehedens uendelige fremskridt mod samfundsmæssig fuldkommenhed i takt med den ”universelle fornufts” stadige landvindinger.

Udviklingsoptimismen er lige siden, den først kom til udtryk, blevet mødt med modsigelser. For eksempel afviste Saint-Pierres ven Bernard de Fontenelle (1657-1757) muligheden af, at der kunne ske fremskridt inden for æstetikken, og henviste til, at litteraturen havde nået det fuldkomne allerede i antikken. En anden af abbedens samtidige, Jean-Jacques Rousseau (1712-78) anså civilisationen for at være et tilbageskridt i forhold til den tidligere naturtilstand.

Men det blev fremskridtstanken, der kom til at dominere europæisk og vestlig tænkning fra slutningen af 1700-tallet.

Engelsksprogede tænkere har almindeligvis været mere skeptiske i forhold til fremskridtstanken. Det gælder ikke mindst historikeren Edward Gibbon (1737-94), der var tilhænger af en modereret fremtidsoptimisme. I storværker ”Det romerske Riges forfald og undergang” afviser han, at det civiliserede Europa igen kan blive udsat for barbariske invasioner, lige som dem, der bragte Rom til fald. Hvis noget sådant skulle kunne lade sig gøre, måtte barbarene nemlig først ophøre med at være barbarer. Europæerne bør efter Gibbons mening lade sig berolige af den behagelige konklusion, at hver epoke i verdenshistorien har medført vækst i ”den menneskelige races virkelige rigdom, lykke, viden og måske dyd.” Vi kan ikke afgøre hvor langt mennesket kan udvikle sig i retning af fuldkommenhed, men ”vi kan roligt antage, at intet folk ... vil falde tilbage til sit oprindelige barbari.”

Her kan man jo nok spørge, om Gibbon ikke havde hørt om islam? Det havde han faktisk, men han delte den opfattelse, som var udbredt blandt oplysningsfilosofferne, at islam var en fornuftspræget religion uden mysterier og mirakler samt at profeten Muhammad var en statsmand og stor lovgiver, som ingen i det klassiske Europa kunne måle sig med. Oplysningstænkerne skabte fantasifulde forestillinger og myter om islam som intet havde med virkeligheden at gøre, men som var et nyttigt redskab mod hovedfjenden, der stod i vejen for oplysningen – kristendommen. Her lå Gibbon på linie med Voltaire, der beskrev kristendommen som ”den mest latterlige, absurde og blodige religion, som nogensinde har smittet verden.” I modsætning hertil så Voltaire og Gibbon islam som en enkel, fornuftpræget og tolerant religion, uden præster og mysterier. Gibbon kom til at påvirke hele den europæiske befolkning med tanken om profeten Muhammad som den vise og tolerante lovgiver. Denne myte sammen med nogle nye der blev formet i forrige århundrede som tog udgangspunkt i islams egen selvforståelse lever uanfægtet den dag i dag.

Så den myte den Europæiske Union markedsfører om islam som en fredens og tolerancens religion er ikke grebet ud af den blå luft, men er politisk opportun, da man har valgt at skabe en multikulturel superstat med islam som stærk komponent.

Her i det første tiår af det 21. århundrede ved vi, at denne optimistiske antagelse om civilisationens usårlighed over for barbariet er forkert. Historien kan rent logisk ikke have nogen forudbestemt retning eller mål. Flere gange i løbet de godt godt 200 år efter oplysningstænkernes og Gibbons død er civiliserede nationer sunket ned i det rene barbari i forbindelse med krige, revolutioner og akutte nødsituationer særligt i det 20. århundrede.

Mange opfattede således første verdenskrig som et uigenkaldeligt civilisationssammenbrud. Alligevel kunne J. B. Bury i sin undersøgelse fra 1920 slå fast, at fremskridtstanken stadig var den bevægende og kontrollerende ide i den vestlige civilisation. Det gjaldt endog for krigstilhængere og for tilhængerne af det nye bolsjevikiske regime i Rusland, at de troede på fremskridtet, og Bury drog den konsekvens, ”at en social eller politisk ide ... næppe er holdbar, med mindre den kan påstå at være i harmoni med denne kontrollerende ide.”

Trods perioder med barbari har fremskridtstroen holdt sig, ja den har næppe været stærkere end under den lange økonomiske højkonjunktur, der satte ind i den vestlige verden i begyndelsen af 1950erne og som varede til den første oliekrise i 1973, og som den britiske historiker Eric Hobsbawm har kaldt ”de gyldne år”.

Selv om tiderne ikke længere er så gode, idet vi er ramt af tilbagevendende økonomiske kriser og står midt i en global krig mod radikale dele af islam, er både vestlig og dansk politik i hovedsagen stadig baseret på antagelsen af økonomiens evne til at tilfredsstille konstant voksende behov både inden for det private og offentlige forbrug.

Der findes indtil nu ingen vestlig ideologi eller politisk parti, der går på valg på et løfte om at ville ændre samfundet ud fra forudsætningen om et faldende privat of offentligt forbrug. Hvad angår økonomisk fremtidsoptimisme er der ingen principiel forskel på liberalister og socialister, på kapitalister og arbejdere.

Det nærmeste vi på den politiske front kommer tanken om nulvækst er fra de grønne partier der er bekymrede over, at vi står over for en global miljøkatastrofe. Det er den udformning den moderne apokalyptiske tænkning har fået.

Men er det sandt, at vi nu står over for en økologisk katastrofe der truer hele menneskeheden hvis vi ikke forlader den vækstfilosofi som har drevet udviklingen fremad siden oplysningstiden?

Den danske forsker Bjørn Lomborg gør i bogen ”Verdens sande tilstand” fra 1998 op med den dommedagspessimisme der fik fodfæste og vind i sejlene efter at den såkaldte Romklub i 1972 offentliggjorde rapporten ”Grænser for vækst”. Konklusionen var dengang og i en opfølgende rapport fra 2002: Verdensøkonomien forventes at kollapse.

Lomborg skriver på side 158/59 om paradokset: Både vækst og bedre miljø:

Citat:
” ... men lad os lige overveje, hvad der egentligt er sket med de vestlige lande. De har hen over en periode på 100 til 300 år haft en stadig stigende indkomst og en stadig stigende forurening. I 1930erne og 40erne havde London stadig MERE luftforurening end Beijing, New Delhi og Mexico City har nu. Det er først hen over de sidste tre-fire årtier, at de udviklede lande har afkoblet økonomisk vækst og vækst i forureningen.

Forklaringen er, ifølge Verdensbanken, at de vestlige lande efterhånden har fået mere og mere råd til at købe ekstra miljø og samtidig har fundet miljøbelastningen mere og mere uønsket. Og så er de politiske beslutninger fulgt efter og har organiseret et stadigt renere miljø.

Men hvis denne afkobling er sket i den vestlige verden, hvorfor skulle vi så egentlig ikke også forvente, at det skulle ske, når u-landene bliver rigere? Vil de ikke også ønske et bedre miljø?”


Selvfølgelig er der grænser for materiel vækst, i hvert fald på denne planet som har en begrænset overflade og dermed begrænsede materielle ressourcer, både hvad angår befolkningsmængde og mængden af produkter. Dette er nogle absolutte grænser som vi umuligt kan sætte os ud over. Men samtidig må det fastslås, at alle lige siden Malthus i 1798 rettede et rationelt frontalangreb på fremskridtsoptimismen blandt oplysningstænkerne med pamfletten "An Essay on the Principle of Population", har alle forudsigelser om "apokalypsen" vist sig at være fejlagtige. Det er ikke gået så galt som Malthus forudså med sin berømte lov, hvorefter befolkningen vokser eksponentielt, mens produktionen af livsfornødenheder vokser proportionelt. Hvilket indebærer at befolkninger har en naturlig tendens til at forøge sig hurtigere end midlerne til dens underhold, og at en tilværelse på sultegrænsen, om ikke den absolutte sultedød, derfor er en naturbestemt skæbne for den store part af menneskeheden.

Forklaringen på de udeblevne dommedagsscenarier er ganske enkelt, at der samtidig er sket en vækst i viden og ny teknologi, samt at menneske ikke som de andre arter alene er styret af vore instinkter. Menneskene har begrænset viden og begår mange fejl, der fører til lokale og regionale katastrofer, men de besidder evnen til at erhverve bedre viden og rette fejlene, især i samfund som ikke er styret af en religiøs eller politisk dogmatik, men er åbne og demokratisk styret og derfor har mulighed for at rette fejlene gennem den politiske proces. Det er demokratiets styrke i forhold til alle mulige andre samfundssystemer.

Hvordan vægtningen mellem økonomisk frihed og lighed bør være kan der ikke gives noget a priori svar på. Her befinder USA sig i den ene marginal med vægtning af friheden, mens de skandinaviske velfærdsdemokratier befinder sig i det andet yderpunkt med vægtningen af lighed hvilket betyder at staten griber regulerende ind mod det frie markeds iboende etiske indifferens og qua omfordelingspolitikken sikrer, at alle kan leve som personer uanset egen formåen.

Begge yderpunkter har nogle fordele og nogle ulemper, men efter min vurdering er USA gået for vidt med sin ultraliberalisme, er nok gået ud over de rammer som sættes af det etiske konsistenskrav, idet alt for mange amerikanere lever et usselt liv fordi samfundet ikke kan opfylde fordringen om basissikring. En fordring som udspringer af den begrundelse for demokratiets berettigelse som følger af det etiske konsistenskrav.

Hilsen

Ipso Facto pifter


--------
"Den socialistiske økonomi har to faser. Først vækstens problem, og dernæst problemernes vækst." - En vittighed jeg hørte i Polen under krigsretstilstanden der blev indført i december 1981.

_________________________
"Lad dig ikke forvirre af andre - kom først til mig." - Ipso Facto

Top Svar Citer
#4898 - 02/10/2008 00:39 Re: DEN KAPITALISTISKE TILLIDSKRISE [Re: Ipso Facto]
villiv Offline
ny
Registeret: 01/10/2008
Indlæg: 6
Jeg har forgæves forsøgt at få en bare nogenlunde brugbar forbindelse mellem Ipso Facto’s erklærede formål i indledningen og med indholdet i det lange indlæg:
Citat:
Både kapitalismen og liberalismen har været grebet af sejrsrus og kørt på frihjul siden kommunismens kollaps i 1991. Derfor har jeg besluttet at kigge dem lidt efter i sømmene.
Det blev da også kun til et minimalt kiggeri.

Derimod falder hr. Ipso igen tilbage i en besynderlig tanke (tvangstanke?) om noget suspekt ved udviklingen: Der findes en grim, ond og forbryderisk muslimforbrødringstendens i Europa:
Citat:
. . .spørge, om Gibbon ikke havde hørt om islam? Det havde han faktisk, men han delte den opfattelse, som var udbredt blandt oplysningsfilosofferne, at islam var en fornuftspræget religion uden mysterier og mirakler samt at profeten Muhammad var en statsmand og stor lovgiver, som ingen i det klassiske Europa kunne måle sig med. Oplysningstænkerne skabte fantasifulde forestillinger og myter om islam som intet havde med virkeligheden at gøre, men som var et nyttigt redskab mod hovedfjenden, der stod i vejen for oplysningen – kristendommen.

Så den myte den Europæiske Union markedsfører om islam som en fredens og tolerancens religion er ikke grebet ud af den blå luft, men er politisk opportun, da man har valgt at skabe en multikulturel superstat med islam som stærk komponent.

Ipso Facto nøjes beskedent med citater uden nærmere henvisning til f.eks. ’oplysningstænkernes fantasifulde forestillinger’.

Jeg har gennemlæst alle Ipso Facto’s indlæg på denne debat, og jeg har ledt forgæves efter en bare nogenlunde sandsynlig dokumentation for forestillingen/tesen om et højtplaceret sammenrend af politikere, der har en erklæret agenda med et EURABIA på overhovedet nogen plads

PS:
"Den socialistiske økonomi har to faser. Først vækstens problem, og dernæst problemernes vækst." - En vittighed jeg hørte i Polen under krigsretstilstanden der blev indført i december 1981."

Fint nok, men dette bon mot har vist ikke noget at gøre med det indledende formål!

I hvilke anledning var du for resten i Polen i 1981?

Top Svar Citer
#4903 - 02/10/2008 02:13 Re: DEN KAPITALISTISKE TILLIDSKRISE [Re: villiv]
Ipso Facto Offline
bor her
Registeret: 06/07/2008
Indlæg: 604
Sted: Costa Tropical, Spanien

Hej Villiv!

Lad mig starte med at ønske dig velkommen til debatten på Trosfrihed og samtidig anerkende din kreativitet med at konstruere et debatnavn som er et palindrom.

Indholdet af dit indlæg tyder dog på, at du endnu ikke har fået læst debatreglerne eller forstået debatreglerne her på dette forum.

Så lad mig kort resumere hovedreglen: Man går efter bolden - det vil sige emnet og ikke manden.

Det er således ikke opponenten du skal hæfte nedværdigende og forhånende adverbier på, men hans påstande du skal modbevise i form af andre påstande som gerne er bedre dokumenterede.

Således er det heller ikke befordrende for den gode samtale når du anvender følgende tirade af nedværdigende karakteristikker af din opponents holdninger: "besynderlig tanke (tvangstanke?), grim, ond og forbryderisk muslimforbrødringstendens" - som om jeg nogen siden havde påstået noget sådant.

Du må lære, at hvis man fremsætter påstande må man kunne argumentere for deres sandhed. Så for at bringe debatten på rette spor skal jeg anmode min opponent om at dokumentere følgende påstand ved at citere noget jeg skulle have udtalt på denne debat, som er dækkende for påstanden:

Citat:
"Der findes en grim, ond og forbryderisk muslimforbrødringstendens i Europa"


I det efterfølgende citat der angiveligt skulle tjene som dokumentation for din påstand, er der ingen omtale af "en grim, ond og forbryderisk muslimforbrødringsproces i Europa."

Faktisk indgår ikke så meget som eet eneste af de adverbier du anvender i citatet i min tekst, hverken i dette indlæg eller i noget andet indlæg på denne debat. Ordet "muslimforbrødringsproces" er ukendt for mig. Forklar venligst hvad det betyder?

Ligeledes er dit afsluttende spørgsmål: i hvilken anledning jeg var i Polen, rent uvedkommende personfnidder. Du vil jo næppe tro mig, hvis jeg nu fortæller, at anledningen var at snigmyrde general Jaruzelski ler ler yeah

Hvis du har saglige kommentarer til mine overvejelser om den kapitalistiske tillidskrise, skal du være velkommen, men det du indtil videre har præsteret i dit allerførste indlæg på debatten, berettiger end ikke til en replik.

Men da du selv indrømmer din egen begrænsning: "Det blev da også kun til et minimalt kiggeri" og endnu ikke formodes at kende reglerne for god debatskik, har jeg ladet nåde gå før ret.

Hilsen

Ipso Facto pifter


-------
Lidt om tvangstanker:

"Tvangstanker er ideer, billeder, indskydelser, som dukker op i bevidstheden igen og igen. De er pinagtigt generende, og patienten med OCD vil oftest uden held søge at afvise eller ignorere dem. Den OCD-ramte er fuldstændig klar over, at tankerne er vedkommendes egne tanker og ikke nogle, som er påført udefra (som det kan ses ved sindssygdommen skizofreni). Tankerne er dog samtidig ufrivillige og ofte i modstrid med patientens følelser.

Tvangshandlinger og ritualer er gentagelsesadfærd. Ritualerne er ikke i sig selv behagelige eller nyttige, og deres funktion er oftest ud fra en magisk tankegang at forhindre en usandsynlig begivenhed, som ellers frygtes at ville indtræffe, og som ofte indebærer risiko for skade udført af eller rettet mod patienten."
- Forskningsleder, dr.med. Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov.

_________________________
"Lad dig ikke forvirre af andre - kom først til mig." - Ipso Facto

Top Svar Citer
#4905 - 02/10/2008 02:41 Re: DEN KAPITALISTISKE TILLIDSKRISE [Re: Ipso Facto]
villiv Offline
ny
Registeret: 01/10/2008
Indlæg: 6
Citat:
Indholdet af dit indlæg tyder dog på, at du endnu ikke har fået læst debatreglerne eller forstået debatreglerne her på dette forum.

Så lad mig kort resumere hovedreglen: Man går efter bolden - det vil sige emnet og ikke manden.


Jo da, det har jeg skam læst, men hvis du anser mine udsagn for at være i modstrid med dine subjektivt definerede ad hominem begreber, så kan jeg kun meddele, at jeg er helt uenig med dig.
De eksempler, du anfører, har ikke det fjerneste at gøre med dig som person, men kun med dine udsagn!

Og sådan må det forblive for mit vedkommende!

PS: Jeg har bemærket, at du selv anvender en anden definition, når du omtaler dine opponenter.

Top Svar Citer
#4907 - 02/10/2008 02:57 Re: DEN KAPITALISTISKE TILLIDSKRISE [Re: villiv]
Ipso Facto Offline
bor her
Registeret: 06/07/2008
Indlæg: 604
Sted: Costa Tropical, Spanien

Hej Villiv!

Fint nok. Så mangler du blot at dokumentere din påstand:

Citat:
"Du må lære, at hvis man fremsætter påstande må man kunne argumentere for deres sandhed. Så for at bringe debatten på rette spor skal jeg anmode min opponent om at dokumentere følgende påstand ved at citere noget jeg skulle have udtalt på denne debat, som er dækkende for påstanden:

Citat:
"Der findes en grim, ond og forbryderisk muslimforbrødringstendens i Europa"


Når det er sket, vil jeg såmænd gerne tage dig alvorligt og respondere lige så seriøst som du selv gør.

Hilsen

Ipso Facto pifter


P.S.!

Er det i øvrigt på VILLIV klinikken, at du har hentet inspirationen til dit debatpseudonym? :

Citat:
"VILLIV klinikken bygger på troen på det enkelte menneskes ressourcer.

At blive god til at handle målrettet og tage ansvar i nutiden.
At alle mennesker med kærlig omsorg for sig selv og andre skal være gode til at have respekt for både fysiske og psykiske impulser og symptomer.

Turde mærke dem og bruge disse impulser og symptomer som vigtige informationer og med disse finde sit VILLIV."



Link til VILLIV: http://www.villiv.dk/


_________________________
"Lad dig ikke forvirre af andre - kom først til mig." - Ipso Facto

Top Svar Citer
annonce
Side 1 af 2 1 2 >


Seneste indlæg
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Ramadan-måneden
af ABC
28/03/2024 18:08
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
24/03/2024 17:18
Nyheder fra DR
International domstol beordrer Israel at..
28/03/2024 17:51
Pingvinerne i Guldborgsund Zoo har fået..
28/03/2024 17:33
Sam Bankman-Fried får 25 års fængsel ..
28/03/2024 17:08
Rusland: Gerningsmænd bag formodet terr..
28/03/2024 16:27
Holland vil bruge 18,6 milliarder kroner..
28/03/2024 16:05
Nyheder fra Religion.dk