Nu sidder jeg jo her og lyter til Bifrost uden at der er nogen der kender dem. (de kan jo komme efter mig med deres copyright, men mit hjerte jubler når jeg lytter til denne sang:

Safir

Det pibler i mig af tusinde stemmer,
som rækker mod livet fra vinduets skrå.

Det hvisker fra vingerne af døende fugle,
som snart flyver bort i det bidende blå.

Det rækker sig selv over rummenes grænser,
det gækker i brevenes blege papir.

Det sidder her, bag mit hjertes panser,
og stirrer i lyset af tankens safir.


Det flyver med vinden mod fremmede lande,
det triller med toner i fuglenes sang.

Og kommer tilbage som regndryp engang.

Det samler sig her, bag min rynkede pande,
det føler sig frem til de næste par ord.

Det gemmer sig inde i skallen bag frøet,
og former en verden af blomstrende jord.

(men sådan er vi jo alle så forskellige).

bøvs