annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 4118866
Et andet syn 1156585
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 912365
Jesu ord 807954
Spirituel omsorg 766433
Galleri
Tiger den HansiKristi-lige af slagsen
Hvem er online?
2 registrerede Gerth ,(1 usynlig), 7 gæster og 117 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 3 af 7 < 1 2 3 4 5 6 7 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#4227 - 13/09/2008 23:34 Re: KRITIK AF EURABIA-TESEN [Re: Ipso Facto]
Ransom Offline
godt igang
Registeret: 06/04/2008
Indlæg: 115
Kære hr. Ipso Facto

Du har flere gange afvist dine opponenter, fordi de ikke ville/kunne deltage i en seriøs debat.
Det forekommer mig meget tvivlsomt, om du selv lever op til dette krav, som forudsætter en vis alvor og saglighed.
Det sidste er du forbandet dårlig til.

Du har – som Bat Ye’or – en almindelig anvendt evne til at udstyre dine indlæg med oplagt idiosynkratisk tilgang, du og hun bruger præjudicerende adjektiver, og så mangler i begge tilstrækkelig dokumentation!

Her følger eksempler på mine iagttagelser:
Citat:
I hvert fald ikke før det stod klart for befolkningerne, at EUs officielle politik var at skabe et multikulturelt samfund med islam som en stærk komponent.
systemskiftet i 2001

Ingen dokumentation. Hvor i ''EU's officielle politik' finder du belæg for din påstand?

Citat:
da det alternative politiske flertal slog til og åbnede landet op for muslimsk masseindvandring med 1983-udlændingeloven

Senere oplyser du, at kun Fremskridtspartiet stemte imod. Det 'alternative politiske flertal' var altså samtlige partier i Folketinget minus Fremskridtspartiet. Din bemærkning er et bidrag til din overalt tilstedeværende tendentiøsitet.

Citat:
Min konklusion er, at vedtagelsen af ”den landsforræderiske udlændingelov” ikke var udtryk for folkeviljen, men mere udtryk for venstrefløjens frustration og vrede over at være politisk isoleret, idet Anker Jørgensen havde regnet med, at Schlüter snart ville løbe ind i så store vanskeligheder med at genoprette økonomien, at han ville indbyde Socialdemokratiet til et regeringssamarbejde. Der var således mere tale om ren chikane og benspænd som blev pakket ind i moralsk bekymring omkring forsvars- og fremmedpolitikken.

Hvad er egentlig dine forudsætninger for denne konklusion?
Hvad i alverden berettiger dig til at frakende politiske grupperinger deres legitime ret til at udtrykke deres ideer i praksis? Din nedladenhed over for politisk ærlighed er idiosynkratisk.

Citat:
Det var her den politiske korrekthed som stadig rider landet som en mare blev født.

Samme offerrollejammer, som vi har hørt til bevidstløshed.
Det er lykkedes for nogle trufne og sårede individer at gøre dette udtryk til den tåbeligste kugle i deres skyts.

Citat:
Samtidig hermed udtalte flygtningenes ven nr. 1, den radikale Bernhard Baunsgaard

'Ven nr. 1'. Hvorfor omtaler du ikke dine meningsfæller som 'fjende nr. X'?

Citat:
Henrik Gade Jensen tager derfor alvorligt fejl når han skriver

DERFOR – Her følger altså en konklusion i et argument, men præmisserne findes ikke – og kan der findes noget, der ligner en præmis, da er den ikke brugelig.

Citat:
på et møde i København den 15. december 1973, mellem de ni EF-landes statsministre. Det var her den udenrigspolitiske orientering blev lagt markant om og grundstenen til det nære samarbejde med landene i den Arabiske Liga blev lagt.

Hvis ikke denne påstand også er et udtryk for en konspiration, da må du gerne fortælle, hvorfor den ikke er det, idet du kan dokumentere, at dit udsagn er sandt.

Citat:
De alternative på venstrefløjen

Et så svampet og upræcist udtryk er uanvendelig som dokumentation i seriøs debat.

Citat:
Men hvorfor valgte man at give muslimer og arabere indvandringsmæssig prioritetsstilling

Gjorde man det, og i bekræftende tilfælde hvor findes da dokumentationen?

Citat:
de Gaulle i spidsen som en anden solkonge . . . . denne opblæste nar

Ja, det må siges at din seriøsitet og saglighed når uanede højder.

Citat:
At de vidtrækkende udenrigspolitiske beslutninger i 1973 blev truffet hen over hovedet på Europas demokratiske befolkninger er helt evident og kan dokumenteres.

Kom da så med din dokumentation

Citat:
det efterhånden vidtvoksende netværk af parlamentariske grupper som skød op som paddehatte under den Euro-Arabiske Dialog, EADs auspicier

Lad os da få mindst 10 af disse 'vidtvoksende netværk'!

Citat:
Også Danmark oplevede at få besøg af vagthundekorpset af politisk korrekte kommissærer

Ren idiosynkrasi!

Hvad er der så egentlig tilbage af den ikke særligt rosværdige ridder af et noget forstyrret privat korstog?
Det samme som blev tilbage af Miguel de Cervantes Saavedra's forarmede spanske adelsmand, Don Quixote de la Mancha: TOMHED, men historien om ham er lærerig!

Top Svar Citer
#4228 - 14/09/2008 00:47 Re: KRITIK AF EURABIA-TESEN [Re: Ransom]
canto Offline
ny
Registeret: 14/09/2008
Indlæg: 20
Sted: Danmark
Jeg er ny på denne debat, men jeg har læst flere indlæg, inden jeg meldte mig som registreret debattør.

Jeg har især fulgt Ipso Facto's indlæg. Jeg har vist læst hans skriverier på et par andre debatter, hvor han bl.a. deltog under andre navne end Ipso Facto.

Efter mit derigennem erhvervede kendskab til hans stil og metode, tror jeg ikke 'Ransom', at du skal vente dig ret megen mulighed for videre debat med denne 'har-gjort-det-selv-person'!
Han er alt for overbevist om egen ufejlbarlighed og om andres uduelighed.

Hertil kommer, at han flintrer rundt i alverdens filosofiske og videnskabelige metierer som om han beherskede dem alle!

Gad vide, om han betragter sig som en af historiens sidste polyhistorer!

Så vidt jeg kan bedømme, da er hans største bedrifter at være særdeles kapabel til surfe på nettet og foretage copy and paste virksomhed!

Og så skal du have ros for din fornemme, kritiske gennemgang af det ovenfor kritiserede indlæg af Ipso-selvgjort og –glad.



Redigeret af canto (14/09/2008 00:51)
_________________________
canto
Top Svar Citer
#4231 - 14/09/2008 03:39 Re: KRITIK AF EURABIA-TESEN [Re: Ransom]
Ipso Facto Offline
bor her
Registeret: 06/07/2008
Indlæg: 604
Sted: Costa Tropical, Spanien

Kære Ransom!

Jeg har efterlyst saglig kritik af Eurabia-tesen og specielt bedt om fremlæggelse af alternative forklaringer på den ændring af EF-landenes politik som fandt sted i kølvandet på OPECs olieafpresning i 1973. Du fremlægger ikke dukumentation for noget som helst, men fremsætter kritiske spørgsmål til en lang række af mine vurderende udsagn, der ser tingene i et helt andet lys end du gør.

Skulle vi ikke være enige om, at holde det rent personlige ad hominem ude af dette forsøg på saglig debat? Jeg har intet problem ved at respektere din ret til at have politiske holdninger og vurderinger som er meget anderledes end dem jeg har. Hvis vi var enige var der jo intet at diskutere.

Derudover bemærker jeg, at du ikke tager den af EF/EU førte politik i direkte forsvar, men begrænser dig til at kritisere min redegørelse og mine vurderinger af det historiske forløb. Dine ideosynkrasier contra mine for nu at anvende din egen terminologi.

På grund af den måde du har valgt at debattere på har jeg ingen anden mulighed end at gennemgå dine kritiske bemærkninger punkt for punkt og tilbagevise dem enkeltvis ved at henvise til alment accepterede historiske kendsgerninger og i det omfang det er muligt dokumentere disse.

Det er en større opgave, så jeg håber du har forståelse for, at jeg opdeler mine kommentarer i flere indlæg for ikke helt at sprænge rammerne med indlæg der er så lange, at ingen gider læse dem.

Kommentar 1:
Citat:
”Her følger eksempler på mine iagttagelser:

Citat:
IF: "I hvert fald ikke før det stod klart for befolkningerne, at EUs officielle politik var at skabe et multikulturelt samfund med islam som en stærk komponent.
systemskiftet i 2001"


R: "Ingen dokumentation. Hvor i 'EU's officielle politik' finder du belæg for din påstand?"


Ad 1) - min kommentar:

Hvad der stod klart for vælgerne på et givent tidspunkt fremgår dels af den politiske debat samt af de traktater og beslutninger som blev vedtaget i EF/EU.

Du efterlyser specifikt dokumentation for, at EUs officielle politik er at skabe et multikulturelt samfund med islam som en stærk komponent.

I første omgang skal jeg henvise til Akademiet for migrationsstudier i Danmark (ADID), der blandt andet undersøger årsager, former for organisering og konsekvenser af mobilitet i en global og europæisk kontekst. Et af disse projekter hedder: ”Et multikulturelt Europa - en analyse af den europæiske vision om"multikulturalisme" og dens relation til medlemslandenes opfattelse af indvandrerkulturer."

ADID anfører blandt andet følgende om analysen:

Citat:
”Projektet omhandler den europæiske vision om multikulturalisme og dens relation til medlemslandenes holdninger med specifik reference til opfattelsen af indvandrerkulturer. På den ene side vil projektet dokumentere og analysere den vision om multikulturalisme, der har udviklet sig i den Europæiske Union i løbet af de sidste 15-20 år, og på den anden side vil det diskutere forholdet mellem denne vision og opfattelsen af og holdninger til den politik, der bliver ført i forhold til indvandrerkulturer i tre medlemslande: Østrig, Frankrig og Danmark. Projektet er baseret på avisdebatter, internetkilder og partiprogrammer omhandlende multikulturalisme og migrant-kulturer i de tre lande, og det vil diskutere de nationale holdninger til multikulturalisme i et komparativt perspektiv. Det vil også behandle spørgsmålet om, i hvilken grad den europæiske vision om multikulturalisme kan siges at være gældende for de tre lande. Der er på det seneste blevet sat fokus på aktualiteten af disse multikulturelle spørgsmål i forbindelse med beslutningen om at isolere Østrig; en beslutning, der har genoplivet de nationale debatter om europæiske værdier, kulturel mangfoldighed og migrant-kulturer.”


Desuden skal jeg henvise til en afhandling af forskeren Lærke Holm fra 2006, der netop behandler ændringerne i dansk udlændingepolitik i den relevente periode, som er offentliggjoprt af ADID.

Jeg gengiver her en kort omtale af afhandlingen:

Citat:
Folketinget og Udlændingepolitikken: Diskurser om naturaliserede, indvandrere og flygtninge 1973-2002

Af Lærke Holm

Afhandlingen afdækker de centrale problematikker
omkring indvandring og integration, som har optaget
Folketinget de sidste 30 år. Formålet med afhandlingen
har været at kortlægge de diskurser, som de politiske
partier har brugt til at legitimere lempelser og
stramninger af udlændingepolitikken. I den forbindelse
har følgende spørgsmål været genstand for undersøgelse:

Under hvilke omstændigheder accepterer Folketingets
partier at få flygtninge til Danmark, og hvem bliver
defineret som politisk flygtning? Hvad forstår partierne
ved integrationspolitik, som første gang blev
formuleret i 1980 som værende ”at bringe indvandrere
på lige fod med danskere”? Hvad lægger partierne i
det at få tilkendt dansk statsborgerskab?

I afhandlingen analyseres de tre retlige statussituationer som
flygtning, indvandrer og naturaliseret hver for sig, fordi
de italesættes og retsligt er forbundet til forskellige
forpligtelser og domæner såsom menneskerettigheder,
velfærdsstaten og nationalt tilhørsforhold.

Hvad angår flygtningedebatter, viser analyserne for
eksempel, at et flertal i Folketinget i 1970’erne var
reserveret over for at invitere flygtninge til Danmark –
det gjaldt hermed også socialdemokratiet og venstrefløjen
- ud fra det samme argument, som blev brugt i
1990’erne af de borgerlige partier: flygtninge er for
kulturelt anderledes og derfor svære at integrere.

Fra midten af 1980’erne opstod den endnu eksisterende
diskursive uenighed om flygtningepolitikken: mellem
dem, der står for en humanistisk flygtningepolitik, og
dem, der går ind for en humanitær politik. De konkrete
konfliktpunkter handler om, hvor længe flygtninge må
opholde sig i Danmark, hvad de må foretage sig i deres
fritid, og om de må tage et ordinært arbejde.

Hvad angår debatterne om integration, viser analyserne,
at partiernes målsætning for integration ændrede
sig over perioden. I 1980’erne blev der lagt vægt på
respekt for indvandreres kulturelle baggrund, vel at
mærke så længe det ikke betød indførelse af en egentlig
multikulturel politik med ligestilling af religion og
kultur i lovgivningen; for det var flertallet ikke interesseret
i.

I 1990’erne skiftede flertallet fokus, og integration
handlede i stedet om, at flygtninge og indvandrere
skulle være selvforsørgende.

Hvad angår indfødsretsdebatterne, var der i hele perioden
enighed blandt et stort flertal af partier om fortsat
at koble dansk identitet til det at få politiske rettigheder
i forbindelse med at opnå dansk statsborgerskab.
Med andre ord, der var bred enighed om, at indfødsret
skulle betragtes som staten/samfundets belønning for
ansøgerens kulturelle tilpasning til det danske samfund
– det vil sige tilegnelse af sprogkundskaber, holde sig
på den rigtige side af loven og opholde sig varigt i
Danmark over en længere årrække. Derimod var Folketinget
gennem især 1990’erne delt i spørgsmålet, om
der skulle stilles yderligere ”kvalitetskrav” til nye
statsborgere. Den politiske uenighed herom viser sig at
være et udtryk for forskellige opfattelser af, hvad der
sikrer social sammenhængskraft i et samfund.
Konkluderende viser analyserne, at den diskursive
forskel mellem partierne var størst omkring flygtningedebatterne og langt mindre på de to andre felter: integration og statsborgerskab.


http://www.amid.dk/danish/reseaqrch/area1.html

Men nu efterlyse du rent faktisk dokumentation for EUs OFFICIELLE politik omkring multikulturalisme samt at muslimer er givet en prioritetsstilling i forhold til andre indvandrere i EU.

Det opfatter jeg som, at du for det første efterlyser det retlige eller traktatlige grundlag for multikulturalisme som officiel EU politik.

Lad mig sige med det samme, at multikulturalisme ikke er indeholdt som en officiel specifik målsætning ifølge den gældende EU-traktat.

Dette betyder dog ikke, at der ikke findes EU dokumenter eller retsakter hvori en målsætning om multikulturalisme omtales.

En søgning i EU-Karnov gav således 7 hits på ordet ”multikulturalisme”.

Her et par eksempler:

Citat:
"Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse af 15. november 2006 om et handlingsprogram for livslang læring (1720/2006)(*)
Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union har –
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 149, stk. 4, og 150, stk. 4, …

... Borger i Den Europæiske Union: i forbindelse med det udvidede EU's fremtidige udvikling behandles spørgsmålet om, hvordan man giver de europæiske borgere en følelse af demokratisk »ejerskab« og aktiv deltagelse, effektiv og demokratisk samfundsforvaltning på alle niveauer, herunder økonomisk og juridisk samfundsforvaltning og civilsamfundets rolle samt innovative samfundsforvaltningsprocesser, der kan fremme borgernes deltagelse og samarbejdet mellem offentlige og private aktører, forskning med henblik på udvikling af en fælles forståelse og respekt for Europas mangfoldighed og fælles træk for så vidt angår kultur, religioner, kulturarv, institutioner og retssystemer, historie, sprog og værdier som de byggestene, der udgør vores europæiske multikulturelle identitet og arv.

... 13) Fællesskabsforanstaltninger i forbindelse med informationsindhold bør fremme Fællesskabets flersproglige og multikulturelle særpræg.

... 3. Programmets generelle mål bidrager til at udvikle EU's politikker, navnlig anerkendelse af Europas kulturelle, multikulturelle og sproglige mangfoldighed, fremme af social samhørighed og bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion og tro, handicap, alder og seksuel orientering samt bæredygtig udvikling. … (Mine udhævninger).


Tanken om det multikulturelle EU har tilhængere i alle medlemslande, og EU har ofte ønsket at styrke denne udvikling med henvisning til, at en forstærket indvandring er nødvendig til bevarelse af et velfærdssamfund i et Europa med en aldrende befolkning. Disse EU-tanker finder støtte i FN. Højkommissær for menneskerettigheder Mary Robinson kritiserer fæstningsmentaliteten I Europa og siger: ”Erklæringen og handlingsplanen fra sidste års verdenskonference mod racisme i Durban bekræftede, at den menneskelige mangfoldighed må anerkendes som et aktiv og ikke en ulempe, at fremmedfrygt under enhver form må forkastes, og at man må vælge en forpligtelse overfor multikulturelle samfund i verden, der håber på at høste fordelene af globaliseringen."

Lone Nørgaard, der er lektor ved RUC, skrev for et par måneder siden en kronik i Jyllands-Posten, refereret på Uriasposten, som netop handler om EUs multikulturelle aspekt. Teksten følger her:

Citat:
"mandag 9. juni 2008

Lone Nørgaard: “Lissabon-traktaten er styret af en multikulturel utopi…”

Irland er grundet solide pengeoverførsler et af EUs mest dedikerede medlemsstater, og som de eneste får irlænderne (derfor) lov til at stemme om Lissabon-traktaten. Det sker nu på torsdag, og der er spænding til det sidste.

Kronik af Lone Nørgaard i dagens Jyllandsposten - Derfor må vi ikke stemme om Lissabon-traktaten.

“Jeg er meget ked af, at vi ikke får lov til at stemme om Lissabon-traktaten. Jeg ville nemlig gerne have af- eller bekræftet i en forudgående offentlig debat, om forfatningens ophavsmand Valéry Giscard d’Estaing har ret, når han i et åbent brev til en række europæiske aviser skriver:

»Lissabon-traktatens indhold adskiller sig ikke fra Forfatningstraktaten, kun formen er ændret. Det Europæiske Råds jurister har betjent sig af sædvanlig fremgangsmåde: Tidligere traktater ændres ved at tilføje ændringsforslag, og Lissabon-traktaten fremstår således som et katalog over ændringsforslag til tidligere traktater. Den er ulæselig for borgerne, der derfor må ty tilbage til Rom- og Maastricht-traktaten, som ændringsforslagene vedrører. Hvad angår indholdet kan ”den gamle” Forfatningstraktats institutionelle forslag genfindes i deres helhed i Lissabon-traktaten, blot i en anden rækkefølge.

Konklusionen er, at værktøjerne i Lissabon-traktaten er fuldstændig de samme som i Forfatningstraktaten, altså den traktat som franskmændene ellers stemte nej til. Det eneste, der er anderledes, er opdelingen i værktøjskassen.

Betyder det så, at der slet ingen forskelle er? Ja, bortset fra at ordet “forfatning” og tillægsordet “forfatningsmæssig” er udeladt, og Unionens symboler er fjernet fra teksten. Meningen med den raffinerede manøvre [manipulation?? - LN] er at slippe for at skulle afholde folkeafstemning, samtidig med at forfatningsartiklerne er spredt ud i Lissabon-traktaten, blot ”renset for forfatningsagtige formuleringer«.

Så vidt Giscard d’Estaing. Hans udtalelser kan passende suppleres med:

+ Den nye EU-stat får fælles præsident, fælles statsminister og fælles udenrigsminister - bare ikke valgt demokratisk

+ Kommissionen har eneret til at stille lovforslag, til trods for at medlemmerne ikke er valgt, men udpeget.

+ Landene mister ret til at lovgive, når EU lovgiver.

+ Domstolen dømmer og grundlovgiver gennem nye fortolkninger. EU institutionerne sammenblander den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt.

+ Grundloven beskytter vælgerne mod politikerne, unionsforfatningen beskytter politikerne mod vælgerindflydelse.

Danmark vil altså blive reduceret til en delstat, når Lissabon-traktaten gennemtvinges. I et statsforbund beslutter medlemmerne alias suveræne stater selv, hvilke områder den fælles myndighed træffer beslutning om. Hidtil har EU været et sådant statsforbund. Med Lissabon-traktaten bliver der tale om en forbundsstat, hvor suveræniteten ligger hos den centrale ledelse. Her vil der blive truffet flertalsbeslutninger. Det betyder, at den danske regering kan blive stemt ned af de andre regeringer i et hvilket som helst politisk spørgsmål. For så vidt angår f. eks. Italiens aktuelle forholdsregler mod kriminelle udlændinge er det ikke spor usandsynligt, at de inden for en overskuelig fremtid kan og vil blive dømt ulovlige af en højere EU-instans.

Magten fjernes altså yderligere fra de nationale parlamenter og går i stedet bl.a. til EF-domstolen… Fortolkningen af loves ordlyd er aldrig objektiv, det kan ikke være anderledes. Men når først dommene er fældet, kan dommerne ikke senere stilles til regnskab for deres fortolkninger. Med andre ord: Domstolen dømmer og er med til at lovgive igennem sine fortolkninger, men siden hen skal dommerne ikke stå til ansvar for deres holdninger og (politiske) valg. Det er foruroligende.

Hvad der mest bekymrer mig er, at Lissabon-traktaten er styret af en multikulturel utopi, hvis formål er at aflive nationalstaterne. Således er en vigtig faktor bag den muslimske folkevandring til Vesteuropa EU’s samarbejde med den arabiske verden. Efter at Frankrig opgav Algeriet i 1962, havde daværende præsident Charles de Gaulle som projekt at en alliance mellem Europa og en række arabiske stater.
Formålet var bl.a. at modvirke USA’s indflydelse. I 1974 oprettedes en parlamentarisk sammenslutning med henblik på at styrke EF’s politiske, kulturelle og økonomiske forbindelser med den arabiske verden.

I denne gruppe deltog medlemmer fra 18 nationale parlamenter, herunder det danske folketing og Det europæiske Parlament. Senere suppleredes gruppen af en struktur betegnet Den euro-arabiske Dialog med en stærk position i bl.a. EF’s og senere EU’s ledende organer. Dialoglobbyen arbejdede for en udenrigspolitik, der var pro-arabisk og rettet imod Israel og USA.

Desuden begunstigede den en permanent og massiv arabisk og muslimsk tilstedeværelse i Europa gennem indvandring og bosættelse af millioner af personer fra Nordafrika og Vestasien… Var denne fælleseuropæiske strategi medvirkende til den besynderlige lovgivning, der for godt 20 år siden åbnede Danmark for familiesammenføringer, i en situation med næsten en kvart million arbejdsløse?

De overstatslige bureaukrater i EU er i egen selvforståelse eksperter og på den konto tilsyneladende ligeglade med de problemer, som deres stort tænkte visioner påfører de oprindelige befolkninger. De vil have kørt deres multikulturelle forbundsstat igennem uden indblanding fra de mennesker, som skal bære de smertefulde konsekvenser af deres beslutninger.

På den baggrund bliver det lysende klart, hvorfor vi ikke må stemme om Lissabon-traktaten.”

Ref.:

· 21/2-03 Frontpage Mag - Bat Ye’or: European Fears of the Gathering Jihad (om Eurabia.)

· 24/4-08 TV2 Online - Folketing har godkendt EU-traktat (minus DF, Enl og enkelte SF’ere).

· 6/6-08 TV2 Online - Irsk måling chokerer i Bruxelles (nej-flertal).

· 8/6-08 DR Online - Tyder på et lille ja i Irland (“… nej-siden vokser”).

· 8/6-08 Jyllandsposten - Claus Hjort Frederiksen: Feriepengene til de rette (EU og feriepenge).


Link til kronikken: http://www.uriasposten.net/?p=5898

Med dette indlæg mener jeg i rimeligt omfang at have kommenteret og dokumenteret min (første) påstand: ”at EUs officielle politik var at skabe et multikulturelt samfund med islam som en stærk komponent.”

Man kan selvfølgelig kritisere mig for ikke i fuldt tilstrækkeligt omfang at have dokumenteret sidste del af påstanden, at islam og muslimer blev givet præferencestilling i forbindelse med indvandring til EU og dermed over årene kom til at udgøre en stærk komponent i den nye overnationale multikulturelle statsdannelse som EU og projekt Eurabia er udtryk for.

I første omgang skal jeg til dokumentation herfor henvise til mit indlæg om Hamburg Symposiet, 1983. Såfremt det ønskes og kræves kan der fremlægges yderligere materiale helt tilbage til aftalerne fra 1973 med den Arabiske Liga.

Nu skal min opponent gives lejlighed til at kommentere dette indlæg før jeg går videre med at besvare de øvrige rejste kritiske spørgsmål.

Hilsen

Ipso Facto pifter

_________________________
"Lad dig ikke forvirre af andre - kom først til mig." - Ipso Facto

Top Svar Citer
#4233 - 14/09/2008 11:12 Re: KRITIK AF EURABIA-TESEN [Re: Ransom]
Kræn-P Offline
godt igang
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 423
Sted: Midtjylland

Kære Ransom.

Som én af dem, der for et års tid siden var involveret i en diskussion med Ipso Facto om netop dette problemkompleks, vil jeg gerne her fremkomme med nogle betragtninger. Mine forudsætninger er, at jeg i tiden fra 1987 til 1995 var stationeret i Bruxelles, hvor jeg repræsenterede danske uddannelses- og arbejdsmarkedsinteresser.

Dette bragte mig af og til på kollissionskurs med Fællesskaberne, hvorfor mine gallup-tal i Kommissionen indimellem antog negative værdier. Der var faktisk en periode, hvor en højtstående embedsmand i ét af generaldirektoraterne forbød sine medarbejdere overhovedet at tale med mig.

Dette nævner jeg, fordi Ipso Facto – selv om han er blevet orienteret om det modsatte – har antydet, at jeg har arbejdet i Fællesskabernes regie. Hertil har jeg blot at sige: Tværtimod, når talen er om netop uddannelsepolitikken.

Jeg var samtidig medlem af styrelsen for den europæiske paraplyorganisation (ETUCE) for undervisere, der repræsenterer organisationer af undervisere fra småbørnsniveauet til og med universiteterne. Jeg var tillige placeret i styrelsens forretningsudvalg – Officers’ Group – og var i en periode også vicepræsident for ETUCE.

Årsagen til, at jeg i fjor tog til genmæle over for Ipso Facto var blandt andet følgende, som han skrev på KD-debatforumet 23/08/2007 17:23 efter at have præsenteret Bat Ye’ors Eurabia-teser:

»Da en så vidtrækkende og radikal plan aldrig ville være blevet godkendt af de europæiske befolkninger, der var blevet bildt ind, at EF alene handlede om et økonomisk og handelsmæssigt samarbejde stilendende henimod skabelsen af et frit indre marked, blev den implementeret bag ryggen på befolkningerne, idet eliterne lod hånt om de demokratiske institutioner fællesskabet angiveligt byggede på.

I stedet besluttede de europæiske eliter sig for at samarbejde om at tilrane sig den absolutte magt ved at kortslutte, forvirre og gå uden om, og i sidste instans afskaffe det demokratiske system.
« (Citat slut).

Dette blev senere af Ipso Facto præciseret til, at de europæiske stats- og regeringschefer arbejdede efter en hemmelig plan, ifølge hvilken det angiveligt var blevet aftalt med Den arabiske Liga, at de nationale demokratiers grundlove på sigt skulle udskiftes med Koranen og Sharia, samt at der skulle indføres muslimsk præstestyre.

Det er klart, at sådanne postulater virker overraskende på mig, al den stund jeg gennem en årrække har færdedes i det miljø, i hvilket Fællesskabernes politikker er blevet udmøntet, uden at kunne konstatere det mindste i retning af et sådant påstået højforræderi.

Personligt har jeg da oplevet visse ekkoer af projektet Euro-Arab-dialogen. De kom forståeligt nok fra fransk side, hvor venstreorienterede franske lønmodtagerorganisationer medbragte bisiddere fra palæstinensiske organisationer til visse konferencer på europæisk plan. Disse palæstinensere forsøgte oven i købet at få fremlagt resolutionsforslag rettet mod Israel. Der blev dog ingen bukser af det skind.

Jeg tror – men véd det ikke med bestemthed – at konspirationsteorien delvist kan være bygget på det faktum, at De Europæiske Fællesskaber indtog en imødekommende holdning over for den arabiske verden, da man opbyggede systemet omkring Euro-Arab-dialogen.

Sagen var, at initiativet fra europæisk side oprindeligt sigtede mod at etablere handelsaftaler med diverse modkøbsklausuler, hvori oliespørgsmålet var det væsentligste element. Imidlertid ville den arabiske verden ikke deltage, hvis ikke politiske spørgsmål samtidigt blev inddraget. Dette tiltrådte Fællesskaberne, hvilket for eksempel kom til udtryk fra formandskabets side, da Hans-Dietrich Genscher, der på daværende tidspunkt beklædte formandsposten i EF, udtalte den 11. april 1983 ved åbningen af det såkaldte Hamburg-Symposium:

»Den Euro-Arabiske dialog ville bestemt forblive ufuldstændig, hvis den politiske side skulle ignoreres eller ikke blive taget alvorligt. Begge parter i dialogen – begge parter – bør til stadighed erindre sig det fælles memorandum udarbejdet i Cairo i 1975, som er dialogens grundlag. Dette memorandum indeholder følgende formulering: ’Den Euro-Arabiske dialog er resultatet af den almindelige politiske vilje, der stræber mod etableringen af en speciel relation mellem de to grupper’« (Citat slut. Min oversættelse)

Det hører til den lille tabel inden for storpolitik, at en overgribende sammenlutning af stater, der så at sige puljer deres suverænitet for at kunne manifestere sig stærkere i global hensende, nødvendigvis må forholde sig til væsentlige magtkoncentrationer, der territorialt er placeret så at sige på dørtrinet.

Derfor var – og er – det arabiske område interessant for De europæiske Fællesskaber. Og hvis man skal opnå noget positivt, må man forhandle efter ’give and take-princippet’. Gevinsterne ved et positivt forhold til den arabiske verden er til at få øje på. Der er dels muligheden for at konkurrere med USA’s indflydelse i Mellemøsten og dels muligheden for at skabe forsyningssikkerhed på energiområdet.

Dette har en pris, og denne pris har forhandlerne fra arabisk side været intelligente nok til at udnytte ud fra ’give and take-princippet’. Jeg har selv været involveret i processer, hvor aftaler om multikulturele aspekter inden for undervisnings- og uddannelsesområdet er blevet udmøntet.

Dette skete, da jeg i sin tid var formand for et større tværgående udredningsarbejde omkring Teacher Education.. Dette var noget af en Urias post, idet der skulle navigeres konstruktivt mellem yderstandpunkter.

Det ene yderstandpunkt var repræsenteret af organisationer fra Den tyske Forbundsrepublik, der fortsat led af Holocaust-traumet og ikke kunne få det hele gjort multikulturelt nok. Det andet yderstandpunkt var katolske underviserorganisationer, der så med mistro på enhver tendens, der ikke var kristeligt orienteret.

Men det lykkedes at sejle en støt kurs mellem Scylla og Charybdis, og vor afsluttende rapport ’Teacher Education in Europe’ blev vel modtaget af langt de fleste nationale undervisningsministerier. Men naturligvis ikke af alle. Delstaten Baden-Würtemberg ønskede os derhen, hvor peberet gror.

Ovenstående er ment som en redegørelse fra én, der har erfaringer for, hvordan The Euro-Arab Dialogue har sat sine spor i den faktiske politiske proces på europæisk plan. Men herfra er der lysår til forskel fra de hypoteser, som bliver fremsat som partsindlæg fra Bat Ye’or og andre, der har en på forhånd truffet beslutning om, at den arabiske verden ikke skal berøres med en ildtang.

Derfor må hypoteser om højforædderi fra stats- og regeringschefernes side slås i hartkorn med demagogisk disinformation. En sådan disinformation er i deres interesse, som ser med uvilje på en fortsat udvikling af De europæiske Fællesskabers fodfæste i navnlig Central- og Østeuropa. Men hvem, der så går disse interessers ærinde, vil vi nok aldrig få nærmere at vide om.

Ipso Facto har udtrykt det ønske, at diskussionen om disse spørgsmål bliver ført uden ad hominem argumenter. Dette finder jeg acceptabelt, og derfor undlader jeg at gå videre ad det netop antydede tankespor.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen


_________________________
»Kultur - det er ikke en fin menuèt
i en fortids-frednings-forening,
men det at man slås for sin modstanders ret
til at slås for den modsatte mening.
«

Piet Hein
Top Svar Citer
#4255 - 14/09/2008 23:26 Re: KRITIK AF EURABIA-TESEN [Re: Ipso Facto]
Ransom Offline
godt igang
Registeret: 06/04/2008
Indlæg: 115
Til Ipso Facto

Citat:
Skulle vi ikke være enige om, at holde det rent personlige ad hominem ude af dette forsøg på saglig debat?

Jo da! Jeg mener, at jeg allerhøjst har fremsat nogle vurderende udsagn.

Det er et unødvendigt langt indlæg, du har præsteret.
Det helt afgørende er, om der er europæiske – herunder danske – politikere, som har en vedtaget plan om at søge etableret en specielt præferencegivende aktiv plan for arabiske lande, dvs. en plan, som alene har til formål at skabe en udvidet multikultur i Europa med et prægnant islæt at muslimer fra arabiske lande.

I dine mange og lange indlæg har du ikke på nogen måde sandsynliggjort, at der findes en sådan plan.

Naturligvis må europæiske politikere tage bestik af de faktuelle forhold på geopolitiske forhold, på militære forhold, på sikkerhedsmæssige forhold, på forsyningsmæssige forhold og på den kendsgerning, at der i Europa befinder sig ret mange muslimer fra de arabiske lande.

Kræn-P skriver:
The Euro-Arab Dialogue har sat sine spor i den faktiske politiske proces på europæisk plan. Men herfra er der lysår til forskel fra de hypoteser, som bliver fremsat som partsindlæg fra Bat Ye’or og andre, der har en på forhånd truffet beslutning om, at den arabiske verden ikke skal berøres med en ildtang.

At du ikke bryder dig om EU og alle dens gerninger er da helt OK; men du har en stor mangel i dit mishag, og det er:
HVAD SKAL VI SÆTTE I STEDET FOR DETTE DANSKE MEDLEMSKAB?

PS: Jeg undrer mig, hvis det er sådan, at dine teser/teorier holder stik:

Hvad skulle disse politikeres motiv mon kunne være?

Personlig vinding?
Er usandsynlig pga. at de er mange, og fordi den
journalistiske 'løve' ville afsløre dem!

Politisk naivitet
En mulighed, som er meget lille. Der er måske nogle få
derimellem, men stadig er de for mange til den mulighed!

Eller?
Tør du give et bud?



Redigeret af Ransom (14/09/2008 23:32)
Top Svar Citer
annonce
Side 3 af 7 < 1 2 3 4 5 6 7 >


Seneste indlæg
Lyser på vej
af somo
14/10/2019 08:14
VÆREN - IKKE-VÆREN
af Gerth
14/10/2019 07:34
Mellemrummet
af Simon
13/10/2019 17:52
Gerth Drost
af Gerth
12/10/2019 03:05
Så er der linet op...
af ABC
10/10/2019 21:10
Nyheder fra DR
Tidligere catalansk vicepræsident idøm..
14/10/2019 09:41
Flertal vil have våbenembargo mod Tyrki..
14/10/2019 09:38
Dansk kor vinder stor konkurrence i udla..
14/10/2019 09:10
Kom med på sæljagt: Forskere skal unde..
14/10/2019 08:57
Spaniens største retssag i nyere tid af..
14/10/2019 08:40
Nyheder fra Religion.dk
Udviklingshæmmede får muligvis officie..
11/10/2019 22:00
Professor: Det er vanskeligt at forsone ..
10/10/2019 06:50
Den jødiske forsoningsdag: Et stille d..
10/10/2019 06:28
SKAM gav plads til mere mangfoldighed
10/10/2019 05:00
På forsoningsdagen er jøderne særligt..
09/10/2019 16:54