Du har nok ret Ole Bjørn. på den anden side er det svært at få alle aspekter ind i et enkelt indlæg. Forøvrigt var mit indlæg nok ikke først og fremmest rettet mod dig, det var mere hensigten at få lidt ild i røven på nogle andre. Se bare hvordan Kristusspøgelset kom farende.

Objektivt set, hvis man tager alt det man kalder erfaring og putter det i en kasse er der ikke meget spillerum for noget nyt. Erfaring er simpelthen alt det vi kender i forvejen. Jeg tror ikke at det var en mand som var ekspert i at lave hestevogne som opfandt automobilet. Snarere tværtimod en fantasifuld fusentast som drømte om det umulige. Men selvfølgelig burde jeg have skrevet erfaringen i kombination med evne til at tænke nyt.

Det ville da være synd om der kun fandtes ateister i modsætning til troende. Ateister har svært ved at forestille sig nogetsomhelst udover den materielle verden, såsom den skabende evne - ganske udefinerlig.

De fleste troende er så mennesker der ikke har erkendt deres behov og som dybest set ikke kan skelne mellem virkelighed og fantasi - dette afstedkommer utallige fantasifulde forestillinger.

jeg har dog fundet en anden form for tro som jeg kalder religiøsitet. Når alt kommer til alt er vores tro et udtryk for hvem vi er som mennesker. Derfor kan den komme til udtryk på mange måder. Tænk på de som stod bag den spanske inkvisitation i modsætning til Frans af Assissi.

Men at det vi tror, er et udtryk for hvem vi er forstyrrer mig ingenlunde.

For det vi er, er livet selv.

Når Narcissos er lidenskabelig så går der åbenbart sattva i den ifølge jmp.



Du er ikke lidenskabelig (dertil mangler du vitaliteten og den rette intentionalitet), men du er træt og du er faldet dig selv om halsen, dit ”mig” som det nu skal hedde fra din side.

Det ville være bedre om du fik et andet menneske på halsen. Hvor du ville opleve at dit intense forhold til dit ”mig”, ville blive overbudt af et endnu mere intenst forhold til et andet menneske.

Et voksent modent ego udvikler man altså kun i forbindelse med at man får et andet menneske på halsen, og i denne fremmedhed finder man sit modne selv.

Mange skønne dishormonier til vores duets søde musik Hanskrist.

Jeg kan da godt være alvorlig et øjeblik, HansKrist.

Du taler som du har forstand til. Hvad ved du om mine forhold til omverdenen? Jeg kunne da godt finde mig en sød kone men som tiden går ville der ske det at hun døde og så ville jeg igen skulle tage stilling til mig selv. Bedre at tage stilling til mig selv først og så finde hende så vi kunne leve sammen uden at være afhængige af hinanden.

Har du set de ældre mennesker som har levet sammen i lang tid, de kommer oftest til at ligne hinanden.

Min svigerindes bedsteforældre er nyligt døde begge to, han et år efter hende. Da hun døde mistede hans liv enhver mening. I stedet for at leve sit eget liv videre, døde han.

Af hendes bedsteforældre på den anden side døde han for ti år siden, hun var ikke i stand til at fastholde sin venskabskreds da hun ikke længere var to og hun bor nu på et plejehjem hvor selvmedlidenheden får hende til at have det værre og værre dag for dag. Ingen kan overbevise hende om at gå ud blandt andre og leve sit eget liv.

At være alene med sig selv, kan der være noget skønnere?

det du kalder lidenskab er jeg-bevidsthed, noget ganske andet.

Du skriver:

det du kalder lidenskab er jeg-bevidsthed, noget ganske andet. Citat slut.


For fanden mand, det kan man da ikke skrive til manden der lige har skrevet følgende:

Du er ikke lidenskabelig (dertil mangler du vitaliteten og den rette intentionalitet), men du er træt og du er faldet dig selv om halsen, dit ”mig” som det nu skal hedde fra din side.

Det ville være bedre om du fik et andet menneske på halsen. Hvor du ville opleve at dit intense forhold til dit ”mig”, ville blive overbudt af et endnu mere intenst forhold til et andet menneske.

Et voksent modent ego udvikler man altså kun i forbindelse med at man får et andet menneske på halsen, og i denne fremmedhed finder man sit modne selv. Citat slut.


Heri, i hvad jeg har skrevet, findes 2 one-liners, der burde give mig prisen for aftenens, måske ugens bedste one-liners, som Ipso Facto velfortjent fik Schopenhauer prisen forleden dag.

Du er så mig-optaget af din lille mig verden at du ikke ser når du står overfor noget der er ud over det sædvanlige (outstanding).

Det er virkelig at smide perler for svin, men jeg takker dig for at du formår at få mig til at yde mit bedste.

Mange ægte lidenskabelige selvbevidste hilsner Hanskrist.


PS: nu er du jo ikke hverken gammel eller på plejerhjem endnu; prøv lige at se hvem du indentificerer og sammenligner dig selv med. Din tilstand er langt mere alvorligt end jeg ved første øjekast observerede. Har psykiatrisk skadestue ikke åbnet endnu for i aften?

Du kaster da ikke dine perler for svin, Hanskrist. Jeg lytter da konstant til det du siger.

men jeg kan da ikke give dig ret når du tager fejl, vel?



Jeg vil ikke sige at det er forkert, men det er en mangelfuld forståelse. Måske man har brug for en andens modstand til at udvikle sit ego. Men det er stadig en selv der udvikler sig.

Nu har du fundet dit ego, HansKrist. Hvor længe tror du at Jorden har eksisteret? Og hvorlænge tror du at den vil eksistere endnu?

Du har fundet dit ego, jubiih. (jeg kan på tomandshånd hviske til dig at det ikke er mit ego du har fundet).

Er det virkelig det højeste mål? At finde sit ego?

Undskyld det vidste jeg ikke. Jeg vil fluks begive mig på rejse og lede.

Den endelige udfordring.

(bare det nu ikke er dit ego jeg finder, jeg kan godt lide dig men jeg vil helst være mig selv selvom ingen forstår det).