Du har nok ret Ole Bjørn. på den anden side er det svært at få alle aspekter ind i et enkelt indlæg. Forøvrigt var mit indlæg nok ikke først og fremmest rettet mod dig, det var mere hensigten at få lidt ild i røven på nogle andre. Se bare hvordan Kristusspøgelset kom farende.
Objektivt set, hvis man tager alt det man kalder erfaring og putter det i en kasse er der ikke meget spillerum for noget nyt. Erfaring er simpelthen alt det vi kender i forvejen. Jeg tror ikke at det var en mand som var ekspert i at lave hestevogne som opfandt automobilet. Snarere tværtimod en fantasifuld fusentast som drømte om det umulige. Men selvfølgelig burde jeg have skrevet erfaringen i kombination med evne til at tænke nyt.
Det ville da være synd om der kun fandtes ateister i modsætning til troende. Ateister har svært ved at forestille sig nogetsomhelst udover den materielle verden, såsom den skabende evne - ganske udefinerlig.
De fleste troende er så mennesker der ikke har erkendt deres behov og som dybest set ikke kan skelne mellem virkelighed og fantasi - dette afstedkommer utallige fantasifulde forestillinger.
jeg har dog fundet en anden form for tro som jeg kalder religiøsitet. Når alt kommer til alt er vores tro et udtryk for hvem vi er som mennesker. Derfor kan den komme til udtryk på mange måder. Tænk på de som stod bag den spanske inkvisitation i modsætning til Frans af Assissi.
Men at det vi tror, er et udtryk for hvem vi er forstyrrer mig ingenlunde.
For det vi er, er livet selv.