annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15536443
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372315
Et andet syn 1980797
Jesu ord 1518396
Åndelig Føde 1465686
Galleri
treram på vej i luften over  Mississippi 1952, uheld i Mexico
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 311 gæster og 51 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#449 - 23/04/2008 22:02 PLANLAGDE MASSEDRAB PÅ SKOLEBØRN.
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
Massemord afværget af forældre.

Politiet i South Carolina arresterede i mandags en 18-årig skoleelev med topkarakterer. Forældrene havde tilkaldt dem, da de modtog en pakke adresseret til sønnen og indeholdende 10 kg ammonium-nitrit, som på få minutter kan omdannes til kraftige sprængladninger med lettilgængelige tilsætninger.

På drengens værelse fandt politiet en halvtreds sider lang minutiøs drejebog, der i detaljer beskrev hvordan han ville anbringe fem sømfyldte bomber på strategiske steder og blokere dørene, så eleverne ikke kunne komme ud, og så bringe bomberne til eksplosion.

Tilsyneladende havde han intet imod sine skolekammerater. Han stilede udelukkende efter så mange døde som muligt.

dette link kan man se fyren (Ryan Schallenberger) blive fremstillet i retten, glad smilende og vinkende til tilhørerne. Straframmen går op til 15 års fængsel.

Så kan man jo sige; hvad kommer det os ved, hvad der foregår i Guds eget land, hvor ovenstående næsten er ved at være en ugentlig begivenhed. Det er jo deres problem.

Men nu er det jo sådan at den nuværende "ungdomskultur" har sit udspring på de samme kanter, og der er en vis afsmittende effekt, der kommer til os med nogle års forsinkelse. For ikke så mange år siden måtte man i USA forbyde børnene at medbringe knive i skolen, og det har vi nu også gjort her. Så er det jeg spørger mig selv om vi overhovedet er forberedte på, at den nye trend kan dukke op her.

Vi har fornylig set grupper af unge i et 145 millioner kroners hærværksorgie, også en trend som fra USA bredte sig til Europa, hvor den endda voksede i styrke. Hvor mange ville for få år siden have forestillet sig, at det kunne ske her i Danmark, hvor skudepisoder og brandattentater også er ved at blive almindelige.

Lukker vi øjnene for udviklingen? Og hvad tror du den skyldes? Det vil jeg gerne rejse en debat om i tide, så vi ikke igen skal tages på sengen. Hvad er årsagerne til denne udvikling, og hvad kan vi gøre for at vende den?

Mvh

Ole Bjørn ;)


P.S. Jeg rejser i morgen og er borte i en uge.
Top Svar Citer
#607 - 07/05/2008 23:42 Re: PLANLAGDE MASSEDRAB PÅ SKOLEBØRN. [Re: ole bjørn]
Erik Nielsen Offline
ny
Registeret: 21/04/2008
Indlæg: 14
Sted: Region Midtjylland
Hej Ole Bjørn

Hvis børn og unge, som i det nævnte eksempel, ikke har lært empati, er det - kort sagt - fordi forældrene ikke har opfyldt deres ansvar som forældre.

Siden 1960erne har vi som samfund valgt, at begge forældre arbejder. Det bevirker, at børnene opholder sig i børnehave, skole og SFO det meste af dagen. Og sådan har det været i både Amerika og Europa. Så vi har nu den anden generation af teenagere, hvor forældrene ikke har haft tid nok sammen med deres børn. Det kunne måske være årsagen til den manglende empati. Men det er alligevel ikke en gyldig undskyldning. Opdragelsen er stadig forældrenes ansvar.

Efter min opfattelse, er kernefamilien faktisk livets kærlighedsskole, hvor forældrene i deres daglige liv - ved eksemplets kraft - viser deres børn, hvordan man naturligvis hjælper hinanden.
Forældrenes kærlighed til hinanden og deres børn skal være en manifestation af Guds fuldkomne kærlighed til menneskeheden. Med en sådan atmosfære i børnenes dagligdag, vil de naturligt vokse op som høflige og kærlige mennesker med respekt for hinanden og den skabelse, som Gud har gjort os til bestyrere for.
Ligegyldig om man tror på Gud eller ej, er det vigtigt, at man lever med en holdning, som om man er Guds søn eller datter. Det kan alle gøre. Man forstår billedet, selvom man måske ikke er troende.

Men hvis forældrene i stedet bruger TV, Playstation og PC-skyde-spil som barnepige, så er den trend, som du omtaler, nok desværre forventelig.

Mvh. Erik

_________________________
Everything will be fine in the end.
If it is not fine, it is not the end.
Top Svar Citer
#609 - 08/05/2008 09:52 Re: PLANLAGDE MASSEDRAB PÅ SKOLEBØRN. [Re: Erik Nielsen]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
Kære Erik.

Gid det var så ligetil, men det er det desværre ikke. At udpege forældrene som "syndebukke" ændrer for det første ikke noget ved situationen, og for det andet er forældrene lige så meget ofre som børnene. Faktisk er vi alle ofre for teknologiens ændring af verden.

Den rivende udvikling vi befinder os i kan de færreste mennesker overskue, og de mennesker, der burde have taget højde for udviklingen, nemlig psykologer, filosoffer og politikere, har ganske simpelt undervurderet effekten af vore dages informationsbombardement.

Det er et historisk faktum, at børn aldrig er blevet behandlet bedre, end de bliver i dag. Vi skal kun et par generationer tilbage for at konstatere, at børn blev pryglet både af deres forældre og deres lærere, blev udnyttet seksuelt, sat til at arbejde fra ganske små, blev solgt eller udlejet til hårdt arbejde, kun fik ringe undervisning og ikke havde nogen rettigheder overhovedet.

Men det er ikke børnenes ændrede forhold, der er årsag til misèren. Det er fordi vi fortsat lever efter principper, der fungerede udmærket i et ikke-teknologisk samfund, men som kommer til kort overfor de muligheder og de påvirkninger, der præger de vestlige kulturer.

Den sejrende menneskerace, homo sapiens, har været jægere og samlere i 65.000 år. I 10.000 år har vi været agerdyrkere og i et par hundrede år har vi haft en teknologisk kultur, men vore hjerner er stadig på jæger- og samlerstadiet, med alt hvad det indebærer af territorialfejder, lokalt sammenhold og egoisme.

Vores chance er, at det er muligt gennem opdragelse at konditionere vor tænkemåde, så den kan tilpasses en teknologisk udvikling, som ikke kan stoppes. Moralprædikener hjælper intet. Kun viden om hjerneprocesserne og en psykologisk grundforskning kan hjælpe os med at finde en løsning. Men desværre handler vore dages psykologiske forskning mere om at reparere defekter end om at forebygge, at de opstår.

Sålænge opdragelse er overladt til forældres vanetænkning, kommer vi ikke ud af stedet, uanset hvor meget kærlighed vi øser ud over børnene. Gode intentioner hjælper ikke, hvis de ikke er bakket op af eksakt viden.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Top Svar Citer
#618 - 08/05/2008 23:28 Re: PLANLAGDE MASSEDRAB PÅ SKOLEBØRN. [Re: ole bjørn]
Erik Nielsen Offline
ny
Registeret: 21/04/2008
Indlæg: 14
Sted: Region Midtjylland
Kære Ole

Ja. Du har ret i, at vi alle er ofre. Men det er ikke teknologiens skyld. Vi er ofre for vore forældres manglende evner til at lære os den fuldkomne kærlighed. Og det er jo fordi deres forældre ikke var i stand til at lære dem det, fordi deres forældre igen ikke kunne... etc... etc...
Det er jo desværre de vilkår, vi er blevet født under. Men det ændrer altså ikke ved den simple sandhed, at hver enkelt person har ansvaret for sit eget liv.
Når mine forældres opdragelse af mig ikke har været god nok, så er det mig, der har ansvaret for at gøre noget ved det og forbedre mig. Og når det senere viser sig, at jeg alligevel ikke kunne lære mine børn at leve den fuldkomne kærlighed, så er det dem, der personligt må rette op på deres egne fejl og mangler.
Når man tænker efter, så har man jo først og fremmest én person hver at forbedre - nemlig sig selv. Vore børn drager så fordele (eller ulemper) af det grundlag, som vi giver dem. I hver enkelt familie er det forældrene, der har opgaven med at opdrage deres egne børn.

Jeg tror ikke på, at du ønsker, at opdragelsen ikke skal være forældrenes ansvar. Alternativet ville jo blive statsstyrede børnehaver eller anstalter, ligesom de rædselshistorier man hørte fra det kommunistiske Kina eller Nord-Korea. Forældrene er dog - trods alt - deres egne børn nærmest. Det er da de personlige forhold i familien, som gør livet værd at leve.
Og så er vi tilbage ved livets kærlighedsskole og den fantastiske virkelighed, at Gud er parat til at give os alle de evner, vi har brug for. Det kræver blot, at vi bringer os selv på bølgelængde - i resonans - med Gud.
Igen vil jeg minde om, at selvom man måske ikke er troende, kan man alligevel drage fordel af den guddommelige, kærlige måde at leve på.
Jeg kan varmt anbefale at finde inspirerende prædikanter, som f.eks. Joel Osteen, der kan ses på CNBC Europe hver søndag kl. 10.00 - 10.30 eller simpelthen online.

Mvh. Erik
_________________________
Everything will be fine in the end.
If it is not fine, it is not the end.
Top Svar Citer
annonce


Seneste indlæg
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Ramadan-måneden
af ABC
28/03/2024 18:08
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
24/03/2024 17:18
Nyheder fra DR
International domstol beordrer Israel at..
28/03/2024 17:51
Pingvinerne i Guldborgsund Zoo har fået..
28/03/2024 17:33
Sam Bankman-Fried får 25 års fængsel ..
28/03/2024 17:08
Rusland: Gerningsmænd bag formodet terr..
28/03/2024 16:27
Holland vil bruge 18,6 milliarder kroner..
28/03/2024 16:05
Nyheder fra Religion.dk