annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15535776
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372279
Et andet syn 1980771
Jesu ord 1518378
Åndelig Føde 1465535
Galleri
Efter en tur i Vesterhavet
Hvem er online?
1 registreret somo 335 gæster og 305 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 5 1 2 3 4 5 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#4692 - 25/09/2008 21:28 Din Udødelige Virkelighed
serotonin Offline
godt igang
Registeret: 07/04/2008
Indlæg: 416
Hejsa kære venner.

I bogen "Din Udødelige Virkelighed", bliver der snakket om nogle ideer som vender op og ned på alt det mennesket hidtil har troet på var sandt om verden og dem selv.

Det er en samtale imellem en gut ved navn Gary, og så to "opstegne mestre", som levede på Jesu tid, og ja, som tog Jesu lære til sig og anvendt den til, igen at finde tilbage til virkeligheden ligesom Jesus gjorde.

Her kommer lige et lille uddrag, hvor Gary forsøger på bedste vis at beskrive de ideer som Et Kursus i Mirakler bygger på.

Først lige en lille introduktion:

De af jer, der ikke har læst min første bog, Gud Er, vil sandsynligvis brænde op i helvede. Det er min spøg. Men hvis du læser den bog, der udkom på engelsk i 2003 og på dansk i 2006, vil DIN UDØDELIGE VIRKELIGHED give endnu bedre mening, fordi den er en fortsættelse af det oprindelige værk. Hvis der er en forskel mellem de to bøger, er det, at nærværende bog er endnu mere fabulerende, mindre lineær og i endnu højere grad springer fra emne til emne. Meningen er at gøre ideerne alment relevante for alle aspekter af læserens liv samtidig med, at der kompromiløst fokuseres på en radikal og fuldkommen konsekvent åndelig disciplin, som skaber øjeblikkelige og praktiske resultater, hvis man følger den, og til sidst fører til oplysning og afslutning af reinkarnation. Fordi enden på reinkarnation betyder enden på kroppen, skal det fra begyndelsen slås fast, at den, du virkelig er - det vil sige din udødelige virkelighed - absolut intet har at gøre med kroppen eller med hjernen.
Efterhånden som den menneskelige race udsættes for nye ideer, bliver det mere og mere indlysende, at den lære, som denne bogs mestre videregiver, af videnskaben bliver og fortsat vil blive påvist at være sand, og at tiden vil vise sig at være løbet fra de gamle ideer. Med gennembruddene inden for den moderne psykologi og kvantefysiken lærer vi, at adskillelse ikke findes, end ikke på den fysiske verdens plan, undtagen som en ide i sindet. Forkastelsen af de gamle ideer sker ikke uden kolossal modstand, for efterhånden som vi nærmer os sindets skjulte hjørnestene, bliver vores tilsyneladende adskilte, individuelle identiteter truet. Dette er det kollektive egos død, og det kommer ikke til at gå stille af.

Indledning:

I 1880érne var der en velhavende ranchejer, som boede i Texas. Han var ikke nogen særlig spirituel fyr, men han var ret god til at manifestere overflod, hvilket fik nogle af naboerne til at formode, at de to ting ikke nødvendigvis var forbundet. Han hævdede, at han var kristen, men hans handlinger i verden gjorde denne påstand noget tvivlsom.
En dag var der en fattig bonde, som ikke havde noget at spise, der sneg sig ind på den rige ranchejers jord og stjal en af hans kyllinger, så hans familie kunne få noget at spise. Han blev fanget af en af de ansatte på ranchen og ført til ejeren. Der var mange forskellige ting ranchejeren kunn have sagt, men det eneste han sagde, var: Hæng ham! Så skal han nok lære det.
Der var mange episoder af denne art i den rige ranchejers liv, hvor han aldrig standsede op og forsøgte at sætte sig i andres sted, men simpelthen reagerede med vrede, dømte og fordømte dem, idet han som regel sluttede med sætningen: Hæng ham! Så skal han nok lære det.
Nogle år senere var der en mand fra Mexico, som uretmæssigt tiltog sig adgang til ranchens jord. Han var meget fattig og håbede på at starte et nyt liv. Det, han fandt, var ranchens ansatte, der førte ham til ejeren. Efter at have taget den indtrængende i øjesyn, var det eneste ranchejeren sagde: Hæng ham! Så skal han nok lære det.
Så en nat døde ranchejerens krop, og han så sig selv på vej til perleporten i himlen. Ranchejeren håbede på, at ingen genkendte ham, og at han kunne gå lige ind. Men lige før han nåede frem til porten, trådte Sankt Peter frem foran ham og sagde: Vent lidt. Jesus vil gerne tale med dig.
Nu var ranchejeren meget bekymret. Han huskede nogle af de ting, han havde gjort i sit liv, og nu stod han og skulle til at dømmes af selveste Jesus! Pludselig rystede ranchejeren i bukserne. Jesus kom til syne, gik langsomt hen til ranchejeren, så ham direkte ind i øjnene og sagde til Sankt Peter: Tilgiv ham. Så skal han nok lære det!

Fortsættes..



Top Svar Citer
#4693 - 25/09/2008 21:30 Re: Din Udødelige Virkelighed [Re: serotonin]
serotonin Offline
godt igang
Registeret: 07/04/2008
Indlæg: 416
Vi kommer ind i bogen hvor Gary på bedste vis beskriver den lære som er i Et Kursus i Mirakler.

GARY: Bestemt, så længe i korrigere mig, hvis det er påkrævet. Lad os sige, at vi har Gud, og Gud er fuldkommen enhed. Der er intet andet. Gud skaber, men det, han skaber, er nøjagtig det samme som det, Han er. Der er tale om at udøse en fuldkommen kærlighed, som ligger hinsides noget, vi kan forstå med et sind, som ikke er helt. Men oplevelsen af den er så storslået, at det er fuldkommen ærefrygtindgydende. Alligevel er der denne tanke, som tilsyneladende indfinder sig. Det er en meningsløs tanke, som er væk på mindre end et sekund. Den er fuldkommen betydningsløs. Det er en tanke om adskillelse som: HVORDAN VILLE DET VÆRE FOR MIG, HVIS JEG SKABTE PÅ EGEN HÅND? Den ide indebærer en individuel eksistens.
Som I nævnte reagerer Gud ikke på den. Han er ingen tåbe, og han bevarer virkeligheden fuldkommen og som én, men den tanke om adskillelse gør, at der tilsyneladende sker noget andet i VORES oplevelsesverden. Så kommer det svære: Det sker ikke I VIRKELIGHEDEN. Det ser kun sådan ud. Ligesom det er muligt for en drøm, jeg drømmer om natten, at synes fuldkommen virkelig, kan denne drøm også synes fuldkommen virkelig(oplevelsen af at være et individ adskilt fra eenhed og fuldkommenhed, og oplevelsen af en fysisk verden i et dualistisk univers), men det er den ikke. Faktisk bliver andre dele af drømmen tilsyneladende gjort mindre virkelig, så vi kan tro, at den klareste del af drømmen ER virkelig. Det er en følge af niveauer, som ikke engang eksistere i fuldkommen enhed.
Denne anderledes oplevelse, som tilsyneladende indfinder sig hos os, foregår på et omfattende metafysisk niveau. Vi vil kalde denne oplevelse for BEVIDSTHED. Så vidt jeg ved, er Et Kursus i Mirakler den eneste åndelige lære i verden, der afslører bevidsthed som det, den i virkeligheden er. Kurset siger: Bevidsthed, som er planet for opfattelse, var den første splittelse der blev indført i sindet efter adskillelsen, og som gjorde sindet til en opfatter i stedet for en skaber. Bevidsthed er korrekt blevet identificeret som egoets domæne.
Mennesker tror, at bevidsthed er virkelig betydningsfuld, fordi vi ønsker, at det, vi har lavet, skal være vigtigt. Derfor forherliger vi den og måler den og regner den for speciel, mens den i virkeligheden kun er et symbol på adskillelsen fra vores kilde. Der er tale om adskillelse, fordi forudsætningen for at have bevidsthed er, at der er mere end én ting. Der er nødt til at være et subjekt og et objekt. Det er nødvendigt med noget andet, man kan være bevidst OM. Det var her, tohed kom fra og erstattede enhed. Det er derfor, det resulterer i en symbolik bestående af illusoriske modsætninger, polariteter og dualiteter.
Så fra tohed udgår mangfoldigheden, men det er alt sammen symbol på den oprindelige ide om adskillelse. Mangfoldighed avler kaos. Men nede under det hele findes der grundlæggende ideer, og disse ideer kan kun forekomme virkelige, når du oplever dig selv som adskilt fra enheden - for eksempel ideen om knaphed(mangel) og død.
Der kan ikke være knaphed i fylde, men når du først har ideen som adskillelse og modsætninger, så har du en mulighed for, at der kan dukke alle mulige mærkelige ting op. DET er grunden til, at det i Første Mosebog hedder: Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag, du spiser af det, skal du dø. Godt og ondt er jo modsætninger, og når du først har modsætninger, har du døden. I himlen(synonym med virkelighed), hvor der kun findes evigt liv, kan der ikke være nogen død, men når du først har modsætningerne, har du tilsyneladende en modsætning til livet, som er døden. Den findes ikke virkelig. Det er derfor Kurset allerede i introduktionen siger, at " det modsatte af kærlighed er frygt, men det der er altomfattende kan ingen modsætning have." Det, der er altomfattende, er sandt, og det, der ikke er altomfattende eller fuldkommen helt, eksisterer i virkeligheden ikke.
ARTEN: Om din frelse siger Kurset også, at "den giver helheden af de fragmenter du opfatter som afbrækkede og adskilte tilbage til din bevidsthed. Og det er den der overvinder frygten for døden. For adskilte fragmenter må nødvendigvis forfalde og dø, men helhed er udødelig."
GARY: Som en reaktion på den usande tilstand af adskillelse benægter sand tilgivelse det, som IKKE ER sandt, og accepterer det, som er sandt. Som Jesus formulerer det i sit Kursus: "Den fornægter, at noget som helst, der ikke er af Gud, er i stand til at påvirke dig."
Arten: Det afspejler Kursets viden om, at det, "der er udødeligt, ikke kan angribes; det der blot er timeligt, har ingen virkning."
GARY: Okay, udødelige fyr. For de fleste af os virker oplevelsen af, at vi er HER, meget virkelig, men for at forstå, HVORFOR det er tilfældet, er vi nødt til at gå tilbage til det metafysiske niveau, som nu er ubevidst for os. Vi skal se hvorfor om et øjeblik. Men på det metafysiske niveau, før tidens og rummets univers blev "skabt", føler vi et absolut frygteligt tab, og vi oplever det i en skala, som vi end ikke kan begynde at forestille os nu.
PURSAH: Udmærket. Det er nødvendigt at forstå, at før det var din oplevelse fuldkommen i enhver henseende. Der blev taget fuldkommen hånd om dig, der blev sørget fuldkommen for dig, uden problemer og uden noget andet end ekstase. Den fuldkomne glæde ved dette kan ikke omsættes i ord. Men nu, hvor du har ideen om adskillelse, er det, som om du har begået en kolossal fejltagelse. Det er, som om du har mistet Gud., hvilket vil sige, at du har mistet alt!
Den eneste oplevelse i denne verden, som ville komme i nærheden af dine følelser, dengang den oprindelige adskillelse fra Gud indtraf, ville være, hvis den person, du elsker mest i denne verden, døde. Hvad sker der når denne person dør? Du er adskilt. Du tror, at du aldrig kan få vedkommende tilbage. Det er selvfølgelig ikke sandt, for der er ingen, som nogensinde dør, men sådan føles det og sådan ser det ud for dig. Det er i virkeligheden et symbol på den første adskillelse, der udspilles i denne verden. Og den oprindelige adskillelse, som var en adskillelse fra Gud på det metafysiske niveau, får dig til at føle dig forfærdeligt til mode.
ARTEN: Fordi modsætninger er følgen af adskillelse, er der nu to mulige måder, hvorpå man kan tænke om alt dette: Den rigtige måde, som vi vil kalde Helligåndens fortolkning, og den forkerte måde, som vi vil kalde egoets fortolkning. Gud har IKKE sendt Helligånden for at frelse dig. Helligånden kunne siges at være din erindring om dit sande hjem hos Gud, som er den rette del af dit sind. Egoet er den forkerte del af dit sind. I begyndelsen tror folk, at Kurset taler til dem som personer, fordi det er, hvad de tror, de er. Men det "du" som Kurset henvender sig til, er i virkeligheden dit tilsyneladende adskilte sind, som har brug for at vælge at lytte til den rette lærer i stedet for den forkerte.
Det er ikke nemt, fordi du har det forfærdeligt, og egoet vil spille på din frygt. I denne nye oplevelse af bevidsthed tror du, at du har mistet alt, og egoet vil hellere end gerne have dig til at tro, at du har gjort noget forkert. "Du kan tro, der vanker, mand. Gud er meget vred over det, du har gjort." Men hvis du har gjort noget forkert, hvad er det andet end ideen om synd? Og hvis du har syndet, betyder det, at du er skyldig. Og hvis du er skyldig, betyder det, at du bliver straffet. Men på dette niveau tror du, at du bliver straffet af Gud selv! Dette fører til den frygt for Gud, som du stadig har, selv om den er ubevidst for dig. Sindets frygtelige skyldfølelse over dette findes stadig begravet i det, men da sindet er holografisk, er også oplevelsen af sandheden begravet i det.
PURSAH: Ja, og den sandhed, som du har fået af Helligånden, er en helt anden historie. Helligåndens budskab lyder: "Hvad er dit problem? Du kender Gud. Du har været hos ham i al evighed. Han giver dig alt. Hvad har han nogensinde gjort andet end at elske dig? Det eneste du skal gøre, er at glemme denne tåbelige ide og vende hjem. Problemet er løst."
ARTEN: Egoet er nødt til at finde på noget i en fart. Det kan LIDE ideen om at have en seperat identitet. Derfor siger det: " Hør, du er nødt til at komme væk, og jeg har et sted, vi kan tage hen." Egoet ved, at det gør ondt på dig, og at du ikke ville have noget imod at slippe væk, hvis du kunne, men du ved ikke hvordan. Derfor siger egoet: "Hvis du kommer med mig, bliver du fri for den frygtelige smerte, som du føler." Det er præcis den, du gerne vil væk fra, men du er stadig ikke sikker på, at du vil opgive det, Helligånden siger. Så egoet er nødt til at give et ekstratillæg med i købet. Det siger: "Hør her, hvis du kommer med mig, kan DU blive Gud. Du kan skabe dit eget liv. Du får din egen personlige identitet. Du kan være den, der bestemmer. Du kan være SPECIEL." Det er toppen af kransekagen. For ikke alene slipper du af med den frygtelige følelse, du har, men du kan oven i købet blive Gud!
GARY: Jeg troede det var mig som stod for gennemgangen!
PURSAH: Var det derfor du talte lidt med dig selv under Artens fremstilling?
GARY: Hør her, hvis jeg ikke kan tale med mig, hvem kan så?
ARTEN: Lad os kort forklare, hvorfor alt dette forekommer dig så virkeligt i dag. Egoet har en snedig plan. Når du vælger egoet på det metafysiske plan, vi har talt om, er det ensbetydende med at smelte sammen med det. Så følger en massiv FORNÆGTELSE af alt det i sindet, vi har talt om. Men når man fornægter noget, er det nødt til at forsvinde et sted hen. Du tror, at du undslipper det ved at fornægte det, men det gør du ikke. I virkeligheden presser du det bare ned under overfladen og ud af din bevidsthed. Derfor bliver det ubevidst. Så alle de nye ideer, der ikke kunne eksistere i helhed - ideer som synd, skyld, frygt, knaphed, død, angreb, hele denne ormehule - bliver fornægtet og derefter PROJICERET ud. Selv på det verdslige plan kan en psykolog fortælle dig, at der altid følger projektion efter fornægtelse. Men her taler vi om noget i umådelig skala. Som Jesus formulerede det i Kurset: "Du forstår ikke omfanget af denne fejltagelse." Han siger også: "At lytte til egoets stemme betyder, at du tror det er muligt at angribe Gud, og at en del af ham er revet væk af dig. Frygt for gengældelse udefra følger heraf, fordi skyldens voldsomhed er så intens, at den må projiceres." Fatter du de lammende konsekvenser af alt dette?
Når vi går videre, ser vi, at alt det, du ønskede at undslippe, alle de frygtelige ting, som du troede var sandheden om dig, og som kan opsummeres med nogle få ord som SKYLDFØLELSE samt FRYGT for straf og gengældelse, som du tror følger, fordi du tror du er skyldig... alt dette fornægtes, projiceres ud og bliver SET udenfor dig. Dette skaber tidens og rummets univers, der begynder med the big bang. Det univers, som du har glemt på grund af fornægtelsen, har som sit formål at få det til at se ud, som om du undslipper det, du føler og tror om dig selv. Nu er det ikke længere i dig, nu er det derude!
SElvfølgelig er der ikke VIRKEIG noget derude, men det ser sådan ud. Det er et optisk bedrag, men udført i en multisensorisk skala, som vi kommer ind på om et sekund. Det, som det gælder om at huske her, er Kursets ord om, at "ideer ikke forlader deres kilde." Så ja, det kan SE UD, som om du er undsluppet disse ting ved at projicere dem væk fra dig, men det er blot en illusion, og de findes stadig i dit sind. Det ser bare ikke sådan ud, fordi de er blevet fornægtet, og du har glemt det. Derfor ser det ud, som om de er uden for dig, og du har glemt, at du skabte dem, da du slog dig sammen med egoet. Det bringer os til et meget vigtig princip fra Kurset: "Projektion laver opfattelse." Så hvorfor læser du ikke bare de første sætninger fra den del af teksten?
GARY: Okay, lærer. Hvad side er det på?
ARTEN: 445.
GARY: Helt øverst. "Projektion laver opfattelse. Den verden, du ser, er det du gav den, ikke mere end det. Men selv om den ikke er mere end det, er den heller ikke mindre. Derfor er den vigtig for dig. Den vidner om din måde at tænke på; det ydre billede af en indre tilstand." Wow. Jeg har aldrig helt tænkt over det på denne måde. Jeg HAR LAVET det, jeg ser?
PURSAH: du fatter det, broder. Men det føles ikke sådan på grund af den omfattende fornægtelse. Det samme gælder for alle de kroppe, du ser, din egen med. Formålet med kroppen er at få illusionen til at tage sig virkelig ud. Men eftersom kroppen er en del af illusionen, kan du ikke forlade dig på, at den fortæller dig, at illusionen er uvirkelig. Den fik form gennem samme beslutning om at adskille sig genmme projektion, hvilket er det, der skabte hele illusionen i første instans. Du ønskede adskillelsen, så skylden kom til at ligge i de andre kroppe og ikke i din og dermed uden for dig og i dem. Men fordi projektionen skabte opfattelsen af alt, er årsagen til det hele stadig der i dit sind, og sind kan forandres. Som Kurset formulerer det: "Resultatet af en ide er aldrig adskilt fra dens kilde. Ideen om adskillelse frembragte kroppen, og vedbliver at være forbundet med den...
Så nu føler du dig låst fast i en krop, som er nødt til at leve med alle disse andre kroppe. Og alle dine andre snaser, ikke kun synet, fortæller dig, at verden er fuldkommen virkelig. Den ser fuldkommen autentisk ud og føles sådan. Fra det øjeblik du fødes, til det øjeblik, hvor du dør, handler alt om overlevelse og succes for din krop, fra at opnå materiel bekvemmelighed til at modtage speciel kærlighed. Det kræver ikke den store iagttagelsesevne at se, at dit samfund er vild med kroppe og med at få sex.
GARY: Det kan jeg godt forstå. Jeg havde sex engang, og det var et af de lykkeligste øjeblikke i mit liv.
PURSAH: Der er noget, du ikke må glemme, min kære. I en dualistisk verden må selv de gode tider blive dårlige til sidst, om det så kun er gennem døden. Det skyldes, at det, der i virkeligheden foregår her, er at gennemleve adskillelsen fra Gud igen og igen i forskellige former. Det er som at spille en DVD af det samme igen og igen, adskillelse. Den måde, Jesus formulerede det med hensyn til dit liv, er: "...du genoplever blot dette enkelte øjeblik, hvor rædslens tid indtog kærlighedens plads."


Fortsættes...


Top Svar Citer
#4694 - 25/09/2008 21:33 Re: Din Udødelige Virkelighed [Re: serotonin]
serotonin Offline
godt igang
Registeret: 07/04/2008
Indlæg: 416
GARY: Jeg kan godt lide ham Jesus. Han holder virkelig fast ved Kurset. Det kan altså se ud, som om alle disse ting og mennesker er derude; men det er de ikke. Det er ikke virkelige mennesker; det ser bare sådan ud. Jeg har skabt det jeg ser, og derpå glemt det. Og jeg ønskede, at det skulle være sådan, som det er, nemlig at jeg og den oprindelige adskillelse nu ses ovre i de andre og i verden i kraft af det, jeg i hemmelighed tror om mig selv, det, Kurset kalder "de hemmelige synder og det skjulte had", som jeg har begravet i mit sind. Og det, der holder det hele sammen, er mine domme over og min fordømmelse af andre.
PURSAH: Ja, lige præcis. Og det hele skal sikre, at du vil dømme og fordømme og holde hele den onde cirkel gående nede under overfladen. Det er sådan egoet overlever, gennem projektion af ubevidst skyldfølelse. Det er aldrig DIN fejl, at du ikke er glad og fredfyldt, det er DERES fejl. Du kan se, hvordan det fungerer i forhold, hvad enten det er mellem individer eller lande. Medmindre den anden er en af dine specielle elskede eller en allieret, er det altid den andens fejl, og vedkommende er der ikke engang! Ikke virkelig, selv om det sandelig ser sådan ud og føles sådan, hvilket er et vidnesbyrd om, hvor grundigt du er blevet narret i første omgang. Og hvis du endelige GIVER dig selv skylden, hvad er det så, du giver skylden?
Blot en anden krop, for hvis du holder hånden op foran ansigtet og ser på den, hvad er det? Det er en krop, der er projiceret. Selvfølgelig tænker du, at det er en ganske særlig krop, fordi du mener, at den er dig, men det er den ikke. Den er blot én ud af alle de kroppe, du har projiceret. Den krop, som du ser, når du kigger i spejlet, er ikke mere virkelig end de andre kroppe, du ser i det spejl, du kalder verden.
GARY: Og verden og alle dens kroppe er symboler på adskillelse og den omfattende, ontologiske skyldfølelse, som vi bærer på af den grund, og dermed opstår behovet for at undslippe fra den gennem fornægtelse og projektion?
ARTEN: Det er, hvad universet er, broder, din syndebuk. Som Jesus siger i Kurset: "Det var den første projektion af fejltagelsen udad. Verden opstod for at skjule den, og blev den skærm den blev projiceret på, og blev så trukket imellem dig og sandheden."
Det bliver nu din opgave at ophæve den i sindet, så du kan vende hjem. Hvilket bringer os til den eneste løsning, nemlig tilgivelse, på det eneste problem, nemlig adskillelse. Vi kommer til at tale mere om det undervejs. Det er langt vigtigere, end de fleste mennesker tror. Det er afgørende vigtigt, at de hele tiden holder sig det for øje.
Sand tilgivelse betyder, at du ikke dømmer og fordømmer andre. Synd og skyld findes i virkeligheden ikke derude, fordi intet af det, vi har talt om, er sket andre steder end i en drøm, og drømme er ikke virkelige. Så i sit Kursus råder Jesus dig til ikke at gøre ideerne om synd og skyld til virkelighed i de mennesker, begivenheder og situationer, du ser i verden: "Kald det ikke synd, men vanvid, for således var det, og således er det stadig. Iklæd den ikke skyld, for skyld lader formode, at den blev fuldbyrdet i virkeligheden. Og frem for alt: VÆR IKKE BANGE FOR DEN... Når du synes at se en eller anden forvansket form af den oprindelige fejltagelse nærme sig for at skræmme dig, så sig blot: Gud er ikke frygt, men Kærlighed, og den vil forsvinde."
GARY: Hvis bare det var så nemt.
ARTEN: Vi har aldrig sagt, at det var nemt, Gary. Men sandheden ER enkel. Det er det, egoet har skabt, der er kompliceret. Og det er det, som skal ophæves gennem din tilgivelse. Jo mere egoet ophæves, jo lettere bliver det for dig. Når vi er færdige med dig, vil du vide, hvad du skal gøre i enhver situation, ikke blot intellektuelt, men af erfaring.
Lige nu skal du blot huske, at hvis ideer ikke har forladt deres kilde, så har det, du ser, aldrig forladt sindet. Hvis det er i sindet, og hvis sind kan forandres, så er det i sindet, den sande magt ligger.
Det, som gjorde Jesus og Buddha til dem, de var, hang sammen med, at de ikke lod sig narre af det ydre skin. Illusionen eksisterer for at få dig til at tro, at du har distanceret dig fra din skyldfølelse, men ved at gøre den virkelig og ved at dømme og fordømme den, fastholder du den blot. Egoet har narret dig. For at sikre sin egen overlevelse har det narret dig til at dømme andre. Nu, hvor du kender sandheden, er tiden inde til at gøre en ende på alt dette nonsens og vende hjem til det sted, hvor du hører til. Du er der i realiteten stadigvæk, men det er uden for din bevidsthed, selv om du er så heldig at have fået nogle dejlige glimt af det.
Vi kalder det sand tilgivelse, fordi det ikke er det samme som den måde, verden normalt opfatter det på, og du vil ubevidst have modstand mod den form for tilgivelse, fordi egoet fornemmer, at dette er dets endeligt, og det ville hellere gøre det af med dig end tillade, at du gør det af med det. Der er lærere, som fortæller dig, at du skal blive venner med dit ego eller slutte fred med dit ego som en måde at håndtere det på. Det fører ikke til andet, end at du fastholder det. Hvis du praktiserer sand tilgivelse, hvilket er den eneste vej ud, er egoet desuden ikke interesseret i at være din kollega. Som Jesus siger, du "truer hele egoets forsvarssystem for alvorligt, til at det vil besvære sig med at foregive at det er din ven." Det er ikke din opgave at fastholde egoet, det er din opgave at ophæve det gennem den retsindede tænknings dynamik, som vi vil fortælle dig om. Som Kurset siger: "Frelse er ophævelse." Tiden er inde for dig til at gå et niveau op, bro. Ikke kun for dig, men for alle, som er rede til at lytte. Er du rede?
GARY: Ja, for pokker.
PURSH: Noget af det vigtigste er ikke at gøre tidens og rummets univers til virkelighed. Du er uskyldig, fordi det ikke er virkeligt. Lad være med at åndeliggøre universet. Lad være med at åndeliggøre stof og energi. At energi for dig sommetider ligner stof skyldes kun den måde, du opfatter det på og opfatter dig selv på. Du opfatter dig selv som en krop, og så fortæller kroppen dig, hvad du skal føle. Men det burde være dig, der fortalte kroppen, hvad den skulle føle. Du er ikke i kroppen; kroppen er i dit sind. Når du sætter sindeti dets rette perspektiv, tager du ansvaret for årsagen i stedet for blot at være offer for virkningen. Så kan du vælge Helligånden og hans svar i stedet for egoets spørgsmål. På den måde bliver du atter gjort hel. Derfor vil din måde at opleve ting på ændre sig på dette niveau, og Helligånden vil tage sig af opgaven i den større, metafysiske skala.
Tag ikke fejl: Der er en niveauforskel mellem dette og andre læresystemer. De andre flytter tingene rundt i et univers, som i virkeligheden ikke findes. Det er som at flytte møblerne rundt i et brændende hus. Ja, det kan godt være, der ser lidt bedre ud en stund, men det er at fornægte det virkelige problem. Et Kursus i Mirakler på den anden side er ophævelsen af det hele og tilbagevenden til den eneste ting, som er virkelig. Husk, hvad vi har sagt indtil nu, og integrer det.

Fortsættes...

Top Svar Citer
#4696 - 25/09/2008 23:34 Re: Din Udødelige Virkelighed [Re: serotonin]
Jerry Offline
godt igang
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 161
Citat:
Fortsættes...


Åh, nej!

Jerry
Top Svar Citer
#4698 - 25/09/2008 23:59 Re: Din Udødelige Virkelighed [Re: serotonin]
Ransom Offline
godt igang
Registeret: 06/04/2008
Indlæg: 115
Citat:
Det er en samtale imellem en gut ved navn Gary, og så to "opstegne mestre", som levede på Jesu tid, og ja, som tog Jesu lære til sig, og (som har) anvendt den til, igen at finde tilbage til virkeligheden ligesom Jesus gjorde.


igen at finde tilbage til virkeligheden ligesom Jesus gjorde??

Hvad er meningen?
Havde Jesus forladt nogen virkelighed?
Og da hen så vendte tilbage 'til virkeligheden' – som du skriver – hvilken anderledes virkelighed var det så?

Nå, nu forventer jeg ikke noget brugbart svar. EKIM-troende er mest karakteriserede derved, at de kan lire en masse ord af sig med meget stor hyppighed af ordet KÆRLIGHED!

Og så postulerer du (bogen) gudhjælpemig også følgende:
Citat:
en radikal og fuldkommen konsekvent åndelig disciplin, som skaber øjeblikkelige og praktiske resultater, hvis man følger den, og til sidst fører til oplysning og afslutning af reinkarnation. Fordi enden på reinkarnation betyder enden på kroppen, skal det fra begyndelsen slås fast, at den, du virkelig er - det vil sige din udødelige virkelighed - absolut intet har at gøre med kroppen eller med hjernen.

Hvad det dog for et ukristeligt gespenst, der under indflydelse af 'Serotonin' (debattørens navn) og formodentlig også af 'serotonin' (Stoffet, som er en neurotransmitter med en ikke ringe betydning for en række fysiologiske funktioner i centralnervesystemet og i det perifere nervesystem, f.eks. for søvn, humørpotentialet, hukommelse og libido.)

Det forekommer mig at være en næsten stjernestund af en oplevelse at netmøde et menneske, der er så ligeglad med al den viden, vi har om forgængelighed, og som frejdigt jonglerer i en jubeludgave af det biologiske univers.

Fat det dog mand: Når du dør, er du død – og intet andet.
Du forgår totalt og forsvinder i intetheden som alle milliarderne før og efter dig!
Du kan måske være så heldig, at der i nogle årtier vil findes mennesker, der kan huske dig for et eller andet!

Top Svar Citer
#4699 - 26/09/2008 00:05 Re: Din Udødelige Virkelighed [Re: Jerry]
Ipso Facto Offline
bor her
Registeret: 06/07/2008
Indlæg: 604
Sted: Costa Tropical, Spanien

Hej Jerry!

Sandt nok. Hvis jeg hører mere om kursus i mirakler og udødelighedDØR jeg! syg

Den eneste bog jeg med udbytte har læst som snerper derhenad, er Milan Kunderas "Udødeligheden". Dog handler den ikke om udødelighed, men om imagologi, og det er et såre verdsligt fænomen.

Hilsen

Ipso Facto pifter


---------
"Our hope of immortality does not come from any religions, but nearly all religions come from that hope" - Robert Green Ingersoll


_________________________
"Lad dig ikke forvirre af andre - kom først til mig." - Ipso Facto

Top Svar Citer
#4701 - 26/09/2008 00:49 Re: Din Udødelige Virkelighed [Re: serotonin]
Ransom Offline
godt igang
Registeret: 06/04/2008
Indlæg: 115
Nej, du må holde helt op med at fylde denne ellers udmærkede debat med dit egoflip af nyreligiøs prang!

Det er tæt på at være neurotisk makværk!



Redigeret af Ransom (26/09/2008 01:14)
Top Svar Citer
#4712 - 26/09/2008 11:17 Re: Din Udødelige Virkelighed [Re: Ransom]
serotonin Offline
godt igang
Registeret: 07/04/2008
Indlæg: 416
Kære Ransom.

Jeg forstår da godt det måske kan være lidt svært at forholde sig til, at ideen om adskillelse og forgængelighed ikke har noget som helt at gøre med virkeligheden, end ikke den vi i fysisk videnskabeligt forstand forholder os til.

De billeder vi ser som verden, ja, de er forgængelige, men det er fordi det kun er overfladen vi ser. Virkeligheden er ikke blot en overflade eller fragmenter, men en helhed i sig selv. Videnskabeligt set, så er det umuligt at isolere noget som helst i vores univers. Hvis du sætter dig ind i kvantefysikken, og du anvender den viden du derigennem får, så vil det også ændre dit syn på verden.

Det er ikke kun indenfor de religiøse områder at mennesket fastholder sig selv i dogmer. Altså ideer som ikke svare til den avancerede viden som kvantefysikken "åbenbare" for os mennesker. Ideen om adskillelse imellem subjekt og objekt er også blot en dogme. At mennesket ikke er kommet videre fra den Newtonske opfattelse, det siger jo også noget om hvor fastlåst mennesket er i deres illusoriske opfattelse af dem selv og verden.

Vi ved også at universet mere eller mindre består af tomt-rum. Vi ved at det er atomer og det som er endnu mindre, som bevæger sig med een sådan hastighed, at det fremtræder som fast materie. Vi ved så ikke hvad det er som styre de bevægelser der sker i universet, og får os mennesker til at se de billeder vi ser, og ikke ser virkeligheden som den reelt er.

Som Einstein sagde, så ser mennesket verden som et optisk bedrag. I virkeligheden er det et mentalt trip, hvor alt vendes fuldstændig på hovedet. Og dette har noget at gøre med menneskets sind, hvor menneskets kollektive overbevisninger og ideer styre menneskets destruktive og voldelige adfærd.

Vi ved også at energi ikke kan ødelægges. Og at energi er stof, og når stof "forgår", så omdannes det blot og genbruges, hvilket vil sige at der reelt aldrig er noget som dør, kun de billeder vi ser, som i og for sig ikke har noget at gøre med virkeligheden, men i den grad har noget at gøre med menneskets overbevisninger, ideer og opfattelser.

Men mennesket frygter det de ikke kender, og grundlæggende har denne frygt ikke nogen virkelig begrundelse, fordi denne frygt bygger på antagelser og overbevisninger, som så bygger på ideer som ikke har noget at gøre med hvad der er sandt.

Og den største frygt mennesket har, er, at mennesket skulle have taget fuldstændig fejl af alt, hvad de nogensinde har troet på om dem selv og det univers de lever i.

Hvis du virkelig sætter dig ind i det jeg har skrevet, så vil du også kunne se hvordan det hænger sammen med den viden vi mennesker har tilegnet os efterhånden. Men vi mennesker har det med at vil ofre den sande virkelighed, blot for at få ret i de antagelser vi har, og kæmpe for at gøre illusioner til virkelighed.

Når du går i biografen, og sidder og ser op på lærredet, så ved du godt at det er projektoren som projicere de billeder du ser oppe på lærredet. Det er virkeligheden. Men det vil du helst glemme, for ellers ville du ikke blive underholdt, og få udlevet nogle følelser og tanker ved at se det du ser på lærredet. Sådan er det store billede af menneskets liv.

Sindet er det som projicere de billeder vi ser, men vi vil så gerne have at det skal være virkeligt, fordi vi tror på noget som ikke er sandt om os selv.

Mennesker forsøger at ændre på verden og andre mennesker, men det er blot at beskæftige sig med virkninger, og det ændre aldrig på noget. Og det er derfor mennesket udvikler sig så enormt langsomt.

Det er som hvis du var utilfreds med den film du så blive projiceret op på lærredet i biografen, og så gik op og kradsede på lærredet i troen på, at det ville ændre på noget. Det ville være fuldstændig meningsløst, ik..

Hvis adskillelse er en illusion, så må hele det fysiske univers også være en illusion. Det kan selvfølgelig være svært at acceptere, og det er også derfor der kun har været meget få mennesker som har trandcenderet denne illusion om adskillelse.

Alle mennesker frygter noget, men tør mennesket virkelig at se på det som de frygter, og undersøge hvor frygten kommer fra?

Hvis du frygter døden, så må du også have en ide om hvad død er. Har du prøvet at dø? Hvis du ved rent videnskabeligt, at alt i universet består af det samme, og blot omdannes og genbruges, så er det vel også det som sker med dig, når det er du tilsyneladende skulle dø.

Der er sagt noget meget sandt om menneskets sind, og det er at det er som et isbjerg. Det er kun toppen vi er bevidste om, og selvom toppen skulle forsvinde, så er det kun een brøkdel af hele isbjerget. Toppen kunne ses som det billede vi kalder kroppen.

Hvorfor begrænse virkeligheden til kun at omfatte toppen(kroppen)?

Men selvfølgelig er det da farligt at bevæge sig ned i havets ukendte dyb(sindets dyb), for hvis ens overbevisninger og ideer bygger på frygt, så vil man vel også tro at den visse død venter en, når man dykker ned under overfladen.

Videnskabeligt set, så er mennesket heller ikke et stedbundet væsen med en stedbundet oplevelse. Det er igen blot et mentalt trip, som ikke har noget at gøre med virkeligheden.

Har du selv undersøgt dine overbevisninger og ideer i dit sind, kære Ransom? Er de i overenstemmelse med det som videnskaben finder frem til?

Vi ved jo også at den liniær tidsopfattelse også blot er en illusion. Det er lang tid siden Einstien fandt frem til, at al tid sker samtidig. Universet er holografisk.

Denne viden fortæller os, at det vi ser som liniær begivenheder, blot er mentale billeder som krydser vores bevidsthed, og som vi så tager for sande. Og vi begrunder vores antagelser med de overbevisninger og ideer vi har om os selv og verden.

Det er tilladt selv at undersøge hvordan tingene hænger sammen, og ikke blot antage gamle ideer for at være sande.

Men alt i alt, så er det menneskets kollektive ego´s illusioner som frygter at blive afsløret som falske.

Hvis ikke der var adskillelse, hvem skulle så tage ansvaret for ens elendighed? Hvem skulle have skylden for ens egen mangel på glæde og fred?

Det er altid andre som forstyre ens fred. Mennesker tænker ofte: Nu havde jeg det lige så godt, og så er der de tåbelige andre mennesker, som med deres uvidenhed kommer og ødelægger det hele. Problemet ses altid udenfor. Det er altid andre mennesker som er ansvarlige for hvad det er jeg tænker og føler.

Mennesker er så enormt letpåvirkelige. Der skal næsten igen modstand til, før at mennesker går i forsvar, og ja, så er overbevisningen, at det bedste forsvar er angreb. Men mennesker ved bare ikke, at det i virkeligheden er dem selv de angriber, og så køre hele møllen igen, med fornægtelse og projektion.

Uanset hvordan vi vender og drejer det hele, så er det vi oplever som noget objektivt, blot symboler på noget som sker inde i menneskets sind.

Virkeligheden er ren oplevelse, hvor der ingen adskillelse er imellem oplever og det oplevede.

Du kunne jo starte med at iagttage dit eget forhold til din omverden. Og så gå skridtet videre, og forstå at det er dine egne tanker og følelser du iaggtager. Dette kræver selvfølgelig at du er villig til ikke at dømme, men blot at se. Men det vil også gøre, at du gør dig selv forsvarsløs på det mentale plan, og ikke forsøger at skabe afstand til de tanker og følelser du end måtte have.

Hvis ikke man er bange for sig selv, hvad er der så at frygte ved, at erkende sine egne tanker og følelser, og tage ansvar?

Nå men, fjing fjong og ding dong.

Håber du får en god dag min kære ven.

Kærligst Jan.













Top Svar Citer
#4714 - 27/09/2008 00:46 Re: Din Udødelige Virkelighed [Re: serotonin]
Ransom Offline
godt igang
Registeret: 06/04/2008
Indlæg: 115
Til Jan Serotonin

Det er ikke meget af det, du skriver, jeg får ret megen mening ud af.

Lad mig først anholde din Übermensch-attitude, som jeg ser i dine gentagne bedrevidende tilkendegivelser af, at du ved, hvad 'mennesket/mennesker' helt generelt ved/mener/tror osv.
Flere end 20 gange gør du sådanne henvisninger!
Det er en næsten biskoppelig arrogance, du dermed udviser, og det er smadderdumt!

Dine henvisninger til en bedre forståelse af virkeligheden gennem viden om kvantefysikken kunne du have sparet dig:
Citat:
Hvis du sætter dig ind i kvantefysikken, og du anvender den viden du derigennem får, så vil det også ændre dit syn på verden.


Jeg mangler ikke nogen viden, som ville kunne befordre en begrebsmæssig forståelse for dit makværk!

Citat:
at ideen om adskillelse og forgængelighed ikke har noget som helt at gøre med virkeligheden

Allerede her opererer du med begreber, som er æteriske, upræcise og desværre også multidefinerbare.

Denne adskillelse? Der skal mindst være mindst to veldefinerede ting omtalt, for at der kan tales om adskillelse.

Der findes ingen!

Og så dit mærkværdige begreb: forgængelighed!

Jeg har fortalt dig:

Citat:
Fat det dog mand: Når du dør, er du død – og intet andet.
Du forgår totalt og forsvinder i intetheden som alle milliarderne før og efter dig


Citat:
Hvis du frygter døden, så må du også have en ide om hvad død er.

Nej, mand! Jeg frygter ikke døden. Jeg har et ganske tillidsfuldt forhold til min egen død. Der for har jeg også testamenteret mit syndige legeme til et anatomisk institut – og det synes jeg, du også skulle, hvis dit kærlighedsbudskab skal tages alvorligt!
Nå, men min anmeldelse af indholdet af dine indlæg ( du kan naturligvis indvende, at jeg ikke på nogen måde er kaldet til nogen som helst anmeldelse ) er først ganske kort:

Du er dumpet!!

Uddybning:
Jeg er ved læsning af dine indlæg (og jeg har læst dem – endda printet dem ud) et par gange kommet til at tænke på Per Degn i 'Erasmus Montanus'. Han holder fast i sine latinske bøjninger, som han rabler af sig for at overbevise sine tilhørere om egen visdom, hvilket er rent narreværk!

En af mine venner er uddannet i retorik, kommunikation m.m. Han underviser i disse fag. I går besøgte han mig, og jeg viste ham mine kopier af dine skriverier. Han skulle i formiddag forestå et kursus i kommunikation for et lidt blandet hold, og han indvilgede i at tage dine skriverier med for at bruge dem som et oplæg til en diskussion om bl.a. indholdsforståelse.

Han kom her kort før 17 og fortalte, at ingen havde været i stand til at referere bare noget som helst brugbart fra teksterne.

Han havde trøstet kursisterne med, at det kunne heller ikke.

Du sluttede:
Citat:
Håber du får en god dag min kære ven.


Er du bevidst om, at der ligger noget meget højrøvet/nedladende i udtrykket 'min kære ven'?

PS: Lige nu undrer jeg mig over, at jeg brugte tid på at svare dig


Redigeret af Ransom (27/09/2008 00:50)
Top Svar Citer
#4721 - 27/09/2008 06:45 ET FORSVAR FOR SEROTONIN-JAN. [Re: Ransom]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
Denne debat hedder trosfrihed, og i dette navn ligger indforstået retten til at fortælle om sin tro. Det gælder både religiøs tro og andre former for trosforestillinger. Det kan gøres på flere måder, som vi alle er blevet præsenteret for her på debatten.

Hos nogle medfører troen en holdning, der fordømmer alle mennesker, som ikke deler deres tro. Vi er så enten fortabte i "Guds" øjne, eller vi er uvidende idioter uden en acceptabel "moral".

Hos andre giver deres vækkelse udslag i, at de ønsker at dele deres lykke over troen med os andre. Der ligger ingen fordømmelse eller nedvurdering af "ikke-troende" i deres indlæg, selv om de selvfølgelig også kan opfattes som et forsøg på at missionere.

Til de sidste hører serotonin-Jan og andre EKIM-troende. Jans "mission" er ikke at fordømme men kun at dele sin glæde med andre. Det kan jeg som ateist ikke se noget som helst forkasteligt i.

Jeg kan heller ikke deltage i den almindelige forargelse over EKIM. Alle organiserede religioner lever af pengeindsamling, og tilbyder lykke og sjælsfred som modydelse. EKIM er ikke en undtagelse, men blot en bekræftelse på denne regel. Jeg har dog ikke hørt om nogen, der er blevet bragt til tiggerstaven af EKIM, som det har været tilfældet med mange andre "religiøse" bevægelser.

I sidste instans handler det jo blot om, hvad man får for sine penge. Var troen pengene værd? Fik man den lovede lykke og sjælefred? En god handel er en handel, hvor både sælger og køber er tilfredse med handelen.

Jan har beskrevet sine tidligere problemer i livet, hvor han var præget af egoisme og fandt, at alle hans besværligheder skyldtes hans omgivelser. Nu har han fundet sin løsning gennem at vende blikket mod sin egen opfattelse af omverdenen, og at løse sine problemer ved at arbejde med sig selv, helt i overensstemmelse med Piet Heins lune livsvisdom i dette GRUK:

Vil du ændre verden,
og gøre det med held.
Begynd med dens centrum,
begynd med dig selv.


Det har Jan åbenbart gjort, og som sådan har han jo gjort en god handel, og ikke forfaldet til mange troendes og agnostikeres selvtilfredse følelse af, at være bedre mennesker end det store flertal.

Jeg har hverken behov for at læse Jans beskrivelser af EKIM eller for at fordømme dem. Jeg har heller ikke behov for en tro. Jeg har især intet behov for at fordømme nogen som helst, der har et kærligt og positivt syn på deres medmennesker. De er i mine øjne langt bedre mennesker end begavede (og ubegavede) farisæere, der fordømmer andre holdninger end deres egen "sandhed".

Men selv sådanne har selvfølgelig ret til at udtrykke deres ideosynkrasier her, men må så også bære konsekvenserne af deres ringeagt for andre.

Mvh

Ole Bjørn ;)



Top Svar Citer
#4722 - 27/09/2008 07:23 Re: ET FORSVAR FOR SEROTONIN-JAN. [Re: ole bjørn]
Kræn-P Offline
godt igang
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 423
Sted: Midtjylland


Kære Ole Bjørn.

Jeg kipper med flaget. Det var et smukt og tillige tankevækkende indlæg.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen

_________________________
»Kultur - det er ikke en fin menuèt
i en fortids-frednings-forening,
men det at man slås for sin modstanders ret
til at slås for den modsatte mening.
«

Piet Hein
Top Svar Citer
#4730 - 27/09/2008 10:40 Re: Din Udødelige Virkelighed [Re: Ransom]
serotonin Offline
godt igang
Registeret: 07/04/2008
Indlæg: 416
Hej igen Ransom.

Og tak fordi du har brugt energi på at se på det som jeg skriver.

Jeg ved godt at mine formuleringer kunne være meget bedre, og at jeg ikke altid udtrykker mig "retorisk" korrekt, som du også helt klart giver udtryk for.

Jeg har faktisk ikke rigtig noget problem med at, ja, du har brugt det jeg skriver til, at vise at jeg skulle være dumpet, og at du har rådført dig med nogle ret kompetente mennesker til også at understøtte din opfattelse af at jeg er dumpet, det synes jeg også er helt okay. Vi gør jo tingene på hver vores måde, og sådan er det jo bare, ik...

Min første reaktion da jeg læste dit indlæg, var, at jeg gik lidt i forsvar, og fik en følelse af at være blevet såret, misforstået, og fejlfortolket. Nu ved jeg godt at uanset hvad jeg end føler og hvordan jeg end reagere, så har det altid kun noget at gøre med min egen tankegang, så jeg brugte lige nogle sekunder til at erkende og forstå hvad der skete inde i mig, og nu skriver jeg dette indlæg udfra en hel anden følelse, som ikke kræver at jeg er i forsvar.

Som jeg forstår det, så vil enhver reaktion og enhver følelse vi har, altid kræve at blive retfærdiggjort på en eller anden måde. Og oftes så retfærdiggøre vi det som vi ikke forholder os til i os selv, ved at projicere det over på medmennesker, og ja, det fører så ofte til fordømmelse og angreb på andre mennesker.

Min første følelse og reaktion viste mig, at jeg troede på jeg blev angrebet, ellers ville jeg ikke få en følelse af at være blevet såret. Men hvis det er mine tanker som frembringer min reaktion og det jeg føler, så kan angrebet i virkeligheden kun komme fra mig selv, og det kan så kun være mine egne tanker som kan såre mig. MEDMINDRE jeg tror på jeg er ADSKILT fra det jeg tænker.

Budskabet i EKIM er, at intet kan være adskilt fra ens sind. Og det giver unægtelig een et enormt ansvar, fordi uanset hvad man tænker, så vil man også selv være ansvarlig for resultatet, hvilket er ens måde at reagere på.

Og jo, jeg har tanker om at ville overbevise andre mennesker, men jeg synes jeg mere og mere formår at forstå, at det i virkeligheden ikke kan lade sig gøre, for det ville blot være en bekræftigelse af min egen tro på adskillelse. Så igen, hvis ikke der findes adskillelse, så kan det kun være mig selv der skal overbevises om, at der ikke findes adskillelse.

Så alt i alt, så peger alt man tænker kun på det man selv tror på.

Jeg forsøger så vidt min bevidsthed tillader det, altid at komme dybere ned i det som ligger i mit sind, for på den måde af bevidstgøre skjulte overbevisninger, hensigter og motiver, som ikke er i overenstemmelse med det jeg bevidst tror på er sandt.

Vi har sproget til at kommunikere med, og vi er nødsaget til at bruge dette redskab, indtil vi forstår at tanker i virkeligheden er så subtile, at deres resultater også i virkeligheden ændre på det subtile først, og derefter manifestere sig som noget konkret.

Det konkrete er for mig symboler på det som ikke kan opleves med de fysiske sanser. Og som jeg oplever det, så er det muligt for ens bevidsthed at trandcendere det fysiske, således at det subtile og abstrakte kan erkendes, og ikke mindst forstås.

Min "virkelighed" bliver mere og mere abstrakt og subtil, fordi jeg mere og mere ændre på min tankegang, og ja, ikke er så konfliktfyldt i min måde at tænke på. Dualitet er en konfliktfyldt tilstand, fordi dualitet er modstridende elementer som netop må holdes adskilt, fordi de ikke er i overenstemmelse med hinanden. Og det er dette vores ubevidste sind gør, altså holder alt adskilt, fordi det har modstridende ønsker, overbevisninger og ideer.

Og jeg tror på, at opfattelse bygger på en udvælgelse af hvad det er man ønsker at se. Det er en enorm mangt at have. Men denne magt er reel nok, fordi mennesker ser på den tilsyneladende samme virkelighed, men de opfatter den helt forskelligt. Nogen mennesker ser kun det onde i verden, og brokker sig og beklager sig. Uanset hvilke situationer vi kommer i, så opfatter vi dem forskelligt, og ikke mindst, så reagere vi forskelligt. Og i sidste ende så peger det hele igen på vores tankegang, fordi det er derfra alt har sit udspring.

Jeg tror ikke på det er muligt, at forene to modpoler. Og som jeg forstår det videnskaben finder frem til, så handler det også om tilstande. Og som jeg forstår det, så er alt relativt i forhold til lys. Lys må også være en tilstand, og det samme må mørke så også være. Og mørke må vel så være fraværet af lys, og hvis det hele ses som noget der er forbundet med tanker, så giver det også mening, at den tilstand man oplever i ens indre, er forbundet med den tankegang man praktisere.

Du kan jo opfatte det jeg skriver som du nu ønsker at opfatte det, ligesom alle andre kan opfatte det på deres måde. Men i sidste ende, så fortæller det kun noget om vores måde at tænke på, og det er det jeg ønsker at rette opmærksomheden på. Altså at vi selv kan vælge hvordan vi tænker, og dermed også kan vælge hvordan vi ser på andre menneske, verden og os selv.

Menneskets historie ville ikke have vidnet om så meget vold, krig, ødelæggelse, had, vrede, fordømmelse osv, hvis mennesket havde en helt anden måde at tænke på om dem selv og hinanden. Mennesker ville ikke se hinanden som fjender, hvis det var at de forstod, at vi alle er en del af hinanden, og at vi i sandheden ikke er dualistiske væsner, men i sandheden er ikke-dualistiske væsner.

Hvis ikke man selv føler sig splittet, så vil adskillelse også ses som en illusion. Dualitet, polariteter og modsætninger, er et udtryk for adskillelse, og hvis adskillelse ikke findes, så må den tilstand som udtrykker virkeligheden, også være hel.

Det er derfor EKIM siger, at det vi ser som den ydre verden, er et symbol på en indre tilstand. Hvis den indre tilstand er splittet, så vidner det også om noget som i sig selv ikke kan være virkeligt, hvis adskillelse antages at være uvirkelig, illusion.

Og når jeg skriver min kære ven, ja, så mener jeg altså min kære ven, og det kan du jo så opfatte som du ønsker, ik Ransom.

God Weekend, broder. smiler

Kærligst Jan.









Top Svar Citer
#4731 - 27/09/2008 11:08 Re: ET FORSVAR FOR SEROTONIN-JAN. [Re: ole bjørn]
serotonin Offline
godt igang
Registeret: 07/04/2008
Indlæg: 416
Hej Ole Bjørn.

Det er nu sødt af dig, at tage mig i forsvar. smiler

Men jeg må sige, at det mest befriende for mig er, at være fuldkommen forsvarsløs, forstået på det mentale-plan.

Og tak for din venlighed, Ole Bjørn.

Håber du får en rigtig god weekend.

Kærligst Jan.

Ps. Og skriv endelig flere af din digte, for de vidner om en meget følsom person. Og tak for det... smiler
Top Svar Citer
#4747 - 27/09/2008 21:18 Re: Din Udødelige Virkelighed [Re: serotonin]
Michael Offline
bor her
Registeret: 23/06/2008
Indlæg: 1142
Hej serotonin. Hvor blev stilheden af?
Top Svar Citer
#4748 - 27/09/2008 21:37 Re: Din Udødelige Virkelighed [Re: Michael]
serotonin Offline
godt igang
Registeret: 07/04/2008
Indlæg: 416
Det er der ingen som ved, kun stilheden selv. smiler
Top Svar Citer
#4749 - 27/09/2008 22:21 Re: ET FORSVAR FOR SEROTONIN-JAN. [Re: ole bjørn]
musiker Offline
ny
Registeret: 17/09/2008
Indlæg: 33
Fejl


Redigeret af musiker (27/09/2008 22:22)
Top Svar Citer
#4750 - 27/09/2008 22:27 Re: ET FORSVAR FOR SEROTONIN-JAN. [Re: ole bjørn]
Ransom Offline
godt igang
Registeret: 06/04/2008
Indlæg: 115
Citat:
Jeg har hverken behov for at læse Jans beskrivelser af EKIM eller for at fordømme dem. Jeg har heller ikke behov for en tro. Jeg har især intet behov for at fordømme nogen som helst, der har et kærligt og positivt syn på deres medmennesker. De er i mine øjne langt bedre mennesker end begavede (og ubegavede) farisæere, der fordømmer andre holdninger end deres egen "sandhed".


Det er vel ikke urimeligt, at reagere på indlæg på denne debat. Debattører bruger formodentlig ikke skrivestedet her blot for at skrive, men vel også med henblik på at delagtiggøre andre i de tanker, der rumsterer i deres hoveder.

Når jeg så ikke kan forstå, hvad en af mine meddebattører mener, så gør jeg opmærksom på det, hvis det er sådan, at jeg gerne ville forstå dem – tankerne altså.

Jeg undskylder den negative form, mit indlæg havde. Jeg kan vist godt tage Ole Bjørns bemærkning om farisæerne (begavede som ubegavede) til mig.

Serotonins seneste skrifter har jeg endnu engang gennemlæst, og det er ikke lykkedes for mig at få styr på denne adskillelse. Er den en adskillelse mellem tanke og handling, mellem det selviske ego og det uselviske bedre jeg, mellem ånd og materie eller ????

Det synes, som om adskillelsen både skal erkendes, accepteres, bekæmpes og akkviesceres ved.

Forgængelighedens mysterium i EKIM forekommer mig ligeledes noget tåget og ubegribeligt!

Top Svar Citer
#4757 - 28/09/2008 09:28 Re: ET FORSVAR FOR SEROTONIN-JAN. [Re: Ransom]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
Kære Ransom.

Det var nu ikke så meget dig, jeg havde i tankerne, da jeg brugte udtrykket farisæere. Det var mest møntet på de, der mener, at alle andre trosopfattelser end deres egen er falske eller udtryk for manglende forståelse af sandheden.

Jan har forstået det vigtigste - at enhver må finde sin egen vej gennem livet, og at hvis man vil ændre på udfaldet af ens sociale interaktioner, så er det et spørgsmål om at ændre sit eget syn på andre mennesker, ikke at ændre deres syn på verden.

Hvad EKIM filosofien står for, ved jeg ikke, og jeg har heller ikke tænkt mig at bruge tid på at finde ud af det. Jeg har et fint forhold til de fleste mennesker, jeg møder, ganske uanset om de er højt begavede eller enfoldige, styrtende rige eller ludfattige, så jeg føler intet behov for at forbedre mig.

Vi vil altid møde mennesker, som ikke kan lide os, uanset hvordan vi opfører os. Det forstyrrer ikke min nattesøvn. Kun hvis man konstant er på kant med sine omgivelser, er der grund til bekymring, for så er det måske fordi, man ikke vil give plads for andre, eller man er for aggressiv i sin væremåde til at blive accepteret i normale sociale interaktioner.

Det positive ved Jans holdning (og dermed tilsyneladende også EKIMs) er, at han hele tiden er parat til at søge grunden til den mislykkede kommunikation hos sig selv, hvor den almindeligste reaktion er at søge årsagen hos modparten. Det gør Jan til problemløser, hvor andre bliver problemskabere.

Det hele bunder i vores genetiske arv. Aggressiviteten er det oprindelige overlevelsesværktøj. Først da vi udviklede os til flokdyr vandt de symbiotiske reaktioner (samarbejde og tolerance) terræn, men agressiviteten har stadig en væsentlig betydning for flokkens overlevelse som gestalt, så den er bevaret.

Det er i forsøget på at styre de to tendenser hensigtsmæssigt, at det går galt for de fleste mennesker. Det gør det også mellem større entiteter som subkulturer, nationalstater, unioner og religioner, og nu drømmer vi så om et globalt samfund, hvor behovet for aggressivitet helt er afskaffet.

Hvordan idealisterne har tænkt sig at afskaffe den menneskelige natur, får vi ingen forklaring på. Det skyldes nok, at forståelsen af menneskelig adfærd ikke er medtaget i de smukke intentioner (læs; illusioner).

Mvh

Ole Bjørn ;)

Top Svar Citer
#4759 - 28/09/2008 10:05 Re: ET FORSVAR FOR SEROTONIN-JAN. [Re: ole bjørn]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3642
Sted: Nørresundby
God morgen Ole,

du skriver:

Vi vil altid møde mennesker, som ikke kan lide os, uanset hvordan vi opfører os. Citat slut.


Dertil kunne man sige:

Det er bedre at være hadet for noget man er end at være elsket for noget man ikke er.



Nå der var mange forhold jeg kunne slå ned på, men det her skal være kort, så jeg vælger lige følgende du skriver:

Det positive ved Jans holdning (og dermed tilsyneladende også EKIMs) er, at han hele tiden er parat til at søge grunden til den mislykkede kommunikation hos sig selv, hvor den almindeligste reaktion er at søge årsagen hos modparten. Det gør Jan til problemløser, hvor andre bliver problemskabere. Citat slut.


Jeg er ikke enig med dig,, jeg mener det gør Jan til en idiot, ja jeg mener faktisk det er noget af det mest idiotiske ved både Jan og Esther, denne dogmatiske falskhed, der gør at de hele tiden søger årsagerne eller grunden i dem selv.

I øvrigt er det en farlig holdning at have til tilværelsen hele tiden at gå i rette med sig selv. Det er faktisk meget sundere at skyde årsagerne til problemer på ydre forhold; og helt sikkert også sandere, for det er i det ydre, i mødet, det går galt.

Mange kærlige hilsner Hanskrist.

_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#4761 - 28/09/2008 10:46 TAG DE FARVEDE BRILLER AF, HANSKRIST. [Re: Hanskrist]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
Du bedømmer fortsat Jan ud fra dit paulinske ståsted, og lukker øjnene for, hvad Jan rent faktisk skriver.

Jan søger ikke årsagerne til begivenhederne i sig selv. Han ved udmærket, at sociale interaktioner foregår i rummet mellem mennesker. Men årsagerne til hans syn på disse begivenheder skal selvfølgelig søges i ham selv.

Han kan påvirke udfaldet af disse begivenheder, ved at ændre sit syn på dem, for dermed ændrer han også sit reaktionsmønster. Hvad idiotisk er der ved at gøre noget, der medfører at man får det bedre med både sig selv og sine omgivelser.

At skyde ansvaret over på andre, har du netop her på debatten fået anskuelsesundervisning i, at det ikke ændrer en pind, men snarere gør problemerne værre for den pågældende. Det er tværtimod denne holdning, der er farlig, for den er destruktiv i sin natur og har en indbygget tendens til at eskalere, fordi den afviser selverkendelse som en forudsætning for en forståelse af de sociale interaktioner.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Top Svar Citer
#4964 - 04/10/2008 13:26 Re: TAG DE FARVEDE BRILLER AF, HANSKRIST. [Re: ole bjørn]
serotonin Offline
godt igang
Registeret: 07/04/2008
Indlæg: 416
Helt enig, Ole Bjørn. smiler
Top Svar Citer
#4965 - 04/10/2008 13:33 Re: ET FORSVAR FOR SEROTONIN-JAN. [Re: Hanskrist]
serotonin Offline
godt igang
Registeret: 07/04/2008
Indlæg: 416
Helt enig, Hanskrist. smiler

Det er dejligt befriende blot at være en idiot. yeah

Ps. Går det ellers godt med dig og din havkajak? Jeg tror nu vi to kunne få meget sjov ud af det sammen, Hanskrist. Jeg glæder mig til du invitere mig på en havkajak-tur... smiler
Top Svar Citer
annonce
Side 1 af 5 1 2 3 4 5 >


Seneste indlæg
Ramadan-måneden
af somo
28/03/2024 16:34
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 10:05
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
24/03/2024 17:18
Nyheder fra DR
Sam Bankman-Fried får 25 års fængsel ..
28/03/2024 17:08
Rusland: Gerningsmænd bag formodet terr..
28/03/2024 16:27
Holland vil bruge 18,6 milliarder kroner..
28/03/2024 16:05
Frankrig genoptager støtte til palæsti..
28/03/2024 15:25
Letlands udenrigsminister trækker sig e..
28/03/2024 14:45
Nyheder fra Religion.dk