Kære Anne og Michael

Tidligere idag var jeg til en 60 års fødselsdag hos svigerfar, hvorom man her siger, 'at så er man tråd ind i de voknes rækker'. Ved denne anledning blev der holdt en del taler fra hans forskellige kristne venner, men det der skinnede igennem var, at alle påpegede svigerfars ægte glæde ved at tjene andre.

Jeg sad og tænkte lidt over dette: At glæde sig over, at kunne tjene og hjælpe andre mennesker.

Sådan tror jeg også det var med Paulus. Han glædede sig over, at kunne hjælpe datidens menigheder med åndelig vejledning såvel som pratisk arbejde.

Hvis man skulle sige noget om at opnå noget i kristenlivet her på jord, så vil jeg mene, at det højst opnåelige netop er, at tjene Gud og næsten med glæde, uden vederlag.

Hej Michael:o)

Med fare for at lade mig rive lidt med, så kommer følgende tanker fra mig:

Glem Jesus..

Ikke så'n at du bare skal kaste ham til side og ikke forholde dig til ham mere..

Noget af det jeg oplever i min lille religiøse verden er standarttanker som: "Rabbi dit sagde i Rabbi dats navn: blablablabla.."

Ikke lige ovenstående, men du ved, nogle gange bliver det bare for meget et spørgsmål om hvad den ene eller den anden sagde..

Det jeg plejer at vende tilbage til, når det hele bliver lidt for meget er mine medmennesker.. En chassidisk læresætning (som Martin Buber gengiver) lyder: G-D findes i mødet med din næste.. G-D sagde til Moshe, da Moshe var så formastelig at spørge ind til hvem han skulle sige til Israelitterne havde sendt ham: Jeg vil være den Jeg vil være.. En anden ting som Han også sagde til Moshe var: Elsk din næste der er som dig selv.. Og et eller andet sted på vejen fik vi vidst nok at vide, at vi er skabt i Hans billede..

Altså må vi møde G-D når vi møder næsten, som reelt er som vi selv er..

Jeg tror (hvilket nok ikke kommer som en overraskelse for nogen:o) ikke på at vi skal iklæde os noget, hverken helligånd eller kristus (dog et pænt sæt tøj, det må man da give Jehovas vidner).. Jeg tror på at vi skal møde omverdenen med en åben attitude og erkende at G-D har del i hvert et menneskes liv..
Jeg tror egentlig ikke at G-D er mere mystisk end at Han åbenbarer sig i mødet med næsten:o)

Bare et par tanker herfra..

Hej Borad,



Nu er jeg ikke just enig i, at Michael skal glemme Jesus. Jesus er Jesus Kristus og ikke en dit og dat, der sagde... Der er intet intellektuelt omkring Jesus, men derimod gudstjeneste! Med gudtjeneste mener jeg ikke det at få i kirke. Jeg sigter snarede til det at tjene Gud, hvilket vil sige at være henvist til sine medmennesker. Det er det grundlæggende budskab i kristendommen, og her kan jeg fuldt ud tilslutte mig dine ord ovenfor. Der er én Gud, og vi er - vist nok - skabt i hans billede, om vi er jøder eller kristne. For ikke at munde ud i skabelsesteologisk dogmatik, vil jeg slutte her med en smily :-)

Mvh
Anne

Anne, så skal du også hive Buddha, Muhammad, Zoroaster og hvad de ellers alle sammen hedder, med ind og have dem med:o).. Jeg vil mene at det nemmeste er at forholde os til G-D via vores medmennesker, uanset hvem vores åndelige inspirator er:o)..

Mvh

Borad, jeg forstår ikke din kommentar - hvorfor skal jeg hive hvem som helst fra den religiøse "elite" med ind i denne tråd?

Er det ikke gennem troen på noget (G-D/Gud, (Torah, Jesusord)), at vi forholder os til Gud, at vi så at sige befinder os i en relation, der ikke bare skal styrke os men også gøre os til mennesker med vores medmennesker.

Hvad med Immanuels tanken: Gud med os? Eller vil du hellere vende den om til: Os med Gud? :-)

Mvh
Anne