annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15533515
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372112
Et andet syn 1980614
Jesu ord 1518211
Åndelig Føde 1465023
Galleri
Jorden
Hvem er online?
1 registreret Hanskrist 273 gæster og 245 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 5 1 2 3 4 5 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#4392 - 18/09/2008 13:34 Budskabet i Korsfæstelsen
serotonin Offline
godt igang
Registeret: 07/04/2008
Indlæg: 416
Hej kære venner.

Der har i tidens løb stort set ikke været nogen som har kunnet fortolke Jesu korsfæstelse uden frygt, og det har gjort at hans korsfæstelse er blevet misforstået, og gjort til genstand for menneskets fejlopfattelse af dem selv.

I EKIM fortæller Jesus selv om hans korsfæstelse, og korrigere den fejlfortolkning og misforståelse mennesket har skabt en religion udfra.

Budskabet i Korsfæstelsen:

Lad os i den hensigt at lære noget tage korsfæstelsen op igen. Jeg opholdt mig ikke ved den før, på grund af de skræmmende bibetydninger du muligvis forbinder med den. Den eneste understregning af den indtil nu har været, at den ikke var en form for straf. Intet kan imidlertid forklares kun i negative vendinger. Der er en positiv fortolkning af korsfæstelsen, som er helt fri for frygt, og derfor helt velgørende i sin lære, hvis den forstås rigtigt.
Korsfæstelsen er intet andet end et ekstremt eksempel. Dens værdi ligger udelukkende i arten af den lære den fremmer, på samme måde som ethvert andet undervisningsredskab. Den kan misforstås, og er blevet det. Det er kun fordi de frygtsomme er tilbøjelige til at opfatte frygtsomt. Jeg har allerede fortalt dig, at du altid kan kalde på mig for at dele min beslutning, og således gøre den stærkere. Jeg har også fortalt dig, at korsfæstelsen var den sidste, unyttige rejse Sønforholdet behøvede at foretage, og at den repræsentere befrielse fra frygt for alle der forstår den. Før understregede jeg kun opstandelsen, men formålet med korsfæstelsen, og hvordan den faktisk ledte frem til opstandelsen, blev ikke klargjort. Men den har et ganske bestemt bidrag at yde til dit eget liv, og hvis du vil overveje dette uden frygt, vil det hjælpe dig til at forstå din egen rolle som lærer.
Du har sandsynligvis i årevis reageret som om du blev korsfæstet. Det er en udpræget tendens hos dem der lever i adskillelsen, som altid nægter at overveje hvad de har gjort ved sig selv. Projektion betyder vrede, vrede nærer angreb, og angreb fremmer frygt. Korsfæstelsens virkelige betydning ligger i den TILSYNELADENDE intensitet i det angreb nogle Guds Sønner rettede imod en anden. Dette er naturligvis umuligt, og må fuldt ud forstås SOM umuligt. Ellers kan jeg ikke tjene som forbillede for det du skal lære.
Det er i sidste instans kun kroppen, der kan angribes. Der er kun ringe tvivl om at een krop kan angribe en anden, og endog kan tilintetgøre den. Men hvis tilintetgørelse i sig selv er umulig, er hvad som helst der kan tilintetgøres ikke virkeligt. Derfor retfærdiggør dets tilintetgørelse ikke vrede. I den grad du tror det, accepterer du falske præmisser, og underviser andre i dem. Det budskab det var korsfæstelsens hensigt at lære dig var, at det ikke er nødvendigt at opfatte nogen form for angreb i forfølgelse, fordi du ikke KAN forfølges. Hvis du reagerer med vrede, må du sætte dig selv lig med det der kan tilintetgøres, og betragter derfor dig selv sindsygt.
Jeg har gjort det fuldkommen klart, at jeg er som du, og du er som jeg, men vores grundlæggende lighed kan kun demonstreres igennem fælles beslutning. Du har din frihed til at opfatte dig selv som forfulgt, hvis du vælger det. Men når du vælger at reagere på den måde, kunne du huske, at jeg blev forfulgt ifølge den måde verden dømmer på, og at jeg ikke selv delte denne vurdering. Og fordi jeg ikke delte den, styrkede jeg den ikke. Jeg tilbød derfor en anden fortolkning af angreb, en fortolkning jeg ønsker at dele med dig. Hvis du vil tro den, vil du hjælpe mig med at undervise i den.
Som jeg har sagt før: >>Som du underviser, skal du lære<<. Hvis du reagerer som om du bliver forfulgt, underviser du i forfølgelse. Det er ikke en lektion en Guds Søn burde ønske at undervise i, hvis han vil virkeliggøre sin frelse. Undervis hellere i din fuldkomne immunitet, som er sandheden i dig, og indse at den ikke KAN angribes. Prøv ikke på at beskytte den selv, ellers tror du den kan angribes. Du bliver ikke bedt om at blive korsfæstet, som var en del af mit undervisningsbidrag. Du bliver kun bedt om at følge mit eksempel, når du stilles overfor langt mindre ekstreme friselser til at misopfatte, og om ikke at acceptere dem som falske retfærdiggørelser for vrede. Der kan ikke være nogen retfærdiggørelse for det der ikke kan retfærdiggøres. Tro ikke at der er, og undervis ikke i at der er. Husk altid, at det du tror på vil du undervise i. Tro sammen med mig, og vi vil blive ligemænd som lærere.
Din opstandelse er din opvågnen. Jeg er forbilledet for genfødsel, men selve genfødslen er kun, at det der allerede er i dit sind begynder at bryde frem. Gud Selv nedlagde det der, og således er det sandt i evighed. Jeg troede på dette, og accepterede det derfor som sandt for mig. Hjælp mig med at undervise vore brødre i dette i Guds Riges navn, men tro først at det er sandt for dig, ellers vil du undervise forkert. Mine brødre sov under den såkaldte >>dødskamp i haven<<, men jeg kunne ikke være vred på dem, fordi jeg vidste jeg ikke KUNNE blive forladt.
Jeg er ked af det når mine brødre ikke deler min beslutning om kun at høre een Stemme, fordi det svækker dem som lærere og som elever. Og dog ved jeg, at de ikke virkeligt kan forråde sig selv eller mig, og at det alligevel er på dem jeg må bygge min kirke. Dette er ikke et valg, fordi kun du kan være grundlaget for Guds kirke. En kirke er der hvor der er et alter, og tilstedeværelsen af alteret er det der gør kirken hellig. En kirke som ikke inspirerer til kærlighed har et skjult alter, som ikke tjener det formål Gud havde med det. Jeg må grundlægge Hans kirke på dig, fordi de der accepterer mig som forbillede helt bogstaveligt er mine diciple. Disciple er tilhængere, og hvis det forbillede de følger, har valgt at skåne dem for lidelse på alle måder, er det uklogt af dem ikke at følge ham.
For din og min skyld valgte jeg at demonstrere, at det mest oprørende angreb, som egoet bedømmer det, ikke betyder noget. Som verden dømmer om disse ting, men ikke som Gud kender dem, blev jeg forrådt, forkastet, pisket, forrevet, og endelig slået ihjel. Det var tydeligt at det kun var på grund af andres projektioner på mig, da jeg ikke havde voldt nogen skade, og havde helbredt mange.
Vi er stadig ligemænd som elever, selv om vi ikke behøver at have ens oplevelser. Helligånden er glad når du lære af mine, og bliver vækket af dem. Det er deres eneste formål, og det er den eneste måde jeg kan opfattes som vejen, sandheden og livet på. Når du kun hører een Stemme, vil du aldrig blive opfordret til at bringe ofre. Tværtimod kan du, når du er i stand til at høre Helligånden i andre, lære af deres oplevelser, og høste fordel af dem uden at skulle opleve dem direkte selv. Det er fordi Helligånden er een, og enhver som lytter, føres uundgåeligt til at vise Hans vej for alle.
Du bliver ikke forfulgt, og det blev jeg heller ikke. Du bliver ikke bedt om at gentage mine oplevelser, fordi Helligånden, Som vi deler, gør dette unødvendigt. Men for at udnytte mine oplevelser konstruktivt, må du følge mit eksempel i måden de opfattes på. Mine brødre, og dine, er konstant optaget af at retfærdiggøre det der ikke kan retfærdiggøres. Min eneste lektion, som jeg må undervise i som jeg lærte den, er, at ingen opfattelse, som er ude af harmoni med Helligåndens dom, kan retfærdiggøres. Jeg påtog mig at vise dette var sandt i et ekstremt tilfælde, blot fordi det ville tjene som et godt undervisningsmiddel, for dem for hvem friselsen til at give efter for vrede og angreb ville være mindre ekstrem. Jeg vil med Gud, at ingen af Hans Sønner skal lide.
Korsfæstelsen kan ikke deles, fordi den er symbolet på projektion, men opstandelsen er symbolet på at dele, fordi opvækningen af hver eneste Søn af Gud er nødvendig, for at Sønforholdet kan komme til at kende sin helhed. Kun dette er viden.
Korsfæstelsens budskab er fuldkomment klart:

UNDERVIS KUN I KÆRLIGHED, FOR DET ER DET DU ER.

Hvis du fortolker korsfæstelsen på nogen anden måde, anvender du den som et angrebsvåben, i stedet for som den opfordring til fred der var hensigten med den. Apostlene misforstod den ofte, og af samme grund som alle andre misforstår den. Deres ufuldkomne kærlighed gjorde dem sårbare overfor projektion, og ud fra deres frygt talte de om >>Guds vrede<< som Hans gengældelsesvåben. De kunne heller ikke tale om korsfæstelsen helt uden vrede, fordi deres skyldfølelse havde gjort dem vrede. Dette er nogle eksempler på omvendt tænkning i Det Nye Testamente, selv om dets evangelium virkeligt kun er budskabet om kærlighed. Hvis Apostlene ikke havde følt sig skyldige, kunne de aldrig have citeret mig for at sige: >>jeg kommer ikke for at bringe fred, men sværd<<. Dette er klart det modsatte af alt hvad jeg underviste i. De kunne heller ikke have beskrevet min reaktion overfor Judas som de gjorde, hvis de virkelig havde forstået mig. Jeg kunne ikke have sagt: >>Forråder du Menneskesønnen med et kys?<< medmindre jeg troede på forræderi. Hele budskabet i korsfæstelsen var simpelthen, at det gjorde jeg ikke. Den >>straf<< jeg efter sigende nedkaldte over Judas, var en lignende fejltagelse. Judas var min broder og en Søn af Gud, og ligeså meget en del af Sønforholdet som jeg selv. Var det sandsynligt at jeg ville fordømme ham, når jeg var rede til at demonstrere, at fordømmelse er umulig?
Når du læser Apostlenes Gerninger, så husk at jeg selv fortalte dem, at der var meget de ville forstå senere, fordi de ikke var helt rede til at følge mig på den tid. Jeg ønsker ikke at du tillader nogen frygt at trænge ind i det tankesystem jeg leder dig hen imod. Jeg kalder ikke martyrer, men lærere. Ingen straffes for synder, og Guds Sønner er ikke syndere. Ethvert begreb om straf indebærer projektion af beskyldninger, og forstærker ideen om at beskyldninger kan retfærdiggøres. Resultatet er en lektion i beskyldning, for al adfærd er en undervisning i de overbevisninger der motiverer den. Korsfæstelsen var et resultat af klart modstridende tankesystemer; det fuldkomne symbol på >>konflikten<< imellem egoet og Guds Søn. Denne konflikt synes lige så virkelig nu, og dens lektioner må læres nu som dengang.
Jeg har ikke behov for taknemmelighed, men du har brug for at udvikle din svækkede evne til at være taknemmelig, ellers kan du ikke værdsætte Gud. Han har ikke brug for din værdsættelse, men det har DU. Du kan ikke elske det du ikke værdsætter, for frygt gør værdsættelse umulig. Når du er bange for det du er, værdsætter du det ikke, og vil derfor forkaste det. Som resultat vil du undervise i forkastelse.
Guds Sønners magt er til stede hele tiden, fordi de blev skabt som skabere. Deres indflydelse på hinanden er uden grænser, og må anvendes til deres fælles frelse. Hver eneste må lære at undervise i, at alle former for afvisning er meningsløse. Adskillelsen(synden) er ideen om afvisning. Så længe du underviser i den, vil du tro på den. Dette er ikke som Gud tænker, og du må tænke som Han tænker, hvis du skal komme til at kende Ham igen.
Husk at Helligånden er kommunikationsleddet imellem Gud Faderen og Hans Sønner i adskillelsen. Hvis du vil lytte til Hans Stemme, vil du vide at du hverken kan såre eller blive såret, og at mange har brug for din velsignelse til at hjælpe dem til at høre dette selv. Når du kun opfatter dette behov i dem, og ikke reagerer på nogen som helst andre, vil du have lært af mig, og vil være lige så ivrig efter at dele din lærdom som jeg er.



Ja, Jesus sætter tingene lidt i perspektiv, og mon ikke mange mennesker har brug for at se tingene fra et lidt andet perspektiv. Et perspektiv som udelukkende fremmer kærligheden, og giver forståelse for det ansvar og den styrke der ligger i vores sind.

Kærligst Jan.
Top Svar Citer
#4409 - 18/09/2008 21:25 Re: Budskabet i Korsfæstelsen [Re: serotonin]
disciple Offline
godt igang
Registeret: 22/08/2008
Indlæg: 55
Sted: det sydlige Århus
Hej Serotonin

Citat:
EKIM fortæller Jesus selv om hans korsfæstelse, og korrigere den fejlfortolkning og misforståelse mennesket har skabt en religion udfra.

Citat slut.

Kommentar:
Nej, det gør Han ikke !
For EKIM er udgået fra spiritisme af Helen Schurman og hendes kompagnon og har intet med troen på Kristus at gøre. Det er blot en pengemaskine.

Og Jesu Kristi korsfæstelse er kun beskrevet både i GT (af profeterne) og NT af andre og Jesus har kun i meget få vendinger fortalt sine disciple om hvad der skulle ske. Men de fattede ikke hvad Han talte om, først efter opstandelsen og i de 40 dage Jesus vandrede sammen med dem inden Han steg op til sin Fader i himlen begyndte underet om korsets gåde at gå op for dem.

Citat:
Tro sammen med mig, og vi vil blive ligemænd som lærere.

Citat slut.

Kommentar:
Sikke dog noget sludder. Du kan ikke tro sammen med nogen. du kan være sammen med andre der tror, men troen er personlig.
Og uanset hvor længe du spekulerer og skriver alt dit rædselsfulde vrøvl kommer du aldrig til at blive ligemand med Jesus Kristus.
Det gør du forøvrigt heller ikke uden alle dine skriblerier, for Kristus er Herren og den som har sejret over alt og alt dette er åbenbaret i Hans ord og ved Helligånden, som gives til de som kommer til tro og tager imod troen ved Helligåndens kraft og lever i den.

Citat: Guds Sønners magt er til stede hele tiden, fordi de blev skabt som skabere. Deres indflydelse på hinanden er uden grænser, og må anvendes til deres fælles frelse. Hver eneste må lære at undervise i, at alle former for afvisning er meningsløse. Adskillelsen(synden) er ideen om afvisning. Så længe du underviser i den, vil du tro på den. Dette er ikke som Gud tænker, og du må tænke som Han tænker, hvis du skal komme til at kende Ham igen.
Husk at Helligånden er kommunikationsleddet imellem Gud Faderen og Hans Sønner i adskillelsen. Hvis du vil lytte til Hans Stemme, vil du vide at du hverken kan såre eller blive såret, og at mange har brug for din velsignelse til at hjælpe dem til at høre dette selv. Når du kun opfatter dette behov i dem, og ikke reagerer på nogen som helst andre, vil du have lært af mig, og vil være lige så ivrig efter at dele din lærdom som jeg er.

Citat slut.

Kommentar:
Det er jo grotesk sådan som du formulerer dig og fuldstændighed udenfor al Guds riges grænser.
Nej, vi er ikke skabt som skabere, men som almindelige mennesker i al vor uretfærdighed og synden er reel nok, den kommer du ikke uden om, Serotonin. Det var årsagen til at Gud sendte sin eneste Søn i køds skikkelse for at Han skulle dø på korset for vore synder og opstå fra døden, for at besejre Satans magt og forlige de som kommer til tro med Gud. Kristus er vor Herre og Mester og han kommer igen for at hente sit legeme her på jorden- alle de som tror på Kristus som deres frelser.
Og Kristi evangelium er ikke noget som modtages som en lærdom, det er derimod eksistens, noget som skal leves ud, omsættes i et eksistentielt liv.

mvh
disciple
Top Svar Citer
#4412 - 18/09/2008 21:54 Re: Budskabet i Korsfæstelsen [Re: disciple]
tros Offline
godt igang
Registeret: 01/04/2008
Indlæg: 92
Citat:
Gud sendte sin eneste Søn i køds skikkelse for at Han skulle dø på korset for vore synder og opstå fra døden, for at besejre Satans magt og forlige de som kommer til tro med Gud.


Altså, det er umuligt at begribe!
Er det mon ikke et teo- et-eller-andet, som det har været magtpåliggende for nogle kirkefædre at udforme – og det på en tilstrækkelig mystisk måde, hvortil vi som ulærde bare skulle nikke og tænke, at her var der noget helligt, som vi blot skulle respektere i ærbødighed fordi det var udråbt til at være hellig?

Hvordan kan dette uforståelige udtryk 'dø på korset for vore synder' begribes. Det må være en efterrationalisering.
Hvordan kan man dø (blive henrettet med vilje / begå selvmord) og derved klare alle menneskers synder.
Det er en fortænkthed ud over alle grænser. Mon der findes nogen anden religion med sådan en omgang næsten psykedelisk påstand?

Top Svar Citer
#4418 - 18/09/2008 22:36 Re: Budskabet i Korsfæstelsen [Re: disciple]
serotonin Offline
godt igang
Registeret: 07/04/2008
Indlæg: 416
Hej kære Disciple.

Tak for dit svar, og din redegørelse for hvad det er du tror på.

Nu tror jeg ikke på at jeg er skabt som en synder, da den Gud jeg tror på er fuldkommen kærlighed, og alt som ikke afspejler fuldkommen kærlighed og eenhed, er for mig ikke sandt.

Synden er en ide om adskillelse, og denne ide kommer sig til udtryk i form af eet splittet sind, som udlever denne ide igennem, ja, egoet og det dualistiske univers af tid og rum, hvilket ikke har noget som helst at gøre med Gud, for eenhed og fuldkommenhed kan ikke være ophav til adskillelse og dualitet.

Hvis vi ser på den verden vi lever i, og ikke mindst opfatter som virkeligheden, så ser vi skabninger som kæmper imod hinanden, og hver især som individ kæmper mere eller mindre om at overleve, eller kæmper for at opretholde nogle øjeblikke af former for tilfredstillelse. Hvis mennesket havde en mere sandfærdig opfattelse af dem selv - som ville bygge på tilgivelse og kærlighed - så ville mennesket hvile i sig selv, og ikke mindst forstå at vi allesammen i sandheden er en del af hinanden.

Ideerne i EKIM er det middel som gerne skulle korrigere menneskets fordømmende, skyldbetonede og frygtbaserede selvopfattelse, så mennesket igen kan få fred i deres sind, og vende tilbage til deres sande identitet som ånd.

Det er fair nok du har den opfattelse og bedømmelse af EKIM som du har, og jeg forstår godt den modstand mange viser imod de ideer som EKIM præsentere os mennesker for. For det tankesystem som EKIM bygger på, er et tankesystem som er diamentralt modsat af ego-sindets tankesystem. Egoets tankesystem bygger på frygt, fordi det bygger på ideen om adskillelsen(synden) fra Gud.

Jeg oplever også selv en enorm modstand imod at skulle give slip på mit ego og den dertilhørende identifikation med kroppen og individualitet, men eftersom jeg nu i perioder oplever en helt enorm dyb indre fred når jeg praktisere de ideer om tilgivelse som EKIM bygger på, så giver det for mig enormt meget mening, fordi for mig er det som er sandt en tilstand af fred. En tilstand hvor alt ses som det det er, og ikke gøres til noget det ikke er. Behovet for at ville dømme andre mennesker, og reagere på noget som er falsk, forsvinder stille og roligt når fred, eenhed og kærlighed er det som værdsættes.

Hvis du oplever at det giver dig fred i sindet at tro på det du tror på, og at den vej du har valgt giver dig mulighed for at kunne se dig selv og dine brødre som uskyldige og syndfri væsner, skabt af een fuldkommen og altomfattende kærlig Gud, så er alt jo som det skal være, hvis altså det er det du ønsker, ik...

Og som du giver udtryk for, så er EKIM for dig jo ikke sandt, og så er der vel heller ingen grund til at tage det alvorligt.

Og fred være med det, og fred være med dig, og lad det være sådan, for nu og for altid. Ding dong, og som Michael så pænt er begyndt at udtrykke sig, BØVS... smiler

Kærligst Jan.

Ps. Velbekomme.. engel

Pps. Og jeg foretrækker at udleve kærligheden i mit sind, og så i mit stille sind tilgive det som ikke er af Gud. Det er eksistens for mig.

Top Svar Citer
#4431 - 19/09/2008 11:25 Re: Budskabet i Korsfæstelsen [Re: tros]
disciple Offline
godt igang
Registeret: 22/08/2008
Indlæg: 55
Sted: det sydlige Århus
Hej tros

Citat:
Hvordan kan dette uforståelige udtryk 'dø på korset for vore synder' begribes. Det må være en efterrationalisering.
Hvordan kan man dø (blive henrettet med vilje / begå selvmord) og derved klare alle menneskers synder.
Det er en fortænkthed ud over alle grænser. Mon der findes nogen anden religion med sådan en omgang næsten psykedelisk påstand?

Citat slut.

Kommentar:
Som en begyndelse kunne du jo læse bibelen NT, der står det klart hvorfor det var nødvendigt, at Gud måtte sende sin Søn Jesus som vandrede omkring i Israel og forkyndte at Guds rige kom nær.
Det brød fuldstændigt med det religiøse system, som jøderne hidtil havde fulgt helt tilbage fra Abraham og Moses.
Jesus handlinger og ord var ikke i overstemmelse med Torahen, den jødiske Lov, som Farisæerne skulle sørge for at overholde. Der var strenge regler for dit og dat og noget af dette kan du finde selv hos muslimerne den dag i dag, fordi Muhammed efterlignede (næsten)den jødiske tro ca. 600 år efter Kristus.
Koranen er en dårlig kopi af jødernes oprindelige Lovtekst og traditioner.

Med hensyn til Jesu forsonende død på korset, så var det en henrettelse, fordi Ypperstepræsterne i Sanhedrinets råd var bange for, at Jesus ville skabe problemer gennem det han sagde og fordi han helbredte på sabbaten m.m som var forbudt og fordi Jesus erklærede, at han var Guds Søn og at han var kommet for at vise Guds rige i funktion.

Der er intet psykedelisk over dette, for mennesker er som du sikkert ved onde, grådige, egoistiske m.m af natur og det er ikke Guds vilje at det skal være sådan. Men da skabningen Adam og Eva startede med at gøre noget som de var blevet advaret imod og at deres ene søn Kain slog den anden søn ihjel, så var skaden sket.
Der blev udgydt blod og derfor tilsagde den jødiske Lov at jøderne ved påsketiden skulle ofre et lydefrit lam, som skulle slagtes og blodet stænkes på alteret i templet, som et offer til Gud for den skyld som lå på den enkelte.

Jesus blev som et lydefrit lam slagtet/henrettet på korset af de Romerske herskere ved påsketiden i Jerusalem, fordi Ypperstepræsterne ophidsede folket i Jerusalem, som forlangte af Pontius Pilatus, at Jesus skulle korsfæstes selv om han ingen skyld havde.
De vidste ikke, at det var Gud som fra tidernes morgen havde planlagt det hele for gennem Jesus død og opstandelse, at forlige Guds eget folk Israel og hedningerne med sig selv.
Og dermed engang for alle at aflive Adams og Evas og deres sønners ulydighed.

På grund af dette offer, som Gud gjorde gennem Jesus Kristus kan ethvert menneske,som i tro vil tage imod evangeliet om Kristus blive en kristen og efterfølge Kristus og bringe det glade budskab om, at Gud er kærlighed og at Han elsker hele verden. se det er der ca. 2.8 milliarder mennesker globalt som tror på.

At blive en kristen er at følge efter Kristus, og det er eksistens så det batter noget, det skal altså tages imod og leves ud.
Alt andet er blot religiøsitet og ydre skin.

mvh
disciple
Top Svar Citer
annonce
Side 1 af 5 1 2 3 4 5 >


Seneste indlæg
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 10:05
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Ramadan-måneden
af ABC
26/03/2024 19:13
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
24/03/2024 17:18
Nyheder fra DR
Menneskerettighedschef i FN advarer: Sul..
28/03/2024 11:40
11 mennesker dræbt af cyklon på Madaga..
28/03/2024 10:29
Kreml beder populært russisk socialt me..
28/03/2024 10:21
USA: Vi arbejder på et nyt møde med Is..
28/03/2024 09:56
Motorcykeltræf og vejarbejde kan give p..
28/03/2024 09:40
Nyheder fra Religion.dk