Da der synes at være lidt delte meninger om, hvordan kunstarten "digte", som jeg personligt har dyrket i mere end et halvt århundrede, skal opfattes, vil jeg gerne give min opfattelse af begrebet.
Sproget er alt for fattigt til alene at gengive alle nuancerne i vores følelsesliv, men ved at bruge sproget utraditionelt, kan vi fremmane billeder og associationer, der udfylder de sproglige tomrum.
Det vigtigste ved et digt er, at man selv synes, at det udtrykker ens følelser. Hvis det kan fremkalde lignende følelser hos andre, vil de betegne digtet som godt, men det er ret beset underordnet. Man skriver digte i et forsøg på at sætte ord på sine følelser, ikke for at kommunikere med flest mulige. Digtning er en kunstnerisk udtryksform, som alle, der kan tale eller skrive et sprog med lige ret kan benytte sig af.
Der findes kun en regel i digtning, og den har jeg selv søgt at formulere i, hvad jeg kalder et
Poetisk manifest.
I digtning er alt tilladt.
Det er tilladt at rime.
Det er tilladt at lade være.
Det er tilladt at bruge rytmer,
jamber, trokæer, daktyler,
spondéer og anapæster,
og at skrive metriske vers,
eller blankvers,
eller frie vers,
eller slet ingen vers.
Det er tilladt at opfinde nye ord,
at lege med dem, smage på dem,
og at overtræde alle grammatikkens regler.
Det er tilladt at bryde de ti bud,
at lyve og at stjæle,
at være blasfemisk,
at begære hvadsomhelst og hvemsomhelst,
og endda at dræbe dem.
Det er tilladt at håne og gøre nar,
at græde og at grine,
at elske og at hade,
og at udtrykke enhver anden følelse, man har.
Det er tilladt at fantasere,
og at drømme sig bort
til en verden, hvor man selv er skaberen,
og enerådig bestemmer alt.
Det er tilladt at bruge grimme ord,
at svælge i perversiteter,
og at skrive om ting
som pæne mennesker aldrig taler om.
Det er tilladt at være dybt ulykkelig,
og føle lede ved livet,
og ved alle mennesker,
men det er også tilladt at håbe
og at længes.
Alt er tilladt i digtning,
når blot digtet udtrykker noget,
som ikke kan siges med ord alene.
Copyright Ole Bjorn 1985-2008.