Efter jeg havde meddelt Jeppe, at jeg ville være bortrejst i nogle dage, benyttede han som forventet lejligheden til i et langt indlæg at sværte mig med alle midler. For de, som har fulgt hans meriter på diverse debatfora, er dette ikke spor overraskende. Det er nemlig i en nøddeskal Jan Aage Jeppesens, alias Ipso Factos, alias en stribe af hans andre pseudonymers foretrukne måde at debattere på.

For de, som endnu ikke er fortrolige med hans særegne opfattelse af internetdebatter og debatkultur, skal jeg her forklare de grundlæggende principper i hans strategi. Det vil nok være lettest at forstå ved at beskrive den selvudråbte begrebfilosofs opfattelse af egne begreber.

Ad hominem. Enhver nok så beskeden kritik af hans indlæg er i Jeppes øjne et personligt og uberettiget angreb under bæltestedet.

Saglighed. Dette er et kompliceret begreb, der dækker over alt, hvad Jeppe skriver, inklusive betegnelser af hans opponenter som smålige, underlødige, selvhævdende, selvcentrerede, nærttagende, hævngerrige, nederdrægtige, personfikserede o.m.a. Det dækker også over hans copypastede og ofte irrelevante indlæg, som han lader som han selv har forfattet. Antonymet usaglighed dækker tilsvarende alle indlæg, som Jeppe ikke er 100% enige i.

Begavede debattører. Som sådan anser Jeppe enhver, der roser ham. Det honoreres omgående med Jeppes højtidelige ros af den pågældende, der får status som næsten lige så intelligent som Jeppe selv.

Herredømmefri samtale. En dialog, der foregår efter de af Jeppe opstillede kriterier og med forlods anerkendelse af alle hans synspunkter. Har intet at gøre med det af Habermas opstillede begreb, da Habermas ikke er så stor en tænker som Jeppe.

Moral. Jeppes syn på verden. Enhver opfattelse der strider imod Jeppes egne værdinormer anser han for enten umoralske eller amoralske.

Debatprofil. Løgnagtige oplysninger som debattører bringer for at forherlige sig selv.

Debatadministratorer. En samling korrupte idioter, der forfølger ham og uberettiget censurerer og sletter hans fuldt berettigede kritik af andre debattører.

Forstår man disse definitioner, vil man ikke have problemer med at forstå, hvad Jeppe skriver, og hvorfor han skriver/copypaster alenlange indlæg for at demonstrere sin "overlegne viden og intelligens."

Mvh

Ole Bjørn ;)

DEMONSTRATION AF TALIONSPRINCIPPET


Imidlertid er det et faktum, at Ole Bjørn i vore første meningsudvekslinger her på debatten anlagde en ledladende og hånlig tone over for de synspunkter, holdninger og argumenter jeg fremførte.

Einstein og især hans filosofiske sentenser havde jeg selvfølgelig misforstået, naturvidenskab fattede jeg ikke en brik af og begrebsfilosofi var naturligvis rent tankespind og så videre og så videre i same dur.

Sådanne kommentarer kvalificerer ikke til at være ad hominem men ligger vel i en gråzone af nedladende forhånelser lige før der er tale om egentlige personangreb. Så jeg lod mig da heller ikke provokere eller svare uhøfligt igen. Tværtimod meddelte jeg blot Ole Bjørn, at han selvfølgelig var i sin gode ret til at tro det han nu engang troede, men at jeg var uenig.

Ole Bjørns jeg-alene-vide provokationer blev imidlertid konstant optrappet indtil grænsen blev overskredet da han hæftede en diagnose på mig, med en overvejelse om, at jeg nok led af en mild form for dysleksi, ligesom jeg blev forhånet for ikke at kunne stave til "ad hominem".

Jeg valgte ikke at svare igen i Ole Bjørns toneart, men i stedet at kombinere en saglig analyse af nogle af opponentens påstande med en humoristisk sarkastisk tilgang til fænomenet Ole Bjørn.

Det var første gang jeg pirkede lidt til den opblæste spærreballon Ole Bjørn og det skete med min replik "HERRE VI ERE I ÅNDERNES RIGE" i Oles nu legendariske "Missionstråd".

I denne muntre replik opremser jeg Ole Bjørns debatunoder og giver ham lidt igen efter talionsprincippet - nøjagtig det princip Ole Bjørn bekender sig til, udtrykt med ordene: "... så vil jeg ikke holde mig tilbage fra at give igen med samme mønt, selv om jeg afholder mig fra deciderede platheder."

Heraf følger rent logisk, at hvis Ole Bjørn overskrider grænsen til egentligt ad hominem så må grunden nødvendigvis være, at opponenten har startet unoderne hvorefter Ole Blot giver igen med samme mønt.

Nu kan enhver debattør som ikke er part i sagen så selv bedømme "hvem der begyndte", for som udnævnt til copy-and-paste mester er det helt naturligt for mig genudgive min gamle muntre replik nedenfor:

HERRE VI ERE I ÅNDERNES RIGE

Debattøren Ole Bjørn foranstalter i sit trådoplæg et frontalopgør mod "Missionærer, reformatorer og andet godtfolk" og konkluderer al etik og morals relativitet. At begreberne etik og moral faktisk er rene fantasiprodukter eller indbildninger som reelt ikke eksisterer, for som den store tænker tidligere så klart udtrykte det: "Naturen har ingen moral".

Af Ole Bjørns profil fremgår, at han er fritænker og som hobby har alle videnskaber, tværfaglig kommunikation, holosofi og epistemologi.

Den filosofiske retning "holosofi" er nok ukendt for de fleste og den er heller ikke nævnt i mit filosofileksikon. Den må sikkert være beslægtet med den bedre kendte "holisme", læren om, at helheder, eller visse helheder, er mere end summen af de enkelte dele, som findes i forskellige udformninger.

En dansk søgning på google gav fem hit på "holosofi", blandt andet en blog der angiveligt er et "forsøg på at være filosofisk og mystisk uden at være så dunkel dunkelt esoterisk at det går helt over hovedet på andre - håber jeg" - skriver holosoffen. Derefter følger et digt med overskriften HOLOSOFI.

Det andet hit var til en svensk blog der præsenterer holosofien således i overskriften af en længere afhandling:

"ALLT LIVS ENHET I ALLTIDEN - SANNINGEN BORTOM KUNSKAPENS GRÄNSER OCH VISDOMENS MÖJLIGHETER", hvilket jo lyder spændende.

Endelig var der også et bidrag til forståelse af holosofien, forfattet af ingen ringere end Ole Bjørn selv, som desværre på grund af åndløshed var endt i skraldespanden på den alternative religionsdebat. Heri definerer Ole Bjørn holosofien så den ikke er til at misforstå for andre end åndløse debattumper:



Rart at vide, at holosofien ikke ignorerer noget som helst fænomen, som måtte modsige teorien, men at fænomenerne åbenbart ignorerer holosofien, som ifølge denne holosof, der endog kender dyrenes sprog, har konstateret, at de bekræfter teorien.

Epistemologi kommer af det græske orde "episteme", der betyder kundskab, viden eller videnskab og "logos", i betydningen "læren om".Epistemologi er således en lære om erkendelsesteori eller videnskabsteori. Altså teorier om forudsætningerne for erkendelsen eller for de videnskabelige discipliner - videnskabslogik, videnskabshistorie, videnskabspsykologi og videnskabssociologi etc.

Ud fra disse filosofiske og videnskabsteoretiske forudsætninger fastslår Ole Bjørn, at han kender sandheden, hvorfor han kan konkludere:



Her må jeg nok påpege, at hensigtsmæssighed giver alene mening i forhold til et mål, således at handlinger der bringer os nærmere målet er at foretrække frem for handlinger der fjerner os fra målet. Ifølge Ole Bjørn er målet "sameksistens".

Da dette begreb ikke defineres nærmere, ved vi for eksempel ikke, om "fredelig sameksistens", "tolerance", "samarbejde" eller opbygning af "social kapital", for blot at opremse nogle få af de elementer som kunne tænkes at kvalificere begrebet "sameksistens" nærmere, indgår i Ole Bjørns definition af begrebet.

Da hensigtsmæssigheden skal forstås som både indeholdende noget rationelt og noget følelsesmæssigt, i et eller andet ikke nærmere angivet forhold, så er Ole Bjørn havnet i den samme relativisme som han angriber "moralisterne" for. Ved at blande det følelsesmæssige ind i sagen er Ole Bjørn enten havnet i filosoffen Nietzsches position: at det stærke individ selv sætter sin moral, ud fra hvad han føler er det rette, eller samme sted som de teister han angriber, hvorefter subjektiviteten er sandheden, som den kristne filosof Søren Kierkegaard udtrykker det. En noget mystisk position at indtage for en rationalist må man nok sige, hvis Ole Bjørn i det hele taget er rationalist, hvilket jeg tvivler på.

Ole Bjørns fordømmelse af andres etiske eller moralske normer og hans egen løften sig op over disse irrationelle og relativistiske normer til de evige sandheders sfære, som de formastelige teister og moralister ellers advokerer for med deres vås, handler det indledende afsnit om.

For nærmere at bestemme hvilken form for "sameksistens" det er Ole Bjørn søger at realisere, vil jeg koncentrere undersøgelsen til oplæggets allerførste sætning: "Vi ser det her i debatten."

Det gør vi ganske givet, og derfor kan det være instruktivt at se, hvordan Ole Bjørn agerer med henblik på at nå det opstillede mål om "sameksistens", hvad ordet så end måtte betyde, jfr. konstateringen: "Men valget kan være mere eller mindre hensigtsmæssigt for vores sameksistens."

Her vil jeg være så ubeskeden at tage udgangspunkt i de bestræbelser Ole Bjørn konkret har udfoldet for at vi begge kunne "sameksistere på debatten", hvis formål angiveligt består i fri udveksling af forskellige synspunkter om de emner som sættes til debat.

I Ole Bjørns allerførste kommentar til et af mine indlæg her som ny debattør, i mit diskussionsoplæg DEN FATALE FASCINATION AF ISLAM, prøvede Ole Bjørn at fremme sameksisten på debatten med denne kommentar:

"P.S. Gør os den tjeneste at rette din signatur, så man ikke sidder med en fornemmelse af, at du måske lider af mild dysleksi."

Til orientering betyder dysleksi en specifik indlæringsvanskelighed, som specielt giver problemer med at afkode enkeltord i skriftsproget. Den signatur som angiveligt af Ole Bjørn måtte opfattes som indikation for en mild form for indlæringsvanskeligheder lød som følger: "Two things are infinite: the universe and human stupidity; and I'm not sure about the the univer."

Som bekendt kan en signatur maksimalt indeholde 100 karakterer. Ved at smide de sidste to bogstaver ud af det sidste ord og sætte et punktum, nåede jeg præcis op på den maksimale længde.

Da jeg ikke er forfatter til sentensen, men derimod en vis Albert Einstein, ifølge bogen "Bite-Size Einstein: Quotations on Just About Everything from the Greatest Mind of the Twentieth Century" by Albert Einstein (Author), Jerry Mayer (Editor), John Holmes (Editor)", hvor citatet findes på side 38, så må Ole Bjørns påstand logisk set ramme forfatteren Albert Einstein.

Nu har jeg godt nok hørt, at Einstein ikke klarede sig særlig godt i skolen, hvor han havde visse vanskeligheder med matematik, men det lykkedes ham dog, at få stilling som assistent på et patentkontor, så det må i givet fald have været en særdeles mild form for dysleksi denne kontorist var ramt af.

Måske burde jeg have studeret holosofi i stedet for moderne begrebsfilosofi. Så ville jeg sikkert straks have indset, at Ole Bjørn havde ret og derfor have fjernet den dyslektiske sætning for at fremme sameksistensen på debatten.

Noget kunne dog tyde på, at Ole Bjørns anklage om indlæringsvanskeligheder ikke var møntet på kontoristen på patentkontoret, men på undertegnede, idet han i et senere indlæg, efter at jeg har afvist relevansen af hans dysleksi-bemærkning skriver:

"P.S. Trods gentagne venlige opfordringer fra både mig og andre, har du åbenbart stadig ikke lært at stave ad hominem korrekt."

Så måske har den venlige Ole Bjørn ret. Jeg lider virkelig af en mild form for dysleksi hvilket ødelægger det "debatfællesskab" som Ole Bjørn forsøger at skabe. Lad mig derfor med det samme sige undskyld til alle de mange debattører der ikke ønsker fællesskab med en dyslektiker, som nogen gange rammer et "n" i stedet for et "m" på tastaturet. Jeg kan godt se, at der næppe findes noget som er mere ødelæggende for den gode samtale og det gode debatfællesskab.

Derfor har jeg da også udskiftet min signatur og anstrenger mig nu til det yderste for at undgå stavefejl, ved at læse omhyggelig korrektur, da jeg ikke har stavekontrol tilknyttet mit skriveprogram. Men selv om jeg nu staver ad hominem korrekt i mine venskabelige udvekslinger med Ole Bjørn, så har det dog ikke hjulpet stort i relation til at skabe fredelig sameksistens eller hvad det nu er Ole Bjørn prøver at etablere her på debatten.

Nu afstedkommer mine indlæringsvanskeligheder, eller hvad det ellers måtte være for neurale fejlfunktioner jeg er ramt af, i stedet sådanne kommentarer fra forkæmperen for sameksistens på debatten:

"Du fortsætte åbenbart dit vrøvl upåvirket af realiteterne, som ganske enkelt består i din manglende forståelse af såvel naturvidenskab i almindelighed og Einstein i særdeleshed."

Og til afslutning fastslår den gode Bjørn:

"Dine daglige sproglige "imponereløb" har ingen effekt på folk, som kan tænke selv uden at skulle støtte sig til fortidens filosoffers fejltagelser og begrebslogikeres urealistiske verdenssyn."

Det var jo straks værre, for det som er galt synes at være selve den person jeg er og de synspunkter jeg argumenterer for. Her hjælper hverken korrekturlæsning eller et avanceret staveprogram. End ikke psykologbehandling kan nok kurere mig. Måske er det hvide snit eneste udvej, hvis jeg ikke skal ødelægge det gode fællesskab Ole Bjørn arbejder så hårdt på at opbygge her på debatten?

Jeg tror mit svar kommer til at lyde som butleren James i nytårskomedien "Dinner for one", bedre kendt som "90-Års fødselsdagen" hvor den aristokratiske ældre ensomme frue, Miss Sophie, som traditionen byder, denne ene gang om året ønsker lidt naturligt fællesskab med den gamle fordrukne Butler, der på den erotiske opfordring om at gøre sin pligt svarer: "Well, I'll do my very best!" Det vil jeg selvfølgelig også, for hvem ønsker at være den, som ødelægger de løjer Ole Bjørn har gang i?

Lad mig komme med en lille tilståelse. Der er ingen jeg hidtil har mødt, som jeg i den grad elsker at debattere etik og moral med end netop Ole Bjørn. Så kan James og Miss Sophie godt gå hjem og lægge sig. Også med Bjørnen er det nemlig også altid: "Same procedure as last year!"


Af hensyn til debattører som ikke morer sig lige så meget over Ole Bjørn som undertegnede, men som dog gerne vil have lidt morskab, følger her et link til "Dinner for one":

http://www.youtube.com/watch?v=bPVCtpNjMtY&feature=related

Og, for ikke at lægge yderligere vanskeligheder i vejen for Ole Bjørns morskab på debatten, har jeg indsat en mere passende signatur og udelader her mine sædvanlige dyslektiske afsluttende citater, for ikke at ødelægge debatfællesskabet og spolere Ole Bjørns gode humør.

Hilsen

Ipso Facto

Til nye debattører.

Jeg glemte at fortælle, at ud over copypaste i stride strømme, er Jeppes foretrukne våben i debatten groft citatfusk. Det gælder også hans ovenstående indlæg, hvor jeg forgæves har ledt efter bare en enkelt begivenhed, som er korrekt refereret.

Debattører, der også har fulgt den gasmle debat, ved det i forvejen.

Når man fremsætter gentagne postulater om naturvidenskab, som ikke kan holde til en nærmere analyse og som selv en skoleelev kan se er forkert, må man finde sig i at blive kaldt uvidende. F.eks. da Jeppe påstod, at tallet pi var en konstant i alle mulige og tænkelige verdener, når enhver, der har lært geometri ved, at det kun er en konstant i den euklidske plangeometri, hvorimod fysiske teorier arbejder med sfærisk eller hyperbolsk geometri. Det gælder især Einsteins teorier, som Jeppe til stor moro for fysikere hævder at forstå.

Men jeg har jo en stående udfordring. Dokumentér din påstand om, at jeg begyndte med ad hominem angreb, Jeppe. Ellers kan nye debattører også se hvor groft utroværdig, du er.

Og det gælder især dit citatfusk omkring holosofi. Jeg definerede allerede dengang, hvad holosofi betød i vores regi. Hvordan andre bruger det er lige så irrelevant som når du betegner dig selv som tænker, fordi du har lært at copypaste.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Nej, nu må altså styre dig, Ipso Facto!

Overskriften: MERE BJØRNEBÆ er en puerilitet!

Stop dog jeres efterhånden fuldstændig ligegyldige debatkrig! Skal noget dokumenteres, da gør det præcist og kort!

PS: Opfordringen gælder jer begge!

Nej, nu må Ole styre sig! Det var hans infantile indlæg der blev placeret her i Arenaen ikke mit. Jeg har blot slået en prut her, der placerer ole med øgenavn i en negativ kontekst i trådoverskriften efter det reciprocitetsprincip Ole officielt hylder. Derfor har han vel heller ikke beklaget sig!

Så prøv lige at komme på omgangshøjde med situationen Ransom!

Jeg er sgu på omgangshøjde!

Det var dit 'BÆ' og dine dansende idioter, jeg reagerede på!

Kære Ransom

Du skriver:



Jeg er enig med dig uden at antaste overskriften.

Ole Bjørn og Ipso Factos mundhuggeri er tom og ligegyldig snak!! Jeg må dog tilstå, at jeg sjældent læser, hvad de skriver til hinanden. Det interesserer mig på ingen måde mere, men jeg finder det ærgeligt, at det faktisk påvirker debatten på den måde, at de for mig at se kommer til at fylde for meget.

Nu er jeg selvfølgelig en kvinde og noget yngre end både Ole Bjørn og Ipso Facto, men jeg har mistet gejsten for debatten og orker ikke længere at være en del af det, der foregår, hvorfor jeg langt om længe har lært at blande mig udenom (dette indlæg undtagelsesvis).

Jeg synes, at både Ole Bjørn og Kræn-P (især som formand) skal lade Ipso Facto og hans fortid være; det har ingen interesse for debatten, og da jeg formoder, at de kender Ipso Facto (som vi nu kender hinanden som debattører), burde de også vide, hvordan Ipso Facto reagerer på en ganske kort bemærkning som den, Ole Bjørn lancerede forleden. Det resulterede som sagt i, at Ipso Facto kommer ud i en situation, hvor han forklarer sin fortid endnu en gang, hvilket jeg egentlig er lidt ked af på hans vegne - det rager ikke os

Mvh
Anne

Kære Anne!

Ville du blot lade en sådan udhængning af dig i en overskrift passere, hvis modparten nu mente at kunne dokumentere, at du lad os sige for et årti siden var dømt for uagtsomt hæleri?

Hvis jeg ikke reagerer og forklarer mig, så bliver løgnen om mig som landsforræder og hvilke andre løgne de hæmningsløse persontilsvinere ellers serverer om mig, jo sand.

Jeg har ofret 5 år at mit liv og omkring 100.000 kroner på at blive renset for sådanne falske beskyldninger og så skal små nederdrægtige typer som Kristian Pedersen og Ole Bjørn ikke kunne slippe godt fra deres personoverfald uden at jeg slår igen og afslører dem for hvad de er. Små elendige og falske kryb!

Det er sagen i en nøddeskal.

Det er ikke mig der skal styre mig, men debatmonstre som Ole Bjørn og Kristian Pedersen. Hvis du ellers havde læst min saglige og sarkastiske redegørelse for Ole Bjørns helt umotiverede personangreb på mig i tråden "SKAL VI AFSKAFFE MONARKIET?" så ville du indse, at Ole Bjørn er en simpel stymper og løgnhals, en helt igennem utroværdig person som konstant fremturer med sine benægtelser og bedyrelse af egen uskyld. Han regner vel med, at debattørerne er dumme eller konfliktsky - og den strategi virker jo, fordi de netop er det!

Det er selvfølgelig let nok at stikke hovedet i busken i stedet for at træde i karakter når der sker grove krænkelser og forhånelser af meddebattører på denne debat. Det er jo ikke kun mig det er gået ud over. Også Arne Thomsen og Thomas har måtte stå model til person tilsviningen.

Dette er lige præcis et generelt problem for Vestens befolkninger og især de kristne, at de ikke tør træde i karakter og ender med at mene, at alle blot skal være gode venner og hul i begge ender.

Hvis ingen vil kæmpe for nogen som helst etiske værdier så mister vi dem ganske enkelt. Det sker i det store Eurabia perspektiv og det afspejler sig i berøringsangsten på en lille internetdebat som denne.

Det er aldeles frygteligt hvis jeg kalder Ole Bjørns ad hominem udgydelser for "bjørnebæ", men det er selvfølgelig helt i orden, at han udhænger mig som kriminel og forhåner mig i selvstændige tråde hvor han pisser mig i lommen ved trods gentagne henstiller om at undlade det, konsekvent anvender et deminutiv af mit borgerlige navn for yderligere at forhåne mig. Det eneste der er sikkert i forhold til Ole Bjørn er, at hvis man beder ham om at udvise lidt hensyn, så optrapper han blot forhånelserne.

Men selvfølgelig, det rager ikke andre end de involverede parter. I hver fald ikke før det går ud over en af de strudse som nu vasker hænder om kap med Pilatus!

Derfor den falske og provokerende overskrift der alene er udtryk for et forsøg på at hjælpe dig til at kunne sætte dig i mit sted.

Hilsen

Ipso Facto

Kære Jeppe.

Jeg har aldrig kaldt dig landsforrædder, og kunne ikke drømme om at gøre det.

Da du fra første færd uden hverken nogen form for dokumentation eller blot en årsag, som f.eks. at påvise en fejl i mine oplysninger, har forsøgt at så tvivl om min viden, mine motiver og min uddannelse, og dermed også har beløjet min fortid, valgte jeg som en beskeden reaktion at nævne en enkelt faktuel oplysning om din egen fortid, som det iøvrigt ikke er mig, der har bragt ind i debatten.

Dine perfide reaktioner var selvfølgelig forudset, og skulle tjene som anskuelsesundervisning for nye debattører om, hvad der reelt ligger bag din nedgørelse af enhver anden debattør, som tillader sig at drage dine ord i tvivl. Der er så ingen ende på dine tilsvininger og dit rendestenssprog.

Der er både på denne debat og andre debatter debattører, der demonstrerer et stort fagligt kendskab til et eller flere emner, som jeg selv kun har en amatørs kendskab til. Du ser mig ikke nedgøre deres viden eller drage deres oplysninger i tvivl. Jeg respekterer nemlig viden, og accepterer derfor også deres indlæg for, hvad de indeholder.

Du synes ikke at have den samme respekt. For dig er enhver ordveksling et spørgsmål om at blive "sejrherre", og når du så bliver sat grundigt til vægs og din manglende viden afsløret, vil du aldrig indrømme dit nederlag. Det er derfor jeg siger, at din væsentligste funktion er at bidrage til underholdningen for de debattører, der holder af at overvære verbale slagsmål, og specielt de debattører, som du tidligere har svinet til, og som nyder at se dig moralsk klædt af til skindet. Resten har til hver en tid valget at undlade at læse med.

Vi har fra starten besluttet, at der i denne debatportal skulle være plads til alle, der holder sig indenfor lovens grænser. Det gælder så også debattører, der som du selv lider af gigantisk selvovervurdering uden faglig baggrund.

Jeg er totalt immun overfor dine fornærmelser, for jeg ved jo, at det kun er mundsvejr, og at du hverken kan dokumentere eller blot sandsynliggøre dine postulater om andre. Det er at foretrække frem for, at du falder over andre, der måske er ligeså nærtagende som du selv.

Så prøv at fatte, at jeg er totalt ligeglad med din fortid. Det handler for mig udelukkende om din optræden her på debatten. Du kan dominere den kvantitativt. Det hverken kan eller vil jeg forhindre, men kvalitativt skal du ikke savne modspil, så længe jeg kan bidrage til din moralske striptease, og afsløre dine løgne.

Mvh

Ole Bjørn ;}


P.S. Denne debat er ikke flyttet til Arenaen. Jeg har startet den her, fordi det er her, dine indlæg for det meste hører hjemme.

Kære Jeppe



Man kan vist godt sige, at jeg lavede en fejlcitering i mit sidste indlæg i og med, at min hensigt ikke var at kommentere Ransoms sætning som "Nu må du styre dig". Din overskrift havde jeg heller intet imod, for som Ole Bjørn giver igen, kan du jo lige så godt give igen. Derfor skal min kommentar snarere læses som en opfordring til, at jeres debatkrig snart ender ud.

Min pointe var derfor, at jeres mange indlæg i debatkrigen - som også Ransom var inde på - er ligegyldig snak og trættende at følge med i.

Jeg forstår på sin vis godt, at du forklarer dig; det jeg blot forsøgte at antyde var, at de, der ellers kender dig nogenlunde godt, burde vide, hvordan du har det med at blive sat i bås med din fortid. Blot det kunne være med til, at man vejer sine ord en ekstra gang, så du ikke skal bruge krudt på at forklare dig endnu en gang i offentlighedens lys.

Mvh
Anne

Kære IPSO FACTO

Jeg ser, at jeg var lidt for træt og fortravlet med at komme ud af døren alt for tidligt i morges, at jeg kom til at kalde dig, Jeppe, i mit indlæg til dig. Det må du undskylde!

Det var da pokkers heldigt, at jeg lige kom forbi denne computer på min vej

Mvh
Anne

Kære Anne!

Du skal være tilgivet, at din træthed og fortravlethed fik dig til at hoppe lige i bjørnefælden, for jeg er godt klar over, at du ingen onde bagtanker havde med at anvende en tiltaleform jeg udtrykkeligt har frabedt mig utallige gange. Men det viser jo blot, at Göbbels havde ret. Hvis propagandaløgnen eller forhånelsen gentages tilstrækkeligt ofte, så bliver den sand og en rygmarvsrefleks. Den erkendelse levede Göbbels højt på og Ole Bjørn gør det fortsat.

Ligeledes har jeg ingen problemer med at tilgive både Ole Bjørn og Kristian Pedersen for gentagne gange at have forløbet sig for at få en ubekvem kritiker ned med nakken ved at bringe bagvaskende rygter i omløb eller irrelevante forhånelser med relation om en efterhånden meget fjern fortid.

Men læg nu mærke til forskellen. Jeg har offentligt erkendt et moralsk svigt i forhold til mine egne principper og idealer qua mit pragmatiske samarbejde med DDR, men jeg har ikke overtrådt loven ved at samarbejde med en fremmed stat som Danmark officielt havde anerkendt og plejede politiske forbindelser med på statschefniveau. Statsminister Schlüter aflagde i 1988 officielt statsbesøg i DDR og havde møder med parti- og statschef Eric Honecker.

Også mange danskere – politikere, fagforeningsfolk, universitetsfolk etc. - havde i øvrigt meget nære forbindelser med DDR. Mit samarbejde med DDR er således ikke principielt anderledes end det tætte samarbejde den socialdemokratiske sikkerhedspolitiske ordfører Lasse Budtz havde. Han rendte ustandselig DDR-ambassaden i København på dørene med oplysninger om dansk sikkerhedspolitik og hvilke planer ”det alternative politiske flertal” havde i støbeskeen for at chikanere den borgerlige Schlüter regering. Eller den radikale Lone Dybkær, der inviterede stasi-folk og topkommunister fra DDR til at tale ved partiets grundlovsmøde i 1990. Den danske ambassadør i Østberlin havde et helt specielt godt samarbejde med de østtyske myndigheder, idet han i 1988 lod 18 østtyske mænd, kvinder og børn afhente og brutalt anholde af Stasi efter at de havde søgt tilflugt på den danske ambassade for at komme videre til Vest-Tyskland.

Ambassadøren fik en næse og blev forflyttet, men ellers var der ingen, bortset fra en forelsket tolder i Gedser, der havde udleveret fortrolige oplysninger om PET, som blev straffet for samarbejdet med DDR i 1980erne.

Tværtimod var det mig som var blevet groft krænket ved at Ekstra Bladet i 1999 havde hængt mig og hele min familie ud med navn og adresse som landsskadelige og farlige spioner. Farlige, fordi som boulevardbladet skrev, jeg sikkert nu arbejdede for den nye russiske efterretningstjeneste STB, KGBs afløser.

Selv om jeg fik medhold i flere klager i Pressenævnet over at Ekstra Bladet havde forbudt sig mod god presseskik og viderebragt falske oplysninger om mig, tabte jeg ”den store injuriesag”, med 10 injuerende og bagvaskende æreskrænkelser, men vandt den efterfølgende bagvaskelsessag mod Ekstra Bladet.

Jeg havde således ingen grund til at dække mig bag et tilfældigt pseudonym dengang på POL-debatten, for rent juridisk var der ikke noget at komme efter.
Så jeg tog de verbale bank der kom på POL-debatten, forklarede og forsvarede mig mod de useriøse angreb så godt jeg formåede.

Så var det at Pedersen for et års tid siden forsøgte at karaktermyrde mig med den gamle sag, hvorved han afslørede sin sande og anløbne karakter. Pedersen ville tage masken af mig og afsløre mig af hensyn til debatkollegaerne, men det eneste han afslørede, var hans egen smålige og nedrige karakter. Den ellers så begavede Pedersen havde ikke opdaget, at man selvfølgelig ikke kan afsløre nogen som allerede offentligt under eget navn har erkendt et moralsk svigt. Pedersen svingede sig op til at kalde mig ”en landsforræderisk skiderik”, hvilket helt klart er strafbar bagvaskelse. Pedersen kunne med samme ret havde kaldt Lasse Budtz, Lone Dybkær og en række andre danskere som plejede tæt omgang med DDR styret for det samme. Men dem var han jo ikke i debat med, så dér var der ingen billige point at score.

Pedersen har lige siden fastholdt løgnen om, at jeg selv bragte min fortid på bane på religionsdebatten. Ligeledes har han, da jeg rakte hånden ud til forsoning nægtet at undskylde noget som helst – både dengang og nu. Jeg har som sagt tilgivet både Pedersen og Ole Bjørn for, at de må slæbe rundt på en så ringe karakter og så lidt selverkendelse, at de har sat den anseelse og respekt over styr de måske engang nød. Man må vel nærmest føle medlidenhed med sådanne små usle, feje og luskede karakterer, det personificerede hykleri og dobbeltmoral i egen høje ufejlbarlige person.

Og for nu at afslutte skriverierne om det seneste overfald på mig med min fjerne fortid, som Ole Bjørn foranstaltede, så lad til slut dokumentere uden for enhver tvivl og i flammeskrift fastslå: OGSÅ DENNE GANG VAR DET PÅ OPPONENTENS INITIATIV AT MIN FORTID BLEV BGRAGT IND SOM ET DEBATTEMA.

Faktisk havde jeg direkte og udtrykkeligt advaret Ole Bjørn mod at bringe hans egen og min fortid ind i debatten. Ole Bjørns karakterbrist er dog af en sådan natur, at hvis man beder manden om at udvise anstændighed, så er det eneste man kan være helt sikker på – at han han slipper endnu mere bjørnebæ løs.

Her er et koncentrat af den meningsudveksling der førte til en genopblussen af den gamle sag i Ole Bjørns tråd om afskaffelse af monarkiet. Citaterne lader jeg stå ukommenteret og som afslutning på dette indlæg og definitiv afslutning på denne sag:



Hilsen

Ipso Facto

Kære Anne.



Fornuften i det, som du skriver, kan jeg fuldt ud anerkende, og måske skulle jeg blot have forholdt mig tavs. Men jeg tror nu ikke, du har ret i, at tavshed fra min – eller Ole Bjørns – side vil resultere i, at Ipso Facto forlader sit yndlingsemne.

Se nu blot, hvad der er kommet ud af, at du sagde pænt undskyld for, at du havde kaldt Ipso Facto for Jeppe. Dette har affødt en længere klamamse fra IF, hvor han i indlægget 26/09/2008 11:04 på ny vender tilbage til sin fortid. Det er, som om han sidder på spring for at skrive lange indlæg om netop dette emne.

Og denne gang er det altså dig, kære Anne, der har bragt ham tilbage på sporet. Blot fordi du opførte dig pænt og hensyntagende over for ham ved at sige undskyld.


Med venlig hilsen

Kristian

Kære Kristian



Kommunikation er ikke altid en nem ting. Det burde være meget mere enkelt. Når det ikke er det, skyldes det jo udelukkende os selv - eller i hvert fald den ene af parterne. Hvad jeg mener er, at kommunikation ofte er forbundet med følelser.

Jeg kan ikke nå at kommentere tråden yderligere, men at jeg førte Ipso Facto tilbage på sporet var, som du nok ser, i den forstand ikke min hensigt. Min hensigt var ganske rigtigt en hensyntagen og opfordring til at lade Ipso Facto være, den, han nu er..

Til en årsfest i aftes holdt Viggo Mortensen en festtale til til de studerende. Et af rådende var, at de studerende skulle huske både at gå til den men også at bibeholde sin menneskelighed. Det synes jeg også gælder for en god debat.

Mvh
Anne

Kære Anne.

Tak for dit svar. Jeg kan kun erklære mig enig med dig i din besindige holdning. Men denne besindighed indebærer for mit eget vedkommende ikke, at jeg vil forholde mig tavs over for hvad som helst. Og i det aktuelle tilfælde blev grænsen overskredet ved, at Ipso Facto begav sig ud i løgnagtigheder, da han omtalte vort sammenstød i fjor.

Han har jo selv henvist til Göbbels-doktrinen om, at en løgn kan siges så ofte, at den efterhånden bliver opfattet som sandhed. Det gør for så vidt heller ikke noget, så længe han nøjes med sine blomstrende karakteristikker af mig som person, men det faktiske, kronologiske hændelsesforløb under meningsudvekslingen i fjor vil han ikke få held med at forsøge ændret gennem praktisk anvendelse af Göbbels-doktrinen.

Kan du have en god weekend, kære Anne!


Med venlig hilsen

Kristian

En lille oplysning til debattens gode debattører.

Dette indlæg er skrevet i min magtesløshed, hvorfor jeg ikke forventer nogen respons, ej heller debatstridigheder, omend vi befinder os i arenaen.

I mit sidste indlæg til Kræn-P i denne tråd gav jeg udtryk for, at jeg ikke havde flere kommentarer til denne tråd. Dette skyldtes primært min sædvanlige tidsmangel sammen med ønsket om ikke at gå ind i en dybere dialog omkring Ipso Facto og hans fortid. Det slog mig imidlertid, at jeg alligevel skyldte Ipso Facto en lille respons, da der ifølge min tydning, måske har været et behov hos Ipso Facto selv for at skrive det, han gjorde - et indlæg jeg først fik mulighed for at læse en gang i nat.

Op af formiddagen logger jeg igen på for en ganske kort stund (inden jeg skal ud og gøre dagens praktiske ting), hvor jeg finder Kristians indvending. Kristian erklærer for det første sin enighed omkring det (især som formand) at forholde sig tavs. For det andet kommer Kristian med en ganske kort bemærkning om, hvorfor han alligevel følte sig nødsaget til at korrigere Ipso Factos gengivelse af deres kontrovers sidste efterår for ca et år siden. Men Kristian lægger som sådan ikke op til, at jeg skal involvere mig yderligere. Det gjorde derimod Ipso Facto i sit svar på min undskyldning, skønt jeg allerede havde vist min sympati for ham og indirekte bedt både Ole Bjørn og Kræn-P om at holde deres kæft og lade Ipso Facto være. Som sagt ville jeg gerne have henvendt mig direkte til Ipso Facto på trods af, at det pågældende indlæg nok mest er skrevet for Ipso Factos egen skyld. Jeg beklager dog over for dig, Ipso Facto, at jeg ikke i samme omgang fik skrevet nogle få ord til dig.

Da jeg loggede mig på her sidst på aftenen efter en god lang dag uden at spekulere på debatten men i stedet at have levet og deltaget i mit mere fundamentale (eller elementære) liv, finder jeg dette dejlige dansende "flag" (som Hanskrist og jeg kalder brevikonet) øverst oppe på skærmen. Desværre bliver min nysgerrige glæde hurtig afbrudt med en besked fra Ipso Facto, som jeg ikke skal afsløre her andet end, at jeg endnu en gang har skuffet Ipso Facto og nu betragtes som useriøs. Det har for mit vedkommende fået bægret til at flyde over, og jeg er ked af (såret og dybt frustreret), at jeg endnu en gang havner i sådan en situation, hvilket jeg nok kun kan bebrejde mig selv og min til tider lidt for ærlige tilgang (og forsøg på at skubbe lidt til folk).

Jeg forsøgte i denne tråd at give Ipso Facto lidt kredit sammen med antydningen af, at Ipso Factos og Ole Bjørns debatkrig har været trættende og støjende. Heri lå nok også det, at jeg i min iver for debat må følge mit hjerte og hver dag prioritere, selvom det er træls, at jeg ikke får svaret på alle indlæg stilet til mig (her i blandt Ipso Factos).

Jeg skrev en dag til Peter Arenzten, at jeg havde tænkt lidt over, om vi kunne gøre noget for at få flere kvinder til at deltage i debatten her på Trosfrihed. Skal jeg give mit ærlige bud på dette, tror jeg, at debatten til tider er for maskulin og endnu præget af os - en flok dygtige debattører - der hver især er med til at sætte "dagsordenen". Hertil er kvinder og mænd jo også forskellige, og måske er temperamentet på denne debat ikke altid så tiltrækkende for kvinder. Det kunne de kvinder, der er registreret men ikke deltager aktivt i debatten, så give deres svar på.

Min egen sitation taget i betragtning orker jeg ikke slige debat-begivenheder mere. Det bliver for indviklet, og jeg har ikke overskud til det og vil ikke være en del af det mere.

Mvh
Anne

Lad det hermed blive det sidste ord i denne tråd, som herefter lukkes.