Ja, er dette ikke herligt.

Vi befinder os sgu alle sammen på denne ydmyge plads, hvorfra vi svinger os op i udødelighedens underfundige verden, hvorfra vi skal komme igen og elske alle – og ikke kun hver anden!

Hej Ramsom!

Du skriver:



Det udtryk er vel lige så befordrende som når Dansk Folkeparti kaldes for "national socialistiske", "bagstræberiske", "nationalromantikere", "Folkedanserpartiet" eller hvad man nu ellers kan finde på, for at vise sin afstandtagen til det partiet står for.

Måske vil det overraske dig, at jeg ofte i verbale diskussioner kalder DF for "Folkedanserpartiet"

Nu skal vi jo heller ikke tage det alt for tungt, uanset hvilket parti vi måtte sympatisere mest med.

Alle har de deres fejl og mangler, hvilket er en af grundene til, at jeg konsekvent har holdt mig helt uden for partipolitik eller medlemsskab af politiske partier.

Det eneste parti jeg nogensinde har været medlem af er faktisk Det Konservative Folkeparti, men her var hjertet ikke med. Medlemsskabet var udelukkende bestemt af mit daværende samarbejde med DDR, hvor man ønskede autentisk og aktuel insider information om partiet.

Men DEN gamle historie er der jo ingen grund til atter at bringe frem i debatten.

Hilsen

Ipso Facto

Kære Ransom.

Når man opkaster sig til moralsk dommer over andre, er det en god idé at sætte sig ind i baggrunden for de forhold, som man forarges over. I tilfældet Jeppe er baggrunden den, at han ved utallige lejligheder har forsøgt at fremstille mig som en moralsk anløben person.

Jeg har en stående udfordring til alle om at bevise, at jeg i et eneste tilfælde har startet ad hominem angreb på nogen, og det er der ipso facto (i sagens natur) aldrig nogen, der har kunnet. Jeg har også tilkendegivet, at hvis nogenn gør det gentagne gange, og dermed anlægger et af dem ønsket debatniveau, så vil jeg ikke holde mig tilbage fra at give igen med samme mønt, selv om jeg afholder mig fra deciderede platheder.

Jeppe har det nærmest som debatprincip at komme med ad hominem angreb mod enhver, der sætter det mindste spørgsmålstegn ved hans copypastede meninger, samtidig med at han jamrer over, at kritikken mod hans indlæg er ren ad hominem. Derfor ser du at alle hans "dialoger" uvægerligt ender på det plan efter få ordvekslinger.

I dette specielle tilfælde ser du et typisk eksempel på Jeppes taktik. Efter jeg har meddelst ham, at jeg er bortrejst i 4-5 dage, benytter han lejligheden til at sværte mig med et langt indlæg fyldt med løgne og citatfusk i tillid til, at det kan stå uimodsagt i denne periode. Nu har jeg så desværre for ham tilfældigt fået adgang til en computer, så jeg kan tage til genmæle mod hans beskyldninger.

Jeppe har selv oprindeligt bragt sin fortid som smugler ind i debatten, og har desuden adskillige gange udtrykt sin foragt for samfundets regler, så når han på løst grundlag anfægter min moral, så kan jeg ikke se nogen som helst grund til at afholde mig fra at omtale hans egen moral med relevante eksempler fra hans egne indlæg.

Afslutningsvis skal jeg blot fortælle, at brugen af du/dig tog jeg op med Dansk Sprognævn for mere end tredive år siden, og de anser det for fuldt korrekt i nævnte tilfælde, og henviste dengang til en række kendte forfatteres brug af "dig" i forbindelser hvor verbet er udeladt.

Sproget skabes af folkets brug, og ikke af fortidens regler. Eksempelvis kan man efter fortidens definition af ordet sejt påstå, at det ikke anvendes korrekt, når et barn bliver præsenteret for en usædvanlig følge af en naturlov, og udbryder: Det er sgu sejt!

Ikke desto mindre er det både korrekt og smukt sprog i mine øjne og ører som forsker i sproglig kommunikation.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Kære Ole Bjørn!

Jeg accepterer din udfordring:



Faktisk er jeg sikker på, at det er umuligt at føre et sådant bevis, i hvert fald hvis Ole Bjørn er overdommer. Der findes ikke absolutte kriterier for hvornår noget er ad hominem og hvornår det ikke er det. Så det er en subjektiv skønssag, og da Ole Bjørns grundlæggende præmis er, at han aldrig tager fejl, er der selvfølgelig ingen der har taget udfordringen op.

Imidlertid er det et faktum, at Ole Bjørn i vore første meningsudvekslinger her på debatten anlagde en ledladende og hånlig tone over for de synspunkter, holdninger og argumenter jeg fremførte.

Einstein og især hans filosofiske sentenser havde jeg selvfølgelig misforstået, naturvidenskab fattede jeg ikke en brik af og begrebsfilosofi var naturligvis rent tankespind og så videre og så videre i same dur.

Sådanne kommentarer kvalificerer ikke til at være ad hominem men ligger vel i en gråzone af nedladende forhånelser lige før der er tale om egentlige personangreb. Så jeg lod mig da heller ikke provokere eller svare uhøfligt igen. Tværtimod meddelte jeg blot Ole Bjørn, at han selvfølgelig var i sin gode ret til at tro det han nu engang troede, men at jeg var uenig.

Ole Bjørns jeg-alene-vide provokationer blev imidlertid konstant optrappet indtil grænsen blev overskredet da han hæftede en diagnose på mig, med en overvejelse om, at jeg nok led af en mild form for dysleksi, ligesom jeg blev forhånet for ikke at kunne stave til "ad hominem".

Jeg valgte ikke at svare igen i Ole Bjørns toneart, men i stedet at kombinere en saglig analyse af nogle af opponentens påstande med en humoristisk sarkastisk tilgang til fænomenet Ole Bjørn.

Det var første gang jeg pirkede lidt til den opblæste spærreballon Ole Bjørn og det skete med min replik "HERRE VI ERE I ÅNDERNES RIGE" i Oles nu legendariske "Missionstråd".

I denne muntre replik opremser jeg Ole Bjørns debatunoder og giver ham lidt igen efter talionsprincippet - nøjagtig det princip Ole Bjørn bekender sig til, udtrykt med ordene: "... så vil jeg ikke holde mig tilbage fra at give igen med samme mønt, selv om jeg afholder mig fra deciderede platheder."

Heraf følger rent logisk, at hvis Ole Bjørn overskrider grænsen til egentligt ad hominem så må grunden nødvendigvis være, at opponenten har startet unoderne hvorefter Ole Blot giver igen med samme mønt.

Nu kan enhver debattør som ikke er part i sagen så selv bedømme "hvem der begyndte", for som udnævnt til copy-and-paste mester er det helt naturligt for mig genudgive min gamle muntre replik nedenfor:

HERRE VI ERE I ÅNDERNES RIGE

Debattøren Ole Bjørn foranstalter i sit trådoplæg et frontalopgør mod "Missionærer, reformatorer og andet godtfolk" og konkluderer al etik og morals relativitet. At begreberne etik og moral faktisk er rene fantasiprodukter eller indbildninger som reelt ikke eksisterer, for som den store tænker tidligere så klart udtrykte det: "Naturen har ingen moral".

Af Ole Bjørns profil fremgår, at han er fritænker og som hobby har alle videnskaber, tværfaglig kommunikation, holosofi og epistemologi.

Den filosofiske retning "holosofi" er nok ukendt for de fleste og den er heller ikke nævnt i mit filosofileksikon. Den må sikkert være beslægtet med den bedre kendte "holisme", læren om, at helheder, eller visse helheder, er mere end summen af de enkelte dele, som findes i forskellige udformninger.

En dansk søgning på google gav fem hit på "holosofi", blandt andet en blog der angiveligt er et "forsøg på at være filosofisk og mystisk uden at være så dunkel dunkelt esoterisk at det går helt over hovedet på andre - håber jeg" - skriver holosoffen. Derefter følger et digt med overskriften HOLOSOFI.

Det andet hit var til en svensk blog der præsenterer holosofien således i overskriften af en længere afhandling:

"ALLT LIVS ENHET I ALLTIDEN - SANNINGEN BORTOM KUNSKAPENS GRÄNSER OCH VISDOMENS MÖJLIGHETER", hvilket jo lyder spændende.

Endelig var der også et bidrag til forståelse af holosofien, forfattet af ingen ringere end Ole Bjørn selv, som desværre på grund af åndløshed var endt i skraldespanden på den alternative religionsdebat. Heri definerer Ole Bjørn holosofien så den ikke er til at misforstå for andre end åndløse debattumper:



Rart at vide, at holosofien ikke ignorerer noget som helst fænomen, som måtte modsige teorien, men at fænomenerne åbenbart ignorerer holosofien, som ifølge denne holosof, der endog kender dyrenes sprog, har konstateret, at de bekræfter teorien.

Epistemologi kommer af det græske orde "episteme", der betyder kundskab, viden eller videnskab og "logos", i betydningen "læren om".Epistemologi er således en lære om erkendelsesteori eller videnskabsteori. Altså teorier om forudsætningerne for erkendelsen eller for de videnskabelige discipliner - videnskabslogik, videnskabshistorie, videnskabspsykologi og videnskabssociologi etc.

Ud fra disse filosofiske og videnskabsteoretiske forudsætninger fastslår Ole Bjørn, at han kender sandheden, hvorfor han kan konkludere:



Her må jeg nok påpege, at hensigtsmæssighed giver alene mening i forhold til et mål, således at handlinger der bringer os nærmere målet er at foretrække frem for handlinger der fjerner os fra målet. Ifølge Ole Bjørn er målet "sameksistens".

Da dette begreb ikke defineres nærmere, ved vi for eksempel ikke, om "fredelig sameksistens", "tolerance", "samarbejde" eller opbygning af "social kapital", for blot at opremse nogle få af de elementer som kunne tænkes at kvalificere begrebet "sameksistens" nærmere, indgår i Ole Bjørns definition af begrebet.

Da hensigtsmæssigheden skal forstås som både indeholdende noget rationelt og noget følelsesmæssigt, i et eller andet ikke nærmere angivet forhold, så er Ole Bjørn havnet i den samme relativisme som han angriber "moralisterne" for. Ved at blande det følelsesmæssige ind i sagen er Ole Bjørn enten havnet i filosoffen Nietzsches position: at det stærke individ selv sætter sin moral, ud fra hvad han føler er det rette, eller samme sted som de teister han angriber, hvorefter subjektiviteten er sandheden, som den kristne filosof Søren Kierkegaard udtrykker det. En noget mystisk position at indtage for en rationalist må man nok sige, hvis Ole Bjørn i det hele taget er rationalist, hvilket jeg tvivler på.

Ole Bjørns fordømmelse af andres etiske eller moralske normer og hans egen løften sig op over disse irrationelle og relativistiske normer til de evige sandheders sfære, som de formastelige teister og moralister ellers advokerer for med deres vås, handler det indledende afsnit om.

For nærmere at bestemme hvilken form for "sameksistens" det er Ole Bjørn søger at realisere, vil jeg koncentrere undersøgelsen til oplæggets allerførste sætning: "Vi ser det her i debatten."

Det gør vi ganske givet, og derfor kan det være instruktivt at se, hvordan Ole Bjørn agerer med henblik på at nå det opstillede mål om "sameksistens", hvad ordet så end måtte betyde, jfr. konstateringen: "Men valget kan være mere eller mindre hensigtsmæssigt for vores sameksistens."

Her vil jeg være så ubeskeden at tage udgangspunkt i de bestræbelser Ole Bjørn konkret har udfoldet for at vi begge kunne "sameksistere på debatten", hvis formål angiveligt består i fri udveksling af forskellige synspunkter om de emner som sættes til debat.

I Ole Bjørns allerførste kommentar til et af mine indlæg her som ny debattør, i mit diskussionsoplæg DEN FATALE FASCINATION AF ISLAM, prøvede Ole Bjørn at fremme sameksisten på debatten med denne kommentar:

"P.S. Gør os den tjeneste at rette din signatur, så man ikke sidder med en fornemmelse af, at du måske lider af mild dysleksi."

Til orientering betyder dysleksi en specifik indlæringsvanskelighed, som specielt giver problemer med at afkode enkeltord i skriftsproget. Den signatur som angiveligt af Ole Bjørn måtte opfattes som indikation for en mild form for indlæringsvanskeligheder lød som følger: "Two things are infinite: the universe and human stupidity; and I'm not sure about the the univer."

Som bekendt kan en signatur maksimalt indeholde 100 karakterer. Ved at smide de sidste to bogstaver ud af det sidste ord og sætte et punktum, nåede jeg præcis op på den maksimale længde.

Da jeg ikke er forfatter til sentensen, men derimod en vis Albert Einstein, ifølge bogen "Bite-Size Einstein: Quotations on Just About Everything from the Greatest Mind of the Twentieth Century" by Albert Einstein (Author), Jerry Mayer (Editor), John Holmes (Editor)", hvor citatet findes på side 38, så må Ole Bjørns påstand logisk set ramme forfatteren Albert Einstein.

Nu har jeg godt nok hørt, at Einstein ikke klarede sig særlig godt i skolen, hvor han havde visse vanskeligheder med matematik, men det lykkedes ham dog, at få stilling som assistent på et patentkontor, så det må i givet fald have været en særdeles mild form for dysleksi denne kontorist var ramt af.

Måske burde jeg have studeret holosofi i stedet for moderne begrebsfilosofi. Så ville jeg sikkert straks have indset, at Ole Bjørn havde ret og derfor have fjernet den dyslektiske sætning for at fremme sameksistensen på debatten.

Noget kunne dog tyde på, at Ole Bjørns anklage om indlæringsvanskeligheder ikke var møntet på kontoristen på patentkontoret, men på undertegnede, idet han i et senere indlæg, efter at jeg har afvist relevansen af hans dysleksi-bemærkning skriver:

"P.S. Trods gentagne venlige opfordringer fra både mig og andre, har du åbenbart stadig ikke lært at stave ad hominem korrekt."

Så måske har den venlige Ole Bjørn ret. Jeg lider virkelig af en mild form for dysleksi hvilket ødelægger det "debatfællesskab" som Ole Bjørn forsøger at skabe. Lad mig derfor med det samme sige undskyld til alle de mange debattører der ikke ønsker fællesskab med en dyslektiker, som nogen gange rammer et "n" i stedet for et "m" på tastaturet. Jeg kan godt se, at der næppe findes noget som er mere ødelæggende for den gode samtale og det gode debatfællesskab.

Derfor har jeg da også udskiftet min signatur og anstrenger mig nu til det yderste for at undgå stavefejl, ved at læse omhyggelig korrektur, da jeg ikke har stavekontrol tilknyttet mit skriveprogram. Men selv om jeg nu staver ad hominem korrekt i mine venskabelige udvekslinger med Ole Bjørn, så har det dog ikke hjulpet stort i relation til at skabe fredelig sameksistens eller hvad det nu er Ole Bjørn prøver at etablere her på debatten.

Nu afstedkommer mine indlæringsvanskeligheder, eller hvad det ellers måtte være for neurale fejlfunktioner jeg er ramt af, i stedet sådanne kommentarer fra forkæmperen for sameksistens på debatten:

"Du fortsætte åbenbart dit vrøvl upåvirket af realiteterne, som ganske enkelt består i din manglende forståelse af såvel naturvidenskab i almindelighed og Einstein i særdeleshed."

Og til afslutning fastslår den gode Bjørn:

"Dine daglige sproglige "imponereløb" har ingen effekt på folk, som kan tænke selv uden at skulle støtte sig til fortidens filosoffers fejltagelser og begrebslogikeres urealistiske verdenssyn."

Det var jo straks værre, for det som er galt synes at være selve den person jeg er og de synspunkter jeg argumenterer for. Her hjælper hverken korrekturlæsning eller et avanceret staveprogram. End ikke psykologbehandling kan nok kurere mig. Måske er det hvide snit eneste udvej, hvis jeg ikke skal ødelægge det gode fællesskab Ole Bjørn arbejder så hårdt på at opbygge her på debatten?

Jeg tror mit svar kommer til at lyde som butleren James i nytårskomedien "Dinner for one", bedre kendt som "90-Års fødselsdagen" hvor den aristokratiske ældre ensomme frue, Miss Sophie, som traditionen byder, denne ene gang om året ønsker lidt naturligt fællesskab med den gamle fordrukne Butler, der på den erotiske opfordring om at gøre sin pligt svarer: "Well, I'll do my very best!" Det vil jeg selvfølgelig også, for hvem ønsker at være den, som ødelægger de løjer Ole Bjørn har gang i?

Lad mig komme med en lille tilståelse. Der er ingen jeg hidtil har mødt, som jeg i den grad elsker at debattere etik og moral med end netop Ole Bjørn. Så kan James og Miss Sophie godt gå hjem og lægge sig. Også med Bjørnen er det nemlig også altid: "Same procedure as last year!"


Af hensyn til debattører som ikke morer sig lige så meget over Ole Bjørn som undertegnede, men som dog gerne vil have lidt morskab, følger her et link til "Dinner for one":

http://www.youtube.com/watch?v=bPVCtpNjMtY&feature=related

Og, for ikke at lægge yderligere vanskeligheder i vejen for Ole Bjørns morskab på debatten, har jeg indsat en mere passende signatur og udelader her mine sædvanlige dyslektiske afsluttende citater, for ikke at ødelægge debatfællesskabet og spolere Ole Bjørns gode humør.

Hilsen

Ipso Facto

Kære Jeppe.

Vores første kontakt var jo ikke her på debatten, men på KD's online debat, så du behøver jo blot at copypaste min første kommentar til dine indlæg, og dit svar herpå. Mere bevis behøves faktisk ikke.

At du nu også copypaster dine egne indlæg på samme debat i forskellige tråde viser klart, at det helt har taget magten fra dig.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Kære Ole Bjørn!

Hertil er vel blot at sige, at de indlæg hvor du ustandselig retfærdiggør dig selv ved et fornedre andre og hænge dem ud i selvstændige tråde atter en gang fortjent er havnet i Arenaen hvor dens slags tumperier hører naturligt hjemme.

Jeg overlader det trygt til debattørerne selv, at bedømme, hvem der startede persontilsvingen mod mig her på debatten.

Det gjorde såmænd Ole Bjørn, endog helt uprovokeret og senere meldte min gamle ven Kristian Pedersen sig under fanerne, fordi ingen af dem har styr på følelserne når man siger noget ubekevemt om det de har allerkærest - nemlig den selv, og det de tror på.

Sån't ær livet jo, og jeg beklager mig såmænd ikke over at mennesker ikke kan styre deres vilde følelser, for ellers havde jeg for længst opgivet ethvert forsøg på at opnå saglig og frugtbar dialog.

Men heldigvis er der mange undtagelser fra ad hominem reglen. Ikke alle er som Pedersen og Børn, hvilket jeg skam glæder mig rigtig meget over hver eneste dag.

Men nu må du have mig undskyldt lille Ole, da jeg er engageret i en frugtbar dialog med en seriøs debattør. Du kan fortsætte navlepilleriet og gloriepudsningen i Arenaen, men det bliver uden mig.

Hilsen

Ipso Facto

Kære Jeppe.

Min analyse af dine løgne og perfiditeter er ikke "havnet" i Arenaen, men startet der i erkendelse af, at der hører størstedelen af dine indlæg alligevel hjemme.

Mvh

Ole Bjørn ;}