#4113 - 11/09/2008 01:10
Danske værdier
|
godt igang
|
Registeret: 06/04/2008
Indlæg: 115
|
|
Vi ser i disse tider, at kulturkampen er blevet forkrampet af specielt Dansk Folkepartis bagstræber-funktion. DF er et mærkeligt parti, der nok bedst kan beskrives, som det blev af Peter Norsk i Politiken (han er medlem af Det Konservative Partis hovedbestyrelse). Han omtalte DF som et nationalistisk socialdemokratisk parti – og jeg vil hæfte mig ved det 'nationalistiske'.
Forkrampelsen består i, at partiet ikke er up to date i forhold til verdens foranderlighed – nøjagtig som Enhedslisten. Da verden blev en anden efter Berlinmurens fald (globaliseringen blev lige pludselig virkelighed) blev DF kustodeagtig over for det, som var det danske. Det danske (med de af DF såkaldte 'danske værdier') blev det, der engang var. Det globale, verden uden for Danmark, var det sted, det onde ville komme fra. DF (og Enhedslisten) forstod/forstår ikke, at uanset deres mishag, så går tingene deres mere eller mindre skæve gang.
Med denne indstilling er DF havnet i en benægter-situation. DF vil ikke forstå, at Danmark i meget højere grad end nu, må åbne sig over for omverdenen, må tillade en øget (kontrolleret) immigration for at undgå at den øvrige verden løber fra os og efterlader os som museumsfolket par excellence.
Danske værdier
Når der skrives om danske værdier, er udgangspunkterne forskellige.
Nogle synspunkter er meget historisk orienteret, traditionalisterne.
Andre er optaget af det nutidige, af den aktuelle situation. Hvad gør vi nu?
Nogle tredje har synet rettet mod fremtiden, hvilke værdier holder?
Der er dog ikke nogen klar adskillelse mellem disse tre udgangspunkter, og måske nås et svar bedst gennem en sammensmeltning af disse tre.
Arbejdsmarkeds-Etisk Råd (nedlagt i 2007) skrev:
"Der er meget i værdi-debatten der tyder på, at begrebet ”danske værdier” er ved at blive et gummi-ord, som den enkelte kan forme og danne efter smag, behov og egne hensigter."
Og henviste til en udtalelse af Karen Jespersen:
De værdier hun konkret nævner, er demokrati, fælles folkeligt ansvar for samfundet, lighed og kønnenes ligestilling.
Nu er det nok kun den anden værdi (fælles folkeligt ansvar for samfundet), der kan siges at nærme sig et værdibegreb, som vi ikke deler med så mange andre.
Er det rigtigt, at begrebet ”danske værdier” er ved at blive et gummi-ord, som den enkelte kan forme og danne efter smag, behov og egne hensigter?
Jeg prøver, at finde de 'værdier', de forskellige politiske partier vægter højest.
Socialdemokraterne:
"De socialdemokratiske kerneværdier er frihed, lighed og solidaritet. Men verden forandrer sig, og derfor skal vi finde nye svar til nye tider."
Det radikale Venstre:
"Det Radikale Venstre tror på det frie og ansvarlige menneske, der virker i samhørighed med andre mennesker. Mennesket udvikler sig gennem sine valg og handlinger i samspil med andre."
Det konservative Folkeparti:
"I konservatismen er menneskets rettigheder i centrum. Den enkeltes frihed til selv at forme sin tilværelse - i respekt for andres ret til at gøre det samme - er helt central."
Socialistisk Folkeparti:
"… bedre samfund, som sætter menneskers frihed og mulighed for at realisere deres drømme og livsprojekter i centrum ….. værdier som frihed, lighed, solidaritet og bæredygtighed"
Kristendemokraterne:
"Det vigtigste for os er, at vi kan leve et liv, hvor vi selv kan udfolde os. At tale om ansvar og pligter over for fællesskabet er ikke længere i så høj kurs. … Vi må generobre det, som vi er ved at miste: Fornemmelsen for det fælles liv og det fælles værdigrundlag."
Dansk Folkeparti:
"… hævde Danmarks selvstændighed, sikre det danske folks frihed i eget land samt bevare og udbygge folkestyre og monarki . . . . forpligtede af vor danske kulturarv og vort ansvar for hinanden som folk . . . . frie danske borgere, som gives muligheder for at klare sig selv og bestemme over sig selv"
Venstre:
". . . ethvert menneske har ret til ansvar for sit eget liv. Det enkelte menneske har også pligt til ansvar for sit eget liv. . . . Når det enkelte menneske får størst mulig frihed til at stræbe efter et godt liv, bliver der skabt værdier, som kan komme fællesskabet til gode."
Liberal Alliance:
"Jeg tror på . . .". Sådan begynder alle partiets principper – og så er resten almene ønsker. Ikke noget som er særskilt dansk.
Enhedslisten:
Ikke "lighedstegn mellem danske værdier og fremmedfrygt, intolerance samt kulturel ensretning.
. . . . vil derimod have et åbent og kreativt samfund med respekt for minoriteter og anderledes tænkende."
Det er ikke så ligetil, at uddrage essensen af de politiske partiers principper vedrørende de højest prioriterede værdier.
Umiddelbart er det nok mest påfaldende, at der er en så stor overensstemmelse, at man kan undre sig over, at der i en valgkamp kan blive de store afstande mellem partierne.
Kan det skyldes, at principprogrammerne er et skønmaleri, som ingen rigtig kan have noget imod, og at de reelle forskelle slet ikke kommer til udtryk her, at der i virkeligheden kun er tale om ligegyldige 'skåltaler'?
Bemærk! Du vil lede forgæves efter de danske værdier, som partierne mere eller mindre mener at kende!
Ved du måske, hvilke de danske værdier er?
|
|
Top
|
 Svar
 Citer
|
|
|
|
|
#4120 - 11/09/2008 10:52
Re: Danske værdier
[Re: Ransom]
|
bor her
|
Registeret: 06/07/2008
Indlæg: 604
Sted: Costa Tropical, Spanien
|
|
Hej Ransom!Oplægsholderen copy paster en artikel, der er strækt kritisk over for Dansk Folkeparti, som kaldes ”forkrampet” og ”kustodeagtig” i relation til de nationale danske værdier. DF er ganske enkelt ikke fulgt med tiden, men søger at holde fast i en dansk fortid som ikke er mere, deri ligger forkrampningen må man forstå. For en sikkerheds skyld trækkes også en gammel traver af stald: DF lægger vægten på det nationale og det sociale, ergo må partiet bekende sig til en slags nationalsocialisme – nazisme light med racisme øverst på programmet. De er med andre ord moralsk defekte politiske afvigere som alle anstændige mennesker må tage afstand fra. ”Stuerene bliver I aldrig”, som en nu meget forhenværende socialdemokratisk statsminister pustede sig op til at sige fra Folketingets talerstol. DF sidder dog nu til højbords med regeringen mens den meget forhenværende statsminister er smidt ud af stuen og sendt på aftægt i et pseudodemokratisk parlament i EU. Diskussionsoplægget afsluttes med det som kaldes et godt spørgsmål: Ved du måske, hvilke de danske værdier er?Skal det forstås således, at hvis man ikke ved det, så findes der ingen danske værdier? For at kunne besvare spørgsmålet må man først give en overordnet definition af hvad kultur er, for værdier udspringer af en given kultur. Med kultur kunne forstås: Den totale sum af åndelige og materielle frembringelser, sociale institutioner samt tillært og meningsfyldt adfærd, som et fællesskab af mennesker har skabt og givet mening og betydning gennem interaktion og ved hjælp af sprog og tradition har videregivet og som derpå påvirker og regulerer fortsat interaktion mellem kulturens medlemmer. Kultur kunne altså forstås som omfattende en lang række dele af den menneskelige tilværelse: den åndelige dannelse (virkelighedsopfattelse, erkendelseskategorier, tro, forestillinger, filosofi, viden, videnssystem, livsindstilling, moral, normer, mentalitet, kunst etc.), de materielle aspekter (artefakter, brugsgenstande, redskaber, teknologi etc.), de sociale institutioner (økonomisk organisation, politisk system, retsregler etc.), samt tillært adfærd (sprog, sædvaner, skikke, roller etc.). Hele dette felt af de med hånden eller ånden bearbejdede bestanddele udgør et for fællesskabet unikt og særpræget kulturmønster. Helheden eller kultursyntesen af dette er dog mere en blot summen af de enkelte bestanddele, idet den ligeledes omfatter de talrige indbyrdes meningsrelationer delene imellem. Kulturens egenart eller holistiske enhed kan dermed være svær at favne, konceptualisere, intellektualisere eller verbalisere, selv for det fællesskab, der er bærer af den kulturelle sammenhæng - ja, måske netop for medlemmerne af dette fællesskab, hvis tilværelse og selvforståelse via dannelse og indlæring er indspundet i dette kulturelle netværk. Det kan med andre ord være svært for kulturmedlemmet at "træde ud af sig selv" for derved at foretage en dybdegående selvanalyse. Men de kulturelle bestanddele har dog ikke desto mindre en for kulturens medlemmer fælles umiddelbar forståelig (skønt til tider ubevidst) mening eller betydning, tilskrevet ved interaktion, tradition og dannelse. Den danske kultur er derfor den totale sum af åndelige og materielle frembringelser, sociale institutioner samt tillært og meningsfyldt adfærd, som det danske folk som et menneskeligt fællesskab, har skabt og givet mening og betydning gennem indbyrdes interaktion (samhandlen, indbyrdes ageren og påvirkning) og ved hjælp af dansk sprog og tradition har videregivet og som derpå påvirker og regulerer fortsat interaktion mellem medlemmerne af den danske kultur. Ved hjælp af den kulturelle læreproces eller dannelse, hvor selve kulturmønstret finder sit udtryk og gøres meningsfyldt for individet, bliver der lagt visse grundlæggende rammer for enhver fremtidig social interaktion - for selve livet i kulturen. Individet oplæres altså fra barndommen til at opleve, tænke og færdes i overenstemmelse med den kultur han/hun er født i og opdraget under. Man "optager" via opdragelsen uundgåeligt den givne kultur "i sig" således, at den bliver en del af ens personlighed, selvforståelse, identitet og således at man rustes til socialt at færdes i den givne kultur. Denne proces er dog ikke tilfældig, idet den fortsatte dannelse eller kulturelle konstruktion, der foregår under opdragelse og socialisering - i selve livet i den givne kultur - er sat i en bestemt retning og kontekst bestemt af historien og traditionen. Derved præges og forudsætter den kulturelle læreproces som ovenfor nævnt en allerede given kulturdannelse - en kulturel arv. Kritikken af Dansk Folkeparti kommer navnlig fra Socialdemokratiet, det radikale venstre og fra venstrefløjspartierne, mens de borgerlige partier siden systemskiftet i 2001 har fundet grundlag for et pragmatisk samarbejde, med DF som loyalt støtteparti for de borgerlige regeringer. Dermed har DF fået langt større indflydelse på dansk politik end dets mandater egentlig berettiger til, og har således til dels overtaget den rolle som de radikale havde i dansk politik fra 1929 og indtil systemskiftet i 2001. For at forstå forskellene mellem et parti som Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er det nødvendigt at tage de historiske betingelser hvorunder de opstod i betragtning. Socialdemokratiet blev født som et revolutionært parti tilknyttet den internationale arbejderbevægelse og vægten var derfor fra start af lagt på international solidatitet og samarbejde med arbejderklassen i andre nationalstater samt en pacifistisk grundholdning. I løbet af 1920erne og 1930erne udviklede de skandinaviske socialdemokratier sig mere og mere i en demokratisk socialistisk retning, primært inspireret af den tyske socialdemokratiske teoretiker Karl Kautsky. Navnlig tre erfaringer eller omstændigheder var afgørende herfor. Ved uddbruddet af første verdenskrig stemte flertallet af de europæiske socialdemokratier for krigsbevillinger. Hermed bristede troen på en international arbejderbevægelse, og de skandinaviske socialdemokratier orienterede sig mod nationen. Kommunismens ideer om ”proletariatets diktatur” og Lenins ”permanente revolution” lå fjernt fra de skandinaviske socialdemokratiers traditionelle synspunkter, som blandt andet var, at den kapitalistiske fase i udviklingen måtte føres til ende, før socialismen kunne indføres. De fascistiske og nazistiske bevægelser i Europa førte til en stærk betoning af gennem samarbejde med andre befolkningsgrupper at værne om demokratiet og nationen. De skandinaviske socialdemokratiers vej blev derfor ikke revolutionens men evolutionens: gennem det demokratiske, parlamentariske arbejde at sikre sig indflydelse på staten for herigennem at værne nationens interesser og arbejde for en stadig bedring af befolkningens levevilkår. Socialisme kom til at betyde ”at vise samfundssind”. På det danske socialdemokratis kongres i 1935 blev den nye tids målsætning formuleret med slagordet ”Danmark for folket”, hentet fra Oscar Hansens digt fra 1934 af samme navn. Sidste vers lyder: "Danmark for folket –
Det klinger fra nord,
Plads for os alle
Ved samfundets bord.
Kamp imod dem, der vil storme og slå
De friheds lyse skanser, som vort folk bygger på. Plads for hver tanke, der levende gror, det er vor stærke tone i det store verdenskor. Plads for alle, plads for alle, der vil
Danmark for folket." Var der nogen der sagde national-socialisme? På kongressen i 1935 sagde statsminister Th. Stauning blandt andet: "... Men af dette følger også, at vi må modarbejde angrebene på nationen, fordi den omfatter alles interesser; vi må blot kræve, at varetagelsen af interesserne undergives en ansvarlig ledelse under hele folkets medansvar. ... Den følelse for nationen, som man forgæves påkaldte hos fortidens trællefolk, påkaldes nu ikke forgæves, thi nu føler vi, og ved vi, at denne nation både har plads til det arbejdende folk og rettigheder for dette. ... Hele folket med i arbejdet og Danmark for folket." Det afgørende brud med denne national-socialistiske tradition manifesterede sig præcis 10 år efter, at Danmark blev medlem af EF i 1973. Den sidste socialdemokratiske statsminister som lagde vægten på det nationale frem for det internationale var Anker Jørgensen. I 1973 vedtog et stort flertal i Folketinget, at Danmark ikke er et indvandrerland. Samme år fordømte Anker Jørgensen Ægyptens og Syrens militære overfald på Israel og udtalte sin solidaritet med det israelske folk og dets ret nationalt selvforsvar. Svaret kom promte fra OPEC, der satte Danmark på listen over fjendtligtsindede nationer, sammen med USA og Holland - lande som skulle totalt olieboycottes. Anker og lille Danmark blev banket på plads af EF med Frankrig og Vest-tyskland i spidsen, og der udsendtes straks en fælleserklæring som i et og alt støttede den arabiske politik over for Israel. Herved blev grundstenen lagt til det samarbejde mellem EF/EU og Den Arabiske Liga som i de tre følgende tiår i stadig højere grad orienterede udenrigspolitikken mod en islam venlig og ukritisk holdning over for de arabiske diktaturstaters politik, en solidarisering med det ”palæstinensiske folks rettigheder og frihedskamp” og en skarp fordømmelse og afstandtagen af Israel og USA. Implementeringen af principbeslutningen fra 1973 om, at Danmark ikke er et indvandrerland, kom til udtryk i det forslag til en lidt strammerede udlændingelovgivning som et udvalg nedsat af Anker Jørgensen barslede med i 1983. Den borgerlige Schlüter-regering som havde overtaget regeringsansvaret efter at Anker var løbet af pladsen, da han havde have kørt økonomien i sænk uden at udskrive nyvalg til Folketinget, støttede de stramninger på udlændingeområdet som udvalgsflertallet havde fremlagt. Her var det så, at et spøgelse gik gennem dansk politik – det såkaldte alternative politiske flertal manifesterede sig og påtvang den borgerlige regering verdens mest liberale udlændingelovgivning og fodnotepolitikken over for NATOs dobbeltbeslutning fra 1979, som socialdemokratiet ellers havde støttet da de besad regeringsmagten. Det var her den politiske korrekthed opstod som lagde det nationale og den nationale danske kultur for had og orienterede Danmark mod det nye multikulturelle imperium EF-toppen havde aftalt med araberne – et EURABIA med sammensmeltning af islamiske og europæisk postkristne værdier og arabisk kolonisering af Europa gennem masseindvandring af det arabiske fødselsoverskud. Hvis man elskede sit fædreland, dets traditioner og de værdier som der havde været bred enighed om så var man enten bagstræberisk, forkrampet eller halvfascistisk racist, prøvede de alternative at bilde vælgerne ind. Under alle omstændigheder var man ond og ikke politisk korrekt lød parolen fra de alternative som havde taget patent på sandheden og anstændigheden. Efterhånden fandt større dele af befolkningen ud af, at islamiseringen af det dansk samfund ikke skyldtes en naturlov som lod det regne med muslimer som mana fra Himlen ned over det danske samfund, men at islamiseringen beroede på storpolitiske beslutninger truffet i EU-toppen bag ryggen på de demokratiske vælgere. Dansk Folkeparti opstod i protest mod at vi gradvist havde mistet vor nationale selvbestemmelsesret gennem stadig mere omfattende suverænitetsafgivelse til EU-mastodonten og var blevet oversvømmet muslimer som var yderst integrationsresistente, idet de fleste af dem holdt fast i deres islamiske kulturtraditioner og foretrak at danne parallelsamfund frem for at lade sig integrere. Det var denne voksende bevidstgørelse omkring at vi var ved at miste os selv som folk og nation der førte til systemskiftet i 2001. Oplægsholderen gør et stort nummer ud af at sammenligne de forskellige politiske partiets principprogrammer, for at finde hvilke værdier der vægtes højest. Lad os da prøve at se nærmere på forskellene mellem de principper som hhv. DF og Socialdemokratiet fremhæver i programerklæringerne. Socialdemokraterne citeres for følgende:"De socialdemokratiske kerneværdier er frihed, lighed og solidaritet. Men verden forandrer sig, og derfor skal vi finde nye svar til nye tider." Her må jeg konstatere, at man har udeladt den nok så vigtige indledning i forordet til principprogrammet: ”Politik handler om værdier. Værdier som afgør, hvad vi finder rigtigt og forkert, hvad vi vil ændre, og hvad vi vil bevare i den verden, vi lever i.”Jeg hæfter mig ved, at der ikke står så meget som eet ord om folkestyre eller ”Danmark for folket”. Frihed og lighed er selvfølgelig udmærkede værdier, men problemet for socialisterne har altid været, at de har vægtet ligheden over friheden og fortsat gør det. Og hvem kan have noget mod solidaritet? Spørgsmålet er imidlertid hvem vi skal være solidariske med? Islam? Eller skal vi være solidariske med det demokratiske Israel og det demokratiske USA eller med EUs planer om at gennemføre projekt EURABIA gennem samarbejde med muslimske fascistiske og racistiske diktaturstater? Dansk folkeparti citeres i oplægget for følgende: "… hævde Danmarks selvstændighed, sikre det danske folks frihed i eget land samt bevare og udbygge folkestyre og monarki . . . . forpligtede af vor danske kulturarv og vort ansvar for hinanden som folk . . . . frie danske borgere, som gives muligheder for at klare sig selv og bestemme over sig selv" Et selektivt udvalg som jeg finder tegner et forkert billede af hvilke værdier DF sætter højest. Indledningen til DFs principprogram lyder som følger: ”Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki.
Vi er forpligtede af vor danske kulturarv og vort ansvar for hinanden som folk. Derfor vil vi styrke landets ydre og indre sikkerhed.
Vi ønsker et land bestående af frie danske borgere, som gives muligheder for at klare sig selv og bestemme over sig selv; men staten må samtidig forpligtes til at støtte de danskere, der er i vanskeligheder og hjælpe dem til tryghed.
Vi ønsker landet og folkestyret udviklet i frihed og vil bekæmpe ethvert forsøg på at indskrænke folkestyret og borgernes frihedsrettigheder.” Det lyder jo næsten som det socialdemokratiske partiprogram fra 1935 – Danmark for folket, når man ser bort fra, at sociallisterne ønskede det indskrænkede monarki afskaffet til fordel for en republik med en præsident. I det socialdemokratiske principprogram fra 2004 har man ikke fundet anledning til at nævne folkestyret eller nationens selvstændighed med så meget som eet ord. Gad vist hvorfor? Det er måske ikke længere politisk korrekte værdier når man vægter multikulturalisme og værdirelativisme højere end folkestyrets værdier? Så vidt jeg kan se er DF det nye arbejderparti der har de danske borgeres og nationens velfærd højest på programmet. Grunden til at der overhovedet blev plads til et nyt arbejderparti i det danske samfund siden 1995 hvor DF blev stiftet, er selvfølgelig, at det store gamle arbejderparti har opgivet alle sine traditionelle værdier og mærkesager til fordel for det nye grænseløse multikulturelle fællesskab i EURABIA. Det er Socialdemokratiet der har ændret sine grundholdninger og derved opstod der et politisk og værdimæssigt vacum som befolkningen fyldte ud ved at stemme på DF. Om socialdemokraterne de radikale og socialisternes nye politik er udtryk for en højere moral end det som DF står for, må man overlade til vælgernes og historiens dom at afgøre. Set ud fra mine grundværdier er den politik der blev grundlagt med det alternative politiske flertal i 1983 direkte landsskadelig i relation til muligheden for at kunne opretholde vort folkestyre og nationale selvstændighed. Muligheden for at vi atter bliver i stand til at føre en mere selvstændig politik hænger direkte sammen med at EU og projekt EURABIA bliver afmonteret og afløst af det økonomiske samarbejde mellem selvstændige nationalstater som der opringeligt var lagt op til i Rom traktaten. Den erkendelse og udvikling er så småt på vej blandt befolkningerne i EU medlemsstaterne hvor de befolkninger der er blevet spurgt har sagt nej til mere afgivelse af suverænitet, nej til Tyrkisk medlemsskab og nej til en forfatningstraktat der skal erstatte de nationale grundlove på praktisk taget alle punkter. Hvis ikke vælgerne fælder dommen over de imperiale stormagtsdrømme i et EU som ingen grænser vil sætte hverken indadtil eller udadtil, så må vi nok som det russiske folk vente indtil systemet bryder definitivt sammen indefra – til historien fælder sin dom over EU som den i sin tid gjorde over kommunismen. Hilsen Ipso Facto  ----------------- ”For alle glossokrater gælder, at desto mere meningsløse ordene er desto mere anvendelige er de til glossokratens formål. De glossokrater der formulerede den franske revolutions slogan: Frihed, lighed og broderskab "glemte" at fortælle befolkningen, at ordene i virkeligheden betød "masseterror", "nødretslove" og "diktatorisk styre", men det fandt befolkningen ud af, da den stod i blod til halsen.
For eliterne bag projekt EURABIA - sammensmeltningen af den post judeo/kristne sekulære humanistiske kultur med islam - var problemet, at definere islam så fredeligt som muligt, kristendommen så selvudslettende og intetsigende som muligt, jødedommen så farlig som muligt og den europæiske kultur som dekadent og udlevet med behov for fornyelse.” – Ipso Facto i et debatindlæg om EU som glossokrati.
_________________________
"Lad dig ikke forvirre af andre - kom først til mig." - Ipso Facto
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
|
#4122 - 11/09/2008 11:46
Re: Danske værdier
[Re: Ipso Facto]
|
godt igang
|
Registeret: 06/04/2008
Indlæg: 115
|
|
Ipso Facto Fordrejninger, ensidighed, konspirationsteorier og total emotionel tilgang til emnet gør debat ret ligegyldig!Her er nogle eksempler: Det var her den politiske korrekthed opstod som lagde det nationale og den nationale danske kultur for had og orienterede Danmark mod det nye multikulturelle imperium EF-toppen havde aftalt med araberne – et EURABIA med sammensmeltning af islamiske og europæisk postkristne værdier og arabisk kolonisering af Europa gennem masseindvandring af det arabiske fødselsoverskud.
Og hvem kan have noget mod solidaritet? Spørgsmålet er imidlertid hvem vi skal være solidariske med? Islam? Eller skal vi være solidariske med det demokratiske Israel og det demokratiske USA eller med EUs planer om at gennemføre projekt EURABIA gennem samarbejde med muslimske fascistiske og racistiske diktaturstater?
Efterhånden fandt større dele af befolkningen ud af, at islamiseringen af det danske samfund ikke skyldtes en naturlov som lod det regne med muslimer som manna fra Himlen ned over det danske samfund, men at islamiseringen beroede på storpolitiske beslutninger truffet i EU-toppen bag ryggen på de demokratiske vælgere.
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
|
#4127 - 11/09/2008 13:04
Re: Danske værdier
[Re: Ransom]
|
bor her
|
Registeret: 06/07/2008
Indlæg: 604
Sted: Costa Tropical, Spanien
|
|
Hej Ransom!Påstande om, at en opponent foretager "fordrejninger", er "ensidig" eller fremsætter "konspirationsteorier" må dokumenteres, hvis nogen saglig debattør ellers skal tage din vurdering alvorligt. I min kommentar har jeg i det mindste i et vist omfang dokumenteret hvorfor beskrivelsen af Dansk Folkeparti som et "forkrampet", "bagstræberisk" "nationalsocialistisk" parti ikke holder stik. Man kan jo spørge debattørerne om de nogen sinde ved et valg er blevet bedt om at tage stilling til de aftaler som siden 1973 løbende blev indgået mellem EF/EU og den Arabiske Liga, kamufleret som parlamentariske dialoger stilende mod en en Euro-Arabisk politisk og kulturel akse kaldet EURABIA? Faktum er, at befolkningen i Danmark alene har haft mulighed for at vise sin afstandtagen til det europæiske integrationsprojekt, når der skulle afgives endnu mere suverrænitet til en lidet demokratisk Europæisk Union. Når befolkningen stemte nej så resulterede det blot i et propagandabombardement, trusler og nye afstemninger. Men det lykkedes dog trods alt at få indføjet de fire danske forbehold, som eurokraterne lige siden har arbejdet på at få først udhulet og siden afskaffet. Den anden mulighed for at vise sin utilfredshed med EU og Eurabia var ved at stemme på Dansk Folkeparti, hvilket som bekendt førte til systemskiftet i 2001. Eurabia er ikke en konspiration i vanlig forstand, for det meste af hvad der blev aftalt med araberne kan dokumenteres. De møder der blev holdt for lukkede døre uden referat kan selvfølgelig ikke dokumenteres. Men resten burde også være tilstrækkeligt, for enhver borger kan med egne øjne se, at Europa er under islamisering og de demokratiske frihedsrettigheder knægtes af hensyn til islam og drømmen om det multikulturelle Eurabia. Faktisk nåede samarbejdet mellem EU og araberne i den såkaldte Euro-Arabiske Dialog (EAD) et nyt skelsættende højdepunkt i skæbneåret 1983. Samme år hvor det alternative politiske flertal af politisk korrekte slog til på fremmed- og forsvarspolitikkens område. Det år blev det famøse Hamburg Symposium nemlig afholdt, og mon ikke det er troligt at "de alternative" dér har hentet inspiration og moralsk støtte til at få åbnet Danmark helt op for muslimsk tilstrømning? Jeg har tidligere dokumenteret hvad dette symposium handlede om, så for at få demonteret påstanden om, at EURABIA blot er en konspirationsteori analog med "Zions Vises Protokoller" eller den i islamiske kredse meget udbredte konspirationsteori, hvorefter det var jøderne eller CIA der stod bag terrorangrebet mod USA i dag for præcis 7 år siden og ikke de fredselskende muslimer, bringes det her til almindelige oplysning: " ... Dokumentet i min besiddelse er på engelsk og fylder 6 bogsider. Jeg vil nedenfor gengive den fulde tekst i indledningen, der handler om prospekter for kulturel udveksling, samt afsnittet om "Social og kulturel Migration". De øvrige seks afsnit vil jeg alene angive i overskrifter, der mere end mange ord fortæller hvilke planer som søges gennemført. HAMBURG SYMPOSIUM, 1983 WORKSHOP 1 *) (* Euro-Arab Dialogue. The relations between two cultures. Acts of the Hamburg symposium, April 11th to 15th 1983. English version edited by Derek Hopwood. (London: Croom Helm 1983), 305-16. Extracts.). Prospects for Cultural Exchange The workshop discussed the large number of proposals and also the means of putting some of them into effect. It was recognized that many axchanges, both personal and institutional, already take place and that nothing should be done to hinder or complicate the succesful working of these. Exchange and co-operation in many feilds were discussed: exchange agreement between universities, exchanges between studennts and teachers and others, in the field of creative arts, of audio-visual materials, co-operation in transportation, in transmitting Arabic publications to Europe, exbitions and publications. Instead of making an ambitious list of numerous proposals the following concrete recommendations were made: 1). A general cultural agreement should be consluded between the Arab League and the European Community within the framework of which more specilized agreements could operate. Such an agreement should delineate the areas within which cultural co-operation and exchange could take place. 2). A small joint permanent committee within the Euro-Arab Dialogue should be set up to monitor the working of the agreement, to examine and accept proposals for future projects and to ensure their execuution. ... Suggested projects 1). The publication twice yearly of a Euro-Arab journal devoted to specific topics with Arab and European contributors. 2). To invite Arab professionnal Unions and theit members to conclude agreement with theit European ccounterparts to further cultural co-operation and exchange ... Such agreement should also include the encouragement of periodicals meetings between European and Arab Unions of Radio and Television and between Associations of Film Produccers and Actors to promote joint productions. 3). The convening of small, specialized or professional seminars on selected themes. Among topics already suggested are religious dialogue, Arab historiography, book publishing and librarianship, investigation of the contents of text books at all levels in the history of the two regions. The holding of a larger symposium every three years, to discuss inter alia the progress of the Euro-Arab Dialoggue and of cultural co-operation. 4). The urgent publication of the catalogue of cultural and scientific institutions which has already been started under the auspices of the Dialogue. WORKSHOP 2 Social and Cultural Migration 3). The workshop noted the declaration on the "Principle governing the living and working of migrant workers in the two regions" adopted in the fourth session of the Dialogue General Commission (Damascus, December, 1978). It was felt that the declaration, though incomplete in some respecs, is a landmark in the path of Euro-Arab cooperation in the sphere of migration. In this document it has been stated that "a migrant worker and the member of his family shall, in the country were they legally reside and work, enjoy equality of treatment as to living and working conditions, wages and econimic rights, rights of association and the exercise of the basic public freedoms".A declaration of principles, however, remains only a declaration, unless it is backed up by policies and programmes aimed at ensuring that the principles contained therein are implemented. It was felt that not enough was done to implement the tenets of the "declaration" since its adoption. The present state of migrant workers is a testimony to this fact. 4). The workshop convened for about double the time planned in the ariginal programme. ... Specifically, it is recommended that a permanent institution should be created to ensure that research and exchange of information is undertaken on a continous basis to improve knowledge of the various aspects of migration between European and Arab countries and to formulate policies and programmes for the administartion of migration with the purpose of ensuring the highest level of welfare for the migrants themselves and maximum benefir for both countriies of origin and employment with a spiirit of genuine cooperation among the countries involved in the Dialoogue. 5). It is recommended that the social integration of migrant workers and their families in the most countries be facilitated by: a) giving equal rights in access to the housing market, the labbour market and the educational system and to vocational and professional training, b) making the general public more aware of the cultural background of migrants, e.g. by promoting cultural activities of the immigrant communities, c) supplying adequate information on the culture of the migrant communities in the school curricula, d) creating special schooling and training facilities for those who have functional relationships with the immigrants (e.g. civel servants, medical staff, members of the police force, teachers, social workers, etc.), e) giving migrants access to the mass media in order to assure that migrants be in a position to recieve regular information in their own language about theit own culture as well as about the conditions of life in the host country., f) broadening cooperation between migrant groups and the national population and taking measures to ensure the participation of immigrant groups in the trade union activities and explore their participation in political life. 6). It is recommended that the Arab countries of origin strengthen their cultural support to Arab migrants in Europe. On the other hand it is clear that more effecctive policies and programmes for the smooth reintegration of returning migrants are needed in the fields of job creation, housing, education of children, and social registration in Arab countries. It is realized that rather severe constraints restrict the capabilities of Arab countries of emigration in this respect. It is hoped then that this situation wouuld give rise to specific forms of cooperation between European and Arab countries, e.g. in the form of training of returning migrants in skills needed in their countries of origin. WORKSHOP 3Co-operation in the Field of Language Teaching for Arabic and European Languages ... The diffusion of the Arabic language and culture in the countries of the European community ........ The teaching of the Arabic language .......... The formation of experts ............. The teaching of European languages in the Arab world .............. Working party on co-operation in language proposed five year working programme .......... ********* SLUT PÅ DOKUMENTTEKST *********** Man bedes bemærke det tidsmæssige sammenfald mellem Hamburg symposiet og det alternative politiske flertals manifestation i folketinget, hvorved Danmark blev påtvunget verdens mest liberale fremmedlovgivning, vedtaget i 1983, med ikrafttræden 1984. Dette til trods for, at et stort flertal i Folketinget ved oliekrisens begyndelse i 1973 vedtog en principerklæring om, at Danmark ikke er et indvandrerland. Denne lille del af et enkelt dokument er selvfølgelig blot en lille flig i toppen af et mægtigt isbjerg der siden er vokset til helt gigantiske proportioner, efterhånden som stadig større dele af det kommer over "vandskorpen" og i offentlighedens og mediernes søgelys. Hvis min opponents interesse for de historiske kendsgerninger omkring projekt EURABIA er ægte, skal jeg henvise dig til den mest autoritative bog om emnet, med masse af dokumentation i form af originale autentiske dokumenter, skrevet af historikeren og islam forskeren Bat Ye'or: EURABIA - The Euro-Arab Axis, 2005. En gennemgang af Ye'ors teser forfattet af islamkenderen og forfatteren Fjordman i fire dele med titlen THE EURABIA CODE , er tilgængelig på internettet. Link: http://www.jihadwatch.org/dhimmiwatch/archives/2006/10/013667print.htmlEller i en samlet illustreret version her: http://gatesofvienna.blogspot.com/2006/10/eurabia-code_19.htmlSå nu er det op til Ransom at fremkomme med den fornødne dokumentation for de af ham fremsatte vurderinger og påstande eller påvise faktuelle fejl i det jeg har skrevet. Hilsen Ipso Facto --------- " Islam has, however, suffered and is still suffering from misrepresentation, for example through hostile or oriental stereotypes, and there is little awareness in Europe of Islam's past contribution or of Islam's potentially positive role in European society today. Historrical errors, educational eclecticism and over-simplified approach of the media are responsible for this situation." - punkt 6. i en længere opremsning af den islamiske civilisations bidrag til europæisk kultur vedtaget i Europa Rådet i 1991. Problemet er altså, må man forstå ikke islam eller muslimer, men de fjendtligtsindede steorotype forestillinger om islam som er blevet bibragt befolkningerne gennem en eftersnakkende og usaglig historieundervisning. Problemet er ikke muslimernes adfærd eller det faktum, at Europa var udsat for jihadiske erobringsforsøg fra år 711 til 1683 hvor tyrkerne blev drevet på flugt efter for anden gang at have belejret Wien. Heldigvis er det lykkes EU at få rettet fejlene, således at islam i dag overallt omtales som en fredens og tolerancens religion der har ydet uvurderlige bidrag til vor kultur. De der ikke omtaler islam således er ganske enkelt islamofober. - Ipso Facto.
_________________________
"Lad dig ikke forvirre af andre - kom først til mig." - Ipso Facto
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
|
#4130 - 11/09/2008 15:21
Re: Danske værdier
[Re: Ipso Facto]
|
bor her
|
Registeret: 06/07/2008
Indlæg: 604
Sted: Costa Tropical, Spanien
|
|
Da der synes at herske udbredt forvirring om hvad projekt EURABIA egentlig går ud på, også blandt debattører som burde vide bedre besked qua deres personlige professionelle involvering i dele af projektet, bringes her yderligere dokumentation for mine påstande. Men først skal jeg lige oplyse, at en søgning i dokumentdatabasen hos Europarådet for at finde det dokument jeg citerede et enkelt punkt fra, desværre ikke bragte dokumentet for dagen. Min forespørgsel blev i stedet besvaret således: "on the contribution of the Islamic civilisation to European culture - Parliamentary Assembly Recommendation 1162 (1991) (Reply adopted by the Committee of Ministers on 13 January 1992 at the 469th meeting of the Ministers' Deputies)
This document is not yet available online.
Please contact Archives@coe.int to obtain a copy by e-mail. Man kan jo let få den mistanke, at eurokraterne ikke ønsker at befolkningerne eller pressen får alt for let adgang til den type dokumenter. Hvis et dokument ikke er tilgængeligt online 17 år efter at det blev udfærdiget, så gad jeg nok vide hvornår det sker. Min søgning i EU oplysningen om Hamburg Symposiet i 1983 gav denne skuffende tilbagemelding: "Du har søgt på følgende: hamburg symposium 1983. Der var ikke noget resultat.En generel søgning på internettet afslørede blot mine egne tidligere omtaler af symposiet samt en omtale på en dansk blog POLEMIKEN: "vivi andersen Says:
december 4th, 2005 at 08:56
The Euro-Arab dialogue`s Hamburg Symposium of 1983 :
“bl.a. anbefales det, at muslimske immigranter til EU garanteres ikke på nogen måder skal tvinges til at tilpasse sig værtslandenes sædvaner.
Tværtimod anbefales at de ikke-muslimske Europæere bliver gjort mere vidende om immigranternes kulturelle baggrund gennem fremføring af kulturelle aktiviteter,
ved at fremme immigrant-fællesskabets kulturelle aktiviteter.
Desuden anbefales det at supplere skolernes undervisnings/læseplaner med tilstrækkelige informationer om immigrans-fællesskabets kultur.”
Hvis man vil vide mere om agendaen for Europa :
Bat Yeór : ” Eurabia. The Euro-Arab Axie ”
Desuden er der en organisation som The Arab Eruopean League med hovedsæder i hhv. Belgien og Holland som arbejder helt seriøst for en omdannelse af Europa til hvad Bat Yeór kalder - Eurabia.
Så jo - det er ikke en vandrehistorie opfundet af Islamofobe Vesterlændige når der tales om et kommende Eurabia.
Denne omkalfatring er skam alvorligt ment fra Arabisk/muslimsk side." Derudover fandt jeg en artikel af Bat Ye'or på FrontPageMag om Eurabia og antisemitisme som også i kort form forklarer, hvad projekt EURABIA går ud på og hvordan det søges implementeret: Eurabia and Euro-Arab Antisemitism By Bat Ye’orFrontPageMagazine.com | 4/5/2004"The largest group of the perpetrators of anti-Semitic activities appears to be young, disaffected white Europeans," announced a summary released March 31, 2004 to the European Parliament from the report of the European Union's racism and xenophobia monitoring center. This blatant denial of local Islamic extremism and Muslim perpetrators, as the primary source of Antisemitic actions in contemporary Western Europe, was predictable. The overt Antisemitic violence manifest in Europe over the past three years resulted from several decades of inculcation. Public denunciation by Christians and Jews of this poisonous Antisemitism forced reluctant European authorities, notably in France, to acknowledge its existence. Europe, so anxious to preach morality to Israel and the United States, suddenly stood accused of tolerating, even promoting unabashed, violent Antisemitism. Although the vast majority of Europeans today are not Antisemitic or anti-Israeli, they are immersed in a culture of demonization of Israel, fomented by a European political entity in which nearly everything that is written and said on the Middle East conveys this anti-Israeli mentality. We can recognize in this contemporary phenomenon some aspects of the system of political, cultural, and moral conditioning that led to the Shoah. Reactivated during the past four decades, this Judeophobic conditioning, indirectly, and almost subliminally, is being implemented by the willing heirs of the genocidal fathers. They transmit and spread this Antisemitism in a new political and ideological construction, different from Nazism: the Euro-Arab war for the delegitimization and destruction of Israel. Herein, I will give a brief outline of the Euro-Arab anti-Israeli policy: 1) the Project, 2) its institutional structure, 3) its modes of operation, and 4) its themes. The new forms of global Judeophobia that grow and develop within this system, also have anti-Christian, anti-European, and anti-Western ramifications. The ProjectThe Project is articulated around two entities: European and Arab. The European policyThe Project is an enlarged vision of the anti-American Gaullist policy dependent upon the formation of a Euro-Arab Mediterranean rim hostile to American influence and penetration. The project facilitated European ambitions to: [1] play a defining political role in international relations in competition with the United States, and independent of its influence; [2] maintain important spheres of influence in the former European Arabcolonies; [3] open huge markets for the European Economic Community’s products in the Arab world, especially in oil-producing countries; [4] secure supplies of petroleum and natural gas to Europe; [5] make the Mediterranean a Euro-Arab inland sea by encouraging massive Arab immigration into Europe, and favoring Muslim immigrants, mixing Euro-Arab populations by promoting multiculturalism with a strong Islamic presence in Europe; [6] develop a powerful Islamo-Christian symbiosis against Israel, orienting Europe toward Islam, and liberating Christianity from Judaism, which is viewed by some Antisemitic factions as the embodiment of evil To achieve these ambitions European countries had to operate as one entity. Therefore, the first step was the construction of a common foreign policy. Each nation would abandon its autonomous foreign policies and forge a joint Euro-Arab policy. France was a driving force in this unification, which had already been envisaged by General de Gaulle’s inner circle and Arab politicians, including the former Mufti of Jerusalem, and Nazi-collaborator, Haj Amin al-Husseini. (1). In the 1960s, nostalgic Nazi and fascist Antisemitic groups began strengthening ties with Arab countries engaged in bellicose actions to eliminate Israel. This pan-European and anti-American movement formed the nucleus of a European solidarity with Palestinian Arabs that became more assertive after 1967. It included fascist movements such as Jeune Europe, EuropaFront and Europe Réelle, the National Socialist Movement in England, the C. E. Carlberg Foundation in Stockholm, as well as centers in Malmö, Sweden, and other European cities, such as Strasbourg, Vienna, and Lausanne. The 1973 oil crisis gave France and Germany a pretext to base the integrated Euro-Arab policy on the danger of an energy shortage, which they used to 1) forge a shared European energy policy on petroleum and 2) cement the European Community’s alliance with the Arab League countries in a common anti-American, anti-Israeli policy. Thus, the French-German duo used the 1973 oil crisis to justify their political reversal. The most tangible and immediate consequence of this alliance between the nine European Community countries and the 22 Arab League countries was the isolation and demonization of Israel. Arab policyThe Arab States demanded from Europe:1) alignment with their anti-Israeli policy; 2) modernization of their countries; 3) access to Western science and technology; 4) European political independence from the United States, and separation of the two blocks; 5) measures favorable to Arab immigration and dissemination of Arab and Islamic culture in Europe. Commitments between the two parties were made with the Déclaration des Neuf sur le Moyen-Orient on 6 November 1973 in Brussels and the Summit of the Arab conference in Algeria for the Arab party on 28 November 1973. For the first time the European Nine adopted the French interpretation of UN Resolution 242 as establishing Israel’s borders on the 1949 armistice line, and including Palestinian rights in all Middle East peace negotiations. These points were confirmed by the Déclaration des Neuf in London in 1977 and that same year at the UN in New York by the president in exercise of the Council of Europe, Henri Simonet, and again in the Venice Declaration in 1980. Other European Community more severe declarations would follow. Institutional StructureClearly, a project that was so compromising for Europe could not be set forth in written documents and treaties; the Europeans chose the formula of “dialogue.” An institutional structure was devised to study all relevant questions, give directives, and design programs. All meetings, committees, and working groups included representatives from European Community nations and the European Council along with members from Arab countries and the Arab League. Proceedings and decisions took place in closed sessions, with no official minutes. Sessions were jointly directed by two presidents, one European and the other Arab. This complicated structure implemented a policy of Euro-Arab association defined at the highest levels by the European Community and member States, hidden behind the inoffensive name, “Dialogue.”The Euro-Arab Dialogue (EAD) is a political, economic, and cultural institution designed to ensure perfect cohesion between the two parties. Its structure was set up at Conferences in Copenhagen (15 December 1973), and Paris (31 July 1974). Ongoing operations are handled by various organs that define working themes and impose policy decisions made by the General Commission. The principal agent of this policy is the European Parliamentary Association for Euro-Arab Cooperation, founded in 1974. The Association, which represents several hundred parliamentarians from all European parties, works to promote Arab interests and demands within each European party and Parliament, and in the European Council. The Association pressured European governments to adopt measures of exclusion and economic and academic boycotts of Israel. It is a powerful instrument of Arabic lobbying against Israel. The other principal organs of the Dialogue are the MEDEA Institute, the European Institute of Research on Mediterranean and Euro-Arab Cooperation created in 1995 with the backing of the European Commission, and the MEDA program that manages substantial European funds allocated to Arab countries. Modes of operationTogether these associations, committees and subcommittees ensure perfect coordination between the two parties in the political, economic, and cultural domains. In the political domain, the European Community stands apart from the United States by consistently backing Arab claims, and Palestinian policies, and stubbornly insisting on Arafat as the unique and exclusive representative of the Palestinians. European emissaries of the Dialogue have tried to bring the American government into line with Arab anti-Israeli positions. The cultural committees formed Euro-Arab associations between universities, students, publishers, media syndicates including the press, television, radio, the arts, cinema, and NGOs. Exchange programs were organized for students and professors. At various symposia – like the Symposium of Venice (1977) or the Hamburg Symposium (1983) – decisions were made to promote the study and dissemination of Islam and the Arab language and civilization in European schools, universities and Euro-Arab cultural centers established throughout Europe.At the opening session in the Venice University’s great audience hall in Cà Dolphin, several personalities gave welcome speeches – including Ambassador Cesare Regard, the Italian representative to the European Group of coordination for the Euro-Arab Dialogue. The participants in this Seminar unanimously forward recommendations for consideration by the governments of the member states of the European Community and the League of Arab States, including: 1. Coordination of the efforts made by the Arab countries to spread the Arabic language and culture in Europe and to find the appropriate form of cooperation among the Arab institutions that operate in this field. 2. Creation of joint Euro-Arab Cultural Centers in European capitals which will undertake the diffusion of the Arabic language and culture. 3. Encouragement of European institutions either at University level or other levels that are concerned with the teaching of the Arabic language and the diffusion of Arabic and Islamic culture. 4. Support of joint projects for cooperation between European and Arab institutions in the field of linguistic research and the teaching of the Arabic language to Europeans. 5. Necessity of supplying European institutions and universities with Arab teachers specialized in teaching Arabic to Europeans. 6. Necessity, when teaching Arabic, of emphasizing Arab-Islamic culture and contemporary Arab issues. 7. Necessity of cooperation between European and Arab specialists in order to present an objective picture of Arab-Islamic civilization and contemporary Arab issues to students and to the educated public in Europe which could attract Europeans to Arabic studies. These decisions were furthered in the Recommendations adopted by the Parliamentary Assembly of the Council of Europe in 1991. Arab and Islamic anti-Israeli propaganda, barely disguised in academic and cultural packaging, was disseminated by organs of the EAD operating under the highest State authorities and imposed in universities, the press, and cultural centers. Dissidents, whether in religious, political or cultural circles, were marginalized or reduced to silence. These measures accompanied the influx of Arab immigration promoted as privileged and priority source of population growth in Europe. Within this Europe transformed into a Euro-Arab continent hostile to the United States and Israel, transnational, transcontinental Judeophobia is structured in the fusion of two hatreds – European Antisemitism, and Arab-Muslim Judeophobia. This incendiary mixture formed the two pillars of the Euro-Arab alliance against both Israel and the United States. The dialogue committees condition European mentalities to the new cult of Palestinism. This ideology of hate melds Christian and Islamic Judeophobia, including the principles of replacement theology, expressed as both Christian, and finally Islamic supersessionism against Israel, which is condemned to disappear. ThemesThe themes of hatred that flourish in the fusion of Euro-Arab cultures on both shores of the Mediterranean were probably studied within these EAD committees and disseminated worldwide, since they are founded in Europe as well as the Arab world, and particularly among the Palestinians who cement this Christian-Muslim symbiosis against Israel. They are enunciated in common EAD declarations issued jointly by the European and the Arab parties associated at the highest state level in the EAD. The committees function under the strict authority of European Foreign Affairs ministers and heads of state, and European Council delegates, together with their colleagues on the Arab side. The political themes include:
1. recognition of the Palestinians as a people; up to 1973 they had been known as Arab refugees; 2. recognition of the PLO and its leader Arafat as unique representative of the Palestinians; 3. obligation for Israel to negotiate exclusively with Arafat; 4. a global and not a separate peace; 5. retreat of Israel to the 1949 armistice lines; 6. Arab-Islamic sovereignty in Jerusalem; 7. European pressure on the United States to align with their Arab policy; 8. demonization of Israel, a danger for world peace; 9. moralization of the Palestinian jihad as a just war against the injustice of Israel’s existence; 10. placing the Palestinian problem at the center of international politics. 11. delegitimization of Israel with all the negative characteristics that follow. All of these themes, none of which are found in the 1967 UN Security Council Resolution Number 242, were developed by the European Community in crescendo from 1973 to 1980. Europe spoke incessantly for the “ legitimate inalienable rights of the Palestinians.” This phrase, borrowed from Arab League declarations, is repeated in every few lines of European statements mimicking their Arab models. We would seek in vain the definition of the rights of Kurds, Berbers, Copts or any other pre-Islamic indigenous inhabitants of the Middle East, including Jews- these peoples are never mentioned. The EAD committees imposed on Europe the cult of Palestinity based on the demonization and delegitimization of Israel, whose usurped history and identity are projected onto the Palestinians. Traditional European Antisemitism and Islamic jihad are fused within the structures and geopolitics of Euro-Arabism; in this process, European anti-Americanism and Judeophobia come together within the Euro-Arab ideology. The Arab genocidal policy, which benefits from European Union support, guidance, and financing, is an international geostrategic force. Today we must abandon the usual framework of traditional Antisemitism and study Judeophobia in this new Euro-Arab context. On January 31, 2001, with the recrudescence of Palestinian terrorist jihad, European Foreign Affairs Commissioner Chris Patten declared to the European Parliament that Europe’s foreign policy should give special attention to its southern flank (the Arab countries, in EU jargon), adding that he was delighted by the general agreement to give greater visibility to the Mediterranean Partnership. How should his words be interpreted? Suddenly the diffuse Israelophobia in the media, the universities, and policy declarations reached a paroxysm in harmony with the Arab world. Europe was inflamed with the cult of Palestinity and its frantic hatred of Israel in the press, media, and universities. This Judeophobic prejudice reminiscent of the 1930s, encouraged Palestinian terrorism in Israel and attacks against Jews in Europe, revealing that Antisemitic networks exist which can be activated or repressed by governments. The aim of this paroxysm of Judeophobia was to use terror and intimidation to detach Diaspora Jews from the State of Israel, leaving Israel even more isolated. The Euro-Arab Dialogue comprises many different aspects and determines complex policies with respect to the United States, Europe, Israel and Arab countries. Europe’s hidden war against Israel is wrapped in the Palestinian flag, and is part of a global movement that is transforming Europe into a new continent of dhimmitude within a worldwide strategy of jihad and da’wa, the latter being the pacific method of Islamization. The implementation program of this policy of dhimmitude for the Euro-Arabian continent is set forth in the Rapport du Comité des Sages submitted to European Commission president Romano Prodi in October 2003. This program, entitled “Dialogue between Peoples and Cultures in the Euro-Mediterranean region” was accepted by the European Union in December 2003. Unfortunately, the policy of “Dialogue” with the Arab League nations, willfully pursued by Europe for the past three decades, has promoted European dhimmitude and rabid Judeophobia. Notes:1. Henry Laurent, "Le Mufti et la France de la IVe République", in Revue d’Etudes Palestiniennes, Paris, automn 2001, n° 81:.70-87; Lukacs Hirszowicz, The Third Reich and the Arab East, London: Routledge & Kegan Paul/Toronto: University of Toronto Press, 1966; Zvi Elpeleg, The Grand Mufti Haj Amin al-Husseini, Founder of the Palestinian National Movement, London/Portland, OR, 1993. Translated from the French by Nidra Poller, and presented, in part, at The World Conference on Global Antisemitism, Montreal, Canada March 15, 2004. Bat Ye'or ( www.dhimmitude.org ) is the author most recently of Islam and Dhimmitude: Where Civilizations Collide, and the forthcoming Eurabia. Hermed er der lagt mere relevant materiale frem som mine opponenter indbydes til at tilbagevise, såfremt de fortsat mener, at EURABIA blot er en udokumentarbar konspirationsteori. Hilsen Ipso Facto
_________________________
"Lad dig ikke forvirre af andre - kom først til mig." - Ipso Facto
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#4134 - 11/09/2008 17:39
OM KONSPIRATIONSTEORIER.
[Re: Ipso Facto]
|
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 1475
Sted: Sverige/Danmark
|
|
Til de, som ikke tror på konspirationsteorier, og irriteres over deres åbenlyse tåbeligheder, er der godt nyt. Årsagen til dem er nu blevet afdækket, og bekræfter en ikke-konspiratorisk mistanke, vi længe har haft. Hvis du tror på en konspirationsteori, er det sandsynligvis, fordi du oplever en konflikt i din hverdag, som bliver lettere at håndtere, hvis der bliver lavet en historie hen over den. Cand.mag. Maria Brockhoff ved Århus Universitet, er ekspert i konspirationsteorier, og arbejder på en ekstern afhandling - en prisopgave udskrevet af Syddansk Universitet. Videnskab.dk har en omtale af den. Konspirationsteorier er en måde at formulere sig på, når man har nogle konflikter i sit lokale miljø, som man ikke forstår (kan sætte i ord). Så forklarer man det for sig selv ved, at verden er fuld af hemmelige sammensværgelser. Så ved vi også det!  Mvh Ole Bjørn ;) P.S. Verden er ond, og viceværten er ikke et hak bedre. 
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
|
#4135 - 11/09/2008 17:54
Re: Danske værdier
[Re: Ipso Facto]
|
|
Registeret: 01/04/2008
Indlæg: 92
|
|
Ipso Facto Bare et eksempel på dine fordrejninger: I min kommentar har jeg i det mindste i et vist omfang dokumenteret hvorfor beskrivelsen af Dansk Folkeparti som et "forkrampet", "bagstræberisk" "nationalsocialistisk" parti ikke holder stik. Jeg har ikke betegnet DF som et 'nationalsocialistisk' parti, men refereret en karakteristik af partiet som 'nationalistisk, socialdemokratisk parti' – og så har du overhovedet ikke dokumenteret det, du anfører at have gjort.
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
|
#4137 - 11/09/2008 18:58
Re: Danske værdier
[Re: tros]
|
bor her
|
Registeret: 06/07/2008
Indlæg: 604
Sted: Costa Tropical, Spanien
|
|
Hej Tros!Du har mig bekendt ikke betegnet DF som noget som helst, da dette er dit første indlæg i denne tråd, med mindre du optræder under to seperate debatnavne. Forklar venligst sammenhængen! Hilsen Ipso Facto --------- "The Birth of Eurabia: a new political entity
Eurabia is the title of a review edited by the European Committee for Coordination of Friendship Association with the Arab World (Paris). It was published with the collaboration of Middle East International (London), France-Pays Arabes (Paris) and the Groupe d'Etudes sur le Moyen-Orient (Geneva).
In its second issue (July 1975), Eurabia published the resolutions passed unanimously at Strasbourg by the general assembly of the Parliamentary Association for Euro-Arab Cooperation on June 7-8, 1975. Membership of this Association comprised more than 200 Members of Parliament from western European countries, representing all shades of the political spectrum. In other words, the consensus for the program of Euro-Arab entente covered the whole of the European political scene." - Navnet EURABIA er således ikke, som mange tror, konstrueret af konspirationsteoretikere, men af officielle organer med nær tilknytning til EF.
Redigeret af Ipso Facto (11/09/2008 19:17)
_________________________
"Lad dig ikke forvirre af andre - kom først til mig." - Ipso Facto
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
|
|
0
registrerede
4
gæster og
16
søgemaskiner online.
|
|
Key:
Admin
Global Mod
Mod
|
|
|
|
Forrige tråd
Index
