BETYDNINGEN AF ET ORD (6)

Da ingen debattører er fremkommet med seriøse kommentarer til denne undersøgelse af muligheden for at formulere en meningsteori for ords betydning fortsættes her med næste afsnit.


Gives der et sådant dybere grundlag for definition af substansbetegnelser? Det gør der FAKTISK. Det ved vi fra fysikken og kemien – fra de sesultater, som disse videnskaber har fremlagt.

Det er en empirisk kendsgerning, at de eksisterende substanser er karakteriseret ved at have hver deres særlige molekylære opbygning. Således er det konstateret, at vand består afr molekyler, der er opbygget af to brintatomer og et iltatom – udtrykt i den kemiske formel H2O. Ligeledes er det konstateret, at guld er et grundstof med atomnummer 79 (og altså karakteriseret ved en atomkerne, som indeholder 79 protoner).

Det er imidletid én ting, at de forskellige substansers umiddelbare egenskaber – deres farve, vægtfylde, konsistens og lignende – er et udtryk for deres molekylære opbygning. En anden ting er, om substanserne kan DEFINERRES ved deres molekylære opbygning. Eller rettere: om bettegnelserne for substanserne kan defineres ved substansernes molekylestruktur. Er det i overensstemmelse med betydningsteorien at opfatte en specifikation af et stofs molekylære struktur som en definition af betegnelsen for stoffet? Kan vi opfatte betegnelsen ”vand” som defineret ved strukturudtrykket H2O? Kan vi opfatte betegnelsen ”guld” som defineret ved at være betegnelse for et stof med atomnummer 79?

I besvarelsen af disse spørgsmål konfronteres vi umiddelbart med den kendsgerning, at vandets indre struktur eller guldets atomnummer IKKE findes ved at analysere den konkrete anvendelse af betegnelserne ”vand” og ”guld”. Disse størrelser findes ikke ved analyser af betegnelsernes implikationsforhold til andre betegnelser. Substansernes indre struktur findes ved at analysere substanserne selv – ikke ved at analysere anvendelsen af betegnelserne for substanserne. Hvad der kræves er kemiske og fysiske eksperimenter – ikke sproganalyse.

På den ene side er det givet, at de konkrete substansers indre struktur ikke kan findes ved analyse af anvendelsen af betegnelsen for substanserne, og på den anden side er det givet, at en betegnelses betydning afhænger af dens implikationsforhold til andre betegnelser. Implicerer det ikke, at vi af betydningsteorien udelukkees fra at kunne acceptere, at betegnelser for konkrete substanser kan DEFINERES ved substansernes indre struktur? Bringer det os ikke i et dilemma med hensyn til muligheden for overhovedet at kunne definere substansbetegnelser i overensstemmelse med teorien om den indbyrdes afhængighed mellem betydningen af betegnelser og implikationsforrhold mellem påstande? I første omgang tvang denne teori os væl fra at kunne definere substansbetehnelser ved (konjunktioner af) umiddelbart konstaterbare egenskaber. I anden omgang synes den nu også at tvinge os væk fra at kunne definere substansbetegnelser ved substansernes indre struktur.

* * *

Slut på sjette del.

---------------

Denne undersøgelse af hvordan man fastlægger ords betydning fortsættes i næste indlæg. Inden der gåes videre skal jeg opfordre evt. interesserede debattører om at fremkomme med saglige kommentarer eller spørgsmål, der har relation til emnet.

Hilsen

Ipso Facto