Jeg opretter denne tråd med hensigten at give jer spirituel omsorg.

Glad for at kunne hjælpe jer!

Mange tak!

Kære Anonym.

Det minder mig om 'Radiserne', hvor Trine har en lille bod med skiltet: 'Psykiatrisk hjælp 25 øre'.

Og hvori består så din spirituelle omsorg?


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen

Og hvori består så din spirituelle omsorg?

Nogle gange vil jeg kommentere på det, I skriver. I er også velkomne til at stille mig spørgsmål.

Glad for at kunne hjælpe. Mange tak!

Et vidunderligt digt fra Anne:

Hvem kender ikke til samvittigheden,
der blusser op med et ildrødt skær
og kan lamme selv det tungeste åndedræt
for det, man i går troede, var kærligheden.

Mange ord har siden hen vandret forbi,
i vold af uudslukkelig trængsel
og med dybets smalle vej til dit ansigt
findes kun en, der kan sige dette navn højt.

Lazarus, din ven kalder, kom ud og gå,
thi intet kan skille dig fra hans ord
og intet kan tage fra dybet af din sjæl,
når det, der kalder, er kærligheden fra Gud.

Vi har at gøre med et pragtfuldt digt. For hvad vækkes til live af Gud? Hjertet! Kærligheden, som findes i dybet af vores sjæl.

Fantastisk tolkning af denne Jesus-fortælling! En tolkning (et digt), der vækker forargelse, fordi den sætter kærligheden i centrum, som Jesus altid selv satte (og sætter) kærligheden i centrum.

Dertil skal det fremhæves, at det er skrevet med følelse. Og dette er super-vigtigt: Føl, føl, føl - glem de fornemme abstraktioner og religiøse flosker... og føl!!!

Som i dette vidunderlige digt. Tak for det!

Puha, mage til frygt og ønske om kontrol over andre, har jeg aldrig set.

Stakkels Anne, hvis du ødelægger hendes fine forståelse med din platte Jesusdyrkelse og manglende forståelse af dig selv.

Hvad om du selv gik gennem døren i stedet for hele tiden at forsøge at lede de udvalgte vild?

Ole Bjørn siger til en anden mand:

Du udviser den samme maniske angst for at tabe ansigt, som visse muslimers angst for at tabe ære. Jeg finder det latterligt og selvhøjtideligt.

Ole Bjørn, lad mig hjælpe dig:
Din afsluttende hån viser, at det første, du siger, er en tolkning, og at denne har grund i din egen usikkerhed. Denne usikkerhed skyldes en kamp om at stadfæste dit "jeg". Erkend at der ikke er noget jeg. Opgiv det lille selv til fordel for det hellige.

Jeg er meget glad for at kunne hjælpe dig, Ole Bjørn!

Mange tak!

X-talent 2008 havde dumpet dig med tre nej'er.

P.S
At takke er at tage imod, hvad du præcist tager imod her, kan jeg ikke just se. Men hvis du gerne vil hjælpe, kender jeg en del rumænere og dyr, der har brug for hjælp. Her er dagligt brød eller opstart af det næste semester på et universitet ingen selvfølge etc. Dyr der ligger hjælpeløse på gade i u-landene etc. Der er selvfølgelig mange projekter på verdensplanet, og vi kan ikke være alle vegne, faktisk langt fra.

Hej Anne!

Du skriver blandt andet:

"kender jeg en del rumænere og dyr, der har brug for hjælp ..."

Det jeg undrer mig over er, om det er rimeligt eller korrekt at anvende begrebet "kende" om både det forhold man kan have til et dyr og til andre mennesker?

Ville det ikke være mere korrekt at skrive: "Jeg kender rumænere som har brug for hjælp og jeg har kendskab til rumænske dyr som også behøver hjælp?"

Det kan være svært nok at afgøre om et menneske har behov for hjælp og hvilken type hjælp det i givet fald er vedkommende har brug for. Drankeren der tigger penge for at købe alkohol hjælper man jo ikke ved blot at opfylde hans pekuniære ønske. Tværtimod skader man ham. Drankerens reelle behov er at få hjælp til at slippe ud af sin afhængighed og misbrug af alkohol, og hvis den som ønsker at hjælpe ikke erkender dette, så skader han mere end han gavner med sin godgørenhed.

Dyr der sulter har selvfølgelig behov for føde. Men hvis man blot afhjælper dette ene problem risikerer man, at løbe ind i en malthusisk ond cirkel, idet den positive ændring af dyrets ernæringstilstand blot vil blive omsat i endnu mere afkom som risikerer at komme til at sulte ihjel.
Så den bedste måde at hjælp et sultent dyr på er måske at give det både føde og kastrere det, for at undgå hungerdød blandt dets efterkommere.

At hjælpe dyr eller mennesker kan således udmærket godt bestå i et gøre noget som umiddelbart skuffer både det lidende dyr og det lidende menneske.

Hermed har jeg blot ville befordre lidt eftertanke til, hvor svært det er at hjælpe både mennesker og dyr der er i nød.

Hilsen

Ipso Facto


------
ODS har blandt andet følgende om "at kende":

1) have en tydelig forestilling om noget ell. nogen; kunne skelne en person ell. ting fra andre.

| kende efter,undersøge ved berøring. Niels Karre lagde uvilkaarlig Haanden paa Ryggen af Koen og stod og kendte efter. Den var gammel, men ellers god nok. Søiberg.FLP. 74. || kende noget i noget,(jf. bet. 1.5) mærke tilstedeværelsen af noget i en vis forbindelse ell. sammenhæng; ogs.: slutte sig til noget af et vist forhold. *Jeg kjender Almagt i et Blad. Lund.ED.140.

1.2) m. h. t. person, oftest om nærmere bekendtskab (jf.: I daglig Tale synes man at kiende den, som man har eller har havt Omgang med. VSO.). jeg kjender dig ved Navn (dvs.: veed, hvad du hedder;

Hun vil kjende mig paa, at jeg har en Rose i Munden. Heib.Poet.VI.267.*paa Fjeren kjendes Fuglen, | Paa Halen Ræven og paa Kloen Løven. Søtoft.ChrIV.75. i Naturen kan man . . ikke kende Fuglene paa Næb og Klo, men maa kende dem paa Flugt og Skrig. NaturensV.1920.47. ordspr. og talem. (se ogs. Mau.I.514ff.): kende fuglene paa fjerene, se I. Fjeder 1.1. (jf. u. Hale sp.71513, 40). kende en paa gangen, kende sine lus paa gangen osv., seGang 1.2.

2) (især poet., arkais., dial.) faa ell. skaffe sig erfaring om noget, ved sansning ell. eftertanke; iagttage; mærke; bemærke; fornemme.

|| kende paa, beføle. Elmire: “Hvad skal jeres Haand der?” (dvs.: i hendes skød).

Hej Ipso Facto

Meget kort, så giver jeg dig på en måde ret. Men det er ikke muligt for mig lige nu at gå dybere ind i det.

Jeg vil blot sige, at jeg henviser til helt konkrete forhold (og bekendtskaber), jeg kender. Mine ord skal derfor forstås ud fra dén kontekst, som jeg valgte ikke at uddybe.
Fejlen består således fra min side i, at konteksten er indforstået. Mit håb er dog, at Thomas alligevel forstår, hvad jeg mener. Der er nemlig en væsentlig forskel på at skrive om hjælp og tak (jfr. den anonyme Thomas' indlæg her) gentagne gange, hvis man udvider perspektivet lidt i pragmatisk forstand (eller går fra teori fra praksis). Min intention er ikke at provokere Thomas (kun lidt :o)), jeg har godt læst hans glæde over mit lille digt om Lazarus fra Johannesevangeliet.

Mvh
Anne

Anne skriver:

hvis du gerne vil hjælpe, kender jeg en del rumænere og dyr, der har brug for hjælp. Her er dagligt brød eller opstart af det næste semester på et universitet ingen selvfølge etc. Dyr der ligger hjælpeløse på gade i u-landene etc. Der er selvfølgelig mange projekter på verdensplanet, og vi kan ikke være alle vegne, faktisk langt fra.

Når du giver, da giv i det skjulte, Anne. For så skal du få løn af Gud. Fortæl ikke vidt og bredt om dine bedrifter - heller ikke indirekte.

Ja, lad alle hjælpe. Også med at sprede ordet, så alle kan få at høre.

Glad for at kunne hjælpe!

Mange tak!!