annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 4312083
Et andet syn 1161491
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 918979
Jesu ord 810538
Spirituel omsorg 768753
Galleri
Et historisk fly, man helst vil glemme.
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 8 gæster og 111 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 5 1 2 3 4 5 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#4692 - 25/09/2008 21:28 Din Udødelige Virkelighed
serotonin Offline
godt igang
Registeret: 07/04/2008
Indlæg: 416
Hejsa kære venner.

I bogen "Din Udødelige Virkelighed", bliver der snakket om nogle ideer som vender op og ned på alt det mennesket hidtil har troet på var sandt om verden og dem selv.

Det er en samtale imellem en gut ved navn Gary, og så to "opstegne mestre", som levede på Jesu tid, og ja, som tog Jesu lære til sig og anvendt den til, igen at finde tilbage til virkeligheden ligesom Jesus gjorde.

Her kommer lige et lille uddrag, hvor Gary forsøger på bedste vis at beskrive de ideer som Et Kursus i Mirakler bygger på.

Først lige en lille introduktion:

De af jer, der ikke har læst min første bog, Gud Er, vil sandsynligvis brænde op i helvede. Det er min spøg. Men hvis du læser den bog, der udkom på engelsk i 2003 og på dansk i 2006, vil DIN UDØDELIGE VIRKELIGHED give endnu bedre mening, fordi den er en fortsættelse af det oprindelige værk. Hvis der er en forskel mellem de to bøger, er det, at nærværende bog er endnu mere fabulerende, mindre lineær og i endnu højere grad springer fra emne til emne. Meningen er at gøre ideerne alment relevante for alle aspekter af læserens liv samtidig med, at der kompromiløst fokuseres på en radikal og fuldkommen konsekvent åndelig disciplin, som skaber øjeblikkelige og praktiske resultater, hvis man følger den, og til sidst fører til oplysning og afslutning af reinkarnation. Fordi enden på reinkarnation betyder enden på kroppen, skal det fra begyndelsen slås fast, at den, du virkelig er - det vil sige din udødelige virkelighed - absolut intet har at gøre med kroppen eller med hjernen.
Efterhånden som den menneskelige race udsættes for nye ideer, bliver det mere og mere indlysende, at den lære, som denne bogs mestre videregiver, af videnskaben bliver og fortsat vil blive påvist at være sand, og at tiden vil vise sig at være løbet fra de gamle ideer. Med gennembruddene inden for den moderne psykologi og kvantefysiken lærer vi, at adskillelse ikke findes, end ikke på den fysiske verdens plan, undtagen som en ide i sindet. Forkastelsen af de gamle ideer sker ikke uden kolossal modstand, for efterhånden som vi nærmer os sindets skjulte hjørnestene, bliver vores tilsyneladende adskilte, individuelle identiteter truet. Dette er det kollektive egos død, og det kommer ikke til at gå stille af.

Indledning:

I 1880érne var der en velhavende ranchejer, som boede i Texas. Han var ikke nogen særlig spirituel fyr, men han var ret god til at manifestere overflod, hvilket fik nogle af naboerne til at formode, at de to ting ikke nødvendigvis var forbundet. Han hævdede, at han var kristen, men hans handlinger i verden gjorde denne påstand noget tvivlsom.
En dag var der en fattig bonde, som ikke havde noget at spise, der sneg sig ind på den rige ranchejers jord og stjal en af hans kyllinger, så hans familie kunne få noget at spise. Han blev fanget af en af de ansatte på ranchen og ført til ejeren. Der var mange forskellige ting ranchejeren kunn have sagt, men det eneste han sagde, var: Hæng ham! Så skal han nok lære det.
Der var mange episoder af denne art i den rige ranchejers liv, hvor han aldrig standsede op og forsøgte at sætte sig i andres sted, men simpelthen reagerede med vrede, dømte og fordømte dem, idet han som regel sluttede med sætningen: Hæng ham! Så skal han nok lære det.
Nogle år senere var der en mand fra Mexico, som uretmæssigt tiltog sig adgang til ranchens jord. Han var meget fattig og håbede på at starte et nyt liv. Det, han fandt, var ranchens ansatte, der førte ham til ejeren. Efter at have taget den indtrængende i øjesyn, var det eneste ranchejeren sagde: Hæng ham! Så skal han nok lære det.
Så en nat døde ranchejerens krop, og han så sig selv på vej til perleporten i himlen. Ranchejeren håbede på, at ingen genkendte ham, og at han kunne gå lige ind. Men lige før han nåede frem til porten, trådte Sankt Peter frem foran ham og sagde: Vent lidt. Jesus vil gerne tale med dig.
Nu var ranchejeren meget bekymret. Han huskede nogle af de ting, han havde gjort i sit liv, og nu stod han og skulle til at dømmes af selveste Jesus! Pludselig rystede ranchejeren i bukserne. Jesus kom til syne, gik langsomt hen til ranchejeren, så ham direkte ind i øjnene og sagde til Sankt Peter: Tilgiv ham. Så skal han nok lære det!

Fortsættes..



Top Svar Citer
#4693 - 25/09/2008 21:30 Re: Din Udødelige Virkelighed [Re: serotonin]
serotonin Offline
godt igang
Registeret: 07/04/2008
Indlæg: 416
Vi kommer ind i bogen hvor Gary på bedste vis beskriver den lære som er i Et Kursus i Mirakler.

GARY: Bestemt, så længe i korrigere mig, hvis det er påkrævet. Lad os sige, at vi har Gud, og Gud er fuldkommen enhed. Der er intet andet. Gud skaber, men det, han skaber, er nøjagtig det samme som det, Han er. Der er tale om at udøse en fuldkommen kærlighed, som ligger hinsides noget, vi kan forstå med et sind, som ikke er helt. Men oplevelsen af den er så storslået, at det er fuldkommen ærefrygtindgydende. Alligevel er der denne tanke, som tilsyneladende indfinder sig. Det er en meningsløs tanke, som er væk på mindre end et sekund. Den er fuldkommen betydningsløs. Det er en tanke om adskillelse som: HVORDAN VILLE DET VÆRE FOR MIG, HVIS JEG SKABTE PÅ EGEN HÅND? Den ide indebærer en individuel eksistens.
Som I nævnte reagerer Gud ikke på den. Han er ingen tåbe, og han bevarer virkeligheden fuldkommen og som én, men den tanke om adskillelse gør, at der tilsyneladende sker noget andet i VORES oplevelsesverden. Så kommer det svære: Det sker ikke I VIRKELIGHEDEN. Det ser kun sådan ud. Ligesom det er muligt for en drøm, jeg drømmer om natten, at synes fuldkommen virkelig, kan denne drøm også synes fuldkommen virkelig(oplevelsen af at være et individ adskilt fra eenhed og fuldkommenhed, og oplevelsen af en fysisk verden i et dualistisk univers), men det er den ikke. Faktisk bliver andre dele af drømmen tilsyneladende gjort mindre virkelig, så vi kan tro, at den klareste del af drømmen ER virkelig. Det er en følge af niveauer, som ikke engang eksistere i fuldkommen enhed.
Denne anderledes oplevelse, som tilsyneladende indfinder sig hos os, foregår på et omfattende metafysisk niveau. Vi vil kalde denne oplevelse for BEVIDSTHED. Så vidt jeg ved, er Et Kursus i Mirakler den eneste åndelige lære i verden, der afslører bevidsthed som det, den i virkeligheden er. Kurset siger: Bevidsthed, som er planet for opfattelse, var den første splittelse der blev indført i sindet efter adskillelsen, og som gjorde sindet til en opfatter i stedet for en skaber. Bevidsthed er korrekt blevet identificeret som egoets domæne.
Mennesker tror, at bevidsthed er virkelig betydningsfuld, fordi vi ønsker, at det, vi har lavet, skal være vigtigt. Derfor forherliger vi den og måler den og regner den for speciel, mens den i virkeligheden kun er et symbol på adskillelsen fra vores kilde. Der er tale om adskillelse, fordi forudsætningen for at have bevidsthed er, at der er mere end én ting. Der er nødt til at være et subjekt og et objekt. Det er nødvendigt med noget andet, man kan være bevidst OM. Det var her, tohed kom fra og erstattede enhed. Det er derfor, det resulterer i en symbolik bestående af illusoriske modsætninger, polariteter og dualiteter.
Så fra tohed udgår mangfoldigheden, men det er alt sammen symbol på den oprindelige ide om adskillelse. Mangfoldighed avler kaos. Men nede under det hele findes der grundlæggende ideer, og disse ideer kan kun forekomme virkelige, når du oplever dig selv som adskilt fra enheden - for eksempel ideen om knaphed(mangel) og død.
Der kan ikke være knaphed i fylde, men når du først har ideen som adskillelse og modsætninger, så har du en mulighed for, at der kan dukke alle mulige mærkelige ting op. DET er grunden til, at det i Første Mosebog hedder: Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag, du spiser af det, skal du dø. Godt og ondt er jo modsætninger, og når du først har modsætninger, har du døden. I himlen(synonym med virkelighed), hvor der kun findes evigt liv, kan der ikke være nogen død, men når du først har modsætningerne, har du tilsyneladende en modsætning til livet, som er døden. Den findes ikke virkelig. Det er derfor Kurset allerede i introduktionen siger, at " det modsatte af kærlighed er frygt, men det der er altomfattende kan ingen modsætning have." Det, der er altomfattende, er sandt, og det, der ikke er altomfattende eller fuldkommen helt, eksisterer i virkeligheden ikke.
ARTEN: Om din frelse siger Kurset også, at "den giver helheden af de fragmenter du opfatter som afbrækkede og adskilte tilbage til din bevidsthed. Og det er den der overvinder frygten for døden. For adskilte fragmenter må nødvendigvis forfalde og dø, men helhed er udødelig."
GARY: Som en reaktion på den usande tilstand af adskillelse benægter sand tilgivelse det, som IKKE ER sandt, og accepterer det, som er sandt. Som Jesus formulerer det i sit Kursus: "Den fornægter, at noget som helst, der ikke er af Gud, er i stand til at påvirke dig."
Arten: Det afspejler Kursets viden om, at det, "der er udødeligt, ikke kan angribes; det der blot er timeligt, har ingen virkning."
GARY: Okay, udødelige fyr. For de fleste af os virker oplevelsen af, at vi er HER, meget virkelig, men for at forstå, HVORFOR det er tilfældet, er vi nødt til at gå tilbage til det metafysiske niveau, som nu er ubevidst for os. Vi skal se hvorfor om et øjeblik. Men på det metafysiske niveau, før tidens og rummets univers blev "skabt", føler vi et absolut frygteligt tab, og vi oplever det i en skala, som vi end ikke kan begynde at forestille os nu.
PURSAH: Udmærket. Det er nødvendigt at forstå, at før det var din oplevelse fuldkommen i enhver henseende. Der blev taget fuldkommen hånd om dig, der blev sørget fuldkommen for dig, uden problemer og uden noget andet end ekstase. Den fuldkomne glæde ved dette kan ikke omsættes i ord. Men nu, hvor du har ideen om adskillelse, er det, som om du har begået en kolossal fejltagelse. Det er, som om du har mistet Gud., hvilket vil sige, at du har mistet alt!
Den eneste oplevelse i denne verden, som ville komme i nærheden af dine følelser, dengang den oprindelige adskillelse fra Gud indtraf, ville være, hvis den person, du elsker mest i denne verden, døde. Hvad sker der når denne person dør? Du er adskilt. Du tror, at du aldrig kan få vedkommende tilbage. Det er selvfølgelig ikke sandt, for der er ingen, som nogensinde dør, men sådan føles det og sådan ser det ud for dig. Det er i virkeligheden et symbol på den første adskillelse, der udspilles i denne verden. Og den oprindelige adskillelse, som var en adskillelse fra Gud på det metafysiske niveau, får dig til at føle dig forfærdeligt til mode.
ARTEN: Fordi modsætninger er følgen af adskillelse, er der nu to mulige måder, hvorpå man kan tænke om alt dette: Den rigtige måde, som vi vil kalde Helligåndens fortolkning, og den forkerte måde, som vi vil kalde egoets fortolkning. Gud har IKKE sendt Helligånden for at frelse dig. Helligånden kunne siges at være din erindring om dit sande hjem hos Gud, som er den rette del af dit sind. Egoet er den forkerte del af dit sind. I begyndelsen tror folk, at Kurset taler til dem som personer, fordi det er, hvad de tror, de er. Men det "du" som Kurset henvender sig til, er i virkeligheden dit tilsyneladende adskilte sind, som har brug for at vælge at lytte til den rette lærer i stedet for den forkerte.
Det er ikke nemt, fordi du har det forfærdeligt, og egoet vil spille på din frygt. I denne nye oplevelse af bevidsthed tror du, at du har mistet alt, og egoet vil hellere end gerne have dig til at tro, at du har gjort noget forkert. "Du kan tro, der vanker, mand. Gud er meget vred over det, du har gjort." Men hvis du har gjort noget forkert, hvad er det andet end ideen om synd? Og hvis du har syndet, betyder det, at du er skyldig. Og hvis du er skyldig, betyder det, at du bliver straffet. Men på dette niveau tror du, at du bliver straffet af Gud selv! Dette fører til den frygt for Gud, som du stadig har, selv om den er ubevidst for dig. Sindets frygtelige skyldfølelse over dette findes stadig begravet i det, men da sindet er holografisk, er også oplevelsen af sandheden begravet i det.
PURSAH: Ja, og den sandhed, som du har fået af Helligånden, er en helt anden historie. Helligåndens budskab lyder: "Hvad er dit problem? Du kender Gud. Du har været hos ham i al evighed. Han giver dig alt. Hvad har han nogensinde gjort andet end at elske dig? Det eneste du skal gøre, er at glemme denne tåbelige ide og vende hjem. Problemet er løst."
ARTEN: Egoet er nødt til at finde på noget i en fart. Det kan LIDE ideen om at have en seperat identitet. Derfor siger det: " Hør, du er nødt til at komme væk, og jeg har et sted, vi kan tage hen." Egoet ved, at det gør ondt på dig, og at du ikke ville have noget imod at slippe væk, hvis du kunne, men du ved ikke hvordan. Derfor siger egoet: "Hvis du kommer med mig, bliver du fri for den frygtelige smerte, som du føler." Det er præcis den, du gerne vil væk fra, men du er stadig ikke sikker på, at du vil opgive det, Helligånden siger. Så egoet er nødt til at give et ekstratillæg med i købet. Det siger: "Hør her, hvis du kommer med mig, kan DU blive Gud. Du kan skabe dit eget liv. Du får din egen personlige identitet. Du kan være den, der bestemmer. Du kan være SPECIEL." Det er toppen af kransekagen. For ikke alene slipper du af med den frygtelige følelse, du har, men du kan oven i købet blive Gud!
GARY: Jeg troede det var mig som stod for gennemgangen!
PURSAH: Var det derfor du talte lidt med dig selv under Artens fremstilling?
GARY: Hør her, hvis jeg ikke kan tale med mig, hvem kan så?
ARTEN: Lad os kort forklare, hvorfor alt dette forekommer dig så virkeligt i dag. Egoet har en snedig plan. Når du vælger egoet på det metafysiske plan, vi har talt om, er det ensbetydende med at smelte sammen med det. Så følger en massiv FORNÆGTELSE af alt det i sindet, vi har talt om. Men når man fornægter noget, er det nødt til at forsvinde et sted hen. Du tror, at du undslipper det ved at fornægte det, men det gør du ikke. I virkeligheden presser du det bare ned under overfladen og ud af din bevidsthed. Derfor bliver det ubevidst. Så alle de nye ideer, der ikke kunne eksistere i helhed - ideer som synd, skyld, frygt, knaphed, død, angreb, hele denne ormehule - bliver fornægtet og derefter PROJICERET ud. Selv på det verdslige plan kan en psykolog fortælle dig, at der altid følger projektion efter fornægtelse. Men her taler vi om noget i umådelig skala. Som Jesus formulerede det i Kurset: "Du forstår ikke omfanget af denne fejltagelse." Han siger også: "At lytte til egoets stemme betyder, at du tror det er muligt at angribe Gud, og at en del af ham er revet væk af dig. Frygt for gengældelse udefra følger heraf, fordi skyldens voldsomhed er så intens, at den må projiceres." Fatter du de lammende konsekvenser af alt dette?
Når vi går videre, ser vi, at alt det, du ønskede at undslippe, alle de frygtelige ting, som du troede var sandheden om dig, og som kan opsummeres med nogle få ord som SKYLDFØLELSE samt FRYGT for straf og gengældelse, som du tror følger, fordi du tror du er skyldig... alt dette fornægtes, projiceres ud og bliver SET udenfor dig. Dette skaber tidens og rummets univers, der begynder med the big bang. Det univers, som du har glemt på grund af fornægtelsen, har som sit formål at få det til at se ud, som om du undslipper det, du føler og tror om dig selv. Nu er det ikke længere i dig, nu er det derude!
SElvfølgelig er der ikke VIRKEIG noget derude, men det ser sådan ud. Det er et optisk bedrag, men udført i en multisensorisk skala, som vi kommer ind på om et sekund. Det, som det gælder om at huske her, er Kursets ord om, at "ideer ikke forlader deres kilde." Så ja, det kan SE UD, som om du er undsluppet disse ting ved at projicere dem væk fra dig, men det er blot en illusion, og de findes stadig i dit sind. Det ser bare ikke sådan ud, fordi de er blevet fornægtet, og du har glemt det. Derfor ser det ud, som om de er uden for dig, og du har glemt, at du skabte dem, da du slog dig sammen med egoet. Det bringer os til et meget vigtig princip fra Kurset: "Projektion laver opfattelse." Så hvorfor læser du ikke bare de første sætninger fra den del af teksten?
GARY: Okay, lærer. Hvad side er det på?
ARTEN: 445.
GARY: Helt øverst. "Projektion laver opfattelse. Den verden, du ser, er det du gav den, ikke mere end det. Men selv om den ikke er mere end det, er den heller ikke mindre. Derfor er den vigtig for dig. Den vidner om din måde at tænke på; det ydre billede af en indre tilstand." Wow. Jeg har aldrig helt tænkt over det på denne måde. Jeg HAR LAVET det, jeg ser?
PURSAH: du fatter det, broder. Men det føles ikke sådan på grund af den omfattende fornægtelse. Det samme gælder for alle de kroppe, du ser, din egen med. Formålet med kroppen er at få illusionen til at tage sig virkelig ud. Men eftersom kroppen er en del af illusionen, kan du ikke forlade dig på, at den fortæller dig, at illusionen er uvirkelig. Den fik form gennem samme beslutning om at adskille sig genmme projektion, hvilket er det, der skabte hele illusionen i første instans. Du ønskede adskillelsen, så skylden kom til at ligge i de andre kroppe og ikke i din og dermed uden for dig og i dem. Men fordi projektionen skabte opfattelsen af alt, er årsagen til det hele stadig der i dit sind, og sind kan forandres. Som Kurset formulerer det: "Resultatet af en ide er aldrig adskilt fra dens kilde. Ideen om adskillelse frembragte kroppen, og vedbliver at være forbundet med den...
Så nu føler du dig låst fast i en krop, som er nødt til at leve med alle disse andre kroppe. Og alle dine andre snaser, ikke kun synet, fortæller dig, at verden er fuldkommen virkelig. Den ser fuldkommen autentisk ud og føles sådan. Fra det øjeblik du fødes, til det øjeblik, hvor du dør, handler alt om overlevelse og succes for din krop, fra at opnå materiel bekvemmelighed til at modtage speciel kærlighed. Det kræver ikke den store iagttagelsesevne at se, at dit samfund er vild med kroppe og med at få sex.
GARY: Det kan jeg godt forstå. Jeg havde sex engang, og det var et af de lykkeligste øjeblikke i mit liv.
PURSAH: Der er noget, du ikke må glemme, min kære. I en dualistisk verden må selv de gode tider blive dårlige til sidst, om det så kun er gennem døden. Det skyldes, at det, der i virkeligheden foregår her, er at gennemleve adskillelsen fra Gud igen og igen i forskellige former. Det er som at spille en DVD af det samme igen og igen, adskillelse. Den måde, Jesus formulerede det med hensyn til dit liv, er: "...du genoplever blot dette enkelte øjeblik, hvor rædslens tid indtog kærlighedens plads."


Fortsættes...


Top Svar Citer
#4694 - 25/09/2008 21:33 Re: Din Udødelige Virkelighed [Re: serotonin]
serotonin Offline
godt igang
Registeret: 07/04/2008
Indlæg: 416
GARY: Jeg kan godt lide ham Jesus. Han holder virkelig fast ved Kurset. Det kan altså se ud, som om alle disse ting og mennesker er derude; men det er de ikke. Det er ikke virkelige mennesker; det ser bare sådan ud. Jeg har skabt det jeg ser, og derpå glemt det. Og jeg ønskede, at det skulle være sådan, som det er, nemlig at jeg og den oprindelige adskillelse nu ses ovre i de andre og i verden i kraft af det, jeg i hemmelighed tror om mig selv, det, Kurset kalder "de hemmelige synder og det skjulte had", som jeg har begravet i mit sind. Og det, der holder det hele sammen, er mine domme over og min fordømmelse af andre.
PURSAH: Ja, lige præcis. Og det hele skal sikre, at du vil dømme og fordømme og holde hele den onde cirkel gående nede under overfladen. Det er sådan egoet overlever, gennem projektion af ubevidst skyldfølelse. Det er aldrig DIN fejl, at du ikke er glad og fredfyldt, det er DERES fejl. Du kan se, hvordan det fungerer i forhold, hvad enten det er mellem individer eller lande. Medmindre den anden er en af dine specielle elskede eller en allieret, er det altid den andens fejl, og vedkommende er der ikke engang! Ikke virkelig, selv om det sandelig ser sådan ud og føles sådan, hvilket er et vidnesbyrd om, hvor grundigt du er blevet narret i første omgang. Og hvis du endelige GIVER dig selv skylden, hvad er det så, du giver skylden?
Blot en anden krop, for hvis du holder hånden op foran ansigtet og ser på den, hvad er det? Det er en krop, der er projiceret. Selvfølgelig tænker du, at det er en ganske særlig krop, fordi du mener, at den er dig, men det er den ikke. Den er blot én ud af alle de kroppe, du har projiceret. Den krop, som du ser, når du kigger i spejlet, er ikke mere virkelig end de andre kroppe, du ser i det spejl, du kalder verden.
GARY: Og verden og alle dens kroppe er symboler på adskillelse og den omfattende, ontologiske skyldfølelse, som vi bærer på af den grund, og dermed opstår behovet for at undslippe fra den gennem fornægtelse og projektion?
ARTEN: Det er, hvad universet er, broder, din syndebuk. Som Jesus siger i Kurset: "Det var den første projektion af fejltagelsen udad. Verden opstod for at skjule den, og blev den skærm den blev projiceret på, og blev så trukket imellem dig og sandheden."
Det bliver nu din opgave at ophæve den i sindet, så du kan vende hjem. Hvilket bringer os til den eneste løsning, nemlig tilgivelse, på det eneste problem, nemlig adskillelse. Vi kommer til at tale mere om det undervejs. Det er langt vigtigere, end de fleste mennesker tror. Det er afgørende vigtigt, at de hele tiden holder sig det for øje.
Sand tilgivelse betyder, at du ikke dømmer og fordømmer andre. Synd og skyld findes i virkeligheden ikke derude, fordi intet af det, vi har talt om, er sket andre steder end i en drøm, og drømme er ikke virkelige. Så i sit Kursus råder Jesus dig til ikke at gøre ideerne om synd og skyld til virkelighed i de mennesker, begivenheder og situationer, du ser i verden: "Kald det ikke synd, men vanvid, for således var det, og således er det stadig. Iklæd den ikke skyld, for skyld lader formode, at den blev fuldbyrdet i virkeligheden. Og frem for alt: VÆR IKKE BANGE FOR DEN... Når du synes at se en eller anden forvansket form af den oprindelige fejltagelse nærme sig for at skræmme dig, så sig blot: Gud er ikke frygt, men Kærlighed, og den vil forsvinde."
GARY: Hvis bare det var så nemt.
ARTEN: Vi har aldrig sagt, at det var nemt, Gary. Men sandheden ER enkel. Det er det, egoet har skabt, der er kompliceret. Og det er det, som skal ophæves gennem din tilgivelse. Jo mere egoet ophæves, jo lettere bliver det for dig. Når vi er færdige med dig, vil du vide, hvad du skal gøre i enhver situation, ikke blot intellektuelt, men af erfaring.
Lige nu skal du blot huske, at hvis ideer ikke har forladt deres kilde, så har det, du ser, aldrig forladt sindet. Hvis det er i sindet, og hvis sind kan forandres, så er det i sindet, den sande magt ligger.
Det, som gjorde Jesus og Buddha til dem, de var, hang sammen med, at de ikke lod sig narre af det ydre skin. Illusionen eksisterer for at få dig til at tro, at du har distanceret dig fra din skyldfølelse, men ved at gøre den virkelig og ved at dømme og fordømme den, fastholder du den blot. Egoet har narret dig. For at sikre sin egen overlevelse har det narret dig til at dømme andre. Nu, hvor du kender sandheden, er tiden inde til at gøre en ende på alt dette nonsens og vende hjem til det sted, hvor du hører til. Du er der i realiteten stadigvæk, men det er uden for din bevidsthed, selv om du er så heldig at have fået nogle dejlige glimt af det.
Vi kalder det sand tilgivelse, fordi det ikke er det samme som den måde, verden normalt opfatter det på, og du vil ubevidst have modstand mod den form for tilgivelse, fordi egoet fornemmer, at dette er dets endeligt, og det ville hellere gøre det af med dig end tillade, at du gør det af med det. Der er lærere, som fortæller dig, at du skal blive venner med dit ego eller slutte fred med dit ego som en måde at håndtere det på. Det fører ikke til andet, end at du fastholder det. Hvis du praktiserer sand tilgivelse, hvilket er den eneste vej ud, er egoet desuden ikke interesseret i at være din kollega. Som Jesus siger, du "truer hele egoets forsvarssystem for alvorligt, til at det vil besvære sig med at foregive at det er din ven." Det er ikke din opgave at fastholde egoet, det er din opgave at ophæve det gennem den retsindede tænknings dynamik, som vi vil fortælle dig om. Som Kurset siger: "Frelse er ophævelse." Tiden er inde for dig til at gå et niveau op, bro. Ikke kun for dig, men for alle, som er rede til at lytte. Er du rede?
GARY: Ja, for pokker.
PURSH: Noget af det vigtigste er ikke at gøre tidens og rummets univers til virkelighed. Du er uskyldig, fordi det ikke er virkeligt. Lad være med at åndeliggøre universet. Lad være med at åndeliggøre stof og energi. At energi for dig sommetider ligner stof skyldes kun den måde, du opfatter det på og opfatter dig selv på. Du opfatter dig selv som en krop, og så fortæller kroppen dig, hvad du skal føle. Men det burde være dig, der fortalte kroppen, hvad den skulle føle. Du er ikke i kroppen; kroppen er i dit sind. Når du sætter sindeti dets rette perspektiv, tager du ansvaret for årsagen i stedet for blot at være offer for virkningen. Så kan du vælge Helligånden og hans svar i stedet for egoets spørgsmål. På den måde bliver du atter gjort hel. Derfor vil din måde at opleve ting på ændre sig på dette niveau, og Helligånden vil tage sig af opgaven i den større, metafysiske skala.
Tag ikke fejl: Der er en niveauforskel mellem dette og andre læresystemer. De andre flytter tingene rundt i et univers, som i virkeligheden ikke findes. Det er som at flytte møblerne rundt i et brændende hus. Ja, det kan godt være, der ser lidt bedre ud en stund, men det er at fornægte det virkelige problem. Et Kursus i Mirakler på den anden side er ophævelsen af det hele og tilbagevenden til den eneste ting, som er virkelig. Husk, hvad vi har sagt indtil nu, og integrer det.

Fortsættes...

Top Svar Citer
#4696 - 25/09/2008 23:34 Re: Din Udødelige Virkelighed [Re: serotonin]
Jerry Offline
godt igang
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 161
Citat:
Fortsættes...


Åh, nej!

Jerry
Top Svar Citer
#4698 - 25/09/2008 23:59 Re: Din Udødelige Virkelighed [Re: serotonin]
Ransom Offline
godt igang
Registeret: 06/04/2008
Indlæg: 115
Citat:
Det er en samtale imellem en gut ved navn Gary, og så to "opstegne mestre", som levede på Jesu tid, og ja, som tog Jesu lære til sig, og (som har) anvendt den til, igen at finde tilbage til virkeligheden ligesom Jesus gjorde.


igen at finde tilbage til virkeligheden ligesom Jesus gjorde??

Hvad er meningen?
Havde Jesus forladt nogen virkelighed?
Og da hen så vendte tilbage 'til virkeligheden' – som du skriver – hvilken anderledes virkelighed var det så?

Nå, nu forventer jeg ikke noget brugbart svar. EKIM-troende er mest karakteriserede derved, at de kan lire en masse ord af sig med meget stor hyppighed af ordet KÆRLIGHED!

Og så postulerer du (bogen) gudhjælpemig også følgende:
Citat:
en radikal og fuldkommen konsekvent åndelig disciplin, som skaber øjeblikkelige og praktiske resultater, hvis man følger den, og til sidst fører til oplysning og afslutning af reinkarnation. Fordi enden på reinkarnation betyder enden på kroppen, skal det fra begyndelsen slås fast, at den, du virkelig er - det vil sige din udødelige virkelighed - absolut intet har at gøre med kroppen eller med hjernen.

Hvad det dog for et ukristeligt gespenst, der under indflydelse af 'Serotonin' (debattørens navn) og formodentlig også af 'serotonin' (Stoffet, som er en neurotransmitter med en ikke ringe betydning for en række fysiologiske funktioner i centralnervesystemet og i det perifere nervesystem, f.eks. for søvn, humørpotentialet, hukommelse og libido.)

Det forekommer mig at være en næsten stjernestund af en oplevelse at netmøde et menneske, der er så ligeglad med al den viden, vi har om forgængelighed, og som frejdigt jonglerer i en jubeludgave af det biologiske univers.

Fat det dog mand: Når du dør, er du død – og intet andet.
Du forgår totalt og forsvinder i intetheden som alle milliarderne før og efter dig!
Du kan måske være så heldig, at der i nogle årtier vil findes mennesker, der kan huske dig for et eller andet!

Top Svar Citer
annonce
Side 1 af 5 1 2 3 4 5 >


Seneste indlæg
Gerth Drost
af Hanskrist
19/11/2019 19:29
åndelig
af Anonym
19/11/2019 14:26
Mellemrummet
af RoseMarie
19/11/2019 10:14
Samtaler omkring bålet...
af ABC
18/11/2019 20:59
Lyser på vej
af somo
18/11/2019 07:07
Nyheder fra DR
Omfattende menneskejagt på hele Sjælla..
19/11/2019 21:09
Farvel til papkort og goddag til teknolo..
19/11/2019 21:02
25 blinde passagerer fundet i kølerum p..
19/11/2019 20:53
Har du smagt dem? Her er de skøreste da..
19/11/2019 20:04
Dramatisk fangeflugt fra psykiatrisk afd..
19/11/2019 19:38
Nyheder fra Religion.dk
Nutidens konflikter i Mellemøsten har r..
19/11/2019 06:15
Hinduismens guder kræver årvågenhed o..
19/11/2019 06:14
Ekspert: Jehovas Vidner bryder ingen lov..
18/11/2019 09:38
Halalslagter: ”Dine handlinger skal og..
18/11/2019 07:03
Vandaliseringen af jødiske gravsteder e..
14/11/2019 11:03